Bladbeder

Søndag

Hver søndag hygger jeg mig med at pakke varerne fra Aarstiderne ud. I dag var det helt overdådigt, da jeg havde tilkøbt “Herlighedskassen” og et læs klementiner. Herlighedskassen rummer et væld af specialiteter, også ting jeg ikke kender på forhånd, fx portugisisk havsalt, Æble + Hindbærbrus og kapers i salt – og herudover er det jo da juletid, så der skal være klementiner.

Nyhed

Jeg gjorde store øjne, da jeg pakkede denne her fyr ud. Hvad er det? Kan den spises? Ved at bruge udelukkelsesmetoden ud fra ugens liste med kassens indhold må det være en bladbede, også selvom den overhovedet ikke ligner den, Aarstiderne har i deres leksikon (klik på billedet). Det kan bare ikke være andet. Jeg kan godt lide overraskelserne, og selvom jeg ellers føler mig nogenlunde velbevandret udi grønsager, er der alligevel ofte nyheder og overraskelser.

Ugens menu
  • Grønne fiskefrikadeller med stegte kartofler og bladbeder
  • Pita med svin og sprød kålsalat
  • Spicy tykstegsmedaljon med broccoli, gulerødder og couscous

Selvom der “officielt” kun er til tre måltider i mit abonnement, har jeg alligevel ofte til ca. fem dage, og mangler der lidt (typisk kød), har jeg opbygget et lille lager i fryseren. Det fungerer faktisk rigtig godt.

Før i tiden havde jeg tit lidt eller meget madspil, og det er helt uacceptabelt, når verdens 795 millioner fattigste ikke har mad på bordet – faktisk har de ikke engang bordet. Nu får jeg brugt resterne, for næsten alle grøntsager og kød kan smides i wokken med en eller anden form for sauce eller krydderi. Jeg har lige opdaget Hoisin-sauce, der pifter enhver wokret op, også selv om min bagvedliggende kreativitet lod meget at mangle.

God søndag!

10 replies
  1. Jørgen
    Jørgen says:

    Det ligner en bladbede, også kaldet sølvbede eller – på tysk – mangold. Jeg hr dyrket dem med både hvide og røde stængler her. Man får pænt udbytte af frøene og de indeholder ikke det stof i spinat man ikke skal have for meget af. Er det oxalsyre? Jo, har lige læst herom, og ser at det også er i beder.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Jørgen

      Netop en bladbede, og den smager skønt. Jeg har sådan en eller anden idé med altid at smage på varerne inden de bliver tilberedt, så jeg ved, hvordan de “i virkeligheden” smager. Og der kunne jeg nemt smage, at det er en spinat-afart. Jo stoffet i spinat hedder ganske rigtigt oxalsyre. Jeg kan huske, at man ikke skal have for meget, men ikke årsagen.

      Svar
  2. Elsebeth
    Elsebeth says:

    Du må endelig ikke blive fortvivlet, hvis du en anden gang får bladbede med røde stængler i stedet for – og de kan lige som de hvide stuves eller tilberedes på anden vis, hvis du kun bruger bladene i en ret.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Elsebeth

      Tak skal du have! Jeg ville nu heller ikke fortvivle (helt), for jeg kiggede i Aarstidernes leksikon, og der er stænglerne lige netop røde. Jeg er lige i gang med at stege dem, de smager skønt. Og jeg har den vane, at jeg altid lige smager på alting, mens det er råt for helt enkelt at vide, hvordan tingene smager, inden jeg gør alt muligt ved dem – og her kommer så konklusionen: de smager også skønt i rå tilstand.

      Svar
  3. Birgit
    Birgit says:

    Holddaop, hvor er det dog et flot eksemplar af bladbeder. Og hvor ser det i det hele taget godt ud. Jeg skal da love for, at du efterhånden spiser godt og sundt.

    Vi spiser også mange wokretter, for som du skriver, er de rigtig gode til restemad. Hvis portionerne er for store til dig, kan du jo altid fryse resten af en færdigtilberedt ret ned, så har du rigtig nem mad en anden dag, og det er jo heller ikke at kimse af. 🙂 Jeg kan dog ikke anbefale at fryse kartofler!

    Knus og velbekomme
    Bix

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Kære Bix

      Der er en særskilt glæde over at lave noget ordentlig mad – jeg kalder det egenomsorg. De år, hvor mit liv var gået i stå, var der for mange pizzaer fra Netto, ganske vist økologiske, men alligevel. Jeg har i dag korresponderet med en anden ven, og “belært” hende om, at man er privilegeret, når man kan købe og tilberede ordentlig mad. Det kan dem på kontanthjælp ikke! Derfor får de fede børn, der må på julemærkehjem.

      Hvordan kimser man? 🙂 (Danmarks ældste sprogvits.) Jeg spiser egl. gerne det samme to dage i træk, for jeg synes, grøntsagerne mister deres “look and feel” ved en tur i fryseren.

      Knus retur til jer begge.

      Svar
  4. Eric
    Eric says:

    Det er spændende at prøve noget nyt, man måske slet ikke vidste eksisterede!

    Bladbeder (eller lignende vækster) har jeg ofte set på markedet i Siracusa. Vi smagte dem første gang i Toscana 2005, og da vi ikke vidste, hvad det var, døbte vi den “spinatkål”, for den var tilberedt som og smagte af spinat.

    I stil med din Hoisin-sauce kan man også bruge en ansjosfilet i stedet for salt. Den giver et pift af umami. Man kan sådan set ikke smage den, men man kan smage, hvis den ikke er der for nu at sige det kryptisk.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Eric

      Præcis: Spændende. Der er virkelig mange gode kålsorter, som er værd at smage, fx noget så simpelt som et spidskål skåret på langs, så salt og olivenolie på panden fem minutter. Lækkert.

      Mht. til “Spinatkål” er/var I helt på linje med Aarstiderne, der også får associationer til spinat.

      Jeg skal prøve en ansjosfilet.

      Jeg forstår fuldkommen din “kryptik”. For mig svarer det til min opfattelse af detaljer: “Deltaljer er dem, der ikke er nogen, der opdager som værende tilstede, men alle lægger mærke til dem, hvis de ikke er der”.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *