Indlæg

Asparges mv.

asparges

Det er tid for asparges

En af fordelene ved at handle hos Aarstiderne er at man – ja får årstidernes råvarer. Lige p.t. indholder kasserne altid asparges, og jeg elsker dem. Desværre kommer jeg til, at gå at ‘nippe’ af dem, så de ikke helt slår til i den ret, de er beregnet til. Det er dog nok en af hverdagens mindre synder at spise for mange asparges 🙂

I aspargessæsonen er der heller ikke rigtig noget andet nyt fra markerne, så vil man spise de afgrøder, der er i sæson, så står den på asparges. Sæsonen varer fra maj til og med juni. De konventionelle avlere har en måned mere.

Normalt skal man skære den nederste “træ’ede” del af, men det behøver jeg aldrig. Hele planten kan spises. Der er ingen spild.

Mere mad fra Aarstiderne

Hidtil har jeg købt ‘Kvikkassen uden fisk’, hvor der er til tre dage, men det var selvfølgelig ikke nok til hele ugen. Nu prøver jeg derfor at tilføje ‘Vegetarkassen’, hvor der er til fire dage, så det går op. Hvis det kommer til at fungere, kan jeg kalde mig ‘flexitar’, hvilket ellers er et tåbeligt modebegreb. Jeg vil aldrig sige det til nogen, hvis jeg bliver det.

På den anden side: midt i klimadebatten, og i en valgkamp hvor alle partierne er det grønneste, så må det erkendes, at der er behov for, at vi spiser mindre kød, fordi køernes prutter og bøvser sætter for tydeligt et CO²-aftryk. Jeg spiser maks 100 gr. kød om dagen, men kunne med de rigtige vegetarmåltider godt undvære kødet hver anden dag.

Faktisk var jeg i min ungdom vegetar i ti år, og jeg savnede ikke noget. Jeg syntes, jeg fik sund og smuk mad. Og hvorfor holdt jeg så op med at være vegetar? En rejse til Thailand hvor jeg ikke syntes, at en wokret bestående af diverse grønt var lige så interessant som en wokret med oksekød og curry og og og. Jeg elsker Thaimad, og det skal være med kød!

God søndag!

,

Et glas juice

En sej død?

Slowjuiceren (en Witt B6100 – meget fin) har stået på køkkenbordet i månedsvis, fordi den ventede på, at jeg fik den slæbt op i Imerco og brokket mig over, at en maskine til tre og et halv tusinde ikke bare virkede. Den er tung som et ondt år, og derfor har jeg ikke fået gjort noget ved det. Ja og så almindelig dovenskab.

På torsdag skal jeg have en gæst, og så skulle den ikke bare stå der til venstre på køkkenbordet i usamlet og lidt fedtet tilstand, så den fik den helt store tur. Tanken om at give den et sidste forsøg opstod. Da jeg sidst/senest afprøvede den kom der hverken juice eller pulp. Det hele kørte bare rundt inde i kværnen.

Det faldt mig der ikke ind, at jeg kunne have samlet den forkert (for det er lidt ingeniøragtigt).

Det lykkedes

Jeg vaskede og samlede. Smed en bakke gulerødder, en stok ingefær, en pose mango og to poser havtorn i. Og det kørte bare. Den dejligste juice og den fineste pulp. Mange mener, det er fint at brugen pulpen i brød, men jeg bager ikke.

Blandt folk, der er modstandere af at lave juice/saft selv er det oftest hørte argument, at det tager for lang tid at rengøre apparaturet bagefter. For sjov tog jeg derfor tid på processen. Det tog mig 06:49:16 – det er da ikke så galt for to glas fornem juice. Men jeg står heller ikke og polerer med et viskestykke. Af mine bornholmske venner har jeg lært, at det kan man snildt lade lufttørre; og de er pæne mennesker…

Der blev 2½ glas (a 0,33 dl.) af den omtalte portion råvarer, så man kan sige, det er lidt smådyrt, men det er gode varer, og jeg kan faktisk godt lide, når vitaminerne kommer et naturligt sted fra. Jeg spiser så mange kemikalier hver dag, og burde også tage en multivitamin, men jeg er kørt træt i tabletter og angsten for at gøre det forkert. Så hvis jeg nu kan kværne noget grønkål, noget ingefær og nogle gulerødder på denne måde, har jeg en tro på, at det er bedre end en pille nede fra apoteket. Men det er formentlig et religionsspørgsmål.

Juiceren kan jeg ikke gøre andet forkert ved end at samle den forkert, hvilket vel var det, der skete i sommer. Det burde ikke være muligt, men jeg kan alt i den boldgade.

Aarstiderne har en ‘Juicekasse’, der ser spændende ud. Den vil jeg prøve bare en uge for at se, om det er noget for mig og om det er pengene værd.

, ,

At spare på øjnene

Man kan spare på så meget

Nu har jeg så besluttet forsøgsvist at “spare på øjnene”, altså prøve at sidde mindre foran skærmen, selvom der er mindst fem ting, jeg burde lave og/eller undersøge. Men det må vente. Det er ikke at spare på øjnene, at skrive et indlæg. Derfor bliver det kort, men det går eller meget godt i dag. På en skala fra 1 – 10 er det nok kun 5. Jeg er glad for, at “nogen” tager sig seriøst af det.

En øjenlæge ville grine. Jeg har prøvet for 1½ år siden at sige, at det var som om, øjnene skulle vågne. Han havde ingen kommentarer.

Den positive del af det

Mit projekt med dybdegående rengøring får vind i sejlene på denne måde. I dag står bade værelset for tur. Kalk, kalk, kalk…, men det bliver så flot. Gulvet skal have med Probat, så bliver det også flot og basis..

Jeg har også fået pakket kasser ud, og tænk hvilket salathoved og hvilke koriander her midt på vinteren: