,

Jeg glæder mig

Det bliver så rart

Jeg ser sådan frem til at starte i mit kommende job og til at få orden på mit arbejdsliv igen. Det er alt for mange år siden, der har været det. Det er en belastning ikke at kende dagen efter at den ene eller den anden kontrakt løber ud, eller jeg selv siger op på grund af overbelastning.

Der har været alt for meget kontakt til jobcentret, så selvom de er søde og flinke, vil jeg gerne slippe for kontakten til dem.

Starten er desværre udsat nogle dage, idet ham, der skal installere diverse programmer og headset, er blevet syg. Det er ærgerligt, men sygdom er ingen herre over.

Jeg glæder mig til at komme i gang og til at se, om jeg i det hele taget kan finde ud af det, men det burde jeg kunne. Der er noget med nogle systemer. Den del er jeg ikke bekymret for, for det er jeg som hovedregel god til.

Det er mere situationer som: “Goddag Interflora. Jeg vil gerne have en pæn buket til omkring 300 kr.” Hvordan søren ved jeg, hvad en “pæn buket” er? Jeg regner dog med, at jeg vil få en eller anden form for oplæring i sådanne spørgsmål. Herudover har jeg fået at vide, at jeg altid kan stille om til kundeservice, hvis der er noget, jeg ikke kan finde ud af. Der er altså et sikkerhedsnet.

Vagtplaner

Der vil være rullende vagtplaner:

  • Uge A: mandag, onsdag, fredag 15:00 – 17:00
  • Uge B: tirsdag, torsdag 15:00 – 17:00 plus lørdag 9:00 – 12:00
  • Højtider og særlige dage: vist nok 9:00 – 17:00, men det kan jeg ikke huske.
  • Kontakten lyder på 6 til 15 timer ugentligt.

Vi er to, der deler vagterne, og den anden er også en lidt ældre fleksjobber. Vi må bytte, alt det vi vil, bare vagterne altid er besat. Det er jo absolut rimeligt og vældig fint.

På lidt længere sigt

Jeg forventer at kunne undgå de mange indlæggelser, når jeg først er kørt ind i det nye job. Jeg forventer at få det godt og trygt i min egen lille verden med et job, jeg kan bestride og kan lide.

,

Effektivt jobcenter

Nyt job på ny

Jeg har været til ny jobsamtale i dag og har også fået jobbet hos Interflora foreløbigt for seks måneder. Jeg er vist aldrig gået fra en jobsamtale uden at få jobbet. Jobcenteret har handlet hurtigt og effektivt. Jeg kan godt lide mine to sagsbehandlere.

Jobbet går ud på hver anden eftermiddag at sidde hjemme og hjælpe kunderne med at handle i webshoppen, hvis de af en eller anden grund ikke har mulighed for at gennemføre handlen selv. Herhjemme kan jeg da i hvert fald ikke fare vild, som min ven sagde 🙂

Som hovedregel er det ca. otte timer pr. uge med skiftende dage, men op til højtider, mors dag, Valentinsdag mv. er det selvfølgelig længere dage. Det føler jeg mig fuldstændig sikker på, at jeg kan overskue, og jeg ser frem til at komme i gang. Jeg vil jo gerne arbejde, og det har jobcenteret heldigvis hele tiden vidst. Jeg har aldrig haft problemer med dem, og jeg trænger til en succes.

Jeg håber inderligt på, at dette er mit sidste job. Jeg er så evindeligt træt af at blive kastet fra Herodes til Pilatus og prøve på alt muligt, og som i det seneste tilfælde havne i noget, der på forhånd var umuligt.

De eneste krav her hos Interflora var:

  • God telefonstemme.
  • Stabilitet. Under normale omstændigheder er jeg en meget stabil medarbejder; det er bare så længe siden, noget har været normalt.
  • Ingen gøende hunde, grædende børn eller kørende fjernsyn i baggrunden. Mit lydtapet er særdeles stille, da jeg hader støj.
  • Man skal være indehaver af en computer. Det er fint. Jeg har jo to, så der er en i reserve, hvis der skulle ske noget. Jeg er lidt spændt på, om der bliver problemer med min Linux-maskine, men chefen sagde, at man bare skulle have Chrome, og at der ikke skulle installeres noget.

På mandag kommer han med headsettet og installerer det (og/eller noget andet?) på den stationære og sætter mig nærmere ind i opgaverne. Det er fint, at han kommer her, så kan jeg også få taget nogle noter.

