Indlæg

,

Tilbageblik

Retrospektivt

To ting har i dag fået mig til at tænke tilbage; den ene er trist, den anden er sjov. Det er helt sikkert naturligt at tænke tilbage i den fase, jeg lige nu er i, som man nok vil kalde en ‘ny-orienteringsfase’. En del gammelt skal lægges på hylden, og noget nyt, som jeg endnu ikke ved hvad er, men det kommer nok, skal tage sin begyndelse.

Arbejdsmarkedet

Bloggen rummer 25 poster i kategorien ‘Arbejdsmarked’ siden januar 2019, og dem har jeg læst. Meget af det forekommer mig at være nyt, da jeg ikke kan huske det. Årene 2014/15 er helt væk. Posterne bærer præg af kamp, kamp og atter kamp mod noget, jeg ikke selv kunne/ville acceptere var en umulighed. Jeg er startet på noget nyt så mange gange, og hver gang har jeg været tæt på lykkelig (det er i hvert fald det, jeg har skrevet). Hver gang er det gået ad h… til, men jeg har troet på det. Eric skrev på et tidspunkt i en kommentar, at det var som at følge en yoyo: evigt op og ned. Og det havde han ret i.

Birgit skrev følgende i en kommentar den 21. februar 2019 – og det er noget af det klogeste, der er sagt i den sag:

“Hvor er jeg bare ked af det på dine vegne, og jeg håber, du får al den hjælp du har behov for, både på afdelingen og på arbejdet.

Som Eric også skriver, så er Henny en klog kvinde, og hun siger faktisk noget meget vigtigt, nemlig at der jo er en grund til, at du er fleksjobber. Jeg tror nemlig ikke, at du føler dig helt som fleksjobber endnu. Jeg tror faktisk, at du forventer af dig selv, at du kan levere som alle andre (og helst meget mere), men at du så skal levere i færre timer. Men det er jo ikke hele sandheden! Du skal jo ikke bare arbejde på deltid! Hvis du skulle det, ville det være rimeligt, at du leverer som alle andre, i den tid du er til stede. Men du er jo blevet bevilget et fleksjob, netop fordi du ikke kan klare en almindelig arbejdssituation – uanset hvor mange timer det så end drejer sig om – og det er jo en del af betingelserne, at der skal tages hensyn til dig!

Jeg håber altså, at der snart bliver taget hensyn til dig (også af dig selv), i stedet for at forvente, at man har fået en billig arbejdskraft, der kan en hel masse. Og det kan du jo, men du SKAL ikke så meget som du kan, for det er jo det, der får læsset til at vælte for dig!”

Nu bagefter ser jeg tydeligt, at det var usundt at definere ‘lykke’ ud fra et mere eller mindre tilfældigt arbejdsmarkedsperspektiv, men det var sådan, det var. Det svarer til, hvad min læge, som jeg har haft siden 2002, skrev i sin attest til rehabiliteringsteamet: Jeg havde omsider indset, at det ikke gik mere.

Hvor er det dog godt, det er slut. Det er lige før, man kunne kalde dét for lykke!

Computerverdenen – når man nu er lidt nørdet…

Jeg kender efterhånden et par stykker, der er eller har været glade for at være IT-hjælpere i Ældresagen, så tanken kom, at det måske kunne være noget for mig at bruge nogle timer på hver uge. Der er en lokalafdeling her i Hvidovre; jeg har fået et link til deres hjemmeside, som jeg skal have studeret og overvejet nærmere.

Min ven og jeg talte om det forhold, at i 1990 var en computer et særsyn på arbejdsmarkedet. Ufatteligt hvad der er sket på de 30 år!

I sommeren 1990 blev jeg ansat som sagsbehandler i Arbejdsskadestyrelsen, og alle koncepter blev skrevet på skrivemaskine. Der var ikke noget med at bytte om på afsnit mv., så kom argumenterne for eller imod erstatning til skadelidte i den gale rækkefølge, var det forfra.

I februar 1991 fik styrelsen en særbevilling til indkøb af computere til alle 250 medarbejdere og til at iværksætte uddannelse i at betjene computerne. Jeg var med til at undervise mine kolleger i det ligeledes nyetablerede journalsystem Scan*Jour; det var både sjovt og udfordrende, for jeg skulle jo have det lært selv først. Det var en helt ny verden, og der var mange af de ældre ‘skrivedamer’, der måtte melde hus forbi og sige op, for de kunne simpelthen ikke forlige sig med alt det nye.

‘Min skriver’ var et skønt menneske, men hun egnede sig ikke til de nye tiltag, så hun sagde op. Det var synd, men hun var oppe i alderen og kunne snart gå på pension.

