Indlæg

, , ,

Oprydning

At rydde op

Jeg rydder op på alle fronter: I går tandlægen, i dag psykologen og i morgen øjenlægen. Jeg ender vel med at få styr på det hele – og at hitte ud af, hvem jeg egentlig er.

For så vidt angår øjenlægen er jeg lidt nervøs for, at han siger “grå stær” Jeg kan ikke se oplysninger på betalingskort, NemID, varedeklarationer, ordbøger, Krak-kort (men dem bruger man jo ikke mere), jeg har ofte en lup fremme, kan ikke se Facebook på iPad, som om øjnene skal “vågne” om morgenen og ekstremt lysfølsomt; kan ikke se blade der er skrevet med fx hvid skrift på grå baggrund, jeg kan næsten ikke gå ude, når solen skinner. Nu må vi se 🙂

cHosting

Jeg er gået i gang med processen med at skifte webhotel/vært/host/udbyder, nu hvor jeg har vundet en lille sejr over Meebox. Indledningsvist havde jeg 70 GB data, som er sindssyg meget. cHosting – den nye host – tilbød at gennemgå det for at se, om det tal kunne reduceres. De fandt ret hurtigt 40 GB i skraldespanden (Trash), som jeg aldrig har interesseret mig for. Selv kunne jeg bidrage med en database, der kunne slettes. Så kom vi ned på 27 GB. Jeg er lidt imponeret over cHosting. Det havde jo været så uendeligt let og bekvemt for dem at sige, at jeg havde de 70 GB og så måtte jeg betale for det. Nu hjalp de med at rydde op og reducerede dermed prisen ganske betragteligt.  Det er god service.

Det er meget tænkeligt, at der nu vil komme lidt stilstand på bloggen, når nu alting skal flyttes. Der er nemlig en del arbejde ved det.

Vi ses.

Identitet

Vi kommer alligevel til at ses. Se bare billedet her: alle siger, at vi på billedet ligner hinanden – måske ikke min farfar og jeg, men så i hvert fald min far og jeg.  Billedet er: farfar, far og mig. Jeg synes, det er helt rigtigt, når det gang på gang påpeges, at vi ligner hinanden.

Billedet hænger i min entre, så der er tit nogle, der påpeger ligheden.

Jeg er stolt af at ligne min far. Han døde, da jeg var ni, og psykologen fortæller, at alle de grundlæggende værdier dannes/gemmes op til man er tre år gammel. Jeg var på børnehjem det meste af den tid (til jeg var 2½), så hvem skulle jeg så spejle mig i?

Jeg slås lidt med at finde ud af, hvem jeg så egentlig er. Det er fint at gå igennem processen, samtidig er det svært at finde ud af, hvilke roller henholdsvis far og mor spillede. Det er trods alt så mange år siden, at det er svært at finde ud af, hvad der er op og ned.

Det var min far, der “havde bukserne på” og som ønskede at adoptere. Han var infertil, og skulle det lykkes at adoptere, skulle det ske, forinden han blev før 40. De nåede det lige. Tilligemed var der den regel, at der ikke måtte være mere end mellem 14 år mellem ægtefællerne. Han rummede mange feminine træk (broderede i sin ungdom – jeg har dækkeservietterne); han var en smuk mand, der ønskede at gøre noget ud af sig selv. Rummede han bare en rummelighed? Var han i stand til at se ud over sig selv? Han var direktør for en stor tekstilvirksomhed i Brande: Martensens Fabrikker. Han tog mig med om aftenen, vi legede mellem klædet, der hang til tørre. Vi pendlede mellem arbejderne og fik sodavand hos hver af dem.

Min mor spiller gennem hele mit liv en tilbagetrukken rolle. Hun ville mig aldrig. Psykologen siger meget rigtigt “Hun straffede dig fordi, hun ikke selv ville dig, men fordi din far ville dig”. Det giver god mening. Jeg var delvist uønsket, og 100 pct. uønsket, da han døde i november 1972.

Normalt har pigebørn spejlbilleder i deres mor, og på den baggrund opbygger de deres kønsidentitet. Sådan har det aldrig været for mig. Min mor har aldrig betydet noget som helst for mig. Det er min far, der har betydet det hele for mig. Han døde i 1972 50 år gammel.

Henvisning

Dette her er så svært og indviklet, at jeg har bedt egen læge om en ny henvisning til psykologen. Egen læge er så sød, så den har hun uden videre bevilget det. Tusind tak Dorte Ramsing i Vanløse.

