Madordning som forsøg i skoler
Skolemad i stedet for madpakker
Indholdsfortegnelse
Madordning som forsøg i skoler
dr.dk skriver:
Ifølge finansministeren vil 20.000 elever fra sommeren 2025 kunne se frem til gratis skolemad.
Partierne har afsat 854 millioner kroner samlet til en forsøgsordning. 104 millioner kroner i 2025 og 250 millioner kroner årligt i 2026-2028 til initiativet. Forsøget skal indsamle viden og erfaringer, da der ikke er meget erfaring med skolemadsordninger i Danmark.
“Husker du vor skoletid? husker den så nøje” osv. Jeg husker tydeligt, at når jeg engang imellem havde madpakke med, røg den direkte i skraldespanden, for jeg kunne ikke spise en 22° varm leverpostejmad farvet blodrød af rødbedesaft. Og jeg husker, hvordan det var at komme ind i klasselokalet efter spisefrikvarteret: det stank af madpakker, og lugten blev hængende i flere timer. Begge dele var decideret ulækkert for et sansesensitivt barn.
Det vil sige, at jeg gik uden mad fra ca. kl. 7 om morgenen, da vi altid havde langt at køre, til ca. kl. 18:30. Det kan umuligt være godt for indlæringen.
Børnenes “arbejdsdag” er blevet meget længere, siden jeg gik i skole i 1970’erne, og mætte børn lærer bedre end sultne børn. Derfor ser jeg med glæde på, at 20.000 børn vil blive omfattet af en forsøgsordning med skolemad.
Jeg fandt denne artikel i bladet Folkeskolen fra 2021
I modsætning til bl.a. Danmark har Sverige, Finland og Estland i mange år serveret et dagligt og gratis måltid til alle elever i grundskolen. I Sverige besluttede regeringen i 1946 at yde tilskud til kommuner, der indførte skolemad. Det skyldes bl.a. undersøgelser, som viste, at børn startede dagen med hvidt brød, kaffe og varm kakao og fik medbragte madder til frokost.
Når andre lande kan, må vi også kunne i Danmark! Og svenskerne har arbejdet med tilskud, siden anden verdenskrig sluttede …
Nej tak til kommunale “madfabrikker”
I dag har læst jeg flere artikler om den kommende ordning. Flere – blandt andet Anne-Birgitte Agger – fremhæver, at hvis/når ordningen skal blive en succes, er det en forudsætning, at børnene selv er med til at lave maden på den lokale skole, og at de spiser sammen i en kantine. Maden skal ikke fremstilles på en kommunal “madfabrik”, for så kan det være lige meget.
Nu ved jeg ikke med sikkerhed, hvordan maden fra en “madfabrik” vil smage, men jeg er alligevel enig med Anne-Birgitte Agger, for der er masser af tværfaglighed knyttet til selv at fremstille maden. Hvor mange pandekager skal der bages, når der er 26 elever, som hver skal have fire pandekager? Hvad er vands kogetemperatur? Kan du læse opskriften? osv.
dr.dk skriver ikke, hvordan beløbet er sammensat, så det er ikke klart, om det indbefatter, at der skal etableres køkkener på de enkelte skoler. Det vil være en stor udgift, men det vil være en engangsudgift. Etableres lokale køkkener, vil der formentlig også være en øget løbende driftsudgift til rengøring. Beløbets størrelse tyder ikke på lokale køkkener, og det er en skam. Det vil også være næsten blasfemisk at bygge køkkener som led i en forsøgsordning, for hvad stiller man op med dem, hvis ordningen ikke gøres permanent?
Det er hyggeligt at spise sammen
Danmarks Radio havde i TV Avisen kl. 12:00 interviewet et par børn om nyheden. Et af børnene, der havde deltaget i en forsøgsordning på hendes skole, fremhævede, at en fordel ved den kommende ordning ville være, at man spiser sammen i stedet for at sidde med hver sin madpakke.
Det kan man kun give hende ret i. Når voksne vil hygge sig sammen, er der også altid mad på bordet. Hvorfor skulle det være anderledes for børn?
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!
