Indlæg

/6 Kommentarer/i /af

Madordning som forsøg i skoler

Madordning som forsøg i skoler

Skolemad i stedet for madpakker

Madordning som forsøg i skoler

dr.dk skriver:

Ifølge finansministeren vil 20.000 elever fra sommeren 2025 kunne se frem til gratis skolemad.

Partierne har afsat 854 millioner kroner samlet til en forsøgsordning. 104 millioner kroner i 2025 og 250 millioner kroner årligt i 2026-2028 til initiativet. Forsøget skal indsamle viden og erfaringer, da der ikke er meget erfaring med skolemadsordninger i Danmark.

“Husker du vor skoletid? husker den så nøje” osv. Jeg husker tydeligt, at når jeg engang imellem havde madpakke med, røg den direkte i skraldespanden, for jeg kunne ikke spise en 22° varm leverpostejmad farvet blodrød af rødbedesaft. Og jeg husker, hvordan det var at komme ind i klasselokalet efter spisefrikvarteret: det stank af madpakker, og lugten blev hængende i flere timer. Begge dele var decideret ulækkert for et sansesensitivt barn.

Det vil sige, at jeg gik uden mad fra ca. kl. 7 om morgenen, da vi altid havde langt at køre, til ca. kl. 18:30. Det kan umuligt være godt for indlæringen.

Børnenes “arbejdsdag” er blevet meget længere, siden jeg gik i skole i 1970’erne, og mætte børn lærer bedre end sultne børn. Derfor ser jeg med glæde på, at 20.000 børn vil blive omfattet af en forsøgsordning med skolemad.

Jeg fandt denne artikel i bladet Folkeskolen fra 2021

I modsætning til bl.a. Danmark har Sverige, Finland og Estland i mange år serveret et dagligt og gratis måltid til alle elever i grundskolen. I Sverige besluttede regeringen i 1946 at yde tilskud til kommuner, der indførte skolemad. Det skyldes bl.a. undersøgelser, som viste, at børn startede dagen med hvidt brød, kaffe og varm kakao og fik medbragte madder til frokost.

Når andre lande kan, må vi også kunne i Danmark! Og svenskerne har arbejdet med tilskud, siden anden verdenskrig sluttede …

Nej tak til kommunale “madfabrikker”

I dag har læst jeg flere artikler om den kommende ordning. Flere – blandt andet Anne-Birgitte Agger – fremhæver, at hvis/når ordningen skal blive en succes, er det en forudsætning, at børnene selv er med til at lave maden på den lokale skole, og at de spiser sammen i en kantine. Maden skal ikke fremstilles på en kommunal “madfabrik”, for så kan det være lige meget.

Nu ved jeg ikke med sikkerhed, hvordan maden fra en “madfabrik” vil smage, men jeg er alligevel enig med Anne-Birgitte Agger, for der er masser af tværfaglighed knyttet til selv at fremstille maden. Hvor mange pandekager skal der bages, når der er 26 elever, som hver skal have fire pandekager? Hvad er vands kogetemperatur? Kan du læse opskriften? osv.

dr.dk skriver ikke, hvordan beløbet er sammensat, så det er ikke klart, om det indbefatter, at der skal etableres køkkener på de enkelte skoler. Det vil være en stor udgift, men det vil være en engangsudgift. Etableres lokale køkkener, vil der formentlig også være en øget løbende driftsudgift til rengøring. Beløbets størrelse tyder ikke på lokale køkkener, og det er en skam. Det vil også være næsten blasfemisk at bygge køkkener som led i en forsøgsordning, for hvad stiller man op med dem, hvis ordningen ikke gøres permanent?

Det er hyggeligt at spise sammen

Danmarks Radio havde i TV Avisen kl. 12:00 interviewet et par børn om nyheden. Et af børnene, der havde deltaget i en forsøgsordning på hendes skole, fremhævede, at en fordel ved den kommende ordning ville være, at man spiser sammen i stedet for at sidde med hver sin madpakke.

Det kan man kun give hende ret i. Når voksne vil hygge sig sammen, er der også altid mad på bordet. Hvorfor skulle det være anderledes for børn?

