Indlæg

, , , ,

Bøvl

Jeg bøvler (stadig)

Måske har jeg skrevet om det før, men jeg er i gang med at flytte webhotel/udbyder.

I mange år havde jeg Meebox, og var ret godt tilfreds, selvom det var noget dyrt. De havde en fin support og et vigtigt værktøj, der hedder cPanel, hvor man kan jonglere med filer og databaser.

Meebox besluttede sig så af en eller anden grund for at fusionere med UnoEuro, der mangler cPanel og har en uigennemskuelig prisstruktur. Grundprisen er lav, men hver gang der skal gøres et eller andet, koster det, og det skal betales i Euro. Det ville jeg ikke være med til. Jeg havde betalt et år forud til Meebox, men krævede at få mine penge tilbage, da jeg jo havde betalt for en helt anden ydelse, end den jeg nu ville få efter fusionen. Efter mange mails i to omgange, juridiske spidsfindigheder og nærlæsning af deres egne forretningsbetingelser, lykkedes det at hæve handlen, og jeg fik mine 1.700 forudbetalte kroner tilbage. Det er jeg helt godt tilfreds med.

Imidlertid var det lykkedes dem, at flytte mine ting til UnoEuro i stedet for at kopiere dem. Jeg vil til cHosting, der er billigere og har en endnu bedre support, der rækker udover at fortælle, om serveren er oppe eller nede osv. De gør simpelthen mere, end man kan forvente af en udbyder. Men pludselig er jeg i gang med tre udbydere med tre sæt koder til alt muligt, filer, databaser osv. Det er altså let at miste overblikket.

Jeg har allieret mig Michael Storm fra Nemprogrammering, hvor jeg har købt et klippekort. Han klarer alt det, jeg ikke selv kan. Og det er ikke så lidt 🙂 Han kan fx importere databaser, men jeg kan ikke uvist af hvilken grund, for de handlinger jeg foretager, er de samme som han foretager. Jeg kan de almindelige ting med at eksportere fra den ene udbyder og importere til den anden (som så er den tredje), for dem er der ikke mange ben i, men når der kommer fejlmeddelelser, er jeg stået af. “Opret tabel xxx fejl i linje 4”: jeg kigger i linje fire, men kan ikke se, hvad der skulle være galt med den.

I weekenden lykkedes det mig først at få brugerne henvist til installationssiden. Gys og gru – kunne de besøgende nu lave en ny installation og på en eller anden måde destruere 10 års poster og 11.000 kommentarer? Da det så var på plads, havde jeg mistet mit kontrolpanel til bloggen. Jeg googlede i mange timer, men fandt ikke rigtig noget bortset fra en lille video og en artikel. Michael fandt samme lille video og artikel, og han kunne gennemskue, hvilken værdi, der manglede i et felt i en tabel. Hrmm

Som udgangspunkt

Som udgangspunkt synes jeg, det er sjovt og lærerigt at være med selv, men det skal helst fungere og gå fremad, ellers er det for frustrerende.

Nu har jeg beskrevet alle problemer i et Worddokument, og så må vi gå frem efter det, for jeg kan ikke holde overblik over en masse løsrevne mails.

I aftes testede jeg en del på den nye side. Der er meget, der er på plads, men der er også meget, der mangler, især mit hjertebarn: bloggen.

Jeg gider ikke bøvle mere! Jeg vil bruge!

En reel udfordring

En helt anden boldgade: Hele Engagementsafdelingen i FKN skal på internat to dage i næste uge. Vi bliver 54 på Nyborg Strand. Jeg har vovet at melde mig til, for jeg vil også være en del af afdelingen, selvom jeg kun arbejder 15 timer om ugen. Jeg ved slet ikke, om det kan gå. Jeg kender jo kun 4 – 5 udover dem fra min egen lille Genbrugsgruppe. 54 mennesker støjer og taler meget, og det er nok ikke rigtig muligt at trække sig lidt tilbage ind imellem.

Det er en test. Går det ikke, kører DSB jo stadigvæk til København det meste af døgnet.

, , ,

Oprydning

At rydde op

Jeg rydder op på alle fronter: I går tandlægen, i dag psykologen og i morgen øjenlægen. Jeg ender vel med at få styr på det hele – og at hitte ud af, hvem jeg egentlig er.

