Indlæg

/4 Kommentarer/i /af

For og imod Facebook

For og imod Facebook

Forlade Facebook?

For og imod Facebook

Jeg har været på Facebook i årevis, faktisk siden maj 2007, men af og til får jeg lyst til at forlade platformen. Det sker, hver gang jeg bliver svinet til, fordi jeg har en anden holdning end den person, jeg skriver til. Jeg ved 100 pct., at jeg altid skriver pænt til folk, og derfor vil jeg ikke svines til.

Her til formiddag var der en eller anden, der mente, at autisme var et udslag af coronavaccinerne. Det er jo fuldkommen Anders And. Jeg skrev, at jeg også havde Aspergers syndrom inden Corona, og at det er en udviklingsforstyrrelse, der bevirker, at vi har et anderledes “styresystem”. Retur fik jeg en eller anden GIF, som jeg ikke en gang kender betydningen af, og jeg orkede ikke at spørge. I stedet blokerede jeg vedkommende.

Min blokeringsliste er efterhånden kilometerlang. Jeg kan ikke udholde folk, der spreder falske rygter og ikke sætter sig ind i tingene, før de udtaler sig. Så svært er det altså ikke at finde ud af, at autisme er en udviklingsforstyrrelse. Jeg er ret omhyggelig med, hvem jeg lukker ind som “venner”. Eksempelvis skal vi have minimum 100 fælles bekendte, førend døren åbnes. På den måde håber jeg at udelukke de værste, men det virker åbenbart ikke altid efter hensigten.

I aftes skrev en person følgende til mig: “jeg er pensionist så jeg har taget min tørn siden jeg var 16 år så bare luk kajen”. Hvordan det hang sammen med, at jeg havde skrevet “Nå, så har du nok ikke så travlt der ved båndet, siden du kan være aktiv på Facebook” til en, der svinede Mette Frederiksen til, fordi hun holdt fri en aften. Han beklagede sig over, hvor travlt han havde ved sit samlebånd (og selvfølgelig at han ikke længere havde fri på Store Bededag), ved jeg ikke. Okay, det var måske lige på kanten fra min side, men jeg mener det faktisk. I mit eget arbejdsliv var der ikke plads til sociale medier, og det var heller ikke det, jeg fik min løn for! Når vi er på arbejde, arbejder vi.

Til hende, der var pensionist, skrev jeg: “Ja ved du hvad, det er er jeg også. Jeg har knoklet, siden jeg var 13. Og du får en bedre dialog, hvis du taler pænt.”

Tonen bliver værre og værre, og der er ingen reelle dialoger, hvis man har forskellige holdninger. Af og til har jeg på fornemmelsen, at der kun er de dummeste tilbage på Facebook. Men det er selvfølgelig ikke rigtigt. Jeg kender rigtig mange både kloge og søde mennesker her. Jer ville jeg savne, hvis jeg meldte mig ud. Det er jeres skyld, jeg stadig er her.

Hvordan håndterer I selv lavpunkterne på Facebook?

Hvad laver jeg så på Facebook?

Jeg bruger platformen til at gøre lidt “reklame” for mine egne artikler i erkendelse af, at mit beskedne nyhedsbrev aldrig nogensinde vil få lige så mange medlemmer, som mennesker der klikker på en artikel, når jeg har linket til den på Facebook.

Jeg skriver, fordi jeg kan lide det, og fordi det giver mig noget, men selvfølgelig skriver jeg også for at blive læst, og fordi jeg kan lide den dialog, der opstår i kølvandet på et link.

Og det vil tage år og dag, før Bluesky har lige så mange brugere, som Facebook har.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i , /af ,

Sådan bliver vi venner på facebook

Sådan bliver vi venner på Facebook

Jeg kan godt lide facebook

Jeg kan godt lide facebook, så jeg kæmper lidt af en ihærdig – og måske også dum – kamp for at platformen bliver ved at være et trygt og rart sted at færdes.

Sådan bliver vi venner på facebook

Hovedregel: Vi skal som minimum have 100 fælles venner, fordi det er mit kriterium for, at vi nok har noget til fælles. Der kan selvfølgelig være undtagelser fra denne hovedregel.

Du skal kommunikere ved hjælp af ord ikke ved hjælp af hoppende og dansende figurer/emojis. Hvis din kommunikation ikke foregår ved hjælp af ord, er der en stor risiko for, at jeg ikke forstår dig. Og jeg gider ikke bruger ressourcer på at prøve at afkode diverse figurer.

