Indlæg

Kedsomhed

Bare ikke sløjd og håndgerning

Jeg blev inspireret af et indlæg hos Anne Bredahl, der var et fjols til  matematik – ja hun skriver det altså selv; det er ikke noget, jeg finder på. Det kunne jeg aldrig finde på.

Jeg kom til at tænke på min skoletid, der varede ti år fordelt på fem forskellige folkeskoler. Det betød blandt andet, at jeg altid kom fra et andet lærebogssystem og altid var nået til noget andet end de nye klassekammerater. Det var nu ikke det store problem; jeg indhentede det forholdsvis hurtigt, og med tiden kom jeg også ind i rutinen med at være et andet sted end de andre.

Selvforherligelse?

Dette indlæg kan (mis-)forstås som værende selvforherligelse. Sådan er det ikke ment. Det er en fortælling om, at det kan være enormt svært og ensomt at være på den rigtige side af kvik.

Læs og forstå

Dengang i fordums tider fandtes et system ved navn “Læs og forstå”. De er så gamle, at end ikke Google kan fremskaffe et billede af dem.

Det var bøger med alle mulige former for små opgaver. Jeg tror, det dækkede både regning, som det hed dengang, og dansk, og det var sjovt. For mig var det en leg, og jeg var altid mindst to bøger foran.

Jeg elsker stadig quizzer og konkurrencer. Når den årlige indfødsretsprøve offentliggøres, gætter jeg altid med, og jeg kan som hovedregel godt blive dansker.

Da jeg var til den neuropsykologiske undersøgelse hos Kaj Bjerring Andersen på Psykiatrisk Center Hvidovre, var det som at være tilbage i “Læs og forstå”. Fedt! Der var fem timers opgaver, fordelt på to dage, med en sproglig tilgang og en matematisk tilgang. Det gik fint, bortset fra at han konkluderede, at der er en “organisk betinget hjerneskade”, som er den, der trigger hukommelsen eller mangel på samme.

Fra jeg var 14, til jeg var 16, havde jeg et eftermiddagsjob hos isenkræmmeren i Aakirkeby. De passede på mig, og jeg var meget ofte hos dem. Nu er vi så mødtes igen, og en af de ting, de fortalte ved det første møde, var, at de havde syntes, at jeg var god til at finde løsninger på opgaverne. Mindst to gange om ugen overnattede jeg hos dem. Derfor spurgte jeg dem, om de nogensinde lavede lektier med mig? De svarede, at det havde de ikke ment var nødvendigt.

I det hele taget husker jeg ikke, at jeg nogensinde lavede hjemmearbejde. Det havde jeg i øvrigt heller ikke tid til. De huslige opgaver stod i vejen for det.

Næh tak

Jeg var god til det, man kaldte det “boglige”, men det kreative hadede jeg som pesten. Jeg kunne ganske enkelt ikke finde ud af det.

  • I håndgerning har jeg på de ti år fremstillet én strømpe; det gik aldrig op for mig, hvordan man skiftede pind på hælen, og jeg kunne ikke balancere de fire pinde på én gang.
  • I sløjd fik jeg lavet en metal-et eller andet, hvor man skulle hamre på metallet, så det fik små cirkelformede fordybninger i hele overfladen. Hvad formålet nærmere bestemt var, husker jeg ikke. Kønt var det i hvert fald ikke.

Jeg er fra et sted, hvor man kun havde værdi, hvis man var kreativ med fx musik, maling/tegning eller husflid i form af træarbejde. Af samme grund fik jeg til min konfirmation en brugt elektrisk guitar arvet efter min fætter, men den var uden forstærker, så den kunne ikke spille. Hvordan (fanden) de kunne finde på det, ved jeg ikke. De måtte da vide, at jeg ikke havde evner i den retning. Det var jo ikke mig, der greb hverken harmonika eller hammondorgel i den bedste sendetid…

Da jeg ikke kunne tegne så meget som en tændstikmand – og det kan jeg stadig ikke – havde jeg ingen værdi og blev ikke inviteret ind i fællesskabet. Mine boglige færdigheder blev ikke tillagt værdi, og der var ingen respons/agtelse, når jeg ofte kom hjem med 11 og 13 på den gamle skala.

Disse forhold var tilsammen med til at skabe en stor grundlæggende ensomhed, som jeg bærer på den dag i dag. Jeg var – og er – altid anderledes. Jeg kunne noget andet, men det havde ikke værdi. Det er ensomt!

Da jeg i perioden fra foråret 2015 til december 2017 gik i et langstrakt terapeutisk forløb hos min elskede psykolog, ville hun af og til gerne have mig til at tegne og male. Jeg sagde hver gang nej tak, og at jeg var verdens dårligste til den slags. Det respekterede hun uden videre.

Kedsomhed og inklusion – eller eksklusion

Samlet set kedede jeg mig ganske enormt de ti år på de fem skoler. Der var nul udfordringer, og i 70’erne måtte man ikke stikke af fra mængden. Man skulle være gennemsnitlig.

