,

Der har jeg rejst!

Hvornår var det nu, det var?

Jeg ved, jeg har været der med min vidt berejste rygsæk, men jeg ved ikke hvornår.

Soldaterne på billedet er karakteristiske og det samme er den sortklædte jøde med mobiltelefonen. Som jeg husker det, mødte jeg udelukkende venlige mennesker både blandt israelere og palæstinensere. Jeg var i alle dele af landet. Der var fremragende museer, der belyste jødernes lidelser under anden verdenskrig, hvis man ikke skulle have fået nok af det allerede. Jeg har fået nok, og kan næsten ikke tåle mere. På den anden side må vi aldrig glemme; og så må det private følelsesregister stå for tur endnu engang.

Landskabet var smukt, vejret var godt og maden var god. Bygningerne fremstod hele fremfor som bunker af murbrokker. Mere kan man ikke ønske sig af en rejse.

Det var dengang, hvornår det så end var.

Hellig krig?

Og nu er de så ved at slå hinanden ihjel igen, faktisk er der adskillige dræbte på begge sider. Det er forfærdeligt. Det kræver større indsigt end min at vurdere, hvem der har “ret”, for konflikten går tilbage til 1948 ved oprettelsen af staten Israel, så de jøder, der trods alt havde overlevet anden verdenskrig, havde et sted at være. Man skal passe på med at tage parti for nogen af parterne. Der er for meget på spil. Lige nu (natten til lørdag/lørdag formiddag) opfordrer FN til øjeblikkelig våbenhvile, og det vurderes, at den er tættere på, end den var, jf. dr.dk.

Det er næppe den enkelte palæstinenser, der ikke kan leve side om side med den enkelte jøde. Selv i de jødiske bosættelser er op til 20 pct. af indbyggerne palæstinensere. Problemet er vist Hamas.

Fakta om Hamas

Følgende er kopieret fra denne side på dr.dk:

Jeg er ikke meget for militante grupperinger, der griber til natlige raketter og selvmordsbombere, for det eskalerer konflikter i stedet for at nedtone dem, men det sidste, der er nævnt ovenfor om en to-statsløsning, er måske ikke så tosset? Måske kunne det sætte det endelige punktum for konflikten? Smertensbarnet er formentlig Jerusalem, som jøderne ikke vil afgive så meget som en centimeter af. Byen er deres “Mekka”, og de opgiver den aldrig.

For en (næsten) verdslig dansker er det svært at acceptere og forstå, at religioner fylder så meget, at de er værd at slå ihjel for. Men det er et faktum – ikke alene i Israel men verden over. Man skal være født i går for ikke at have indset det.

,

Forsikring

Jeg har Købstædernes Forsikring

Og dem er jeg sådan set godt tilfreds med: rimelige priser og (som regel) flinke medarbejdere. Tidligere havde jeg Topdanmark, men det var for stort. Jeg vil hellere handle de små steder med ordentlig service. På samme måde har jeg også en helt “obskur” bank, nemlig Skjern Bank næsten uden filialer, hvilket gør dem billigere, men med min egen private kunderådgiver, som jeg aldrig har brug for 🙂 Jeg kan nemlig godt regne selv. Jeg skiftede, da min bank gennem 30 år, Nordea, ikke ville låne mig til en enorm regning fra  tandlægen. De havde såmænd nok lånt mig de 103.615 kr. Det endte dog med, at tandlægen agerede bank.

Jeg har stort set aldrig en skade, men vil gerne være ordentligt dækket, den dag skaden sker. Policen skal snart fornys. Derfor sad jeg en aften for 2 – 3 uger siden og tjekkede, hvad det egentlig er, jeg betaler for: Jeg har kun indboforsikring, og har ikke har brug for andet.

Der var en selvrisiko på nogle tusinde, og den vil jeg gerne betale for at slippe for. Jeg sendte dem en mail, og bad om et tilbud på en forsikring uden selvrisiko.

Min interesse er primært den udvidede elektronikdækning, som jeg betaler ekstra for, så jeg ledte efter, hvad det egl. går ud på. Er det, når jeg hælder vand i tastaturet, taber iPadden eller…? Jeg fandt ikke svaret, så det fik de også en mail om.

I dag modtog jeg et tilbud, som så fint ud. Det slog mig bare: Hvad skal jeg med en cykeldækning på næsten 16.000 kr., når jeg ikke har en cykel mere, fordi jeg ikke kan cykle længere?

Selskabets nye hjemmeside

Så jeg ringede til dem og spurgte, om de ikke kunne pille den dækning ud? Jeg fik fat i en vældig flink medarbejder, der ikke kendte deres nye (fra i mandags) hjemmeside. Hun forsøgte at guide mig rundt på siden, men det kunne hun af gode grunde stort set ikke… Hun henviste til “MIT KF”, men havde jeg kunnet finde svaret der, havde jeg jo ikke ringet. Nåh men hun tog cykelværket ud, og sendte et nyt tilbud. Prisen på den nye og den gamle police ender med at blive næsten den samme. Gyngerne og karrusellerne. Nu får jeg bare det, jeg har brug for.