,

Jeg kunne ikke

Praktikken er afbrudt

Jeg har haft ondt i maven hele weekenden, været helt ødelagt af tanker og tudet i telefonen til min bedste ven. Sidst jeg havde det sådan, medførte det en belastningsreaktion og fire uger på psykiatrisk afdeling. Det vil jeg ikke igen. Jeg har derfor afbrudt praktikken her til morgen. Jeg vil gerne afprøves i hoved og den anden ende, men det skal ikke gå ud over mit helbred igen. Jeg er trods alt blevet klogere.

Problemstillinger

Det største problem har været at finde rundt:

  • I butikken, der er så enormt stor og slet ikke til at få overblik over
  • På lageret, hvor alle pallerne ligner hinanden og
  • Til og fra stationen til personaleindgangen. Jeg har ikke klaret det nogen af de seks gange uden at måttet spørge mig for flere gange og uden at løbe rundt på en parkeringsplads som Palle alene i verden. Jeg fandt den aldrig af mig selv.

Det næststørste problem har været hukommelsen: Hvordan skulle jeg nogensinde kunne huske, hvor den røde Salami ligger, hvis den ikke ligger der, hvor tabletten viser, den skal ligge, eller hvor den økologiske persille står, når der ikke er en eller anden form for opmærkning af, hvor den skal stå.

Med til hukommelsesproblemet hører min fornemmelse af, at jeg kun huskede 10 pct. af, hvad E forsøgte at lære mig. Det er en meget ubehagelig følelse. Jeg følte mig fuldstændig lost og langsom.

Julehandlen: Jeg frygtede allerede for julehandlen. Hvis man har det sådan i starten af oktober, når man lige er startet, er der noget galt. Så går det ganske enkelt ikke.

Mødet med den næstkommanderende

Jeg tog derud i morges til arbejdstids begyndelse med beklædningen i tasken. Chefen havde desværre en fridag, så jeg bad om at tale med den næstkommanderende, der sad i møde, men jeg kunne vente i kantinen og det gjorde jeg så, mens maven teede sig – dog på et lavere niveau for beslutningen var jo truffet. Vi mødtes, og det blev et kort møde, for egentlig var der jo ikke så meget at tale om. Han sagde, at de selvfølgelig ikke var interesserede i at have medarbejdere, der ikke trivedes.

Kontakten til jobcenteret

Da det er jobcenteret, der har formidlet kontakten, skulle de selvfølgelig også have besked. Sagsbehandleren har ferie, men hans kollega er også fin at tale med. Jeg orienterede ham om, hvordan landet ligger, og hans forslag var, at jeg selv kontaktede Salling Groups HR-partner. Vi drøftede ikke det, der egentlig også interesserer mig en del: nemlig hvad kommer dette til at koste mig i kroner og ører? Men det må koste, hvad det vil; jeg har tilstrækkelig ofte vægtet ussel mammon højest. Det er slut med det.

Salling Groups HR-partner

Der gik nogle timer, inden jeg fik fat i hende, men hun var utrolig sød og forstående. Hun endte med at konkludere, at hvis man havde kognitive problemstillinger, er Bilka i Hundige nok ikke lige stedet, man skal sendes hen.

Sidst på ugen eller i starten af næste uge vil hun begynde at lede efter et mindre sted til mig baseret på den læring, der er kommet ud af dette ophold. For jeg vil jo gerne arbejde og gerne for Salling Group, men jeg er nødt til at passe på mig selv.

Selvværdet

En oplevelse som denne gør selvfølgelig, at selvværdet får endnu en tak nedad. Kan jeg snart noget? På den anden side kan jeg ikke komme i betragtning til pension, i det alle muligheder ikke er udtømt, som det så smukt hedder i lovsproget. Med det menes fx, at fleksjobs helt ned til tre timer skal være forsøgt. Kort sagt alt skal være forsøgt, og det har jeg jo ikke.

Måske peger pilen ikke på pension men så i hvert fald på noget varigt og stabilt, som jeg kan klare. Jeg har startet et utal af steder siden januar 2016. Jeg er træt af at være ny og blive afprøvet. Jeg er så evigt træt af det.

Puslespil

Nu, hvor jeg er færdig med at orientere Gud og hver mand, vil jeg gå ind til min nye og stilfærdige hobby: puslespil