En billig flæskesteg og det metanreducerende tilsætningsstof Bovaer
Kortsigtede tåbelige “løsninger”
En billig flæskesteg og det metanreducerende tilsætningsstof Bovaer
Først den billige flæskesteg
Hos Coop kan man købe flæskestegen billigere end parkeringsafgiften for at komme ind i butikken og hente den. Det passer fint med den gamle danske julesang “Sikken voldsom trængsel og alarm”
Varer kan man få i tusindvis, tænk Dem bare: under indkøbspris. Pris, pris, pris, pris, pris, pris
Er der virkelig nogen, der tror på, at man kan producere en flæskesteg til under en tier pr. halvkilo? Hvis svaret er “ja”, er de dummere end politiet tillader, og de formår ikke at tænke lidt frem. Det er trist.
Jeg forestiller mig følgende led i produktionskæden, inden man havner med en billig flæskesteg:
- Grisen skal fodres.
- Bonden skal stuve dyrene sammen inden transporten.
- Den skal slagtes, hvilket sikkert foregår på et billigt slagteri i Polen, eftersom Danish Crown har fyret flertallet af medarbejdere.
- Altså er der omkostninger til chauffører, diesel (de kører nok ikke på el) og de polske medarbejdere, der trods alt skal have en form for løn.
- Det døde dyr skal køres tilbage til Danmark
- Et eller andet sted skal flæskestegene pakkes og prismærkes.
- De skal køres ud til den enkelte butik.
- En medarbejder skal lægge pakkerne i køledisken.
- Og måske er der flere led i kæden?
Det kan man ikke få til under en tier pr. halvkilo, heller ikke selvom der er tale om stordrift! Det er netop under indkøbspris, som man synger det.
Så hvorfor holder Coop “Magisk jul”? Tjah, de vil nok gerne have flere kunder i butikken. Deres lønlige håb er sikkert, at der ryger mere end flæskestegen i kurven, og at kunderne vender tilbage som stamkunder både mellem jul og nytår og i det nye år.
En ting er sikkert: det er ikke mig, de fanger. Jeg kommer der udelukkende for at købe min Blå Irma-kaffe og genbrugstoiletpapir, som føtex af en eller anden årsag ikke fører.
Kilden til begge billeder er SuperBrugsens tilbudsavis uge 50.
Herefter det metanreducerende tilsætningsstof Bovaer: Tænk eller bøvs!
Det er et led i “den lysegrønne træpart”, at landbruget kan blive kompenseret for udgiften til Bovaer, som er ret dyrt. Dansk Industri citerer den 13. december i år en pressemeddelelse
Ministeriet for Grøn Trepart oplyser i en pressemeddelelse, at der er søgt kompensation for udgiften til Bovaer til 92 procent af de støtteberettigede malkekøer – kun til cirka tre procent af malkekøerne er der søgt om tilskudsordning.
Selvom jeg har læst pressemeddelelsen og Dansk Industris artikel flere gange, forstår jeg den ikke helt.
- Skal det forstås sådan, at ud af alle malkekøer, som der jo er temmelig mange af, er der søgt om kompensation til mere end hver niende (92 pct.)? Kemikaliet kan reducere metanudslippet med 27 pct.
- Til cirka tre procent af malkekøerne er der søgt om en tilskudsordning. Det skyldes, at dyrene ikke skal spise et kemikalium for at bøvse mindre. De skal i stedet have mere fedt i foderet?
- Det fremgår blandt andet af lex.dk, at tilsætter man mere fedt, kan metanudslippet reduceres med op til 10 pct.
Når køerne spiser Bovaer, bøvser de mindre. Det er selvfølgelig dejligt – men: er det virkelig sådan, vi forestiller os, at vi skal nå klimamålene i 2025?
På lidt længere sigt er målet, at temperaturen ikke stiger mere end 1½ grad, så isbjørnene vedbliver at have et sted at være. De unge skal vel turde sætte børn i verden, og vi kunne nok også tænke os at genoprette fiskebestanden i de indre farvande – eller er vi bare ligeglade?
Bovaer er enormt dyrt – det er derfor, man kan få kompensation. Dyrevelfærdsorganisationer som fx Dyrenes Beskyttelse pegede allerede for et år siden på risikoen for, at kvæget holdes inde for at sikre den optimale udnyttelse. Går dyrene ude på marken, hvor de jo egl. hører til, kan de ikke spise den kunstige mad, og så spilder staten pengene. Der er ind til videre afsat 700 millioner kr. til forsøgsordningen.
Det er det rene vanvid, at man vil tilpasse dyrene til forbruget, i stedet for at tilpasse forbruget til dyrene.
Jeg mærker mig, at Bovaer ikke er godkendt til økologiske køer.
Uendeligt kortsigtet
Der er behov for helt andre løsninger, hvis man mener noget med den grønne omstilling. Det dur ikke at æde en flæskesteg til mindre end en tier. Det dur heller ikke at ændre på køernes indre organer vha. kunstige tilsætningsstoffer til deres mad. Synes du selv, det lyder lækkert at spise lidt Metan-molekyler, der består af et atom kulstof (C) og fire atomer brint (H)? Hvis svaret er “ja”, så velbekomme dig.
Vi må alle tænke anderledes, og vi har alle et ansvar. Fokuserer man entydigt på det reducerede metanudslip, overser man alle de øvrige indsatser, der skal sættes i værk for at nå klimamålene.
En effektiv måde at sætte fart på den grønne omstilling er at indføre personlige CO2-kvoter. Det bevirker, at vi alle bliver opmærksomme på vores individuelle klimaaftryk. Dine og mine individuelle handlinger betyder faktisk noget.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.
Nyeste kommentarer