Indlæg

,

Et glas juice

En sej død?

Slowjuiceren (en Witt B6100 – meget fin) har stået på køkkenbordet i månedsvis, fordi den ventede på, at jeg fik den slæbt op i Imerco og brokket mig over, at en maskine til tre og et halv tusinde ikke bare virkede. Den er tung som et ondt år, og derfor har jeg ikke fået gjort noget ved det. Ja og så almindelig dovenskab.

På torsdag skal jeg have en gæst, og så skulle den ikke bare stå der til venstre på køkkenbordet i usamlet og lidt fedtet tilstand, så den fik den helt store tur. Tanken om at give den et sidste forsøg opstod. Da jeg sidst/senest afprøvede den kom der hverken juice eller pulp. Det hele kørte bare rundt inde i kværnen.

Det faldt mig der ikke ind, at jeg kunne have samlet den forkert (for det er lidt ingeniøragtigt).

Det lykkedes

Jeg vaskede og samlede. Smed en bakke gulerødder, en stok ingefær, en pose mango og to poser havtorn i. Og det kørte bare. Den dejligste juice og den fineste pulp. Mange mener, det er fint at brugen pulpen i brød, men jeg bager ikke.

Blandt folk, der er modstandere af at lave juice/saft selv er det oftest hørte argument, at det tager for lang tid at rengøre apparaturet bagefter. For sjov tog jeg derfor tid på processen. Det tog mig 06:49:16 – det er da ikke så galt for to glas fornem juice. Men jeg står heller ikke og polerer med et viskestykke. Af mine bornholmske venner har jeg lært, at det kan man snildt lade lufttørre; og de er pæne mennesker…

Der blev 2½ glas (a 0,33 dl.) af den omtalte portion råvarer, så man kan sige, det er lidt smådyrt, men det er gode varer, og jeg kan faktisk godt lide, når vitaminerne kommer et naturligt sted fra. Jeg spiser så mange kemikalier hver dag, og burde også tage en multivitamin, men jeg er kørt træt i tabletter og angsten for at gøre det forkert. Så hvis jeg nu kan kværne noget grønkål, noget ingefær og nogle gulerødder på denne måde, har jeg en tro på, at det er bedre end en pille nede fra apoteket. Men det er formentlig et religionsspørgsmål.

Juiceren kan jeg ikke gøre andet forkert ved end at samle den forkert, hvilket vel var det, der skete i sommer. Det burde ikke være muligt, men jeg kan alt i den boldgade.

Aarstiderne har en ‘Juicekasse’, der ser spændende ud. Den vil jeg prøve bare en uge for at se, om det er noget for mig og om det er pengene værd.

, ,

At spare på øjnene

Man kan spare på så meget

Nu har jeg så besluttet forsøgsvist at “spare på øjnene”, altså prøve at sidde mindre foran skærmen, selvom der er mindst fem ting, jeg burde lave og/eller undersøge. Men det må vente. Det er ikke at spare på øjnene, at skrive et indlæg. Derfor bliver det kort, men det går eller meget godt i dag. På en skala fra 1 – 10 er det nok kun 5. Jeg er glad for, at “nogen” tager sig seriøst af det.

En øjenlæge ville grine. Jeg har prøvet for 1½ år siden at sige, at det var som om, øjnene skulle vågne. Han havde ingen kommentarer.

Den positive del af det

Mit projekt med dybdegående rengøring får vind i sejlene på denne måde. I dag står bade værelset for tur. Kalk, kalk, kalk…, men det bliver så flot. Gulvet skal have med Probat, så bliver det også flot og basis..

Jeg har også fået pakket kasser ud, og tænk hvilket salathoved og hvilke koriander her midt på vinteren:

, , , ,

Spis og spar

Chips og slik

På DRs hjemmeside ligger i alt otte udsendelser med titlen “Spis og spar”. De er rigtig hyggelige at se.

Konceptet er, at TV-værten Sofie og kokken Jesper Volmer hjælper otte familier af alle mulige slags med at spare penge og samtidig få sundere mad. Flere vil gerne ud at rejse for de penge, de evt. kan spare.

Flere af familierne har fire eller fem børn – ofte teenagere – så der skal meget mad til. Det kniber med tiden og kun få prioriterer tid til at stå i køkkenet; de forventer, at det tager lang tid at lave ordentlig mad, så de ender tit med pasta med kødsauce. Ungerne skal bare fodres af hurtigst og lettest muligt.

Selv tænker jeg, at børnene muligvis kunne være med i køkkenet, så hyggen kunne udfoldes der og ikke foran TV. Det er jo som regel rart at fremstille noget virkeligt i fællesskab. Børn på fire kan fint røre i en skål med kolde råvarer.

De medvirkende skal, som det første, købe ind til en hel uge. Nogle få har en indkøbsseddel med, de resterende “planlægger”, når de står i butikken. De køber stort set alle store mængder af chips og slik. Selv har jeg aldrig kunnet lide nogen af delene; chips fordi jeg hader at få så fedtede fingre.