Madordning som forsøg i skoler

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , /af ,

Jeg kan ikke holde alt det mad ud

Jeg kan ikke holde alt det mad ud

Julehygge er lig mad

Jeg kan ikke holde alt det mad ud

Vi skriver kun onsdag den 16. oktober, men alligevel er det længe siden, man skulle skynde sig at tilmelde sig diverse julemesser og -arrangementer, hvis man ville være sikker på at få en plads ved de riges veldækkede bord.

Jeg har intet imod julen eller det at samles og evt. det at samles i kirken. Det er en smuk tradition og fortælling, og netop i år har vi mennesker nok at bede for (Ukraine, Gaza, Libanon og Israel). Men jeg er holdt op med at holde jul, for jeg kan holde alt det mad ud. Jeg kan ikke holde ud, at fokus er på det, vi skal spise, når vi samles, også selvom menuen er den samme, som den har været de seneste 25 år. Der er intet nyt under solen.

For mig er mad, noget man spiser, når man er sulten. Er man flere sammen om måltidet, er det kun hyggeligt. Er køkkenet stort nok til det, er det også enormt hyggeligt at lave maden sammen. Det er ikke så længe siden, psykologen fortalte, at mange af hendes klienter med en eller anden form for autismespektrumforstyrrelse har et lidt atypisk spisemønster. Endnu en gang må jeg give hende ret. Vågner jeg fx kl. 02 og er sulten, står jeg da op og laver mad. Det er godt, jeg bor alene 🙂

Der er millioner af mennesker i verden, der sulter. Alene i Danmark er der masser af mennesker, der lever på fattigdomsgrænsen og er afhængige af julehjælpen, når de vil give deres børn julegaver, som er på niveau med klassekammeraternes. Og nu er jeg på forhånd klar over, at der vil være nogle, der tænker – eller måske endda skriver – at muslimer henter julehjælp, og det burde de ikke. Mit svar er ganske enkelt: »Vi hjælper, fordi vi er kristne«. Og længere er den ikke.

Herudover er der hele debatten om, hvor vi skal være i år, og hvem vi skal være sammen med, når vi nu var hos Egon sidste år og endda havde inviteret tante Magda og hendes nye kæreste med. Den slags finder jeg også ret anstrengende, og forhandlingerne om det begynder også allerede i oktober.

Alternativ jul

Af ovenstående grunde holder jeg alternativ jul, hvilket passer mig fint. Jeg kan ikke lige huske, hvad jeg lavede juleaften i 2023. I 2022 installerede jeg det lille vidunder af en Synology NAS juleaften. Det var simpelthen så hyggeligt. Der var ingen diskussioner om madlavningen, gåsen brændte ikke på, sovsen var perfekt, og jeg slap for Egon, tante Magda og hendes nye kæreste.

Jeg skal have planlagt en eller anden hyggelig ting til den 24. december i år og også noget til nytårsaften; sidstnævnte har jeg aldrig brudt mig om. Desværre mangler jeg ikke en ny server eller lignende. Men så finder jeg nok på noget andet. I hvert fald skal jeg ikke være en del af »juleræset«, som folk nedsættende kalder det, uagtet de selv medvirker til det. Det har jeg (heller) aldrig forstået.

Jeg kan ikke holde alt det mad ud

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , /af ,

Dejlig morgenmad fra Aarstiderne

Dejlig morgenmad fra Aarstiderne

Jeg er blevet småfed

Dejlig morgenmad fra Aarstiderne

I årevis har jeg ikke spist morgenmad, for jeg har ikke kunnet lide det, jeg kunne finde.

  • Jeg ser ingen grund til at spise hvidt brød.
  • Rugbrødet smager surt eller er for gammelt.
  • Jeg kommer aldrig gennem en liter yoghurt.
  • Osv.

Det er der muligvis en løsning på, for det er jo ikke sundt ikke at spise morgenmad. Jeg har prøvet at købe en morgenmadskasse fra Aarstiderne. Og det kan jeg lide. Og der er noget forskelligt hver dag, så jeg ikke løber sur i det. Pris for 1 person i 5 dage: 157,50 kr. Hos mig må god mad gerne koste (måltids-)kassen.

I dag har jeg fx fået: “Smoothiebowl med banan, pære og mandler” til morgen. Tilberedningstid: 10 minutter + tiden til at vaske blenderen af.