Omstillingen var svær, men det var fantastisk at være med til at få det til at rulle ud over stepperne. Nu 30 år efter virker det, som var det stenalderen. Tænk at man pludselig kunne slette, rette og bytte om på afsnittene. Det var næsten lykke.

,

To do lister

Det er godt at være hjemme

Og jeg håber, jeg bliver her. Jeg synes, det var en hård omgang. Jeg føler mig stadig lidt forslået.

To do lister

Det er som om. jeg har været væk i ugevis, som en tur på 808, men sådan var det jo slet ikke. Det var bare seks dage, alligevel er der mange ting, der skal samles op på.

  1. Kontakt til viceværten, så der kan blive sat en ny dør i. Jeg har selv bekostet en  ny lås. Måske er det den gale retning, men jeg brød mig ikke om at sove for ulåst dør. Jeg ringede til viceværten i dag søndag og har var så sød at tage telefonen.  Jeg forklarede situationen, og han sagde bare, at ‘sådan kan det jo gå’.
  2. Formentlig skal jeg også have fat i mit forsikringsselskab.
  3. Kontakt til kommunens visitator angående nødkaldet, som jeg ikke har fået. Jeg har i stedet fået et telefonnummer, som jeg kan kalde op til. Det betyder, at jeg konstant skal have min telefon på mig. Jeg har prøvet forskellige løsninger, der ikke virker. Når telefonen kommer ned i lommen, virker tasterne ikke. De må forklare, hvilke kriterier der ligger til grund for tildeling af et egentligt nødkald. Jeg har overvejet at klage, men det tager syv – ti måneder at få en sag igennem Ankestyrelsen, så hellere tage en snak med visitator.
  4. Kontakt til min pensionskasse P+: Jeg overvejer at søge om førtidspension, for jeg er slidt fysisk og psykisk, men jeg skal have undersøgt, om jeg har råd til det. Hvor meget modregnes der i min private invalidepension? Jeg har været ude i seks fleksjobs, og det må være nok. Jeg orker ikke at blive afprøvet yderligere.
,

Nyheder

cykel

Arbejde

Min kontrakt løber som bekendt til 1. april i år med genforhandling februar/marts. Jeg har længe gået og tænkt over, hvornår jeg kunne tillade mig at sætte processen i gang altså et pænere ord for at rykke for vished. I dag tog jeg mod til mig.

Firmaet er meget tilfreds med min indsats, men det bliver alligevel kun til en foreløbig forlængelse med seks måneder dvs. frem til 1. oktober 2020. Det skyldes ikke mine forhold men chefens overvejelser om omstruktureringer, da der ikke er helt nok at lave for den anden fleksjobber og mig; på den anden side skal vores opkald jo varetages af nogen. Spørgsmålet er, om kundeservice kan klare disse opkald oveni alt det andet, de har? Chefen skal have stor ros for sin ærlighed om sine bevæggrunde

Skal der ikke ske omstruktureringer, kan jeg vist være ret sikker på en fastansættelse, men jeg vil ses det, før jeg tror det.

Foreløbig er jeg glad og tilfreds, selvom nummer et selvfølgelig havde været en fastansættelse. Dette giver mig en lidt længere ansættelse på CV’et eller hvad man efterhånden skal kalde det dokument, jeg har at vise frem, og det vil give mig en pæn og aktuel anbefaling.

Og hvem ved… der er jo ingen, der hindrer mig i sideløbende at søge et nyt og varigt fleksjob i samarbejde med jobcenteret.

Cykel

Jeg fik min fine, gode cykel sat i stand i efteråret, men har ikke rigtigt fået kørt på den, for jeg tør ikke. Den er ganske enkelt for stor til mig. Før i tiden passede den fint i størrelsen, men det er som om de to eller tre år i kælderen har fået den til at stå at vokse helt af sig selv. Nu kan jeg komme på men ikke af uden at være bange for at falde. Det er et herrestel, så benet skal over sadlen.

Da jeg var færdig med dagens gåtur, gik jeg over til cykelhandleren på den anden side af gaden og forelagde ham min idé om at købe et nyt stel og så sætte alle de ‘gamle’ dele (som slet ikke er gamle) over på det nye stel. Han tog mål og kom frem til, at det nuværende stel er ca. fem cm. for stort, og det er meget på en cykel.

Han vil nu gå i gang med at finde et stel, der passer i størrelsen, hvor flest mulige dele kan genbruges. Krankboksen kan næppe genbruges, for dem man  laver i dag er meget bredere, forklarede han. Det er ærgerligt, for en krankboks er temmelig dyr.

Uanset hvad han kommer frem til, regner jeg med, at det samlet set bliver billigere end at købe en ny cykel i den kvalitet. Jeg vil så gerne cykle, men det skal også være sikkert.