Nu om dage taler man meget om inklusion af de særlige børn, fx bogstavbørnene eller dem med Asperger. Jeg er klar over, at det sikkert ikke er comme il faut, men det forekommer mig at være en umådelig dårlig idé! Hvorfor skal de særlige børn med djævlens vold og magt inkluderes i en almindelig klasse? Får de ikke bare nederlag på nederlag, når de netop ikke er almindelige? Jeg kan simpelthen ikke se idéen.

Nu om dage sker der heldigvis også noget positivt: mange folkeskoler har endelig erkendt, at der er børn, der har behov for flere udfordringer. Det kan jeg kun hilse velkommen. Hvorfor skal de kede sig i ni eller ti år?

Diverse

Kugledynen

I en periode med uro gør kugledynen underværker. Det, jeg bemærker mest, er, at det går lynhurtigt at få åndedrættet ned. Jeg hviler på ingen tid – maksimalt ti minutter. Jeg er virkelig glad for den, og er taknemmelig for at Hvidovre Kommune ville bestille og betale den for mig. Skulle den gå i stykker på en eller anden måde, køber jeg straks en ny! Den næste skal nok have lidt større vægt (de går fra syv til 11 kilo), for jo større vægt, jo større effekt.

Dybere uforstyrret søvn
Kuglerne ligger løst i dynevåret og giver dybe punktvise tryk. Når personen bevæger sig under dynen, ændres trykket let og det giver nye sanseindtryk til hjernen. De skiftende sanseindtryk dæmper angst og utryghed og beroliger hjerne og krop. Opvågninger og natteuro mindskes og søvn bliver dybere og mere uforstyrret. Elementer som er altafgørende for menneskers trivsel og læring.
Anbefales af fagpersonale
Sygeplejersker, sundhedsplejersker, terapeuter og forældre anbefaler Protac Kugledynen™. Dynen dæmper hyperaktivitet og stress og har gavnlig effekt på brugerens sanseintegration og motorik. Den kan bruges om natten som almindelig dyne og om dagen som tiltrængt pusterum.
Ensomhed
Jeg så en britisk udsendelse om ensomhed. Jeg er en af dem. Det er ikke et emne, der er let at se sig ud af, og der er ikke meget prestige knyttet til det. Hvis Nordsjællands Port Center vil beholde mig, kan det være, jeg vil foreslå dem, at jeg møder op der begge dage. Det er en lang transport, men måske har jeg behov for at se flere mennesker. Der er vist noget usundt i kun at se andre mennesker en gang om ugen.
Mørkelygten
På anbefaling fra Eric er jeg begyndt at lytte til “Mørkelygten”. Den er interessant, fordi den sætter min egen tidligere rolle i relief. Det er nok svært for andre at forstå, men som embedsmand i centraladministrationen parerer man ministerens ordrer. Vores opgave er at betjene og beskytte ministeren. Selv har jeg aldrig været vigtig nok til at stå i frontzonen, men det betyder ikke, at jeg ikke har skullet lave politiske regnestykker.
Det er svært for mig at holde fokus på lydfilerne – men jeg prøver, for jeg vil så gerne. Måske går det lidt bedre? Jeg ved det ikke helt. Men jeg nægter at give op.
Tastatur til iPad
Det er endelig lykkedes at finde et tastatur til min iPad, og det til en tredjedel af prisen her hos: https://www.avxperten.dk/ipad-tastatur/tastatur-til-ipad-air-nordisk-layout.asp. Jeg er virkelig allerede begejstret for det.
Det er simpelt, det har den helt rigtige vinkel, og det lader op på ingen tid. Helt perfekt til mig.
Ny skrivebordsstol

Jeg har et godt stykke tid døjet med seriøse sidde-/liggesår. Jeg har simpelthen siddet for meget ved PC’en på min stokkestol.

Jeg begyndte at læse om den slags sår, og blev lidt forskrækket. Der er ikke grænser for hvilke lidelser, man kan pådrage sig.

Jeg smurte og smurte med fed creme, men det hjalp ikke rigtig. Jeg brugte Voltaren-creme mod smerterne, men jeg skulle tage mig sammen i lang tid, før jeg smurte det på, for jeg så sol, måne og stjerner, når det berørte den ødelagte hud. Ganske vist kun ca. ti sekunder men alligevel…

Jeg overvejede at gå til lægen, men hvem søren går til lægen, fordi man har siddet for meget foran computeren?

Mit skrivebord hænger på væggen og er ikke lige til at flytte. Stolen skal have en siddehøjde på ca. 63 cm, og det er ret højt. Ingen af de billige har den højde. Efter meget søgning på nettet lykkedes det endelig at finde en stol, der lever op til mine forventninger og krav til højde.

Jeg ser frem til, at den kommer i næste uge. Jeg har bestilt den samlet, for jeg er helt sikkert for fummelfingret til selv at kunne samle den. Jeg egner mig ikke til værktøj.