I somatikken kan man selv vælge

Efter jeg kom hjem, er jeg begyndt at veje mig, idet bukserne føles forkerte. Vægten spurgte, om det virkelig var mig, for der var en stor difference ned til seneste vejning. Jeg måtte jo svare den, at her altså kun er mig …

Forleden mødte jeg en ældre dame, der fortalte, at hendes søn netop havde været indlagt på “Store Hvidovre” på hjerteafdelingen. Her havde han på den udleverede iPad blandt andet valgt hjortebøffer. Det svarer helt til, hvad jeg ofte har set på TV: Patienter i somatikken får en tablet, hvor de selv kan ligge og sammensætte menuen.

Jeg har aldrig tænkt over det, og det er ikke fordi, jeg brokker mig over den gratis mad, men det vil være fuldstændig utænkeligt, at man i psykiatrien selv kunne sammensætte sin menu. Men det er altså praksis i somatikken.

De steder, jeg kender i  psykiatrien, har intet køkken. De får leveret maden i store beholdere, som de så selv skal varme.

  • I Glostrup var aftensmaden kl. 17:15 halvkold.
  • På Brøndbyøstervej sørger H. fx for, at de hvide forkogte kartofler bliver værd at spise. Hun tryller lidt i  køkkenet med krydderier og olivenolie, og hun fortalte en aften, at der næsten altid kommer en patient og sludrer lidt i døren imens. Patienterne må selvfølgelig ikke komme helt ind i køkkenet på grund af knivene mv.
  • Dvs. at H. passer sit egentlige arbejde, samtidig med at hun sørger for, at maden bliver interessant. Hun er guld værd og en af de medarbejdere i psykiatrien, der vil stå på hovedet for sine patienter.

Jeg er træt af boller i karry

En af årsagerne til, at jeg er blevet småfed må være det megen varmebehandlede, hakkede svinekød. Jeg har fået tilstrækkeligt med boller i karry for resten af livet nu. Vægten må bevæge sig i nedadgående retning ganske af sig selv, nu hvor jeg atter selv står for maden.

Herudover er der op til flere, der mener, jeg bør motionere. Så det må jeg hellere. Jeg har bare altid syntes, det er så kedeligt.

Det der ikke er kedeligt

Jeg har igen taget fat på oprydningen i slægtsdatabasen, som har ligget mere eller mindre stille siden den 12. januar. Det er jublende skønt. Jeg får afløb for trangen til detaljer.

Det tog en ½ dag at finde ud af, hvor jeg er nået til, eftersom jeg bare har taget fat i det, jeg syntes så sjovt ud. Selv Excelfilen, hvor jeg forsøger at styre processen, kunne ikke afsløre det. Jeg har udført samtlige processer adskillige gange, men det er som om meget er gået i glemmebogen. Men ECT skal ikke have skylden – det er bare fordi, der er gået et halvt år.

Ved et tilfælde faldt jeg over en af morfar søstre – faster Thora – og fik i går et ton detaljer på plads. Det var så skønt.

 

Dejlig morgenmad fra Aarstiderne

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/13 Kommentarer/i /af

Goddag til Aarstiderne og farvel til HelloFresh

Goddag til Aarstiderne og farvel til HelloFresh

Irma lukker, så Aarstiderne er alternativet

Goddag til Aarstiderne og farvel til HelloFresh

Goddag til Aarstiderne og farvel til HelloFresh
I realiteten er det “Goddag igen til Aarstiderne og farvel til HelloFresh”.

Det er mit modsvar på Irmas lukning. Jeg gætter på, at mange vil vælge den løsning og fryder mig i mit stille sind over KO-OPs potentielle frustrationer. Det vil gå ud over Thise Mejeri og fx Fejø Frugt, og det er virkelig synd. Uden Irma var Thise aldrig blevet så stor en spiller, som de er.

Det har stor betydning, hvad vi som forbrugere køber og hvor vi køber det. Man kan kalde det, at vi er “politiske forbrugere” og i hvert fald stemmer vi med fødderne, når vi ikke længere går i KO-OP.

HelloFresh

Jeg har tidligere været kunde hos Aarstiderne. Det var i 2017 og 2018, men der havde jeg ikke kræfter til at lave mad hver dag. Så blev prisen pr. måltid for høj og der kom madspild. Det gør ondt i mig at smide mad ud, når millioner af mennesker verden over sulter.

