,

Oprydning

Oprydning på PCen

Til højre ses: undertegnede, server, internet, mail og min gode gamle PC. Sådan gik den søndag.

Grafikken er lavet med det gratis yEd Graph Editor. Man kan more sig længe med det program.

Vejret er lige til at rydde op rundt omkring. Jeg startede med computeren. Målet var at få ryddet op i alle de programmer, som jeg ikke havde brugt i årevis, og hvor jeg dårligt nok vidste, hvad skulle bruges til.

Da jeg begyndte, var der lige knap 200 programmer. Det tog nogle timer at reducere antallet til 93. Gamle Windowsting, adskilligt SQLserverudstyr fra dengang jeg legede lidt med servere, XAMPP (noget serverværk), adskillige Microsoft Visual C++ osv. osv.

Revo Uninstaller klarede opgaven rigtig godt. Fordelen ved Revo er, at det sørger for at rydde op i registreringsdatabasen og i programstumper, der ligger og gemmer sig rundt omkring. De stumper finder man aldrig, hvis man bare trykker på slet i fx stifinder.

En eller anden dag, skal jeg muligvis også rydde op i filer. På den anden side set har jeg masser af plads på min SSD 500 GB; tekstfiler og regneark fylder jo intet. Så er der selvfølgelig alle billederne, som bonner lidt ud. Det er bare et kæmpe arbejde, fordi man er nødt til at hente hvert enkelt billede frem. Herregud – jeg har jo masser af drev, flere endda nærmest tomme – måske skal de bare flyttes lidt rundt?

Tastatur

Mit nuværende tastatur er simpelthen så slidt, at der er adskillige bogstaver, der ikke kan ses længere, og tegnene ovenover tallene er fuldstændig væk. Det har holdt i syv år, og det kan jeg ikke være utilfreds med. Det har tjent mig godt, men det er på tide at få et nyt. Jeg har spurgt mig lidt for og har fået anbefalet “LOGITECH K740 Illuminated Keyb“. Selv har jeg ingen forstand på hardware, så jeg forlader mig på de unge mennesker i Facebookgruppen. De plejer at vide, hvad de taler om, så jeg har skrevet til Labtech, om de vil bestille det hjem til mig. Det bliver skønt ikke at skulle lege blindskrift længere.

 

10 replies
  1. kisser
    kisser says:

    Det var da helt vildt – 200 programmer. Og nu 93. Der er noget at holde rede på!!
    Oprydning – ligegyldigt hvor det er – er godt og bagefter føles det så skønt.

    Svar
      • Stegemüller
        Stegemüller says:

        @ Kisser

        Nemlig. Nu har de bestilt det hjem til mig, så der er nok ikke så længe, til jeg kan hente det. Jeg glæder mig.

        Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Kisser

      Jeg tror faktisk aldrig, jeg har ryddet op i programmerne, og jeg har har haft computeren siden 2009, så skal der jo komme nogle stykker. Herudover: Når jeg laver softwareguides til Facebook-siden, er jeg nødt til at installere og afprøve programmet.

      Svar
  2. Eric
    Eric says:

    En gang imellem er det godt med vejr, som kun egner sig til den slags sysler, og tilfredsheden bagefter skal man ikke forklejne.

    Måske skulle man kaste sig over talegenkendelsesprogrammer en dag, når tastaturet er slidt? Jeg ved dog ikke, hvad man skal sige, for at rette i teksten 😉

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Eric

      Det var nemlig et rigtigt sysselvejr i går. Jeg har tænkt på det med programmerne så tit, og pludselig var chancen der.

      Jeg har faktisk et talegenkendelsesprogram ved navn Dictus, og det kan også slette. Faktisk kan det alt, men jeg blev bare aldrig venner med det, da jeg ikke gad den træning, der er nødvendig for at programmet kan genkende mig.

      Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ LS

      Jeg synes også, det er rigtig lækkert. Oprydning er skønt – når det er overstået 🙂
      Også en god aften til dig.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *