Når folk diskuterer politik på Facebook
Indholdsfortegnelse
Sikandar Siddique vågnede op til dødstrusler
Den politiske leder for “Frie Grønne”, Danmarks Nye Venstrefløjsparti, hedder Sikandar Siddique. Han vågnede i dag op til dødstrusler, sendt af en person, der ønskede ham mejet ned med en ni-millimeter pistol. Han tog skærmprint af en række af truslerne og proselytternes efterfølgende kommentarer. Jeg er endnu engang rystet over, hvad folk kan finde på at skrive til en politiker, de bare ikke er enige med.
Herefter udspillede der sig en form for “debat”, som bestemt ikke gjorde sagen bedre. “Debat” er i citationstegn, for der er i stedet tale om de groveste tilsvininger. De, der forsøgte at skrive, at dødstrusler er uacceptable i et demokrati, blev nærmest sendt med Sikandar til Pakistan – hvad han så end skulle der, da han er ærkekøbenhavner, født på Nørrebro i 1986. Forældrene kom til Danmark i 1970’erne, jf Wikipedia.
Når folk diskuterer politik på Facebook
Jeg kender kun Facebook, men jeg forestiller mig, at de øvrige sociale medier ikke er et hak bedre. Det går rent galt for mange, der sætter sig til tastaturet. “Kældermenneskerne” kommer rædsomt og rærligt til syne. I 2018 skrev Carsten Jensen en bog med titlen “Kældermennesker”, og den blev blandt andet anmeldt af Beth Høst på Litteratursiden. Hun skrev fx.:
Det hele er meget velformuleret, men dog en smule blomstrende nogle steder. “De sociale medier afslører sig som forråelsens eksercitsplads” i afsnittet om “Afstumpethedens skole”, og i det om “Folket og eliten på samme side” bliver valgstrategerne beskrevet som “en anden flok skifteholdsarbejdere, der har været på overarbejde i de gustne overlægs uvaskede maskinrum”. Meget underholdende.
Jeg kan kun være enig i det om forråelsens eksercerplads, der er helt korrekt anbragt i et afsnit kaldet “Afstumpethedens skole”.
Der er masser af politikere, jeg ikke er enig med, men jeg kunne da aldrig finde på at svine dem til på de sociale medier – eller andre steder. Det er så uendeligt trist, at folk ikke kan finde ud af at se de sociale medier som en fantastisk mulighed for dialog med politikerne; et led i den demokratiske proces i et land som Danmark, hvor vi har lov at mene og udtrykke, det vi vil, jf. dog næste afsnit.
Grundlovens § 77 om ytringsfrihed
“§ 77. Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres.”
Alt for mange har glemt at læse hele § 77 i Danmarks Riges Grundlov. De standser før kommaet og “dog under ansvar for domstolene.” Fremsættelse af dødstrusler må simpelthen være strafbart. Heldigvis har Sikandar anmeldt de verbale overfald til politiet.
Når folk tror, der er “ytringspligt”, og at de skal hælde den ene møgspand efter den anden ud over vores politikere, risikerer vi, der er politikere, der opgiver ævred. Det vil være mere end uheldigt.