Har jeg eksempelvis skrevet en kommentar til dig eller en anden, og reagerer du med en grinende smiley, bliver jeg ret så træt af dig og den, for det er jo temmelig umuligt helt præcist at forstå, hvad det er, du finder så morsomt. Forleden var der syv personer, der fandt en af mine kommentarer morsom. Da jeg spurgte til, hvad det sjove var, fik jeg ingen svar. Jeg er godt klar over, at min kommunikationsform er forældet, men den er i hvert fald klar og svær at misforstå.

Du skal mene noget om noget, og du skal give din mening til kende. Hvis det eneste, du selv foretager dig, er at opdatere dit coverbillede, profilbillede – eller andre billeder – med jævne mellemrum, bliver du ikke lukket ind, for så kan jeg ikke vide, hvad du er for en person. Stammer din viden primært fra denkorteavis.dk, har vi nok heller ikke meget til fælles.

Du skal kende og bruge dansk grammatik nogenlunde rigtigt.

Tidens trends på facebook

Sådan bliver vi venner på facebookLige p.t. er der også en gruppe kvinder, der kæmper for, at facebook kommer tilbage til stedet, hvor vi kan dele almindeligheder så som hunde- og kattebilleder, madopskrifter mv.

Jeg forstår dem godt, for det skal nærmest ses som en modvægt til de endeløse, tåbelige »politiske« diskussioner, man skal holde sig langt fra på facebook, da ingen af parterne alligevel har lyst at lytte, og debatniveauet er uendeligt lavt.

Man skal også holde sig langt fra at mene noget om krigen i Mellemøsten. Mener man, at H@mas var nogle svin, da de den 7. oktober 2023 kørte ind i Israel på motorcykler og begik de frygteligste forbrydelser, beskyldes man for at være zionist. Mener man, at Benjamin Netanyahus regering og politik er fuldkommen vanvittig, beskyldes man i løbet af ingen tid for at være jødehader. Den såkaldte »debat« rummer ingen nuancer overhovedet.

Jeg synes, jeg læser om flere og flere mennesker, der har besluttet at holde sig ude af debatten, hvilket jo i virkeligheden er dybt problematisk og også meget trist, for facebook var jo egentlig et fint sted at udveksle synspunkter.

Når politikere slår noget op, svines de i løbet at ingen tid til. Det er især markant, når Mette Frederiksen slår noget op. Man kan være uenig med statsministeren i den førte politik, men derfor kan man jo godt tale/skrive ordentligt til hende.

Sådan bliver vi venner på facebook

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/14 Kommentarer/i /af

Jeg er træt af betalingsmure

Jeg er træt af betalingsmure

I shitstorm på Facebook

Jeg er træt af betalingsmure

Jeg er virkelig træt af betalingsmure. Jeg synes, det er irriterende at blive præsenteret for indhold, jeg alligevel ikke må tilgå. Jeg er træt af at spilde min tid på at klikke på hemmelige elementer.

Jeg er blevet svinet til i tre dage, fordi jeg gerne ville have læst en artikel, som jeg så ikke kunne læse, m.m. jeg hældte penge ud over Jyllandsposten, hvilket jeg aldrig kunne drømme om. Derfor tillod jeg mig at skrive »Jeg er træt af betalingsmure«. Det skulle jeg aldrig have gjort.

Og jeg er træt af ikke at måtte have en holdning, der er forskellig fra fx diverse journalistiske enmandshære, der promoverer diverse aviser/arbejdsgivere, på deres private Facebookprofil.

Jeg er træt af at blive svinet til i sprogtoner, du ville tro var løgn. Folk lader ikke en debat dø hen, selvom den faktisk er død. De elsker lige at skrive et eller andet, for så har de da også deltaget i indeværende mentale voldtægt?

Det er som om, nogle ikke kan læse indenad i det, der er gået forud, se fx ex-journalist Eric Andersen her, som forsøger at holde liv i en død debat:

Jeg er træt af betalingsmure

Herefter forsøgte han sig med dette:

Jeg er træt af betalingsmure

Jeg har flere gange tidligere været ude i en sådan shitstorm og har flere gange besluttet, at det ville jeg undgå i fremtiden. Men man kan jo ikke vide det, før man er der. Det værste er debatniveauet, og at nogle simpelthen er nogle s***. Så er det sagt.

Hvorfor kan man ikke være uenig på en ordentlig måde? Det kommer jeg aldrig til at forstå.

Netmedierne skyder sig selv i foden?

