Bloggens fødselsdag
Indholdsfortegnelse
12 år
Bloggen fylder i dag 12 år, og jeg spørger mig selv, “hvor er alle drømmene…” (en schlager med Maria Stenz fra 1973)? Jeg ved det ikke, og måske er det også ligegyldigt. Faktisk kan jeg ikke huske at have haft drømme. Måske er det også bedre bare at leve her og nu?
Posterne har været kopieret adskillige gange mellem forskellige databaser, platforme og CMS’er, og på en eller anden måde er meget fra de første år gået tabt, så der kun vises en fejlbesked. Google bryder sig ikke om den slags. For et par uger siden gjorde jeg derfor kort proces og slettede alt fra 2005 og 2006. Det er bedre sådan.
Jeg har meget glæde af at skrive, at prøve at lave pæne sætninger og finde de helt rigtige ord. Herudover medfører bloggen et virtuelt fællesskab. De blogs, jeg følger, har jeg fulgt i årevis, og nogle af forfatterne har jeg sågar mødt. Det har været hyggeligt. Pudsigt at træffe mennesker, man kender ret godt, uden nogensinde før at have mødt dem.
Bloggen er også et værn mod ensomhed. Føler jeg mig ensom, hiver jeg mig selv op med hårrødderne og skriver et indlæg. Det virker godt. Måske kan man kalde det endnu en kompenserende strategi?
Den seneste periode har budt på en del erindringer. Det er godt at dele dem, også selv om det er tydeligt, at mine kære læsere ikke ved, hvad de skal svare. I forbindelse med mit helhjertede forsøg på at skrive en bog, har flere spurgt mig, om jeg gør det for at blive klogere på mig selv. Det korte og klare svar er “nej, for det er jeg allerede blevet”. Det seneste års tid har virkelig rykket på den front. Det er i sig selv fantastisk.
Tanzania 2010
Dagens slideshow (og så har jeg vist heller ikke flere billeder at gøre godt med) bygger på en rejse til Karagwe stift i Tanzania i 2010, hvor jeg deltog i en mellemkirkelig rejse for at opleve, hvordan et evangelisk-luthersk kirkesamfund fungerer langt pokker i vold, et sted hvor alle jordvejene er røde.
Der er måske lidt vel mange tomater, med den røde farve gør sig så godt på billeder. Herudover er det slående, hvor mange farver der er på alle mulige dagligdags ting.
Musikken er Dire Straits’ “You are so far away” fra albummet “Brothers in arms” fra 1985. Slideshowet varer 4:46 minutter.
God fornøjelse hvis du kigger med.
Jo, som det er sagt, tiden iler. Det kan vi ikke gøre noget ved, men vi kan da heldigvis finde ud afhvad vi vil bruge løberiet til.
@ Jørgen
Ja det er nemlig muligt at finde ud af, hvad det er vi løber efter. På en eller anden måde er det noget med, at kun følge med sig selv.
Tillykke med dagen. Det er så banalt at sige: “Utroligt, som tiden løber”, men jeg siger det nu alligevel.
@ Eric
Ja du har ret, det er sådan set både banalt og plat, men tak alligevel. 12 år er da en bid vej.
God søndag.
Tillykke med blogfødselsdagen og held og lykke med dit bogprojekt. Det er dejligt at kunne mærke gennem dine ord, at du har det så godt som du har det.
@ Lene
Tak!
Af og til kniber jeg skam også mig selv i armen, og spørger om det nu virkelig er sandt. Jeg troede ikke, det kunne lykkes for mig.