For så vidt angår øjenlægen er jeg lidt nervøs for, at han siger “grå stær” Jeg kan ikke se oplysninger på betalingskort, NemID, varedeklarationer, ordbøger, Krak-kort (men dem bruger man jo ikke mere), jeg har ofte en lup fremme, kan ikke se Facebook på iPad, som om øjnene skal “vågne” om morgenen og ekstremt lysfølsomt; kan ikke se blade der er skrevet med fx hvid skrift på grå baggrund, jeg kan næsten ikke gå ude, når solen skinner. Nu må vi se 🙂

cHosting

Jeg er gået i gang med processen med at skifte webhotel/vært/host/udbyder, nu hvor jeg har vundet en lille sejr over Meebox. Indledningsvist havde jeg 70 GB data, som er sindssyg meget. cHosting – den nye host – tilbød at gennemgå det for at se, om det tal kunne reduceres. De fandt ret hurtigt 40 GB i skraldespanden (Trash), som jeg aldrig har interesseret mig for. Selv kunne jeg bidrage med en database, der kunne slettes. Så kom vi ned på 27 GB. Jeg er lidt imponeret over cHosting. Det havde jo været så uendeligt let og bekvemt for dem at sige, at jeg havde de 70 GB og så måtte jeg betale for det. Nu hjalp de med at rydde op og reducerede dermed prisen ganske betragteligt.  Det er god service.

Det er meget tænkeligt, at der nu vil komme lidt stilstand på bloggen, når nu alting skal flyttes. Der er nemlig en del arbejde ved det.

Vi ses.

Identitet

Vi kommer alligevel til at ses. Se bare billedet her: alle siger, at vi på billedet ligner hinanden – måske ikke min farfar og jeg, men så i hvert fald min far og jeg.  Billedet er: farfar, far og mig. Jeg synes, det er helt rigtigt, når det gang på gang påpeges, at vi ligner hinanden.

Billedet hænger i min entre, så der er tit nogle, der påpeger ligheden.

Jeg er stolt af at ligne min far. Han døde, da jeg var ni, og psykologen fortæller, at alle de grundlæggende værdier dannes/gemmes op til man er tre år gammel. Jeg var på børnehjem det meste af den tid (til jeg var 2½), så hvem skulle jeg så spejle mig i?

Jeg slås lidt med at finde ud af, hvem jeg så egentlig er. Det er fint at gå igennem processen, samtidig er det svært at finde ud af, hvilke roller henholdsvis far og mor spillede. Det er trods alt så mange år siden, at det er svært at finde ud af, hvad der er op og ned.

Det var min far, der “havde bukserne på” og som ønskede at adoptere. Han var infertil, og skulle det lykkes at adoptere, skulle det ske, forinden han blev før 40. De nåede det lige. Tilligemed var der den regel, at der ikke måtte være mere end mellem 14 år mellem ægtefællerne. Han rummede mange feminine træk (broderede i sin ungdom – jeg har dækkeservietterne); han var en smuk mand, der ønskede at gøre noget ud af sig selv. Rummede han bare en rummelighed? Var han i stand til at se ud over sig selv? Han var direktør for en stor tekstilvirksomhed i Brande: Martensens Fabrikker. Han tog mig med om aftenen, vi legede mellem klædet, der hang til tørre. Vi pendlede mellem arbejderne og fik sodavand hos hver af dem.

Min mor spiller gennem hele mit liv en tilbagetrukken rolle. Hun ville mig aldrig. Psykologen siger meget rigtigt “Hun straffede dig fordi, hun ikke selv ville dig, men fordi din far ville dig”. Det giver god mening. Jeg var delvist uønsket, og 100 pct. uønsket, da han døde i november 1972.

Normalt har pigebørn spejlbilleder i deres mor, og på den baggrund opbygger de deres kønsidentitet. Sådan har det aldrig været for mig. Min mor har aldrig betydet noget som helst for mig. Det er min far, der har betydet det hele for mig. Han døde i 1972 50 år gammel.

Henvisning

Dette her er så svært og indviklet, at jeg har bedt egen læge om en ny henvisning til psykologen. Egen læge er så sød, så den har hun uden videre bevilget det. Tusind tak Dorte Ramsing i Vanløse.

Indviklet

Nuvel – det hele er indviklet. Men jeg skal nok komme igennem det… Men jeg må sige, at jeg godt tænke mig at have haft et liv, der var bare lige udadtil. Jeg har kun oplevet op ad bakke.

, , , , , ,

Tænderne er færdige

Tandlæge

Færdigt arbejde

Jeg ved godt, I har læst om dette mindst fem gange før, men: det er en stor dag for mig i dag: Mine tænder er nu, som de skal være. Tænderne er er færdige. Provisoriet er fjernet, og de blivende kroner er sat på i overkæben, og de har den samme farve, som dem i underkæben. Det var ikke så pænt med farveforskellen. Der mangler bare en lille kontrol om en uge, hvor “vi” lige skal se på, om sammenbiddet er, som det skal være. Hvis det ikke er rigtigt, kan man ikke tygge maden ordentligt, og så får man problemer med fordøjelsen. Fine mekanismer i den krop…

Jeg er faktisk stadig bedøvet helt op i næsen… Jeg har en fantastisk tandlæge. Både tandlæge og jeg er glade.