Det er blevet vanvittigt dyrt at holde en avis, og det gælder både, hvis man ønsker sig en rigtig avis af papir, man kan sidde og bladre og læse i til morgenkaffen, eller hvis man kan nøjes med en elektronisk udgave. Jeg ved ikke, hvornår betalingsmurene blev etableret, men det skete muligvis i perioden mellem 2014 og 2018, for et er sikkert: de har ikke altid været der.

Det må være dejligt at have råd til en papiravis og sidde med duften af tryksværte hver morgen. Det har jeg ikke, eftersom jeg ville få læst alt for lidt, og prisen pr. artikel dermed ville blive for høj. Jo højere prisen er på aviser og magasiner, jo færre abonnenter vil de have.

Jeg tror, I går i den gale retning. I kunne jo lade det komme an på en prøve. Sæt da alt jeres indhold bag betalingsmure i et år eller to – og tjek så hvor nye abonnenter, I fik ud af det.

Journalisten.dk omtalte i sommer en forskningsrapport, der peger på, at der er overraskende få betalingsmure her i landet. Tager man Danmarks Radio, TV2 og BT ud af målingen er “kun” 33 pct. af indholdet skjult, hvilket Journalisten naturligvis mener er en ringe andel.

Min fornemmelse er, at det er en meget større andel, der befinder sig bag en betalingsmur. Det kan skyldes, at det, der linkes til på Facebook, netop er det, der er bag betalingsmure – og som måske er det, der er værd at læse? Og jeg har ingen “glæde” af indhold på hverken BT eller TV2, da jeg opfatter begge som uinteressante og ikke noget for mig. De få gange, jeg har kigget ind der, er de begge fyldt med »Breaking News«, gule baggrunde og ting, der hopper og danser. Det gider jeg ikke se på.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/7 Kommentarer/i , , , /af , , ,

White month på Facebook

White month på Facebook

På afvænning

White month på Facebook

Jeg har tidligere været meget begejstret for Facebook. Det har været et rart sted at møde nye mennesker og at slappe af mellem andre gøremål. Det har også været en god måde at være sikker på, at jeg ved, hvad der foregår i verden, og hvad jeg bør sætte mig nærmere ind i.

Efterhånden synes jeg, at:

  1. der er for mange links til indhold, jeg alligevel ikke kan se (betalingsmurene)
  2. der er for meget indhold, der ikke interesserer mig, og som jeg ikke har forstand på (kunst, litteratur, musik osv.)
  3. der er for mange “pseudodebatter”, fordi ingen er interesserede i en reel meningsudveksling eller at blive klogere på et andet synspunkt end deres eget
  4. der er for mange, der kommunikerer vha. figurer, jeg ikke kender betydningen af
  5. der er for mange vittigheder, jeg ikke forstår, selv om jeg prøver ihærdigt
  6. der er for mange faremomenter i form af kriminelle bastarder, så man hele tiden skal passe på ikke at falde i en eller anden fælde. Det var ikke det, der var Mark Elliot Zuckerbergs idé med platformen. Faktisk synes jeg, det er trist, at hans geniale idé efterhånden er fuldkommen ødelagt
  7. jeg bruger for meget tid på Facebook, og det er tid, der er helt uproduktiv
  8. jeg bruger for meget tid på at “slukke for stories” og undgå andre elementer, der hopper og danser. Jeg må have slukket for minimum 450 “stories”
  9. der er for mange stavefjel
  10. der er for mange irritationsmomenter (som dog lige nu kan skyldes mit rygestop)

Når jeg kan holde op med at drikke alkohol (21. marts 2024), og når jeg kan kolde op med at ryge (21. august 2024), kan jeg måske også holde mig fra Facebook? Jeg agter at prøve bare i en måned.

Dukker jeg op igen, gik det ikke. Jeg savnede det for meget, og så er den potte ude.

Taber jeg læsere?

Jeg elsker mine egne skriverier forstået på den måde, at jeg elsker skriveprocessen; men dybest set skriver jeg også for at blive læst. Jeg bruger Facebook til at “reklamere” for mine artikler, og de er ikke bag betalingsmur, da jeg selv finansierer siden.

  • Min bekymring er, at jeg taber læsere
  • Mit håb er:
    • At folk selv finder ud af at kigge ind på siden
    • At folk tilmelder sig nyhedsbrevet, der udkommer én eneste gang om ugen (mandag morgen kl. 06:00) med links til ugens artikler

Findes der et alternativ til Facebook? Er der et andet sted, jeg kan reklamere for mine artikler – og som har mere end syv brugere?

Jeg kender ganske udmærket LinkedIn, men de har en anden profil, og jeg opfatter platformen som et professionelt netværk. Jeg har aldrig rigtig fundet mig til rette der.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.