Gennem en periode har jeg handlet hos HelloFresh, det smagte godt, der var ingen madspild, men det var vildt dyrt, eftersom deres portioner var så små, at jeg skulle bestille til 2 personer i 5 dage = 699 kr., og da jeg primært sidder på min r*v foran min PC, er jeg ikke specielt stort spisende. Det gav en pris pr. aftensmåltid på 140 kr. Det simpelthen alt for meget, når det ikke er økologisk.

Jeg ringede til dem i går (da det endelig lykkedes at finde et telefonnummer til kundeservice, det står nemlig ikke på hjemmesiden …) og spurgte dels til telefonnummeret, portionernes størrelse og deres overvejelser om økologi. Medarbejderen var helt åbenlyst tindrende ligeglad med alle tre punkter. Så lægger jeg ikke 2.800 kr. pr. måned der længere. Jeg bruger gerne penge på mad, men der skal være en sammenhæng mellem pris og kvalitet.

De er Aarstidernes største konkurrent.

Aarstiderne

Aarstiderne har udvidet sortimentet meget, siden jeg i 2017/18 sidst var kunde. Der er meget at vælge mellem, alt er økologisk og CO2-aftrykket pr. måltid er beregnet. Det betyder meget for mig.

Jeg har indtil videre valgt budgetkassen til 2 personer i 4 dage + frugt herudover. Jeg har også tegnet abonnement på et medlemskab. Som medlem får man 10 pct. rabat på alle varer, man betaler ikke pakkegebyr og man betaler ikke for levering. Medlemskabet koster 699 kr. pr. år. Køber man blot 1-2 kasser pr. måned, er det hurtigt tjent ind. Jeg vil købe en kasse pr. uge.

Det betyder, at prisen pr. økologisk måltid inkl. økologisk frugt leveret til døren kommer ned på 48,79 kr. Der er så sandelig langt til 140 konventionelle kr. uden frugt …

Jeg kunne ikke få hjemmesiden til at acceptere mit køb, så jeg måtte ringe til dem. Superflink og serviceminded medarbejder, der også kunne fortælle, at de i mellemtiden har fået Bekey og det har jeg også selv (fra hine tider med Parkinsonisme), så de kan låse sig ind med en app. Derfor behøver jeg ikke en gang at være hjemme om søndagen og jeg kan spare bøvlet med at prøve at overtale en låsesmed til at lave en ekstra specialnøgle til opgangen.

Medarbejderen fortalte også, at de først trækker pengene efter leveringen. HelloFresh trækker pengene en uge før. Renterne er formentlig ligegyldige for mig, men for dem kan det blive et anseligt beløb pr. år. Det finder jeg usmageligt.

Når man er lidt “udstyrsfreak” og såd’n, er Aarstidernes “Dagligvarer” interessante

 Jeg kan godt  lide at have de rigtige redskaber til både at lave mad og alt mulig andet, så jeg har studeret deres side kaldet “Dagligvarer” (kritikpunkt: den loader langsomt). Men jeg har ikke købt noget, jeg har bare savlet over de mange lækre ting.

For årevis siden købte jeg det store skærebræt, der er så stort, at man kan skære/hakke/snitte forskellige varer i hvert sit hjørne. Og det er af træ, for plastik ødelægger eller sløver knivene. Jeg er vældig glad for det, og det holder nok min tid ud. På et tidspunkt køber jeg muligvis et mere for at få flere hjørner.

Dagligvarer rummer også Mejeri, og det er interessant, at en liter sødmælk fra Naturmælk er fire kr. billigere end tilsvarende fra Thise Mejeri hos både Irma og KO-OP.

Jeg vil savne “Ad Libitum”-mælk fra Thise Mejeri. Konceptet er, at kalven går hos sin mor i minimum tre måneder og har førsteretten til mælken. Jeg får lov at købe det, der bliver til rest. Det er en rar tanke! Jeg har altid tænkt, at “Mælk er godt – for kalve”, men jeg har ikke kendt Ad Libitum. Det er ærgerligt, men nu er idéen i hvert fald givet videre.

Goddag til Aarstiderne og farvel til HelloFresh

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.