Indlæg

/i , /af ,

Sådan bliver vi venner på facebook

Sådan bliver vi venner på Facebook

Jeg kan godt lide facebook

Jeg kan godt lide facebook, så jeg kæmper lidt af en ihærdig – og måske også dum – kamp for at platformen bliver ved at være et trygt og rart sted at færdes.

Sådan bliver vi venner på facebook

Hovedregel: Vi skal som minimum have 100 fælles venner, fordi det er mit kriterium for, at vi nok har noget til fælles. Der kan selvfølgelig være undtagelser fra denne hovedregel.

Du skal kommunikere ved hjælp af ord ikke ved hjælp af hoppende og dansende figurer/emojis. Hvis din kommunikation ikke foregår ved hjælp af ord, er der en stor risiko for, at jeg ikke forstår dig. Og jeg gider ikke bruger ressourcer på at prøve at afkode diverse figurer.

Har jeg eksempelvis skrevet en kommentar til dig eller en anden, og reagerer du med en grinende smiley, bliver jeg ret så træt af dig og den, for det er jo temmelig umuligt helt præcist at forstå, hvad det er, du finder så morsomt. Forleden var der syv personer, der fandt en af mine kommentarer morsom. Da jeg spurgte til, hvad det sjove var, fik jeg ingen svar. Jeg er godt klar over, at min kommunikationsform er forældet, men den er i hvert fald klar og svær at misforstå.

Du skal mene noget om noget, og du skal give din mening til kende. Hvis det eneste, du selv foretager dig, er at opdatere dit coverbillede, profilbillede – eller andre billeder – med jævne mellemrum, bliver du ikke lukket ind, for så kan jeg ikke vide, hvad du er for en person. Stammer din viden primært fra denkorteavis.dk, har vi nok heller ikke meget til fælles.

Du skal kende og bruge dansk grammatik nogenlunde rigtigt.

Tidens trends på facebook

Sådan bliver vi venner på facebookLige p.t. er der også en gruppe kvinder, der kæmper for, at facebook kommer tilbage til stedet, hvor vi kan dele almindeligheder så som hunde- og kattebilleder, madopskrifter mv.

Jeg forstår dem godt, for det skal nærmest ses som en modvægt til de endeløse, tåbelige »politiske« diskussioner, man skal holde sig langt fra på facebook, da ingen af parterne alligevel har lyst at lytte, og debatniveauet er uendeligt lavt.

Man skal også holde sig langt fra at mene noget om krigen i Mellemøsten. Mener man, at H@mas var nogle svin, da de den 7. oktober 2023 kørte ind i Israel på motorcykler og begik de frygteligste forbrydelser, beskyldes man for at være zionist. Mener man, at Benjamin Netanyahus regering og politik er fuldkommen vanvittig, beskyldes man i løbet af ingen tid for at være jødehader. Den såkaldte »debat« rummer ingen nuancer overhovedet.

Jeg synes, jeg læser om flere og flere mennesker, der har besluttet at holde sig ude af debatten, hvilket jo i virkeligheden er dybt problematisk og også meget trist, for facebook var jo egentlig et fint sted at udveksle synspunkter.

Når politikere slår noget op, svines de i løbet at ingen tid til. Det er især markant, når Mette Frederiksen slår noget op. Man kan være uenig med statsministeren i den førte politik, men derfor kan man jo godt tale/skrive ordentligt til hende.

Sådan bliver vi venner på facebook

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/14 Kommentarer/i /af

Jeg er træt af betalingsmure

Jeg er træt af betalingsmure

I shitstorm på Facebook

Jeg er træt af betalingsmure

Jeg er virkelig træt af betalingsmure. Jeg synes, det er irriterende at blive præsenteret for indhold, jeg alligevel ikke må tilgå. Jeg er træt af at spilde min tid på at klikke på hemmelige elementer.

Jeg er blevet svinet til i tre dage, fordi jeg gerne ville have læst en artikel, som jeg så ikke kunne læse, m.m. jeg hældte penge ud over Jyllandsposten, hvilket jeg aldrig kunne drømme om. Derfor tillod jeg mig at skrive »Jeg er træt af betalingsmure«. Det skulle jeg aldrig have gjort.

Og jeg er træt af ikke at måtte have en holdning, der er forskellig fra fx diverse journalistiske enmandshære, der promoverer diverse aviser/arbejdsgivere, på deres private Facebookprofil.

Jeg er træt af at blive svinet til i sprogtoner, du ville tro var løgn. Folk lader ikke en debat dø hen, selvom den faktisk er død. De elsker lige at skrive et eller andet, for så har de da også deltaget i indeværende mentale voldtægt?

Det er som om, nogle ikke kan læse indenad i det, der er gået forud, se fx ex-journalist Eric Andersen her, som forsøger at holde liv i en død debat:

Jeg er træt af betalingsmure

Herefter forsøgte han sig med dette:

Jeg er træt af betalingsmure

Jeg har flere gange tidligere været ude i en sådan shitstorm og har flere gange besluttet, at det ville jeg undgå i fremtiden. Men man kan jo ikke vide det, før man er der. Det værste er debatniveauet, og at nogle simpelthen er nogle s***. Så er det sagt.

