Tag Archive for: Sociale medier

, ,

14,3 pct. af skoleeleverne er analfabeter

14,3 pct. af skoleeleverne er analfabeter

Skoleelever lærer ikke for livet

14,3 pct. af skoleeleverne er analfabeter

Af statsministerens tale ved Folketingets åbning fremgik det, at hver syvende skoleelev forlader folkeskolen uden at kunne læse, skrive og regne. Det vil sige, at 14,3 pct. er analfabeter. Det ses tydeligt på de forskellige sociale medier.

Jeg forstår denne artikel på lex.dk, således at de som minimum er “funktionelle analfabeter”:

Funktionel analfabetisme er læse- og stavevanskeligheder, som gør det vanskeligt for voksne at deltage fuldt ud i samfunds- og arbejdsliv og at udnytte egne evner.

Jeg forstår ikke, hvordan vi kan tillade det i vores land. Vi har brug for veluddannede unge mennesker til alt arbejde, og det forudsætter, at de kan både læse, skrive og regne.

Det er trist, at Danmarks Radio har så mange funktionelle analfabeter ansat. Når kategorien “Danmarks Radio” om kort tid runder de 100 eksempler, vil jeg skrive til lytternes og seernes redaktør ved navn Jesper Termansen og spørge, om han mener, det er acceptabelt. Lige nu er der 72 poster med Danmarks Radio som afsender.

Håndens eller åndens arbejde?

Lige nu går tendensen bare ikke i retning af, at vi ønsker unge med boglige kompetencer. Der er opstået en form for bevægelse, hvor det er bedre og finere at gå i lære som tømrer end at gå i gymnasiet. Om kort tid skal man sikkert undskylde, at man har taget en videregående uddannelse.

Men også en tømrerlærling skal kunne regne.

  • Vedkommende skal vide, hvordan man beregner arealet af en trekant og kunne bruge Pythagoras’ formel, når tagspær skal lægges til et skråt tag.
  • Vedkommende skal kunne beregne, hvor lægterne skal ligge, for at huset bliver stående og en hel masse andet, jeg heller ikke har forstand på.
  • Vedkommende skal kunne læse en manual til værktøjet for at kunne bruge det.
  • Vedkommende skal nogle år senere kunne skrive i sit barns kontaktbog, som nu kaldes “Aula”, uden at blive komplet til grin.

Nuvel, det behøver man forhåbentlig ikke gå i gymnasiet for; det bør være grundskolepensum. Men af de sociale medier og Danmarks Radio fremgår med al u-ønskelig tydelighed, at det ikke fungerer sådan – i hvert tilfælde for så vidt angår retstavning.

360 timer til valgfag

TV Avisen kl. 7:00 den 11. oktober havde et indslag om, at eleverne skal have mulighed for selv at vælge flere fag i udskolingen, hvilket vil sige 7., 8. og 9. klasse. Regeringen barsler med en idé om, at der i de tre år skal afsættes 360 timer til valgfag svarende til gennemsnitligt 120 timer om året eller 10 timer om måneden. I praksis vil tallene være noget større, når der korrigeres for alle ferieugerne. Der blev specifik nævnt musiske fag, hjemkundskab, teknologiforståelse og noget andet kreativt, som jeg ikke lige husker, hvad var.

Skoledagen er allerede meget lang og skal ikke forlænges. Det er selvfølgelig positivt. Men hvor vil man så stjæle de 360 timer? Lur mig om det ikke bliver dansk, matematik og fx religion. Det reducerer ikke andelen af funktionelle analfabeter, og det øger ikke almendannelsen i det danske samfund.

Når man ikke kommer i tvivl

Hvis man ikke ejer blot de grundlæggende sproglige færdigheder, eksempelvis fordi man primært kommunikerer ved hjælp af figurer/emojis, kommer man ikke i tvivl. Og kommer man ikke i tvivl om, hvordan et ord staves, har man ikke incitament til at slå op i en ordbog. Man er chanceløs. Der er dog lige det store men, at stort set alle skriveprogrammer nu til dags rummer en stavekontrol. Hvorfor ikke bruge den?

Selv slår jeg meget ofte op i en ordbog, for jeg kommer tit i tvivl. Det er jeg nødt til, når jeg revser andre …

Sprogposterne læser jeg korrektur på adskillige gange, da det ville være pinligt at blive grebet i dumme-fejl her. Jeg tror på ingen måde, at jeg er perfekt! Der er ord og sammensætninger, jeg har slået op 100 gange. Jeg er altid i tvivl om “det adverbielle t” osv. Men i tvivl kommer jeg da for det meste (tror jeg).

Jeg ved fra nogle unge mennesker, at de simpelthen aldrig har haft den form for gammeldags danskundervisning, som jeg har haft. De har fx aldrig haft “staveord”, som måske ikke var det mest interessante, men de var nyttige. Men de unge har lært noget andet. Eksempelvis er mange utrolig dygtige til at danne netværk. Om det er noget, de har lært i skolen, eller om det skyldes, at interaktionen i dag er blevet meget lettere, fordi vi altid er online, er jeg ikke klar over. Jeg kan konstatere, at de på det felt har kompetencer, jeg ikke selv ejer, og så må vi prøve at dele sol og vind lige med respekt for det, den anden part kan.

Du har som altid sprogdatabasen her.

Månedens gysere:

1) Denne forening er ikke professionel, så eksemplet lander i kategorien sjusk: “Velkommen til Oktober, vi har masser af aktiviteter i denne måneden”.

14,3 pct. af skoleeleverne er analfabeter

2) Danmarks Radio: “Netanyahu kalder bombardamenter en begyndelse”.

14,3 pct. af skoleeleverne er analfabeter

3) Danmarks Radio: “Kriketag kollapser”.

14,3 pct. af skoleeleverne er analfabeter

4) Danmarks Radio igen. Jeg gætter på, at soldaterne er klar til at modtage mere end en enkelt ordre: “100.000 soldater af reserven er indkaldt og står klar til at modtage ordre fra den israelske regering”.

14,3 pct. af skoleeleverne er analfabeter

5) Fra en reklamekampagne fra et firma, der forsøger at sælge mig en pude, jeg kan sidde på: “Reducerer trykket på ryg, hofter og halenben”.

14,3 pct. af skoleeleverne er analfabeter

6) Samme firma laver tre (evt. fire) fejl i denne korte tekst. Det er godt klaret: “3 Grunde til at anskaffe sig en Ergonomisk Siddepude”. Var det min dyrt betalte reklame, havde jeg nok skrevet: “Tre grunde til at anskaffe en ergonomisk siddepude”.

Det er venligt overfor læserne at skrive tal til og med ti med bogstaver, men det er kun en tommelfingerregel.

14,3 pct. af skoleeleverne er analfabeter

7) Nej – vi bruger stadig ikke apostrof-s på dansk: “Viggo´s død 1953”.

8) Det er slet ikke nemt med et abon-nemt, der lander i kategorien svære ord: “Billigt abonnemt ja men det kan da blive rimeligt dyrt i sidste ende”.

9) Udenfor kategori: “Det skal man da ihvertefald være OBS på”.

10) Flere svære abonnementer: “Tro ikke på ubetalte regninger på abodementer”.

11) Her vil et firma gerne sælge mig en topmadras. Jeg afslår, da jeg ikke har en hovedfør: “Bestil i dag og modtag gratis varen ved hovedføren i morgen”.

12) Når man vil begå sig på udenbysk, må man bruge en ordbog. Her skulle sikkert have stået spooky: “Spuky”.

13) Det havde været godt at udskifte fuld med fyldt. Fuld bliver man af alkohol, og så meget altervin serveres ikke ved nadveren, at selv kroen senere bliver fuld: “Kirken var stuvende fuld. Kroen var endnu mere fuld”.

14) Det tilhørende billede viste, at det var et tæppe, der var til salg et sted i Syddanmark: “Tæbe”

14,3 pct. af skoleeleverne er analfabeter

15) Allerkæreste Danmarks Radio! Navne på styrelser, ministerier, partier osv. skal med stort begyndelsesbogstav, men det skal ministeren ikke: “Samråd med Miljøministeren om havmiljøet”

14,3 pct. af skoleeleverne er analfabeter

16) Når man vil begå sig på udenbysk, må man bruge en ordbog: “Parten ny French”.

14,3 pct. af skoleeleverne er analfabeter

17) Frelsens Hær må være de helt rette til at finde frem til de, der trænger til værdier: “… inflationshjælp til byens værditrængende familier.” (Det skal tilføjes, at det var Gretelise Holm og ikke mig selv, der faldt over billedet. Jeg har fået lov at bruge det).

14,3 pct. af skoleeleverne er analfabeter

18) PostNords hjemmeside: “Når du henter din forsendelse, skal du vise ID og i nogle tilfælde også kvitterer for udleveringen”.

14,3 pct. af skoleeleverne er analfabeter

19) Et sted i Syddanmark kan man nu være så heldig at købe et bord, der kan se lidt ud i fremtiden. I hvert fald er det ikke nærsynet: “Fjernsynet bord”.

14,3 pct. af skoleeleverne er analfabeter

20) Disse knapt så professionelle kunne have overvejet at læse korrektur: “Vi sikre dig og din familie tryghed i en travl hverdag med Kommunesundheds sundhedsforsikring”.

21) Akademikerbladet.dk står bag denne, hvor jeg endnu en gang overvejer, hvorfor man ikke ser på, hvad man publicerer: “EU vil forbyde kunstig intelligens, der manip-ulerer med din hjerne”. Og jeg tilføjer, at det ikke hjælper at gør skærmbilledet større – og jeg har 43″ at gøre godt med; det svarer til ca. 94½ cm.

14,3 pct. af skoleeleverne er analfabeter

22) Gæt selv afsenderen: “Gaza ramt af volsomme bombardementer”.

14,3 pct. af skoleeleverne er analfabeter

23) Her burde formentlig have stået “Jeg er medlem af Danske Slægtsforskere,. tidligere DIS-Danmark og MyHeritage”: “Jeg er medlem at Slægtforskern tidler DIS. Og MyHertegs”.

24) Et firma der ville sælge en cykel: “… som alle bliver udviklet, testet og samlet ved håndkræft”.

25) Gæt endnu en gang på afsenderen: “Israel intensivere militætoperationen i Gaza”.

14,3 pct. af skoleeleverne er analfabeter

 

26) Selv svære ord står i ordbogen: “Går du ind for Rekarnition,så slipper du måske ikke .,”

27) Ental, flertal eller bare sjusk? “Alt inkluderet, ingen skjulte gebyr!”.

28) Hos den samme knapt så professionelle kan man vist få en på opleveren: “Få en gratis rundvisning – 9 ud af 10 oplevere besparelser”.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Jordskælvet: Jeg fandt idioten

Jordskælvet: Jeg fandt idioten

Facebooks idioter

Jordskælvet: Jeg fandt idioten

Normalt skjuler man folks identitet.

Det ser jeg ingen grund til at gøre i dette tilfælde, når opslaget fra i aftes ligger frit tilgængeligt.

Du kan se yderligere kommentarer i denne artikel.

  • Hvorfor er der kun to sure figurer?
  • Hvorfor er det ikke i strid med de ellers allestedsnærværende, såkaldte “fællesskabsregler” hos Facebook?
  • Jeg anmelder opslaget nu.
  • Måske har du lyst at gøre det samme?

Jordskælvet: Jeg fandt idioten

 

,

Fremragende Facebookgruppe

Fremragende Facebookgruppe

Slægtsforskere er hjælpsomme mennesker

Fremragende Facebookgruppe

Af og til kan Facebook bruges til noget virkelig fornuftigt.

Jeg og andre har snart brugt tre dage på at optrevle min nye halvsøsters og min fælles 3 x tipoldefar fødested og ægteskab, og når jeg nu pludselig har interesserede “kunder” til min elskede hobby og de kære data, skal og vil jeg være ekstra sikker på, at alt stemmer.

Det er vores 3 x tipoldefar Niels Rasmussen, der er fuldkommen umulig at få styr på. Det er et vidunderligt hovedbrud, men jeg er sørme kommet på (over-)arbejde.

