Finansloven 2019

Så fik Dansk Folkeparti det sidste ord

Der er allerede skrevet meget om finansloven 2019; jeg kan ikke tilføre noget nyt, jeg er bare nødt til at skrive, for hvor gør jeg ellers af min vrede, min afsky, min harme og min forfærdelse?

Vi skal til at sende udlændinge til en øde ø… Hvad sker der dog?

Finanslovsaftalens fulde tekst på 70 sider findes her på Finansministeriets hjemmeside. Det er en underlig finanslov for den handler om rigtig meget andet end finanser nemlig Dansk Folkepartis ‘Paradigmeskifte‘. Inger Støjberg så da også glad ud i baggrunden, da aftalen blev præsenteret på TV af  Kristian Jensen.

Integrationsydelsen der har ændret navn

… Regeringen og Dansk Folkeparti er på den baggrund derfor enige om at:

• Nedsætte satsen for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse for enlige forsørgere med 2.000 kr. pr. måned,
• Nedsætte satsen for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse for samboende og gifte forsørgere med 1.000 kr. pr. person pr. måned – svarende til 2.000 kr. pr. husstand

Kommentar: Ydelsen er i 2018 på 8.393 kr. Når den nedsættes med 2.000 kr., dør folk af sult eller tvinges til kriminalitet, men så kan vi selvfølgelig sende dem på utåleligt ophold på en øde ø, når de har afsonet straffen.

Ny konsekvent kurs over for udlændinge, der er uønskede i Danmark – en øde ø!

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om, at udlændinge på tålt ophold og udviste kriminelle ikke længere skal indkvarteres på Kærshovedgård. Regeringen og Dansk Folkeparti er derfor enige om at igangsætte arbejdet med at etablere et nyt udrejsecenter, som placeres på Lindholm i Stege Bugt. Målgruppen for Udrejsecenter Lindholm er:

• Udlændinge på tålt ophold
• Udlændinge, der er udvist som følge af kriminalitet eller af hensyn til statens sikkerhed
  mv.
• Fremmedkrigere
• Afviste asylansøgere, der dømmes for overtrædelse af straffeloven, våbenloven, knivloven og lov om euforiserende stoffer på eller omkring et udrejsecenter.

Udrejsecenteret bliver placeret på øen Lindholm, som ligger mere isoleret end Kærshovedgård, og hvor der ikke er naboer i umiddelbar nærhed. Der vil ikke være færgedrift fra sidst på aftenen til næste morgen…

Kommentarer: Det er vel i orden, at der er personager, vi ikke ønsker at have boende her i landet? Men så længe de er her, skal de behandles som mennesker, og det bliver de ikke med denne finanslovsaftale. Jeg kan faktisk være i tvivl om det at placere folk på en øde ø er i overensstemmelse med Menneskerettighedskonventionen, men det har kronjuristerne nok undersøgt.

Forligsparterne har ikke fattet, at de kriminelle udlændinge på Kærshovedgård altså allerede har afsonet deres straf. Skal de straffes hele tiden? Skal tålt ophold være utåleligt ophold? Åbenbart. Det er Kriminalforsorgen og politiet, der skal bestyre den øde ø, så man kan kun gætte sig til forholdene der.

Jeg er forfærdet.

Styrket indsats til de mest syge patienter i psykiatrien

Der afsættes i alt 100 mio. kr. årligt i perioden 2019-2022 til at oprette intensive indsatser til børn og unge samt voksne. Derudover er der med Aftalen om satspuljen på sundhedsområdet for 2019-2022 afsat i alt ca. 900 mio. kr. i perioden 2019-2022 og med Aftale om regionernes økonomi for 2019 mellem regeringen og Danske Regioner prioriteret 200 mio. kr. til løft af psykiatrien

Kommentar: Mit forløb har (indtil videre) kostet 1,8 mio. kr.  siden sommeren 2014. Regeringen og DF har nu besluttet at afsætte 100 mio kr. årligt. Dvs. at der bare skal 55,6 af min slags til årligt.

Ser man det samlet over en fireårig periode, er der et løft på 400 + 900 +200 = 1.500 mio = 1,5 mia. = 883 af min slags på fire år. Og den med satspuljemidlerne bør egl. ikke medregnes 100 pct. til et løft af det, der går til patienterne, idet en stor del heraf allerede er øremærket til bygningsvedligeholdelse. Sidstnævnte er selvfølgelig indirekte til gode for patienterne, når byggerierne engang er færdige. På Hvidovre har de bygget om al den tid, jeg har haft min gang der.