Nogle køber normalt ind mange gange om ugen evt. hver dag – eller flere gange pr. dag.

Når de kommer til kassen, skal de gætte på, hvor meget de har købt for. En del gætter ret godt, men mange gætter på 50 pct. af virkeligheden. Under alle omstændigheder er de fleste indkøbsvogne overlæssede.

Kokken som inspirator

Uden at være “hellig” kigger Jesper på bordet, hvor alle indkøbene er stablet op. Han bemærker hvilken type kød, der ligger der (hakket eller helt) , og om der er få eller mange grøntsager. Der er meget hakket kød, kun få grøntsager og aldrig fisk.

Han tager folk med i køkkenet og viser eksempelvis de to kvinder, hvordan de med en økologisk kylling kan lave mad til tre dage til den lille familie bestående af to voksne og to ret små børn. Kvinderne vil gerne leve økologisk, men de har et ret lille budget, da de lever af én indkomst. De er vanvittig gode til at være strukturerede, når de køber ind, de har seddel med og de kigger efter tilbudsvarer og datovarer. Indledningsvist tror Sofie og Jesper ikke, at de kan lære denne familie noget.

Selvom en økologisk kylling er dyr, er der meget mere mad i den, og de laver retter, der gør, at de ikke oplever at få kylling tre dage i træk. På den måde ender prisen pr. portion med at blive lavere, end hvis det var en konventionel kylling.

Al den mad, der laves, tager hensyn til familiernes virkelighed mht. tid, kræsenhed, konsistenser, budget, sport osv. Et par fra Brande (en af mine barndomsbyer) har den særlige problemstilling, at kvinden arbejder om natten, mens manden arbejder om dagen. Han kan faktisk godt lide at stå i køkkenet men bliver demotiveret af, at hun ikke altid orker at spise varm aftensmad til morgenmad, når hun står op kl. 17:30. Familien bruger ca. 2.000 kr. om måneden på fastfood og på at spise ude.

Kokken håndterer, at mange mennesker er meget sensitive overfor konsistens, og at mange ikke er gode til at få brugt resterne af maden. Der er alt for meget god mad, der ryger direkte i skraldespanden.

Han påviser også, at mange har mistet overblikket over, hvor meget de allerede har på lager i skuffer og skabe, så de køber endnu mere af det. I sidste ende ender det naturligvis med, at varerne bliver for gamle.

Alle familierne siger, at de er blevet inspireret til at prøve noget nyt så som:

  • Lave madplan og planlægge indkøb.
  • Have indkøbsseddel med.
  • Købe ind maks. to gange om ugen: Undgå impulskøb.
  • Bruge rester.
  • Spise fisk.

Det bliver regnet ud, hvad hver enkelt af de deltagende familier kan spare på årsbasis. Det er tusindvis af kroner. På den måde kan de to fodboldtossede drenge, inden året er omme, komme til Spanien og se FC Barcelona spille mod Real Madrid. Det var ellers en uopnåelig drøm.

Programmet rummer også en del om at skifte mærkevarer ud med butikkerne egne mærker (også kaldet “Private label”). Der er også mange penge at spare.

Endnu en kilde til besparelser ligger i at lave noget af det selv. Man behøver fx ikke købe energidrik (vand med sukker og farve 🙂 ), hvis man selv laver en smoothie. Man behøver ikke købe Haribos Matadormix, hvis man selv laver mandler i kakao- og lakridspulver. Man behøver ikke købe Nutella (farve og sukker smurt ind i fedt), når man selv kan lave en nøddecreme.

Alle opskrifterne ligger på DRs side.


Inspiration til mig

En af grundene til at jeg handler hos Aarstiderne er, at jeg er for fantasiløs til at lave mad “selv”. Det bliver bare til et stykke (eller to) kød på panden med et eller andet tilbehør og så en champignon- flødesauce. Ikke særlig sundt og slet ikke varieret. For mig er det fantastisk at få varerne leveret til døren inkl. opskrifter. Jeg behøver ikke tænke selv.

På den anden side så begynder der efterhånden at være lidt erfaring og færdigheder, der gør, at jeg kan eksperimentere og lave noget “af egen drift”. Indtil videre bare noget simpelt men alligevel, og man skal jo starte et sted:

  1. Når en banan er ved at være “træt” (jeg er meget sart med banananers konsistens), skæres den i skiver, kommes i en lille beholder og ind i fryseren til næste morgen.
  2. En håndfuld jordbør jordbær og/eller
  3. en kiwi.
  4. Det hele stoppes i blenderen sammen med enten et ½ bæger Skyr, eller en lille yoghurt 0,4 pct. fedt eller en ½ brik hasselnøddedrik. Det bliver er en superlækker smoothie.

Godt grej eller måske udstyr

Min nye hobby er altså køkkentjansen, og jeg vil have noget ordentligt grej at gøre godt med. Den seneste investering er et rigtig lækkert skærebræt i bøg. Det er stort, der kan være flere små bunker grøntsager, det ligger ordentligt på bordet, og det er pænt at se på.