Så meget usikkerhed

Tænk at man kan være så bange

Jeg havde tre timers møde med min chef i dag, og de ting, jeg havde lavet blev jordet – på en sød måde. Det er sådan set forståeligt nok, for jeg kunne også godt selv se, at det ikke så særlig “lækkert” ud, men jeg anede ikke, hvordan jeg skulle få det til at se “lækkert” ud. Når det skal sælges til rigtige kunder, skal det selvfølgelig se “lækkert” ud, men jeg synes, det er svært, og jeg har jo kun erfaring med noget, jeg selv synes er pænt.

Jeg er tekniker ikke designer, men pludselig skal jeg være designer. Pyh ha jeg synes, det er svært, også selvom jeg får al mulig god hjælp fx hvad chefen kan lide ved en side, sider jeg kan finde inspiration i osv.

Jeg troede, jeg kendte Enfold… Det gør jeg så ikke. Jeg har fundet en fire timers YouTube, hvor alle elementer gennemgås, og jeg vil gerne investere tiden, problemet er, at jeg ikke kan huske det.

Jeg gik hjem og følte mig som en idiot, der ikke engang kunne følge de udstukne retningslinjer. Angsten for at det ikke kommer til at gå, men at det ender som i Farum, overvældede mig. Jeg kravlede under kugledynen, men det hjalp ikke. Angsten var for stor. Det SKAL lykkes denne gang, ellers ved jeg ikke, hvad jeg gør. Jeg har haft nederlag nok.

Anden aktør

Når jeg har det sådan, må jeg på en eller anden måde handle, så jeg ringede til kontaktpersonen hos den anden aktør, der har formidlet jobbet og berettede åbenhjertigt om mine trængsler. Jeg ville ikke spørge chefen direkte, for jeg har ikke behov for at tabe (mere) ansigt. Tanken om at sige åbent og ærligt, at jeg er bange for, at han føler, han har købt katten i sækken huede mig ikke. Jeg har heller ikke lyst til at stå der og græde. Det kan enhver idiot stille op med.

Endelig, endelig kan jeg se idéen i en anden aktør. Kontaktpersonen agerede med det samme, da jeg sagde til ham, hvordan jeg havde det, og at hvis dette ikke lykkes, hænger jeg mig i et træ ude i Vestskoven. Der er ikke så langt på cykel. Jeg kan ikke klare en fyring mere. Jeg kan heller ikke klare at skulle starte forfra igen. Kontaktpersonen kontaktede chefen “bare for at høre, hvordan det gik? Altså uden at det fremgik, at jeg havde kontaktet ham.” Og det går fint! Der er meget at lære, men vi bliver et godt team, jeg er ivrig og gør det så godt, som jeg kan. Han vil gerne sende mig på et designkursus, næste gang der er et tilbud, når jeg lige har fået lidt ro på. De drøftede kontraktens ordlyd.

Angst essen Seele auf

Jeg har været her før – mange gange. Jeg ved, at angsten æder mig op, og at jeg er et afskum af bekræftelsessyndrom, men jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre ved det. Jeg ved bare, at nu har jeg behov for ro og stabilitet efter den rutschetur, der tog sin begyndelse i sommeren 2013 med fyringen fra Moderniseringsstyrelsen pga. sygdom.

Jeg vil elske at falde til i et job 15 timer om ugen, levere alt det jeg kan inden for den ramme og vide, at der skal jeg være 5-8 år endnu eller måske, til jeg skal pensioneres. Hos min nuværende chef er der i hvert fald opgaver nok p.t., og det er fedt.

Jeg døjer lidt med at være for ansvarlig, og at blive stresset på virksomhedens vegne, og jeg fortæller mig selv, at det jo ikke er mig, der har lovet noget til en bestemt dato. Men vi er bagud, og der ligger “loads” af opgaver, hvilket jo er super godt for mig, for så er der brug for mig, og jeg tror på, at jeg kan lære at lave noget “lækkert”.

Så fik I mine tanker… I morgen skal jeg til speciallægen, og det er jeg spændt på.