Hvorfor kan man ikke være uenig på en ordentlig måde? Det kommer jeg aldrig til at forstå.

Netmedierne skyder sig selv i foden?

Det er blevet vanvittigt dyrt at holde en avis, og det gælder både, hvis man ønsker sig en rigtig avis af papir, man kan sidde og bladre og læse i til morgenkaffen, eller hvis man kan nøjes med en elektronisk udgave. Jeg ved ikke, hvornår betalingsmurene blev etableret, men det skete muligvis i perioden mellem 2014 og 2018, for et er sikkert: de har ikke altid været der.

Det må være dejligt at have råd til en papiravis og sidde med duften af tryksværte hver morgen. Det har jeg ikke, eftersom jeg ville få læst alt for lidt, og prisen pr. artikel dermed ville blive for høj. Jo højere prisen er på aviser og magasiner, jo færre abonnenter vil de have.

Jeg tror, I går i den gale retning. I kunne jo lade det komme an på en prøve. Sæt da alt jeres indhold bag betalingsmure i et år eller to – og tjek så hvor nye abonnenter, I fik ud af det.

Journalisten.dk omtalte i sommer en forskningsrapport, der peger på, at der er overraskende få betalingsmure her i landet. Tager man Danmarks Radio, TV2 og BT ud af målingen er “kun” 33 pct. af indholdet skjult, hvilket Journalisten naturligvis mener er en ringe andel.

Min fornemmelse er, at det er en meget større andel, der befinder sig bag en betalingsmur. Det kan skyldes, at det, der linkes til på Facebook, netop er det, der er bag betalingsmure – og som måske er det, der er værd at læse? Og jeg har ingen “glæde” af indhold på hverken BT eller TV2, da jeg opfatter begge som uinteressante og ikke noget for mig. De få gange, jeg har kigget ind der, er de begge fyldt med »Breaking News«, gule baggrunde og ting, der hopper og danser. Det gider jeg ikke se på.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/7 Kommentarer/i , , , /af , , ,

White month på Facebook

White month på Facebook

På afvænning

White month på Facebook

Jeg har tidligere været meget begejstret for Facebook. Det har været et rart sted at møde nye mennesker og at slappe af mellem andre gøremål. Det har også været en god måde at være sikker på, at jeg ved, hvad der foregår i verden, og hvad jeg bør sætte mig nærmere ind i.

Efterhånden synes jeg, at:

  1. der er for mange links til indhold, jeg alligevel ikke kan se (betalingsmurene)
  2. der er for meget indhold, der ikke interesserer mig, og som jeg ikke har forstand på (kunst, litteratur, musik osv.)
  3. der er for mange “pseudodebatter”, fordi ingen er interesserede i en reel meningsudveksling eller at blive klogere på et andet synspunkt end deres eget
  4. der er for mange, der kommunikerer vha. figurer, jeg ikke kender betydningen af
  5. der er for mange vittigheder, jeg ikke forstår, selv om jeg prøver ihærdigt
  6. der er for mange faremomenter i form af kriminelle bastarder, så man hele tiden skal passe på ikke at falde i en eller anden fælde. Det var ikke det, der var Mark Elliot Zuckerbergs idé med platformen. Faktisk synes jeg, det er trist, at hans geniale idé efterhånden er fuldkommen ødelagt
  7. jeg bruger for meget tid på Facebook, og det er tid, der er helt uproduktiv
  8. jeg bruger for meget tid på at “slukke for stories” og undgå andre elementer, der hopper og danser. Jeg må have slukket for minimum 450 “stories”
  9. der er for mange stavefjel
  10. der er for mange irritationsmomenter (som dog lige nu kan skyldes mit rygestop)

Når jeg kan holde op med at drikke alkohol (21. marts 2024), og når jeg kan kolde op med at ryge (21. august 2024), kan jeg måske også holde mig fra Facebook? Jeg agter at prøve bare i en måned.

Dukker jeg op igen, gik det ikke. Jeg savnede det for meget, og så er den potte ude.

Taber jeg læsere?

Jeg elsker mine egne skriverier forstået på den måde, at jeg elsker skriveprocessen; men dybest set skriver jeg også for at blive læst. Jeg bruger Facebook til at “reklamere” for mine artikler, og de er ikke bag betalingsmur, da jeg selv finansierer siden.

  • Min bekymring er, at jeg taber læsere
  • Mit håb er:
    • At folk selv finder ud af at kigge ind på siden
    • At folk tilmelder sig nyhedsbrevet, der udkommer én eneste gang om ugen (mandag morgen kl. 06:00) med links til ugens artikler

Findes der et alternativ til Facebook? Er der et andet sted, jeg kan reklamere for mine artikler – og som har mere end syv brugere?

