Tag Archive for: Finanslov

,

Noter til finanslovsaftalen

Noter til finanslovsaftalen

Årets vigtigste dokument om 2022

Noter til finanslovsaftalen

Hvis du kun læser et enkelt dokument fra det offentlige pr. år, ligger det nu forrest på Finansministeriets hjemmeside og hedder “Finanslovaftale: Danmark ansvarligt ud af krisen – stram finanslov med plads til velfærd”. Finanslovsaftalen er altid spændende som en krimi, i hvert fald hvis man synes, politik og tal er interessante emner.

De bruger en masse ord, der gør det svært at læse de 26 sider i den utrolig interessante og væsentlige tekst. Det er ikke en hemmelighed, at jeg selv har lavet masser af bidrag til finansloven for diverse statsinstitutioner; derfor har jeg en forventning om at kunne læse teksten i aftalen, men den er til tider ret indforstået. Fx ved jeg ikke hvad “kapacitetspres” er, og derfor giver følgende centrale sætning fra indledningen ingen mening for mig: “Isoleret set bidrager aftalen til at dæmpe kapacitetspresset i økonomien med 0,1 pct. af BNP i 2022.”

Corona-vinterpakken

Som et engangsløft (vi kunne også kalde det en “overlevelsespakke”) er der afsat 1,0 mia. til det regionale sygehusvæsen (min fremhævning). Det er godt og lidt er bedre end ingenting. Måske kan der spares nogle tårer hos de sygeplejersker, der går grædende på arbejde, fordi de står med menneskers liv i hænderne, men der er alt for få hænder til de liv! Måske kan jordemødrene lidt bedre overskue alle de fødsler, de har gang i – på en gang… Jeg har aldrig født, men jeg tror ikke, det er rart, hvis jordemoderen løber rundt mellem adskillige fødende.

Personligt har jeg stor respekt for sygeplejerskernes arbejde. Jeg oplever dem som en utrolig dedikeret medarbejdergruppe, der følger opgaverne/patienterne til dørs for en latterlig grundløn, der er ringere end en folkeskolelærers.

Sundhedsvæsenet ville være endnu ringere stillet, hvis sygeplejerskerne ikke tog individuelt ansvar og løste de opgaver, der er behov for fremfor dem, der passer til lønnen. Jeg bliver fx holdt i hånden hver fjerde uge uden at skulle bede om det, fordi hun kender mig og ved, at jeg ikke bryder mig om at skulle spørge om det, fordi jeg så føler mig som en idiot. Hun tænker, husker og handler ganske gratis på sin viden og erfaring.

Jeg har oplevet en sygeplejerske på en overbelagt psykiatrisk afdeling sige ordret “Vi er her for dig, Hanne”, da jeg i 2018 stod der med tasken endnu engang, 1½ uge efter jeg senest havde sagt “farvel og mange tak for god behandling”.

Men nu er de kommunale sygeplejersker rasende, for der er ikke noget til dem, skønt de også har løftet – og stadig løfter – en enorm ekstraopgave i anledning af pandemien. De skriver fx, at de fik værnemidler som de sidste, at de fik tilbud om vacciner som de sidste og at deres værnemidler var af den dårligste kvalitet. De kommunale sygeplejersker er typisk i hjemmeplejen og kommer rundt til mange gamle mennesker, der i forvejen er syge (ellers havde de jo ikke hjemmesygepleje), og de tåler rigtig dårligt Covid-19; de kan faktisk ret let dø af det. Så skal sygeplejerskerne da naturligvis have både vacciner og værnemidler af ordentlig kvalitet!

I går læste jeg om en sygeplejerske fra hjemmeplejen, der har opgivet Danmark og nu i stedet søger job i Norge. Jeg forstår hende godt. Måske tager man endda i Norge højde for, at der skal være tid til transport mellem de gamles adresser. I Danmark – heller ikke i Hvidovre (jeg har spurgt) – er der ikke indregnet køretid. Det må medarbejderne selv finde ud af. Hvad er det for noget?

Finanslov er bare et andet ord for statens prioritering

Minkavlerne fik 18 – 19 mia., men sygehusvæsenet fik 1,0  mia…

Der er over en årrække 160 mia til flere motorveje, som billedet i toppen viser, men sygehusvæsenet fik 1,0  mia…

Mit hjertebarn “psykiatrien” er nævnt to gange i samme afsnit på side seks: “Kortlægning af udfordringer i PPR”. Det går ud på, at man afsætter 3,0 mio. til kortlægning af problemerne, fordi det er meget billigere end senere at skulle optage børn/unge i børne- og ungdomspsykiatrien. Det er selvfølgelig en rigtig fornuftig prioritering, men altså: der kom ikke noget til psykiatrien i den selv. Det kan skyldes, at der er (for store?) forventninger til den kommende 10-års plan for psykiatrien.

Jeg har i øvrigt fået en lille fjer i hatten i den forbindelse: Psykiatrifonden vil sammen med Vive prøve at finde ud af, hvad psykiatrien burde koste. De har kontaktet mig for at spørge, om jeg evt. vil være med til at regne på det, og om de må bruge mit materiale. Det vil jeg selvfølgelig gerne være med til. De har fundet frem til mig, fordi jeg for flere år siden forgæves forsøgte at finde ud af, hvad mit eget forløb havde kostet. Efter at have plaget livet af adskillige regnedrenge, kommunen, Distriktspsykiatrien mv. gav jeg op efter et par måneders arbejde. Det lykkedes mig aldrig at finde ud af, hvordan et afsnit fik fastsat sine bevillinger. Der er i mellemtiden indført en udredningsgaranti på 30 dage. Det er fint, men der er ingen behandlingsgaranti – altså kan man få at vide, at man er vældig syg i løbet af 30 dage, men man kan ikke vide, hvornår man kan blive behandlet. Sig lige det til en kræftpatient…

Og mere prioritering: læser man noget af det, der ikke forhandles om i forhandlingslokalerne, men som bare er, fordi det er en videreførelse af tidligere politiske aftaler, er det interessant at kigge i Forsvarsministeriets forslag til finanslov § 12. På side 18 af 94 findes afsnittet “Anskaffelse af nye kampfly” og tabellen herunder (bemærk det er i mio. kr., og at man skal dividere mio. kr. med 1.000 for at få det omregnet til mia. kr.), som sætter milliarden til sygehusvæsenet i endnu et perspektiv:

 

Noter til finanslovsaftalen

Noter til finanslovsaftalen

 

Provenumæssige konsekvenser ved afskaffelse af håndværksdelen af af BoligJob-ordningen

I faktaarket under Tabel 1 om Provenumæssige konsekvenser ved afskaffelse af håndværksdelen af af BoligJob-ordningen er der følgende note: “Det bemærkes, at der er betydelig usikkerhed vedr. de skønnede effekter på gør-det-selv-arbejde og sort arbejde, som indgår i de skønnede adfærdsvirkninger.”

Sort arbejde har “altid” eksisteret, men det er nærmest blevet legaliseret, når det flytter ind i finanslovsaftalens faktaark. Det er selvfølgelig ærlig snak og realisme, men hvor meget har man sat af til at bekæmpe det?

Falder man til patten og opgiver kampen mod det sorte arbejde? Personligt har jeg aldrig nogensinde fået udført sort arbejde. Har jeg ikke råd til en “hvid” elektriker, må jeg vente, til jeg har sparet op. Sort arbejde er noget svineri og det er samfundsundergravende. Det samme gælder skattesnyd, der kan gøre mig rasende. Hvis alle betalte den skat, de skulle, ville der være til et bedre sundhedsvæsen både i regionerne og i kommunerne.

Det var bare det, jeg ville.

 

 

,

Stine Bosse: finansloven

Stine Bosse: finansloven

Jeg kunne ikke være mere enig

Stine Bosse: finanslovenStine Bosse er ikke hvem som helst, og jeg må sige, at jeg altid har læst og lyttet, når hun sagde noget, således også denne gang i Ræson (2. december 2018):

‘Bag finansloven ligger en drejebog, der ændrer Danmark grundlæggende. Det er et knæfald for ekstreme højretanker.’

Læs selv artiklen, der er meget mere væsentligt stof, end det jeg fremdrager og kommenterer her.

Den øde ø

Hun kommer ind på omkostningerne ved at placere 100 kriminelle dømte (men afsonede) personager gående på en øde ø under politibevogtning i døgndrift. Men hun siger ikke, hvad det koster.

Slår man op i finanslovsaftalen (direkte link) for 2019 mellem regeringen og Dansk Folkeparti, fremgår det, at der er afsat:

  1. Aftalen side 15: 759 mio. kroner til at etablere pladser til op til 100 udlændinge på øen Lindholm. (gns. = 7,6 mio pr. mand)
  2. Aftalen side 37: 650 mio. kroner til at skabe bedre forhold for 120.000 modtagere af hjemmepleje. (gns. = 541,67 kr. pr. modtager) (kan det virkelig være sandt – kan jeg ikke regne længere?)

Tilknytningen til EU

Lars Løkke Rasmussen meldte på et tidspunkt ud, at vi ikke ville se en dansk Brexit (vist kaldet Dexit?). Således var vi flere, der var beroligede. Faktisk meldte jeg mig selv ud a Ø, da jeg ikke kunne forlige mig med at være i et parti, der trak på samme hammel som DF i dette vigtige spørgsmål.

Jeg mener, at staterne kan mere sammen end hver for sig. Eksempelvis kan det ikke være sandt, at det er Sverige, Tyskland (Wir schaffen das), Italien og Grækenland, der skal bære hele byrden med flygtningene. Der burde udvikles en fælleseuropæisk model, så alle lande tog deres andel. Det kan vel ikke være så svært at regne ud? Og det kan ikke være sandt at nogle bare sætter nogle grænsebomme op og bemander dem med politifolk, der end ikke er færdiguddannede, og herefter sætter sig tilbage og nyder citronmånerne i skæret fra Lademanns Leksikon.

Stine Bosse skriver om, at det ser ud som om, DF er i gang med at skabe farlige alliancer til AfD, Sverigesdemokraterne, Lega Nord, Front National mv., der ikke vil EU det godt, og pludselig kan det se helt anderledes ud i parlamentet. Personligt frygter jeg den dag.

Psykiatrien

Hun nævner også psykiatrien i forbindelsen med satspuljerne, der falder bort, bl.a. fordi det stigende antal ældre også skal passes og plejes ordentligt – kunne man håbe på bedre end i dag? Disse stigende udgifter skal finansieres ved nedlæggelsen af satspuljen.

Det er faktisk ikke godt for psykiatrien, da ‘vi’ i vidt omfang har levet af satspuljemidlerne, der har både fordele og ulemper:

  • Kun etårige mens midler på finansloven er fireårige. Dvs., at man kan planlægge indsatser og projekter, hvis man er på FL.
  • De finansierer ofte bygningsforbedringer, hvilket der i hvinende grad er behov for, jf. de forældede 4-sengsstuer.
  • Men nu forsvinder de helt – hvad sættes i stedet?

Stine Bosse skriver det ret klart:

Isoleret set er det ellers fornuftigt at afskaffe Satspuljen, der har været kendetegnet ved en hel del spild og almissetænkning, men det er sørgeligt, at det sker på baggrund af “Britta”-sagen, ikke dybere analyser. Hovsa med mere hovsa. For hvad er det, der skal træde i stedet for de midler, der nu forsvinder?

Hold nu kæft?

Hun skriver, at hun ikke holder kæft overfor hverken paradigmeskifte 1, 2 elle r3. Det er jeg glad for. Det gør jeg heller ikke, men det vægter knap så meget 🙂

Finansloven 2019

Finansloven 2019

Så fik Dansk Folkeparti det sidste ord

Der er allerede skrevet meget om finansloven 2019; jeg kan ikke tilføre noget nyt, jeg er bare nødt til at skrive, for hvor gør jeg ellers af min vrede, min afsky, min harme og min forfærdelse?

Vi skal til at sende udlændinge til en øde ø… Hvad sker der dog?

Finanslovsaftalens fulde tekst på 70 sider findes her på Finansministeriets hjemmeside. Det er en underlig finanslov for den handler om rigtig meget andet end finanser nemlig Dansk Folkepartis ‘Paradigmeskifte‘. Inger Støjberg så da også glad ud i baggrunden, da aftalen blev præsenteret på TV af  Kristian Jensen.

Finansloven 2019

Integrationsydelsen der har ændret navn

Regeringen og Dansk Folkeparti er på den baggrund derfor enige om at:

  • Nedsætte satsen for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse for enlige forsørgere med 2.000 kr. pr. måned,
  • Nedsætte satsen for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse for samboende og gifte forsørgere med 1.000 kr. pr. person pr. måned – svarende til 2.000 kr. pr. husstand

Kommentar: Ydelsen er i 2018 på 8.393 kr. Når den nedsættes med 2.000 kr., dør folk af sult eller tvinges til kriminalitet, men så kan vi selvfølgelig sende dem på utåleligt ophold på en øde ø, når de har afsonet straffen.

Ny konsekvent kurs over for udlændinge, der er uønskede i Danmark – en øde ø!

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om, at udlændinge på tålt ophold og udviste kriminelle ikke længere skal indkvarteres på Kærshovedgård. Regeringen og Dansk Folkeparti er derfor enige om at igangsætte arbejdet med at etablere et nyt udrejsecenter, som placeres på Lindholm i Stege Bugt. Målgruppen for Udrejsecenter Lindholm er:

  • Udlændinge på tålt ophold
  • Udlændinge, der er udvist som følge af kriminalitet eller af hensyn til statens sikkerhed
    mv.
  • Fremmedkrigere
  • Afviste asylansøgere, der dømmes for overtrædelse af straffeloven, våbenloven, knivloven og lov om euforiserende stoffer på eller omkring et udrejsecenter.

Udrejsecenteret bliver placeret på øen Lindholm, som ligger mere isoleret end Kærshovedgård, og hvor der ikke er naboer i umiddelbar nærhed. Der vil ikke være færgedrift fra sidst på aftenen til næste morgen…

Kommentarer: Det er vel i orden, at der er personager, vi ikke ønsker at have boende her i landet? Men så længe de er her, skal de behandles som mennesker, og det bliver de ikke med denne finanslovsaftale. Jeg kan faktisk være i tvivl om det at placere folk på en øde ø er i overensstemmelse med Menneskerettighedskonventionen, men det har kronjuristerne nok undersøgt.

Forligsparterne har ikke fattet, at de kriminelle udlændinge på Kærshovedgård altså allerede har afsonet deres straf. Skal de straffes hele tiden? Skal tålt ophold være utåleligt ophold? Åbenbart. Det er Kriminalforsorgen og politiet, der skal bestyre den øde ø, så man kan kun gætte sig til forholdene der.

Jeg er forfærdet.

Styrket indsats til de mest syge patienter i psykiatrien

Der afsættes i alt 100 mio. kr. årligt i perioden 2019-2022 til at oprette intensive indsatser til børn og unge samt voksne. Derudover er der med Aftalen om satspuljen på sundhedsområdet for 2019-2022 afsat i alt ca. 900 mio. kr. i perioden 2019-2022 og med Aftale om regionernes økonomi for 2019 mellem regeringen og Danske Regioner prioriteret 200 mio. kr. til løft af psykiatrien

Kommentar: Mit forløb har (indtil videre) kostet 1,8 mio. kr.  siden sommeren 2014. Regeringen og DF har nu besluttet at afsætte 100 mio kr. årligt. Dvs. at der bare skal 55,6 af min slags til årligt.

Ser man det samlet over en fireårig periode, er der et løft på 400 + 900 +200 = 1.500 mio = 1,5 mia. = 883 af min slags på fire år. Og den med satspuljemidlerne bør egl. ikke medregnes 100 pct. til et løft af det, der går til patienterne, idet en stor del heraf allerede er øremærket til bygningsvedligeholdelse. Sidstnævnte er selvfølgelig indirekte til gode for patienterne, når byggerierne engang er færdige. På Hvidovre har de bygget om al den tid, jeg har haft min gang der.

Forbedret rådighedsbeløb for pensionister

  • Folkepensionen løftes i 2019
  • Folkepensionen følger lønudviklingen fra 2020 uden fradrag til satspuljen
Min beregning 2018 2019 1,02 PL FM*: Årligt 2018
FM*: årligt 2019
Grundbeløb 6.237 6.362 78.780 75.924
Pensionstillæg (enlige) 6.728 6.863 82.920 83.088
Ældrecheck 1.433 1.462 17.500 17.600
I alt 14.398 14.686 176.200 176.612
Forskel 288 412
Månedligt før skat 24 🙂 34

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at gennemføre et generelt løft af folkepensionen i 2019 og at folkepensionen fra 2020 følger lønudviklingen. Ved at folkepensionen fremover følger lønudviklingen frem for gældende regler med satsregulering løftes folkepensionen med op til 0,3 pct. point årligt fra 2020, idet fradraget til satspuljen afskaffes. Det vil sikre, at folkepensionister fuldt ud får del i velstandsstigningen i samfundet.

Folkepensionsydelserne – grundbeløb, pensionstillæg og supplerende pensionsydelse (ældrecheck) – løftes i 2019 med ekstra 0,2 pct. ift. 2018.

Note: FM = Finansministeriet.

Kommentar:  Da jeg i diverse styrelser regnede på diverse tal var den almindelige pris- og lønregulering altid mellem 2 og 3 pct.; men virkeligheden kan selvfølgelig være blevet en helt anden siden da. Jeg synes bare ikke, de 0,2 pct. syner af ret meget. Regner man på det, får man de 24 kr. om måneden før skat til en enlig pensionist.

Jeg synes, der er skrevet om et løft på 500 kr. årligt og før skat, men det kan jeg ikke finde; i hver fald ikke for 2018, og jeg tjekket alle satserne på ‘borger.dk’, men det kan jo være, det kommer med de 0,3 procentpoint fra 2020 og frem. Hvis det er de 500 kr. før skat årligt giver det 41,67 kr. pr. md. før skat… De er vel til at undvære.

Tilføjelse: I Finansministeriets faktaark findes tallene på årsbasis, som jeg har sat ind i tabellen.  Der er tale om 412 kr. om året svarende til 34 kr. om md. før skat. Sikke et løft!

Tvungen pensionsopsparing for overførselsindkomst-modtagere

Der betales i dag ikke pensionsbidrag af indkomsterstattende overførselsindkomster (bortset fra ATP). Med Finanslovsaftalen indføres en obligatorisk opsparing for hovedparten af de indkomsterstattende indkomstoverførsler, som i dag indgår i grundlaget for fradraget til satspuljen, jf. nedenfor. De obligatoriske pensionsbidrag finansieres ved, at fradrag til satspuljen afskaffes. Bidraget indbetales på ATP livslang pension, som de fleste danskere allerede i dag er omfattet af via de nuværende ATP indbetalinger. Det betyder, at overførselsindkomstmodtagere får en større pensionsopsparing og dermed en højere indkomst som pensionist.

Den obligatoriske opsparing for overførselsmodtagere har virkning fra 2020 og indfases i perioden frem mod 2030. Med en årlig stigning i det obligatoriske pensionsbidrag på 0,3 pct.-point vil bidraget gradvist stige til 3,3 pct. i 2030, jf. tabel 1. Senest i 2029 tages der stilling til om obligatorisk pensionsbidrag skal øges yderligere efter 2030.

Finansloven 2019

Omfattet af ordningen er også flekslønstilskud og ledighedsydelse, fremgår det andetsteds.

Kommentarer:  Tre pct. er faktisk en del, når man ikke tjener å meget.

Jeg kan i tillæg oplyse, at hvis man har en fleksjobbevilling (altså uanset om man er i job eller ej), så er ens månedlige ATP-bidrag på 500 kr.. En ordinært ansat månedslønnet, fuldtidsbeskæftiget, medarbejder betaler 94,65 kr. om måneden, og sådan er det bare. Ville der mon være mulighed for, at man så på fleksjobberens antal timer, timeløn, forsørgelsesgrundlag mv., inden man slyngede de 500 kr. ud i luften – grebet ud af luften, et tal, en magi, en dæmon?

,

Sammenhænge

Politikerlede

Min politikerlede får ekstra sus i skørterne, når forhandlinger om det kommende års finanslov (FFL (Forslag til finanslov)) og skattelettelser til de rigeste kobles sammen med  stramning nr. ca. 225 af regler om udlændinge. Der er absolut ingen faglig sammenhæng mellem stramningerne på den ene side og skat og FFL på den anden side. Det eneste, det handler om, er, at regeringen skal have støtten fra DF for at få skat og FFL igennem Folketinget. DF tager sig godt betalt. Politisk spilfægteri af værste skuffe. Jeg har i mange år ønsket mig et teknokrati, så emnerne behandles sagligt af folk, der har forstand på, hvad de laver. Fx: den ene dag er Esben Lunde Larsen fiskeriminister, næste dag er fiskene lagt hen til ligestillingsministeren… hun kan da næppe have forstand på begge dele. Nåh – undskyld det var lige et indfald, som jeg ville dele med dig.

Teknokrati er en statsform, som styres af eksperter, teknisk indsigtsfulde personer. Der skulle heri ligge den fordel, at man på basis af rationel udformning af lovgivningen skulle kunne opnå de bedste resultater af den politiske proces.

Kilde: Wikipedia

Inger Støjberg er i følge dagens medier slet ikke lukket eller ubegejstret overfor at sende flygtninge, der vente på udvisning, til en øde ø, så Martin Henriksens våde drømme endelig kan gå i opfyldelse. Det siges, at vi har ca. 300 øde øer, så det bør nok kunne lade sig gi’ sig. Der vil være lidt praktisk bøvl så som færgelejer, kloakering og den slags, men det klarer ministeren sikkert i en håndevending.

– Jeg er altid klar til at se nærmere på gode ideer til, hvordan vi kan forbedre kontrollen med afviste asylansøgere. Det gælder naturligvis også forslag fra Dansk Folkeparti, skriver Inger Støjberg i et svar til Berlingske.

– Der kan dog være nogle praktiske og juridiske udfordringer ved at etablere et udrejsecenter på et meget isoleret sted. Og det er de ting, der skal overvejes, påpeger ministeren.

Kilde: Berlingske Tidende.

Børsens leder

Børsen plejer at være ret så blåt et medie, men i en leder fra i aftes peger de på, at Danmark i høj grad mangler arbejdskraft, hvilket blandt andet skyldes, at Polen netop har trukket 40.000 arbejdere hjem til sig selv. Avisen peger også på, at beskæftigelsesgraden for flygtninge er steget med 323 pct. siden 2015.

Lars Løkke Rasmussen

Statsministeren er selv kommet ind i kampen – også som leder af forhandlingerne om FFL. Det kan vel næsten kun ses som en underkendelse af finansminister Kristian Jensen? Lars Løkke har da folk til den slags trivialiteter. På den anden side er det selvfølgelig ikke trivialiteter, når man koger alle tre emner sammen til den samme pærevælling.

Statsministeren varsler i følge dr.dk et “paradigmeskift” mht. hjemsendelse af primært syriske flygtninge. Dem er der ca. 4.200 af, og det store problem er, at de i 2018 vil have siddet tre år et eller andet sted, kigget ind i en væg og bare ventet på at kunne søge familiesammenføring. De har jo alle sammen “mindst” syv børn og to koner, så det er noget, der batter.

Syrerne er typisk omfattet af Udlændingelovens § 7, stk. 3. Den giver en midlertidig beskyttelsesstatus under henvisning til, at flygtningens hjemland på nuværende tidspunkt er præget af helt vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile, hvilket gør situationen i hjemlandet så alvorlig, at flygtningen er i risiko ved blot at være tilstede i landet. Disse mennesker skal vente tre år på familiesammenføring, og Højesteret har taget stilling til, at dette ikke er en overtrædelse af Menneskerettighedskonventionen.

Debatten der blev væk?

Måske er det lidt udenfor nummer i dette indlæg, men jeg kan ikke lade være med at inddrage kvoteflygtningene. For ca. en uges tid siden førstebehandlede Folketinget et forslag fra Inger Støjberg (L80 2017-18) om, at vi gerne vil melde os ud af den ordning, som vi har været en del af  siden 1979.

Af bemærkningerne til lovforslaget fremgå det af de to første linjer, at: “Danmark har en lang tradition for at påtage sig et fælles medansvar for nogle af verdens flygtninge, men vi skal ikke tage så mange flygtninge, at det truer sammenhængskraften i vores land.” Ministeren må anse sit dronningerige for endog meget svageligt, når 500 virkelig nødstedte og alvorligt syge mennesker kan true sammenhængskraften her til lands. Vi har 98 kommuner, så hvis vi nu fordelte kvoteflygtningene ligeligt, vil det betyde 5,102040 flygtninge pr. kommune. Det bør ikke true os som land.

Noget der virkelig undrede mig den pågældende dag, var at der ikke var så meget som et lille pip om det i Tv-avisen. Men tiden gik måske med referater fra “Dans en dans” og “Bag en kage”?