,

Arbejde

Notaterne

Jeg har nu tre sider med notater om, hvad kollegerne har fortalt mig. Jeg har jo ikke lyst til at spørge om det samme flere gange.

Og dog: en ting har jeg været nødt til at spørge om flere gange, og det var fristerne for bestilling af bårebuketter, hvor jeg slet ikke kunne få handels- og leveringsbetingelserne til at give mening. Det endte med at en meget venlig kollega lavede en lille tabel til mig. Den er jeg glad for, og den er til at forstå.

En anden ting som jeg ikke umiddelbart kunne finde ud af var, hvilke lande der ligger +2 GMT. De syntes heldigvis ikke, det var et dumt spørgsmål. Selvfølgelig kunne jeg have googlet det, men jeg ville hellere have det fra hestens egen mund, så jeg var sikker på, at det var rigtigt. I det hele taget er jeg bange for at lave fejl, og føler mig ret nervøs. Sådan er jeg måske bare blevet med årene? Måske er det alle de dårlige erfaringer med arbejdsmarkedet de seneste år?

Jeg har også skrevet min egen præsentation ned: ”Det er Interflora goddag. Du taler med Hanne. Hvad kan jeg hjælpe med?” Jeg har sagt det mindst 100 gange nu, men alligevel sidder det ikke rigtig fast. Derfor ligger noterne ved Pc’en, når jeg har vagt. Det er min chef, der har sagt, at det er vigtigt at få ”Hvad kan jeg hjælpe med?” med. Jeg kan høre, at mine kolleger har en noget kortere præsentation, så måske gør jeg noget forkert?

Jeg er vild med det job, og jeg håber, de er tilfredse med mig. Lige nu føles det som en eksamen på tre måneder (prøvetiden), som jeg håber, jeg består. Den udløber den 21. januar 2020. Jeg har været der en måned nu og tænker, at de vel ville have sagt et eller andet, hvis jeg var helt håbløs og lavede for mange fejl. Kontrakten løber til første april. Først der ved jeg endeligt, om jeg er købt eller solgt. Jeg håber naturligvis på det første.

Jobbet er lige  mig, og det er et passende antal timer (6-7 timer pr. uge). Jeg sidder hjemme ved min super Pc og ekspederer de kald, der nu engang er. Nogle dage er der virkelig ikke ret mange. I dag har jeg vist haft fire kald på de to timer. Andre dage er der heldigvis mere at gøre.

Firmaet giver en julekalender, og jeg er spændt på at hente min på torsdag og på at hilse på nogle af kollegerne.

Lydbøger

Jeg er kommet ind i lydbøgernes verden, og lige nu hører jeg ”Flaskepost fra P” af Jussi Adler Olsen. Hold da op hvor er den spændende og uhyggelig. Da jeg var indlagt, begyndte jeg på ”Kvinden i buret” af samme forfatter, men jeg kunne simpelthen ikke koncentrere mig om den. Der er for meget uro på en afdeling. Heldigvis er der mange andre bøger om kriminalkommissær Mørck og hans assistenter Assad og Rose, der af og til bliver til Yrsa.

2 replies
  1. Eric
    Eric says:

    Hvor er det godt, at du endelig har fået et job, du er glad for – også efter den første euforiske fase.
    Det med lydbøger har jeg ikke prøvet. Det er givetvis glimrende, men jeg læser noget hurtigere og ville nok blive utålmodig. Godt, at der er noget til at dække forskellige behov. Jeg er netop gået i gang med Le Carrés seneste, Agent Running in the Field. “Mesteren”, Le Carré, er nu (vistnok) 88, men han kan stadig, og det imponerer mig 🙂

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Eric

      Du kan også tro, jeg er glad for det, men det fremgår vist med al tydelighed.

      Ja det er nok rigtigt, at læser man vældig hurtigt, er lydbøger ikke et hit. Jeg har bare ikke længere valgmuligheden. Tænk at kunne skrive storstilede romaner i en alder af ca. 88. Det er godt klaret. Jeg gætter på, du har mange gode timer i Mesterens selskab.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *