Indlæg

/0 Kommentarer/i , /af ,

Danmark delt i to

Når afmagt er en strategi

Danmark delt i to

De politiske uenigheder i Danmark er ikke blevet mindre, men tonen er blevet markant hårdere. På a-sociale medier bliver diskussioner ofte afsporet af skældsord, fordomme og emneskift, mens afmagt og frustration vokser. Hvordan er vi endt her – og vigtigere: Hvordan finder vi tilbage til en samtale, hvor vi faktisk lytter til hinanden?

Når jeg læser de såkaldte “argumenter” på de a-sociale medier (for mit vedkommende kun Facebook) er det slående, at Danmark af mange årsager er delt i to. Begge fløje kommer med de argumenter, de plejer at komme med.

Tabellen med de ti rækker herunder er udtryk for det, jeg lige kunne komme i tanke om. Jeg behøvede ikke engang kontrollere, om begge fløje mener det, de plejer at mene, for det gør de – jeg selv inklusive.

Engang var Facebook et sted, man kunne udveksle synspunkter på en ordentlig måde. De tider er forbi. Selv er jeg nået dertil, at jeg kun sjældent orker at diskutere politik der, for niveauet er for lavt. Har man en anden mening, anklages man forholdsvis hurtigt for at være kommunist, landsforræder eller noget andet ubehageligt.

Det er endvidere slående, at mange har meget vanskeligt ved at holde sig til emnet.

Som eksempel havde Zenia Stampe i dag denne overskrift “Nej, Danmark skal ikke betale musikere fra USA, så længe USA nægter at betale danske musikere”.

  • En person skrev i tråden “Zenia håber du har samme mening vedr. personer der kommer til Danmark! Hvis ikke så er de ikke velkommen! .” Jeg kom altså til at svare, at “Det hører næppe under KUMs ressort.” Herved fik vedkommende sikkert alle sine værste fordomme bekræftet, men jeg kunne ikke lade være.
  • Og så var der ham den kvikke, der svarede Zenia “Brug den samme energi på at stoppe pedohenriks tidlig pension”. Jeg må indrømme, at også han fik det med ressortet fra mig.

Den ene fløj har gjort afmagten til sin strategi. Afmagten, når man ikke kan få enderne til at mødes, når man er dårligt uddannet, når man måske ikke har et job, når børnene mistrives, når helbredet halter, når man stå i Ribers etc.

Det har for alvor delt Danmark i to, og det er alvorligt.

Hvordan når vi hinanden igen?

Den ene fløj
Den anden fløj
Alle muslimer er kriminelle og skal sendes hjem Hvis det skete, ville vi mangle mange medarbejdere – blandt andet i sundhedssektoren. Og hvor er “hjem” i øvrigt?
Der er alt for meget bureaukrati Hvilke offentlige ydelser vil du gerne undvære?
Det blæser ikke nok, og solen skinner ikke nok. Vi må have atomkraft Ingen har nogensinde peget på en løsning på affaldsproblemerne
Det var ikke en hedebølge Der var også varmt i 1970’erne og i 1947 Varmen og skovbrandene i Sydeuropa er resultat af klimaforandringerne
DJØF’ere laver kun regneark, vi ikke har brug for. Jurister genererer bare opgaver til sig selv. De har aldrig haft et rigtig arbejde Du har vist aldrig knoklet røven ud af bukserne i centraladministrationen
En fængselsdom er som et hotelophold. Vi må have strengere straffe Ingen statistikker eller forskning har nogensinde vist, at strengere straffe fører til mindre kriminalitet
Grisene har det fint, og videoerne fra staldene er lavet af kriminelle aktivister Vi eksporterer 90 pct. af de svin, vi producerer. Der dør 25.000 pattegrise hver dag grundet ulovlige forhold
Hvis man ikke kuperede grisehalerne, ville de bare komme op at slås Halkuperinger er en overtrædelse af lovgivningen om dyrevelfærd
Israel begår ikke folkedrab. Og det var Hamas, der begyndte den 7. oktober. Israel har ret til at forsvare sig Netanyahu står bag drabene på minimum 60.000 palæstinensere. Det er både ICJ og adskillige professorer enige om
Økologi er noget pjat. Det er kun for de rige i de københavnske saloner, mens de spiser deres speltboller Vi er nødt til at spise mere plantebaseret. Det bør være økologisk af hensyn til biodiversiteten og og reduktionen af CO2-udledningen. Ellers når vi aldrig klimamålene i 2030.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , /af ,

Autisme og kommunikation på a-sociale medier

Det gør ondt

Autisme og kommunikation på a-sociale medier

En tilsyneladende uskyldig kommentar på Facebook udvikler sig til en øm erkendelse: Når man er autist og detaljeorienteret, kan selv små sproglige rettelser og misforstået humor udløse sociale knubs. Hvad gør man, når man ikke passer ind i de uskrevne regler på de såkaldt sociale medier?

Jeg egner mig ikke til at kommunikere på a-sociale medier. Jeg passer simpelthen ikke ind i den verden. Jeg kan ikke finde ud af det. Hvor kan jeg henvende mig?

Jeg kender dog kun Facebook – vil et af de andre være bedre for mig?

Jeg har lige fået at vide, at jeg ikke har nogen humor. Det ved jeg godt selv, men alligevel gør det ondt, når andre skriver det til mig.

Topbilledet stammer fra gruppen “Nørrebro i gamle dage” og er af en førende bidragyder beskrevet således:

En travl Nørrebrogade fotograferet i 1954. Allerede dengang var cyklisterne en dominerende del af trafikken på den tætpakkede gade. Det var før der kom cykelstier. Dengang skulle alle trafikanter holde stille, når sporvognene holdt ved stoppestederne.

Herefter udspandt følgende “dialog” sig. Et af udsagnene er dubleret her. Det skyldes, at jeg har sat to filer sammen uden at gide at gøre det ordentligt.

Mine fejl: Jeg burde ikke have forventet, at min samtalepartner var klar over, at “mellem rum” er morsomt. Og jeg burde selvfølgelig heller ikke have oplyst vedkommende om, at der ikke skal “mellem rum” før tegn. Det er bare en af de mange detaljer, jeg ikke kan undgå at se ca. 250 gange pr. dag.

Herudover synes jeg, at jeg opfører mig nogenlunde pænt. Sig mig nu ærligt hvad du synes? Hvad er det, jeg gør forkert?

 

Emojis i tekster

For mig er det underligt, at de fleste mennesker er nødt til at anbringe en eller flere emojis i deres tekster for at give dem kulør mv.

For nogle år siden fik jeg en fødselsdagshilsen fra et sødt menneske, jeg har kendt i mange år og også har truffet for mange år siden. Hun beklagede, at hendes hilsen ikke så ret “sød” eller køn ud, når der ikke var indsat en figur. Jeg var for mit eget vedkommende bare glad for, at hun huskede mig, og at jeg ikke skulle bruge energi på at frasortere det overflødige sanseindtryk.

Jeg har naturligvis vænnet mig til, at resten af verden bruger figurer, og jeg har med tiden også lært mig ikke at se dem mere. Så send dem bare; min hjerne frasorterer dem alligevel helt automatisk – og du kan bedre lide din egen tekst. Så er vi begge tilfredse.

Kommunikation via knapper

Jeg undrer mig over, at mange mennesker kommunikerer ved at trykke på knapper, der frembringer en figur. Typisk får jeg hældt et grinende ansigt i hovedet, når jeg er uenig med Dansk Folkepartis proselytter. Det kan også være, at vedkommende er ved at brække sig over mig (har jeg endelig lært, den betyder).

Når jeg spørger afsenderen, hvad det sjove eller brækfremkaldende er, får jeg intet svar.