Jeg hører åbenbart til den særlige og sjældne kategori af menneskeheden, der ikke har opleve problemer med madpakker. I min første skole har jeg muligvis haft sådanne med, men der var vist også mulighed for at gå hjem og spise, men i den næste skole har jeg haft madpakker med i de fire år det varede. Selv leverpostej med rødbeder har jeg fornøjet mig med.
Jeg mener kun at have været udsat for en enkelt traumatiserende hændelse i forbindelse med mad og skole. Efter en sløjdtime i den første skole, blev drengene inviteret til at spise med af pigernes frembringelser i skolekøkkenet. Efter at have spist godt blev jeg påduttet at tage endnu en slikporre, og spisningen af den var yderst ubehagelig, hvilket har fulgt mig siden. Jeg synes dog godt om porrer – blot i mindre stykker.
@ Jørgen
Ja – det er rigtigt, jeg tror ikke, jeg kender andre end dig, der kunne lide madpakkerne. Du har været et nemt barn at smøre madpakke til.
Ved du hvad, porrer bør alt indtages i mindre mindre mængder. De egner sig ikke til “slikporrer”. Det spiser jeg kun u-gerne.
Jeg husker mest, at min matematiklærerinde blandede sig i hvilke madder, man havde med. Jeg har altid hadet rugbrødsmadder – gør det stadig – så jeg havde de samme to madder med hver dag, nemlig dem, jeg kunne få ned. Men det måtte jeg ikke for hende. Det har grundlagt et afgrundsdybt had til folk, der vil bestemme, hvad jeg må og kan spise.
Og det blev ikke spor bedre i skolekøkkenet,, hvor jeg ikke spiste hverken svensk pølsegryde, citronfromage, stegte sild eller nogle af de andre firserretter, vi fremstillede. De smagte jo ikke godt!
Så hvis det var mig, ville jeg ønske en god kok og så valgfrihed, så vi ikke alle blev tvunget til at spise havregrød, linsebøffer, frikadeller eller hvad dagens ret nu bør være i ideologiens højhellige navn.
@ Charlotte
Tænk – jeg kender ikke nogen, der nød madpakkerne. Eller også er det sådan, at kun os der hadede dem, siger frem. Hvor er der dog gået meget mad til spilde.
Det er rigtigt: Maden i skolekøkkenet smagte ikke godt! (I modsætning til dig kunne jeg nu godt lide citronfromagen).
Din idé om en god kok er virkelig god – men dyr! Jeg så et lille klip, hvor Pia Olsen Dyhr interviewede en, der nu var blevet kok, men som i barndommen havde smidt alle skolemadderne ud. Han talte virkelig godt om det med tværfagligheden, for han havde lært at regne i skolekøkkenet.
Nød madpakkerne, nej det gjorde jeg virkelig ikke, men jeg har altid haft det sådan, at jeg faldt om, hvis ikke jeg spiste regelmæssigt. Så hende regnelærerinden … suk, hun gjorde mig ikke ligefrem en tjeneste ved at forbyde mig mine ensformige og sikkert ret næringsfattige madder. Jeg havde også mad med de dage, vi havde husgerning, jeg vidste jo aldrig, om der komme noget spiseligt ud af det møg. Jeg var totalt boglig som lille, så sådan nogle praktiske fag skulle bare gennemleves og holdes ud. Det var IKKE sjovt, lærerigt eller noget som helt andet positivt. Selv om vore lærerinde var virkelig sød, og jeg var hende den seje, der kunne rense en sild og pille øjnene og andre dele ud af en fisk ude at sige Adr!
@ Charlotte
Jeg kunne også rense sild og torsk (jeg boede jo nogle år på Bornholm).
Også jeg havde nogle år, hvor jeg faldt om, (det havde vist ikke noget med mad at gøre), så jeg blev undersøgt for epilepsi o.lign. af de fineste neurologer i Randers. Men de fandt nu ikke noget.
Der er jo noget galt, når man har mad med, selvom man skal have husgerning. Det ville være virkelig godt, hvis man i den kommende forsøgsordning ville lytte til børnene. Det er sikkert mere tidskrævende = dyrere, men det kunne måske bevirke, at der ville blive spist mere. Om man ligefrem skal udsætte dem for sild, ved jeg ikke.