Facebookgruppen hedder “Slægtsforskning”

Jeg er naturligvis medlem af foreningen “Danske Slægtsforskere“, som blandt andet driver Facebookgruppen “Slægtsforskning“, der i skrivende stund har 26.000 medlemmer. I den gruppe findes nogle virkelig skarpe hjerner. Jeg synes, man bør være medlem af foreningen, når man gerne vil have medlemmernes hjælp i gruppen. Det er sikkert “politik”, som nogle ikke bryder sig ret meget om, da det lugter lidt af solidaritet og fagforening. Men mange nye slægtsforskere ville gå i stå og aldrig komme i gang, hvis gruppen ikke fandtes.

I gruppen sidder nogle af de bedste: de er dygtige tydere af de mest umulige indførsler, de kan finde rundt i skifter og lægdsruller (hvor jeg stadig har deficitter), de kender et væld af søgemidler og de er så uendeligt hjælpsomme. Jeg foretrækker at kunne (lave) tingene selv, men når det vælter for meget rundt med fakta inde i hjernen, når jeg har set mig sur på det og bare mangler inspiration, er det altså skønt at have dygtige mennesker at spørge. Både til drilagtige indførsler men også til inspiration og “oprydning i hjernen”.

Især to af medlemmerne i Facebookgruppen har været hjælpsomme angående Niels Rasmussen (? – 1833) og hans kone Maren Hansdatter (1770 – 1842). De har fundet fine originale kilder frem, og de har korrigeret min opfattelse af reglerne for opkald. Jeg havde overset, at en afdød ægtefælle altid opkaldtes. Så når Maren Hansdatters første ægtefælle hed Mads, skulle førstefødte søn i næste ægteskab opkaldes, hvilket vil sige, at han skulle hedde Mads. Og det gør han! I realiteten skal man tænke det modsat: Hvis man har fundet første søn i det nye ægteskab, og han hedder Mads, kan man være 99 pct. sikker på, at den afdøde ægtefælle også hed Mads. Jeg kan vældig godt lide læreprocesser.

En fornem bog fyldt med fejl

Der findes en fornem bog, som man kan hente kvit og frit i “Slægtsforskernes Bibliotek”, der også drives af foreningen (endnu en grund til at blive medlem af foreningen). Både Niels, Maren og hendes første ægtefælle Mads Hansen er nævnt, og det er herligt. Så er der noget at tage fat i og kontrollere. Bogen er støttet af to fonde og Maribo Kommunes Kulturudvalg.

Jeg kontrollerer alt ved selvsyn og forsøger selv at stave mig gennem Østofte kirkebog, der ved Gud ikke er så ligetil midt i 1700-tallet, hvor præsten sparede grundig på papiret. Man skal altid tjekke alting selv, og man skal angive sine kilder, hvis man vil betragtes som en seriøs slægtsforsker, andre gerne må kigge i kortene. Og det vil jeg jo da gerne.

Alle laver fejl, det gælder også mig! Der er mange fejl i bogen “GREVSKABET KNUTHENBORGS GÅRDE OG HUSE. Brugere og ejere ca. 1750-2000. ØSTOFTE SOGN”, men den har været en fin retningsgiver og inspiration.

Eksempelvis angives vores tiptipoldemor Ane Katrine Nielsdatter (1804 – ?) at være død i 1823. Det passer simpelthen ikke, for så kunne hun jo for det første ikke være vores tiptipoldemor, og for det andet får hun børn i hele perioden 1827 – 1844. Jeg har dobbelttjekket mine egne data – for det kunne jo sagtens være mig, der tog fejl, men det er det altså ikke (denne gang).

Formålet med indeværende artikel er flertydigt

  • Opfordre til at tegne medlemskab af foreningen “Danske Slægtsforskere”
  • Sige tak til alle de hjælpsomme mennesker, der dagligt bruger mange timer i Facebookgruppen “Slægtsforskning”
  • Sige tak til de to kvinder, der i særlig grad har brugt tid på Niels Rasmussen, Maren Hansdatter og Mads Hansen
  • Sige tak for altid god inspiration fra gruppens medlemmer. Det er sjovest at løse problemerne selv, men det kan altså ske, at man får behov for input udefra.

 

,

Psykiatriens synlighed efter field’s

Psykiatriens synlighed efter field’s

Tænk at det skulle til!