For så vidt angår mit tre uger gamle spørgsmål om den udvidede elektronikdækning henviste hun også til “MIT KF”. Endnu engang: havde jeg kunnet finde svaret der, havde jeg jo ikke spurgt. Efter lang tid rundt på hjemmesiden, fandt hun de rette vilkår, og på side 34 ud af 83  kan man i punkt 3.6 læse om elektronikdækningen. Den ser fin ud, men den var ikke let at finde for nogen af os.

Hun ville tage denne kundeoplevelse med videre i sit system. God idé. Det burde være sådan, at de på det 2-sides produktark, de henviser til, havde indsat links til de relevante sider i vilkårene. Hvem læser de 83 sider?

Rejseforsikring?

Når Coronacirkusset engang er overstået, går jeg ned og får fornyet mit pas og tager en tur til enten Rom eller Berlin. Bare en uge. Jeg trænger til at se noget andet og har ikke været uden for grænserne siden før 2014. Det er helt galt i min verden og “At rejse er at leve”. Dog har jeg gået og tænkt på, om jeg overhovedet kan få en rejseforsikring nu om dage? Hvad gør jeg, hvis jeg vågner op med en mani i Rom? Det har jeg ikke lyst til uden at være dækket af forsikring.

De tilbyder en årsrejseforsikring til knapt 700 kr. Det er alt for dyrt i betragtning af, at det måske bliver en gang hvert 2. eller 3. år, der er budget til den slags. Hun henviste venligt til deres samarbejdspartner “Europæiske”, som jeg nok kan tegne hos, samtidig med at jeg køber bare en pakkerejse. Mere avanceret bliver det ikke.

Hun ville sende et nyt tilbud.

Accept af det nye tilbud

Der gik fem minutter, så havde jeg det nye tilbud, der så korrekt ud med link til et sted, man kunne skrive under efter at have logget ind med NemID.

Jeg har været kunde hos dem siden 2017, så jeg så ingen grund til at udfylde punkterne om: hvilket selskab jeg kom fra, min betalingsservicekonto, betalingsfrekvens og årligt antal skader hos det tidligere selskab. Derfor satte jeg bare flueben i “Accept” nederst og trykkede på send-knappen.

Det kunne man bare ikke! Der kom masser af røde meddelelser, og knappen havde ingen effekt. Ny opringning, hvor jeg desværre ikke kunne få fat i den tidligere så flinke medarbejder, der havde kundeperspektiv. Den nye medarbejder talte godt for sin syge moster om, at nogle kunder gerne ville skifte bankkonto. Jamen jøsses hvor er det dog talentløst. De burde have en accept-side til eksisterende kunder og en accept-side til nye kunder.

Han spurgte herudover, om jeg var på vej til at acceptere det rette tilbud? Egl. kan jeg ikke se, hvad det har med sagen at gøre. Accept-siden er vel den samme, uanset om man ser på det rigtige eller det forkerte tilbud? I øvrigt ser jeg naturligvis på det rigtige tilbud, da de er fortløbende nummereret, og der kun er to. Det er lige til at overskue. Den slags bliver jeg irriteret over.

Den flinke af de to medarbejdere får et link til denne blogpost, som hun så evt. kan tage med videre i sit system. Jeg serverer idéerne helt gratis for dem. Eller måske skulle det medføre et yderligere nedslag i prisen? 🙂

 

 

,

Nikon D40

Et klenodie

Mads planlægger at udfordre mig: Han vil bede mig hver dag i syv dage at slå et billede op på Facebook af en af mine yndlingsbøger, uden forklaring – uden beskrivelse – kun omslaget. Hver dag er det så meningen, at jeg skal udfordre en ny person.

Nikon D40

Nu om dage er mobiltelefonernes kameraer helt fantastiske, og de er let tilgængligee, for vi har dem stort set altid med os. Det er så let i modsætning til at slæbe rundt på et spejlreflekskamera.

Jeg har bare så stor veneration ved min store klods, som snart er en antikvitet. Kameraet er fra november 2006 – altså 12 år gammelt. Det er godt, og det var dyrt dengang.

Så de kommende syv dage vil jeg fotografere mine yndlingsbøger med dette skønne kamera, der har været med mig rundt i Asien, mange steder i Grækenland, de skønneste steder i Bayern, på toppen af Kilimanjaro osv.

Hvis man kan holde af ting, så holder jeg af mit gamle kamera.

Post scriptum

Eftersom denne post om Nikon D40 fik nr. 2, gik jeg tilbage og fandt nr. 1, som handler om glæden ved købet i 2007!