Ting der hopper og danser

Folk synes, det er er så skønt at indsætte noget, der hopper og danser – det kan fx være en lagkage, hvor lysene blafrer i mørket eller hele ord, der blinker eller lignende.

Jeg forstår ikke, hvad de vil med alle disse overflødige sanseindtryk, og jeg scroller hurtigst muligt forbi.

Hvis jeg er på Facebook med min iPad, kan støjen ofte skjules ved hjælp af højreklik.

Det er godt for mig.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , /af ,

Meta: Kald det bare vægelsind. Jeg bliver alligevel

Meta: Kald det bare vægelsind. Jeg bliver alligevel

Sociale Medier: Facebook/Meta

Meta: Kald det bare vægelsind. Jeg bliver alligevel

I går annoncerede jeg glad og fro, at det var slut med Meta/Facebook og mig. Nu har jeg sovet på det og kan se, at det ikke går. Jeg vil miste alt for mange læsere, som jeg har ganske mange af, og jer er jeg jo glad for.

Og Sprogdatabasen, som jeg har meget fornøjelse af at lave, vil miste sin væsentligste kilde til input. Ergo bliver jeg, og så må jeg bare blive bedre til at rulle forbi alt skramlet og alle de ekstremt højreorienterede.

Hvis jeg ellers husker det, vil jeg slå mine poster op på både LinkedIn og Facebook, for måske med åre at kunne opbygge en læseskare via LinkedIn, men sandsynligheden er nok lille.

Hvorfor er det sådan?

Det er bare trist, at det skal være sådan, at man kan være lige ved at få nok. Det burde ikke være nødvendigt.

Vi lever i en fantastisk tid, hvor vi kan møde alverden online, og hvor vi kan åbne en dialog med mennesker på den anden side af jorden i løbet af et splitsekund. Vi behøver ikke en gang kende dem. Da jeg var barn (da man skød med bue og pil), var det fuldkommen utænkeligt.

Gad nok vide, om de mennesker, der ikke kan finde ud af at holde en ordentlig tone på fx Facebook, ville tale på samme måde, hvis de stod fysisk faktisk overfor “modparten”. Det tror jeg ikke.

Der er mange psykologiske og sociale årsager til, at det næppe er sådan:

1. Anonymitet og “online disinhibition effect”

Når man skriver bag en skærm, føles det mindre personligt. Man ser ikke den andens ansigt, kropssprog eller reaktioner. Det skaber en slags psykologisk distance, som gør det lettere at sige ting, man aldrig nogensinde ville sige ansigt til ansigt. Denne effekt kaldes “online disinhibition”, altså at man slipper sine hæmninger.

2. Manglende sociale konsekvenser

I virkeligheden ville man måske få et vredt blik, blive irettesat – eller ligefrem få en på hovedet – hvis man sagde noget groft. Online slipper man tit uden nogen umiddelbare konsekvenser. Det fjerner det sociale pres, der ellers holder os i skak.

3. Polarisering og gruppedynamik

Sociale medier forstærker ofte konflikter og “os imod dem”-tænkningen. Hvis man skriver i en gruppe, hvor mange allerede er enige med én, bliver det nemt at skrive groft om “de andre”. Det giver en følelse af opbakning og retfærdiggør det hårde sprog.

4. Misforståelser og manglende tonefald

Skriftlig kommunikation mangler mimik, toneleje og kropssprog. Det gør det nemmere at misforstå hinandens hensigter og nemmere at læse noget som en provokation, selv hvis det ikke var ment sådan. Det fører ofte til en optrapning af det, der ikke en gang startede med at være en egentlig konflikt.

5. Ego og bekræftelse

Nogle bruger sociale medier til at booste deres eget selvbillede. Ved at skrive noget skarpt eller provokerende får man måske likes, kommentarer eller opmærksomhed – og det kan føles som en form for social belønning, også selvom det sker på bekostning af andre, der måske bliver kede af det.

6. Algoritmer, der belønner drama

Facebook og lignende platforme har algoritmer, der fremhæver indhold med høj interaktion. Konflikter og grove udtalelser genererer tit mere engagement (klik, likes, kommentarer), så det bliver indirekte belønnet.