Psykiatriens synlighed efter field’s

Gud og hver mand har lige nu en holdning til den unge potentielle gerningsmand (han er ikke dømt, men alene varetægtsfængslet i surrogat) bag det frygtelige skuddrama i field’s, hvor uskyldige og tilfældige mennesker blev dræbt eller sårede. Nogle af disse holdninger er ganske forfærdelige. Her er et eksempel

Hvem der fortjener medfølelse i denne tid, er de efterladte for de dræbte og ikke en fuckup morder.

Jeg svarede vedkommende

Du taler om et menneske, der muligvis var alvorligt syg i gerningsøjeblikket.

Det fik jeg intet ud af, men det havde jeg naturligvis heller ikke forventet.

En havarikommission?

Heldigvis er der også fagpersoner fra psykiatrien, der udtaler sig og kan gøre det med vægt. En af dem er fx en af mine helte: professor Poul Videbech fra Psykiatrisk Center Glostrup. På dr.dk kan man lige nu læse blandt andet

Når der sker en togulykke eller et fly styrter ned, bliver en havarikommission sat til at undersøge, hvad der er sket, og hvordan det kunne være undgået.

Sådan burde det også være, når psykisk syge har begået kriminalitet, mener Poul Videbech, der er professor i psykiatri på Københavns Universitet.

Hvis beslutningstagerne tilslutter sig Poul Videbechs forslag om en havarikommission, er det muligt, at man qua “…hvordan det kunne være undgået” endeligt indser, at psykiatrien er nødlidende og har været det i stigende grad siden særforsorgens udlægning i 1980.

Tænk at der skulle en så frygtelig handling til, før det blev synligt for enhver. Tænk at det skulle koste tre menneskeliv. Jeg forstår det ikke.

10-årsplanen for psykiatrien

Det er kun to måneder siden, 10-årsplanen blev hældt af det politiske skakbræt, eller et andet bræt, med argumenter om, at det sikkert ville være godt (måske endda bedre?) at gå til spejder og/eller spille brætspil. Civilsamfundet blev omtalt som en aktør, der måtte træde til, når psykiatrien ikke skulle opgraderes. Den interessante og vigtige “pixiudgave” af 10-årsplanen kan læses her.

Jeg havde set frem til den politiske håndtering af udspillet, så jeg var uendeligt skuffet over, at drøftelsen aldrig kom, og at man kasserede det faglige oplæg udarbejdet af Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen i fællesskab, når baggrunden var følgende

Af forståelsespapiret, “Retfærdig retning for Danmark”, aftalt den 25. juni 2019 mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten, fremgår det, at regeringen vil indgå aftale om en 10-års plan for psykiatrien med forpligtende mål om bl.a. at mindske antallet af genindlæggelser, nedbringe ventetiden og øge gennemsnitslevealderen for mennesker med psykisk lidelse.

Stigmatiseringen er en del af synligheden

Lige nu er det utrolig ubehageligt at leve med to psykiatriske diagnoser. Det skyldes, at pøbelvældet på de sociale medier har travlt med at producere tal om, hvor farlige vi er, hvor megen kriminalitet, vi begår, hvor mange der indsættes i varetægtssurrogat mv. Stigmaet vokser ind i himlen. Bare det at diskussionen føres er ubehageligt.

Jeg har ledt efter valide tal, men kan ikke finde nogle, jeg tør tro på. Og derfor gengiver jeg ingen her bortset fra tal fra den tidligere formand for Dansk Psykiatrisk Selskab, nu retspsykiater, Gitte Ahle, som jeg har fundet på dr.dk

Gitte Ahle har tidligere stået bag en af de største undersøgelser af psykisk syges kriminalitet, som hun lavede for Justitsministeriet.

Dengang gennemgik de i alt 218 sager fra 2016 om kriminalitet begået af psykisk syge og konkluderede, at ud af de 13 sager om drab og drabsforsøg, der havde været, kunne 11 have været undgået, hvis gerningsmanden havde fået tilstrækkelig behandling.

I årenes løb har jeg været indlagt et utal af gange og dermed haft et utal af medpatienter. Ingen af dem har begået personfarlig kriminalitet. Måske har de kørt over for rødt, men det er vist også det værste.

Selv tror jeg ikke, jeg på noget tidspunkt har overtrådt nogen bestemmelser. Men stigmaet rammer også mig.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.

Psykiatriens synlighed efter field’s