, ,

Fast arbejde

Jeg kniber mig selv i armen

I morgen starter jeg i et fast job 15 timer pr. uge, hvor de første to uger er en praktik, hvor vi ser hinanden an, og det har jeg det fint med. Opgaverne består af sprog og web for et mindre webbureau i Lejre. Jeg arbejder primært hjemme, da det er bøvlet og dyrt at komme til Lejre fra Hvidovre.

Jeg har taget alle forbeholdene:

  • Jeg er tekniker ikke designer
  • Det gik ikke så godt i Farum, idet jeg ikke kunne gætte, hvordan siden skulle se ud men alligevel fik en pæn anbefaling
  • Jeg kan ikke afmaske billeder
  • Jeg har aldrig prøvet at sætte en webshop op
  • Jeg ved intet om SEO (en klar fejl).
  • Jeg ved intet om CSS (ditto)
  • Jeg har haft en sparsom tilknytning til arbejdsmarkedet siden 2013 – men dog min form for fuldtid i både 2016 og 2017 i FKN.
  • Min hukommelse er elendig

Men jeg har også sagt til ham, at jeg er god til at bruge Google og da gud og hver mand sætter en webshop op, kan jeg vel også samt at jeg elsker læreprocesser.

Angsten

Alt dette er selvfølgelig angsten for at falde igennem, når nu endelig mit store, store ønske ser ud til at gå i opfyldelse. Derfor bliver jeg så pokkers ydmyg – også mere end godt er.

Vi har talt i telefon fire eller fem gange i dagens løb, sådan er det at forhandle kontrakt og tale opgaver pr. telefon, og det har været behageligt. Han har lige SMS’et, at han er glad for vores aftale. Jeg kunne kun skrive ‘Lige over’.

Den angst kommer, når man har prøvet at hænge med det yderste af neglene i det ikke særligt rummelige arbejdsmarked. Når man først er kommet udenfor – og det sikkert uanset årsag – er det uhyre vanskeligt at komme ind igen.

I sommeren (vist nok) 2013 blev jeg fyret fra Moderniseringsstyrelsen på grund af sygdom, hvilket set i bakspejlet ikke er så overraskende, for jeg var syg. Indtil sommeren 2014 søgte jeg helt almindelige jobs en masse, men jeg kom ikke engang til samtale. Jeg konkluderede, at jeg var for gammel (50/51), men fyresedlen løftede jo ikke ligefrem situationen.

Diagnosen kom i 2014. Jeg var indlagt eller kom mig efter en indlæggelse hele 2014 og 2015. Jeg startede i FKN den 1. januar 2016 og var der i to år. Og herefter har jeg igen haft svært ved at holde fast i arbejdsmarkedet – eller arbejdsmarkedet ville ikke have mig trods det, at jeg fik en pæn anbefaling også fra Securitas, der blot skulle omstrukturere, udnytte de eksisterende ressourcer bedre mv.

Efter sådan en rutschetur kommer også angsten for ikke at være god nok.

Nu skal det lykkes

Nu skal det lykkes, men det tror jeg også på, det vil. Min nye arbejdsgiver lyder uhyre fremkommelig, og kan lide de sider jeg har vist ham, jeg har lavet. Jeg har lavet nogle skitser til sider, som bare aldrig er kommet videre end til mit webhotel; forleden dag sad jeg og tænkte på at slette dem, men det var så godt nok, jeg ikke gjorde det.

Nåh men første arbejdsdag er i morgen… Der er travlt i firmaet. De har brug for mig 🙂

, , , ,

Service

Sikke en dag

Jobcenteret

Normalt er service noget borgerne i følge serviceloven skal give kommunerne – det mener kommunerne i hvert fald. Men min fleksjobkonsulent vil det anderledes. (Og jeg må jo indrømme, at min kommune faktisk sponserede min højt ekslede kugledyne! Jeg sover så godt nu.)