Lettelse

Jeg har glædet mig usigelig meget til at tænderne skulle blive færdige, så da han rakte mig spejlet, og jeg så resultatet, kom jeg til at græde af lettelse og af glæde. Lidt pinligt måske – men sådan er jeg så.

Der er allerede flere mennesker, der har kommenteret, hvor pænt det er blevet. Det bekræfter mig i, hvor mange der har tænkt, at det var rigtig grimt. Hele “systemet” påpegede i 2½ år, at status var dårlig, men ingen anviste løsninger. Der er jo lidt, der kan gøres:

  • specialtandpasta (den til 2.000 kr. pr. kg).
  • sugetabletter.
  • tyggegummi.

Når man er på sygedagpenge, kan man ikke lægge 103.600 kr. hos en tandlæge. Jeg kunne således kun se til, at det blev værre og værre. Pæne tænder er en form for livskvalitet. Den livskvalitet har jeg kun fået, fordi jeg selv hoster op med beløbet, for den slags betyder ikke noget for kommunen, hvis de skal betale.

Han sagde i dag noget, jeg var glad for at høre: Carries (huller) var alle de steder, hvor det ikke kommer, fordi man børster dårligt! Jeg var så stolt, sådan barnligt stolt, ligesom i “Mor mor han borede slet ikke”.

Fremtiden

  1. Den særlige tandpasta: Det viser sig nu, at den ikke har noget med mundtørhed at gøre. Jeg må jo have misforstået det – men det skulle da ikke være så svært. Den har bare meget mere fluor. Men den fortsætter jeg selvfølgelig med.
  2. Kontakt til Distriktspsykiatrien: De må simpelthen vide noget om, hvilke muligheder der er, for at modarbejde mundtørheden. Mange dage har jeg det som om, jeg ikke engang kan tale eller bare åbne munden.
  3. Kontrol hver 3. måned, så eventuelle problemer kan fanges i opløbet.

Og så noget helt andet

Hvis man har en hjemmeside, skal man have en host/vært, hvor man kan lægge filer (fx alle billederne) og databaser (fx alle posterne på bloggen). Jeg har i mange år haft Meebox, der er lidt dyre, men har god support. Meebox er nu blevet købt af en af de billige værter UnoEuro. Den nye vært har ikke et vigtigt værktøj, der hedder cPanel.

Jeg drøftede det ret indgående med en af ejerne for et par måneder siden. Jeg sagde, at jeg havde købt en ydelse, som jeg ikke længere ville få hos den nye vært. Det hedder på juridisk “bristede forudsætninger”. Vi blev aldrig rigtig enige. Jeg ville have mit forudbetalte beløb tilbage, men gav op.

I går kom så en vigtig mail om, hvornår overflytningen ville finde sted.

Meebox’ forretningsbetingelser

Det fremgår af deres forretningsbetingelser:

“Meebox forbeholder sig retten til at ændre i betingelserne uden forudgående varsel. Alle ændringer skal annonceres via e-mail eller MyMeebox. Hvis Kunden ikke accepterer disse ændringer, kan Kunden sende en anmodning til Meebox om at annullere sin konto og alle ydelser, inden for 10 dage efter ændringer er trådt i kraft. Hvis Kunden ikke kontakter Meebox inden for den gældende frist, vil de ændrede vilkår være permanent gældende for samarbejdet mellem Kunden og Meebox.”

Jeg reagerede straks og fortalte dem, at jeg syntes deres egne forretningsbetingelser talte deres klare sprog: Jeg accepterede ikke ændringerne, så jeg ville gerne annullere min konto.

I eftermiddag lå der så en mail: De sender mig 1.800 kr. og lukker min konto. Det er da en fin lille sejr 🙂

Jeg flytter til cHosting, som jeg kender fra den side, jeg er webmaster på. De er billigere og så har de en fantastisk service. De svarer fx på ting, som de egentlig ikke behøvede at svare på. Det kan fx være et eller andet med ikke at kunne uploade store filer, som man kan sige, at det må brugeren da selv hitte ud af, men her går de ind og undersøger og hjælper. Det er en meget sjælden egenskab for en vært.


Det vil sige: Det har været en fantastisk dag!

Har din været lige så god?