Forbedret rådighedsbeløb for pensionister

• Folkepensionen løftes i 2019
• Folkepensionen følger lønudviklingen fra 2020 uden fradrag til satspuljen

Min beregning	2018	2019	1,02 PL	FM*: Årligt 2018	FM*: årligt 2019
Grundbeløb	6.237	6.362		78.780	75.924
Pensionstillæg (enlige)	6.728	6.863		82.920	83.088
Ældrecheck	1.433	1.462		17.500	17.600
I alt	14.398	14.686		176.200	176.612
Forskel		288			412
Månedligt før skat	24		🙂		34

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at gennemføre et generelt løft af folkepensionen i 2019 og at folkepensionen fra 2020 følger lønudviklingen. Ved at folkepensionen fremover følger lønudviklingen frem for gældende regler med satsregulering løftes folkepensionen med op til 0,3 pct. point årligt fra 2020, idet fradraget til satspuljen afskaffes. Det vil sikre, at folkepensionister fuldt ud får del i velstandsstigningen i samfundet.

Folkepensionsydelserne – grundbeløb, pensionstillæg og supplerende pensionsydelse (ældrecheck) – løftes i 2019 med ekstra 0,2 pct. ift. 2018.

Note: FM = Finansministeriet.

Kommentar:  Da jeg i diverse styrelser regnede på diverse tal var den almindelige pris- og lønregulering altid mellem 2 og 3 pct.; men virkeligheden kan selvfølgelig være blevet en helt anden siden da. Jeg synes bare ikke, de 0,2 pct. syner af ret meget. Regner man på det, får man de 24 kr. om måneden før skat til en enlig pensionist.

Jeg synes, der er skrevet om et løft på 500 kr. årligt og før skat, men det kan jeg ikke finde; i hver fald ikke for 2018, og jeg tjekket alle satserne på ‘borger.dk’, men det kan jo være, det kommer med de 0,3 procentpoint fra 2020 og frem. Hvis det er de 500 kr. før skat årligt giver det 41,67 kr. pr. md. før skat… De er vel til at undvære.

Tilføjelse: I Finansministeriets faktaark findes tallene på årsbasis, som jeg har sat ind i tabellen.  Der er tale om 412 kr. om året svarende til 34 kr. om md. før skat. Sikke et løft!

Tvungen pensionsopsparing for overførselsindkomst-modtagere

Der betales i dag ikke pensionsbidrag af indkomsterstattende overførselsindkomster (bortset fra ATP). Med Finanslovsaftalen indføres en obligatorisk opsparing for hovedparten af de indkomsterstattende indkomstoverførsler, som i dag indgår i grundlaget for fradraget til satspuljen, jf. nedenfor. De obligatoriske pensionsbidrag finansieres ved, at fradrag til satspuljen afskaffes. Bidraget indbetales på ATP livslang pension, som de fleste danskere allerede i dag er omfattet af via de nuværende ATP indbetalinger. Det betyder, at overførselsindkomstmodtagere får en større pensionsopsparing og dermed en højere indkomst som pensionist.

Den obligatoriske opsparing for overførselsmodtagere har virkning fra 2020 og indfases i perioden frem mod 2030. Med en årlig stigning i det obligatoriske pensionsbidrag på 0,3 pct.-point vil bidraget gradvist stige til 3,3 pct. i 2030, jf. tabel 1. Senest i 2029 tages der stilling til om obligatorisk pensionsbidrag skal øges yderligere efter 2030.

Omfattet af ordningen er også flekslønstilskud og ledighedsydelse, fremgår det andetsteds.

Kommentarer:  Tre pct. er faktisk en del, når man ikke tjener å meget.

Jeg kan i tillæg oplyse, at hvis man har en fleksjobbevilling (altså uanset om man er i job eller ej), så er ens månedlige ATP-bidrag på 500 kr.. En ordinært ansat månedslønnet, fuldtidsbeskæftiget, medarbejder betaler 94,65 kr. om måneden, og sådan er det bare. Ville der mon være mulighed for, at man så på fleksjobberens antal timer, timeløn, forsørgelsesgrundlag mv., inden man slyngede de 500 kr. ud i luften – grebet ud af luften, et tal, en magi, en dæmon?