Konklusion:

Folk er ikke nødvendigvis onde online – men omgivelserne (anonymitet, afstand, algoritmer) trækker i retning af et hårdere sprog og mindre empati.

[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/6 Kommentarer/i /af

Mona Juul (K) sletter indlæg, når man ikke er ukritisk

Mona Juul (K) sletter indlæg, når man ikke er ukritisk

Politik på Facebook

Mona Juul (K) sletter indlæg, når man ikke er ukritisk

Opdatering den 26/4. Mona Juul har svaret mig på Facebook, at hun ikke har slettet to af mine spørgsmål. Dog er jeg fortsat uden svar på mit tredje spørgsmål.

Mona Juul (K) sletter indlæg, når man ikke er ukritisk

Partiformand for Det Konservative Folkeparti Mona Juul lavede i går et opslag på Facebook, hvor hun glad berettede om den fine modtagelse, hun havde fået på Antvorskov Kaserne. Og hun skrev blandt andet også:

Vi har i øvrigt altid støttet et stærkt forsvar. Her kan man altid regne med Det Konservative Folkepartis støtte.

Over for det står statsministerens mageløse hykleri, når hun gang på gang slår sig op som forsvarets forkæmper. Det er jeg simpelthen nødt til at sige. Nogen skal sige det.

Lad mig fx blot lige minde om hvad Mette Frederiksen sagde i 2016 om forsvaret: “Det står ikke højt på vores liste over prioriteter at øge budgetterne”.

Jeg syntes ikke, det var en fair behandling af statsministeren at trække en ni år gammel kanin op af hatten, og det forsøgte jeg at skrive på en pæn og ordentlig måde.

Mit indlæg er to gange forsvundet ud i den blå luft, så nu har jeg prøvet tredje gang med følgende tekst, så må vi se, om hun har har tid og/eller lyst at “tale” med mig, eller om også tredje forsøg forsvinder “helt af sig selv”.

Jeg prøver en gang til (og det er så tredje gang) – så må vi se, om dette indlæg også forsvinder. Jeg forstår ikke, hvorfor du hele tiden sletter det. Er det fordi, jeg stiller dig et spørgsmål og ikke er u-kritisk?

—

Jamen kære @Mona Juul. Det er ni år siden, statsministeren havde den holdning, du beskriver. Hun kan have ændret holdning mange gange siden, og det er “Køb, køb, køb” vel også et klart udtryk for?

Jeg synes derfor ikke, at dit indlæg med ordene “mageløst hykleri” er hverken fair eller ordentligt, og sidstnævnte er dit parti jo meget optaget af (det er jeg også selv) – og i øvrigt er jeg ikke socialdemokrat.

Når politikere driver politik på sociale medier

Når politikere – og det endda nogle så fremtrædende som partiformænd – ønsker at promovere sig selv og deres politik på de sociale medier som fx Facebook, må de forvente både kommentarer og spørgsmål. Vi har et kommunalvalg i sigte, hvilket ses på aktiviteten, og det kan vi ikke tage fra dem. Det er jo kun godt, hvis de altså har en reel lyst til at drøfte deres holdninger med borgerne, som i sidste ende er de potentielle vælgere.

Jeg følger flere politikere på platformen og kan se, at de bliver svinet til i en helt uacceptabel grad, det gælder især statsministeren – men i mindre grad den ekstreme højrefløj, hvilket siger meget om, hvor Facebook bevæger sig hen i disse år.

Jeg synes faktisk, min kommentar til Mona Juul er både pæn og ordentlig, måske er den lidt skarp, og måske rammer jeg hende et sted, hvor det gør ondt?, men jeg undrer mig alligevel over, at den vedbliver at blive slettet – og hvor skulle den ellers blive af?

Trump har vel endnu ikke spændt sit sikkerhedsnet ud under Det Konservative Folkeparti?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.