, , , , ,

Positivt og mobilvenlighed

Godt møde med Morten

Jeg havde inviteret Morten, “min” konsulent fra Jobøst til kaffe i formiddag. Jobøst er det konsulentfirma, Hvidovre Kommune benytter til at skaffe ledige fleksjobmedarbejdere i arbejde. Aftalen mellem firmaet og kommunen er, at firmaet ikke ser en krone, før de har skaffet jobbet. “No cure no pay”. Det er godt for mig, for så kan det formentlig rykke relativt hurtigt.

Jeg er bange for ensomheden, men jeg tror på Morten.

Mødet var utrolig positivt, for jeg fornemmede, at han forstod, hvad jeg talte om. Fx kendte han til bipolar lidelse. Og han havde ikke problemer med, at jeg optog samtalen. Han kan nu heller ikke nægte, men det er  langt det bedste, hvis man kan være enige. Det skal jo ikke blive et kardinalpunkt, men jeg er bare så glad for at kunne afspille lydfilen senere og være sikker på, at jeg har fået det hele med og kan huske det. Karakteristisk for de situationer, hvor jeg beder om lov til at optage, er, at folk er nervøse for, om det havner på Facebook. Sådan et menneske er jeg ikke!

Jeg spurgte til:

  • Strategi
  • Tidsperspektiv
  • Typer af virksomheder/brancher
  • “Udsøgnings-cv” som ønsket af kommunen. Hvad går det ud på?

Han syntes, at jeg måske var lige vel struktureret og mente selv, han var det modsatte. Jeg konkluderede, at så er vi gennemsnitligt et godt match. Jeg kan godt lide ham, og jeg fornemmer, at det er gensidigt, så det skal nok blive godt. Jeg har kun en eneste interesse i dette her, og det er at lægge op til kvik dialog og samarbejde. Det gælder også i relation til kommunen, men det er ikke svært, for jeg har kun gode erfaringer med Hvidovre Kommune. Fx mente min tidligere bisidder fra SIND dengang, at den kommunale sagsbehandler formentlig var den bedste og dygtigste, hun nogensinde havde haft med at gøre. Og min bisidder var vel at mærke selv mangeårig socialrådgiver.

Jeg må jo leve med, at jeg kommer ind i møllen med Jobcenter, Joblog og udsøgnings-CV og blah blah. Men sådan er lovgivningen. Ham i kommunen nævnte et eller andet med “passende fleksjob”, og det lød som om, han citerede noget lovgivning, men det kan jeg ikke finde. Kan du?

Jeg bryder mig bare ikke om den form for formulering, for jeg bliver straks bekymret for, om nogen mener, at det er “passende”, at jeg skal være i en børnehave eller en blomsterbutik, for en ting er sikkert, og det er, at så dør både børn og blomster. Men det skal Morten nu nok forhindre. Jeg har tillid til ham.

Vi skal ses igen allerede den 2. januar 2018. Det glæder jeg mig til.

Mobilvenlighed

Resten af dagen er gået med den sædvanlige “leg” med siden, jeg er webmaster for. Jeg har fulgt op på nogle af udsagnene i Survey 2017. Hvis man spørger folk om noget, må man også forholde sig til deres svar.

Svartiderne fik jeg styr på forleden, og så udestod “mobilvenlighed”. Sidstnævnte har jeg ikke prioriteret ret højt. For det første fordi kun en eller to brugere fremdrog det som et problem og for det andet fordi, jeg synes, det er uinteressant… Sidstnævnte er bare ikke en valid årsag til ikke at lette røven, hvis jeg vil foregive at køre siden på et professionelt niveau. Og det gør jeg faktisk alt for: Jeg lærer en masse, så det er sjovt. Min (stille) ambition er, at de ikke kan finde en bedre webmaster.

Jeg fandt blandt Googles webmasterværktøjer et værktøj til test af mobilvenlighed. Både supportsiden og min egen side går glat igennem, og det er langt bedre, end jeg havde forventet.

Ved en manuel gennemgang fandt jeg  et problem med menuerne på supportsiden, hvis jeg prøver at tilgå menuerne på min iPad Air. De løber ud til venstre og er ubrugelige. Min “geniale” løsning er at rykke menupunktet til højre 🙂 Så er der ingen, der opdager det. Det undrer mig meget, at Googles værktøj ikke “opdager” det.

Alternativer er: Nyt design/theme eller plug-in. Det er bare en kæmpe opgave med nyt design, og ingen siger, at et plug-in kan arbejde sammen med menusystemet “Uber”, som er så avanceret, at jeg dårligt selv kan finde ud af det.

Folkekirkens Nødhjælp: Sidste dag

I morgen er sidste dag i nødhjælpen. Det er lidt underligt, for jeg har trods alt været der i to år med ups and downs.

En god kollega Dorte, en god ex-kollega Lotte og jeg, går ned på Restaurant Nytorv og spiser gammeldags smørrebrød. Jeg har allerede forelsket mig i platten til 248,00 kr.

Det glæder jeg mig til og synes, det er en fin sortie. Jeg er ikke så meget for noget større tam tam, for det skal føles rart, og jeg kan ikke håndtere så mange mennesker på en gang.