, ,

Hvordan ser fremtiden ud

Hvordan ser fremtiden ud

Hos psykologen

Hvordan ser fremtiden ud

Hun er (sgu) god. Jeg går jo med tankerne om “hvad nu?” Hvor længe skal jeg tulre rundt herhjemme? Hvornår banker ensomheden på? Den er jeg bange for. Folkekirkens Nødhjælp slutter formentlig torsdag den 21. december – og hvad så? Jeg er så træt af uvisheden.

Vi fik lagt en strategi for en snak med Morten fra Jobøst, som er den anden aktør, Hvidovre Kommune bruger til at skaffe ledige medarbejdere med en fleksjobbevilling i arbejde. Jeg bruger med vilje ikke ordet “fleksjobber”, for det lyder som en nedværdigende massebetegnelse.

Snak med Morten fra Jobøst

Jeg gik hjem og lyttede til lydfilen fra sessionen med psykologen, tog noter og ringede herefter til Morten. Jeg gjorde følgende klart for ham:

  • Jeg vil kun løse opgaver, der har værditilvækst for virksomheden, med andre ord jeg vil ikke løse opgaver, der alligevel ikke skal bruges til noget. Det har jeg prøvet, og det føles nedværdigende.
  • Der er ikke noget galt med mit hoved eller min IQ, selvom jeg bejler til et fleksjob.
  • Jeg behøver opgaver, der udfordrer mit hoved.
  • Jeg kan sagtens lave en kande kaffe, men det er ikke derfor, jeg kommer.
  • Selvom jeg er syg, har jeg ikke mistet mit intellekt.
  • Jeg har haft et langt liv, hvor jeg har kæmpet med alt muligt. Men jeg er stadig en god medarbejder.
  • Det vil være forfærdeligt, hvis du/I tager den sidst bastion fra mig, nemlig mit intellekt.
  • Jeg kan ikke tåle flere ydmygelser.

Han var helt og fuldt forstående. Jeg er meget positivt overrasket.

Bilag mv.

Jeg har vedlagt Psykiatrifondens meget grundige slutrapport (16 sider) fra marts 2016. Og jeg har fremhævet skånehensynene. Mit håb er, at vi får alt på det rene, når nu Morten skal ud at “sælge” mig til en eller anden virksomhed. Jeg spiller på alle måder med, og håber, der kan ske noget så hurtigt som muligt, men samtidig går jeg ikke på kompromis med skånehensynene. Anette, altså psykologen, hænger mig levende, hvis jeg gør det.

Skånehensyn som beskrevet af Psykiatrifonden

Hanne B. Stegemüller bør fremover arbejde på nedsat tid, idet risikoen ved et for stort arbejdspres er en forværring af eksisterende symptomer, herunder suicidale tanker.

Hanne B. Stegemüller bør også i fremtiden have hjælp til at indlære og fastholde strategier til at forsøge at overvinde de kognitive problemer med koncentration og hukommelse.

Hendes arbejdsforhold bør være veltilrettelagte, i et roligt miljø, gerne med eget kontor, og uden stramme deadlines, men med en plan, der sikrer et tidsmæssigt overblik.

Opgaverne bør være afgrænsede og strukturerede, lige som hendes rolle i opgaveløsningen skal være klar. Der bør være tydelige instruktioner og feedback på opgaveløsningen. Hanne B. Stegemüller har brug for pauser efter behov, og det vil være en fordel, hvis arbejdstiden er tilrettelagt med pausedage til restitution.

Påpasselighed

Der er nogen, der passer på mig. Det er jeg taknemmelig for.

 

4 Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Jørgen

      Ja du har nok ret, og jeg har tiltro til folkene i Jobøst. Der er vist nok noget med, at kommunen først betaler dem, når der er lavet en kontrakt på det nye job. Så de har jo en interesse i at løse opgaven hurtigt.

      Selv synes jeg, at jeg fortsat er en god medarbejder med de begrænsninger, der er. nu har jeg jo været i FKN i to år, og det er da gået helt fint, i hvert fald efter min egen opfattelse.

      • Jørgen
        Jørgen siger:

        Efterfølgende har jeg tænkt på at Hvidovre kommune burde ansætte dig i et job som vejleder af de ansatte i det gode sprog og formuleringen af det.
        Bare en tanke – den ville få noget for pengene.

        • Stegemüller
          Stegemüller siger:

          @ Kære Jørgen

          Mange tak.

          Du er da helt genial. Jeg har faktisk haft talt med psykologen om at forhøre mig hos kommunen, om de kunne finde et job til mig. Det kan da være din idé, er det helt rigtige.

          Vil du gå i gang med at lave slideshows vha. guiden, jeg linkede til? Det er faktisk ret hyggeligt. Hvis du vil, og hvis det driller, må du endelig sige til, for så giver jeg dig en hånd.

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.