Indviklet

Nuvel – det hele er indviklet. Men jeg skal nok komme igennem det… Men jeg må sige, at jeg godt tænke mig at have haft et liv, der var bare lige udadtil. Jeg har kun oplevet op ad bakke.

, , ,

Klar til kroner

Tandlæge

Fire timer efter

Der er gjort klar til kroner i overmunden. Her fire timer efter hjemkomsten fra dagens tre timer lange besøg hos tandlægen kan jeg såmænd både drikke en kop te – og ryge ikke at forglemme. De store mængder af bedøvelse har fortaget sig. Jeg vil ikke lide, så jeg giver den hele armen. Alligevel stod tårerne ned ad kinderne, da han lagde en af bedøvelserne.

Han har i dag ordnet hele overmunden, dvs. boret ud og slebet 0,5 millimeter af alle tænder, så der er plads til de blivende kroner, der skal sættes på den 24. april, når de er tilvirket i Tyskland. Lige nu er jeg derfor fyldt med “provisorier”, altså midlertidige løsninger. Ordet kendes bedst fra Estrups provisoriske love.

0,5 millimeter synes af ingenting, men hvis de ikke er slebet af, vil man ikke kunne tygge sammen. Dermed kan man ikke tygge maden ordentligt, og det ødelægger fordøjelsen. Det er sørme et fint samspil i den krop.

Samme dag skal han lave en bro, der skal kompensere for et hul i tandrækken, eftersom en tand simpelthen knækkede og måtte fjernes, hvilket han gjorde den 1. gang, jeg var der.

Midlertidige resultater

Nu kan jeg smile igen. Det har jeg glædet mig virkelig meget til, og der jo ingen, der kan se, at den aktuelle status er midlertidig. Den 24. april er det hele forhåbentligt overstået.

Samme dag er jeg 103.615,00 kr. fattigere, og det er efter en rabat (man er vel storkunde) på 35.950,00 kr. Jeg har erlagt 40.000 kr. i “udbetaling”, og nu skal jeg så bare betale resten i de kommende 19,3 måneder.

Jeg har ganget og divideret. Det skal nok gå, og det er prioritering. Der er vist ikke til en lille bustur til Harzen, men jeg vil hellere have ordentlige tænder! Jeg glæder mig så bare over, at jeg har noget at prioritere af/med. Hvis jeg nu kun havde mit arbejde og flekslønstilskuddet, havde dette været fuldkommen umuligt. Jeg er så heldig også at være invalid…

Social indignation

Hvad gør alle de andre mennesker, der har fået tænderne ødelagt af medicinen? Skal de bare vente på, at tænderne falder ud en efter en, og først da vil kommunen hjælpe? Det skal bemærkes, at kommunerne kun hjælper med det allermest nødvendige. Jeg trak min ansøgning tilbage, eftersom jeg ville have den rigtige behandling ikke den billigste. Jeg er et menneske, der aldrig går på kompromis! Det er dyrt, men sådan er jeg.

Der er et eller andet helt galt, når tandlægebehandling skal koste formuer, mens alt muligt andet er gratis. Mundtørhed (og det er det rette ord for ingen spyt) og deraf manglende enzymer i munden til at bekæmpe bakterier, er altså ikke selvforskyldt. Det er ikke noget man kan gøre for, og det skyldes ikke, at man ikke børster ordentligt to gange om dagen og ikke bruger tandtråd. Vi er langt på den anden side af det.

Der var bare ikke en sjæl, der fortalte mig om det, og om at man kan købe diverse ting (tabletter og gel) på apoteket, der kan afhjælpe mundtørheden.

Ulighed i sundhed

Tandlæger koster kassen, og det udelukker rigtig mange mennesker fra at få den rette behandling. Der har de seneste dage været indslag i TV-avisen om dette.

Nu bliver jeg også nødt til at gå til en øjenlæge, da jeg meget ofte gætter mig til, hvad der står, jeg kan ikke se varedeklarationer, NemID, regnskaber på arbejdet, ordbog, Facebook, som om øjnene skal “vågne” om morgenen, og jeg må meget ofte have en lup frem. Der er altså et eller andet galt! Nu vil jeg have det undersøgt ordentligt. Optikeren vil bare tjene penge, så nu vil jeg til en øjenlæge.

Jeg ringede og bestilte tid hos en med lang ventetid og forventede sådan set at skulle have Visakortet frem igen, men nej det er gratis. Det er selvfølgelig dejligt, men hvor er sammenhængen mellem den gratis øjenlæge og den hundedyre tandlæge?

Vi har social skævhed, så det klodser i Danmark!

Konklusion

Kom bare og smil til mig – så smiler jeg tilbage 🙂