Ad job: Jeg kom med konkrete forslag til på stiftsplan at lave hjemmesider for de omfattede kirker. Jeg kunne lave to skitser/skabeloner baseret på kirkernes egne materialer, og så kunne Morten Endahl fra Jobøst præsentere det for diverse beslutningstagere. Min erfaring er, at man skal gå til til toppen, hvis man vil noget. Hvis vi skal helt til biskoppen over Helsingør stift – Lisel-Lotte Rebel – er det fint med mig.

Morten er dygtig til at sparke døre ind. Det er jeg ikke. Men jeg kan lave benarbejdet. Fleksjobkonsulenten var helt med på den plan. Faktisk tror jeg, han var lidt imponeret.

2) Søger man på Excel på Jobnet kommer der af og til opslag frem, hvor man skal kunne VBA. I løbet af samtalen med fleksjobkonsulenten viste han mig et opslag med Excel men man skulle kunne VBA, og det kan jeg ikke. Jeg har sådan set tegnet mig for et VBA-kursus hos Proximo her i efteråret, men finanserne siger nej. Men det fik mig til at spørge ham, om de evt. ville betale det. Det var han slet ikke afvisende overfor. 5.000 kr. er meget for mig men ikke for Hvidovre Kommune. Vi aftalte, at jeg skulle forhøre mig hos Proximo,  om kommunerne får en anden pris end private, og sådan skal man selvfølgelig spørge, når man er en offentlig instans.

Synoptik

Hvis du af og til synes, jeg skriver sjusket og usammenhængende, og at kommaerne ikke er rigtigt sat, skyldes det, at jeg er kommet til at se meget dårligt fx i form af  dobbeltsyn og sløret syn. Det  er fem år, siden jeg sidst var til synsprøve, så den markante forværring af bygningsfejlen er selvfølgelig aldersbetinget. Jeg har smidt alle deres breve ud, da jeg jo alligevel ikke havde råd til nye briller. Men nu måtte det være, da jeg har et markant dobbeltsyn, ikke kan se, hvor cursoren står mv. Jeg bruger mere tid på at rette end på at skrive, jeg skal have luppen frem, når der kommer en SMS, jeg kan ikke se NemID osv.

Jeg har været 1½ time hos Synoptik, de er sørme grundige. I denne uge har de halv pris på både stel og glas. De var ærlige og sagde, at hvis jeg blev ved med Lyrica, kunne de ikke garantere, at jeg fik mit gamle syn igen. Lyrica er et præparat mod “neuropatiske smerter” altså mine “restless legs”, som jeg er så lykkelig over at være sluppet af med. Kigger man på pro.medicin.dk, fremgår det, at det er almindelige bivirkninger (10 ud af 100) at få dobbeltsyn og sløret syn. Pest eller kolera. Jeg vil dog spørge Kasper og Christina på fredag om der er noget andet mod “neuropatiske smerter”.

Kop & kande

I løbet af sommeren fik jeg slet alle mine knive. De er faktisk ret fine: Sabatier. De bør holde min tid ud. Trods slibningen kan de nu ikke engang skære en tomat. Det kan ikke være sandt.

Jeg gik ned med de værst ramte. Ekspedienten tog uden bøvl og uden krav på kvitteringer imod  dem og skrev U/B på følgesedlen. Jeg spurgte, hvad U/B betød. Svaret kom prompte “Uden beregning”. Se det er service.

Ikke-service

I min lokale Kvickly, har de selvfølgelig hele to flaskeautomater.  Af og til krediteres man ikke for alle flaskerne. Det har jeg faktisk aldrig været opmærksom på tidligere. Det blev jeg forleden dag. Jeg spurgte så den medarbejder, der tilsyneladende har den lidet attraktive post at stå for flaskehelvedet, om det var fejlmeldt, og hvornår jeg kunne forvente, at det var ordnet.

Nej det ville ikke blive fejlmeldt, for for det meste fungerede det jo. Se det er ikke-service.

Jeg har valgt nedenstående seje stel og de bedste PC-glas. Det er jo her, jeg er mest.