Jeg kender ganske udmærket LinkedIn, men de har en anden profil, og jeg opfatter platformen som et professionelt netværk. Jeg har aldrig rigtig fundet mig til rette der.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , /af ,

Frygtelige forbrydelser som underholdning

Frygtelige forbrydelser gøres til underholdning

Det er domstolene, der dømmer

Frygtelige forbrydelser gøres til underholdning

Frygtelige forbrydelser som underholdning

I går den 14. maj 2024 begyndte en straffesag ved retten i Næstved. Den drejer sig om tiltalen mod en person, der nu er 33 år, og anklagemyndighedens påstand er, at det er den samme person, der står bag fuldstændig afskyelige forbrydelser mod tre børn eller unge piger. En af pigerne afgik ved døden i 2016. Den tiltalte har på det tidspunkt været ca. 25 år.

Retten i Næstved har 60 tilhørerpladser. På første retsdag var der ingen ledige pladser. Der var selvfølgelig en masse journalister, der var den afdødes og de forurettedes familier, og så var der alle de nysgerrige.

Jeg hørte DRs retskorrespondent Trine Maria Ilsøe fortælle, at de første nysgerrige havde taget opstilling ved indgangsdøren kl. 01 – det vil altså sige midt om natten! De fik valuta for pengene, idet tiltalte allerede i går fortalte, at han brugte mange timer hver dag på at se hård porno. Hvis jeg havde en datter, ville jeg heller ikke være begejstret for, at hun skulle møde ham.

I Danmark er retssager som udgangspunkt offentlige. Og det er et sundt princip, at befolkningen kan holde lidt hånd i hanke med domstolene. Retten kan vælge at lukke dørene, hvis der er en særlig grund til det. Det skete i går, da den tiltalte skulle afgive forklaring om noget specifikt. Jeg forstår ikke, hvad der får mennesker  til at svælge i en så forfærdelig sag, som der her er tale om. Det er i hvert fald ikke mig, der tager toget til Næstved og optager en tilhørerplads. De børn, der ikke ikke afgik ved døden, har gennemgået oplevelser, der må have mærket dem for livet.

Hvis den tiltalte kendes skyldig, og hvis retten følger anklagemyndighedens påstand, vil dommen lyde på livsvarigt fængsel. Det vil også sige, at han findes egnet til straf og ikke var sindssyg i gerningsøjeblikkene, for så han skulle han være idømt forvaring. Men det er rettens opgave at lytte til forvarer og anklagemyndighed, og der er afsat mange retsdage til sagen.

Hvis den tiltalte kendes skyldig i alle tre forfærdelige forhold, vil der være tale om en serieforbryder, og det har vi vist ikke set i Danmark før – eller i hvert fald er det meget, meget længe siden.

Folkedomstolen har allerede talt

Allerede på første retsdag talte folkedomstolen. Det startede sådan:

“Må x’s morder brænde op i helvedet for evigt tid”

Det blev blandt andet efterfulgt af følgende

  1. “Der er typisk ikke røg uden der er brand.. uanset om det er det omtalte svin der har begået alle forbrydelserne.. så har han med garanti gjort nok til at skulle straffes på den værst tænkelige måde.. mine forslag tåler ikke facebooks lys.”
  2. “Han skal klynges op som en pinata”

Jeg er ikke klar over, hvad “en pinata” er, og det står ikke i Den Danske Ordbog, men jeg hæfter mig egl. også mest ved punkt a., der kan omskrives til “Pyt med at det ikke kan bevises, at vedkommende er skyldig i alle forholdene, der går jo sjældent røg, uden der er en brand”.” Den slags krænker min retsbevidsthed.

Man “tier, mens retten sidder”, for skyldsspørgsmål skal afgøres i retten og ikke ved medie- eller folkedomstole.

Mere underholdning om sagen

Jeg bemærkede, at Maria Yde i TV Avisen 18:30 i går sagde “DR vil følge sagen dag for dag” (eller noget der er meget tæt på). Det er altså underholdning.

Jeg har meget fidus til DRs retskorrespondent Trine Maria Ilsøe, så jeg må tilstå, at også jeg i dag lod mig underholde af podcasten “Lyssky”, da jeg gik min tur, for det er fundamentalt spændende.

Hun overholder de presseetiske regler, hun omtaler politiets fejl tilbage i 2016, hun omtaler risikoen ved DNA-spor osv. Men underholdning det er det, og som jeg forstod det, vil der være en ny episode af podcasten efter hver eneste retsdag. Så kan vi alle svælge i, hvad der nu er kommet frem i retten. Der er noget ved det, jeg ikke bryder mig om.

Journalist Gretelise Holm har fundet disse presseetiske regler frem angående straffesager. Dele af pressen kunne trænge til at genopfriske dem. Jeg hentyder ikke til Trine Maria Ilsøe.

Uskyldsformodningen (In dubio pro reo) er det, der populært omtales som “man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist”, som ganske vist ikke står i retsplejeloven, men der er ingen tvivl om, at det er gældende – og sådan skal det naturligvis også være.

Danmark er jo (endnu) ikke en bananrepublik.

Frygtelige forbrydelser gøres til underholdning

Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig.

Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:
[yop_poll id=”3″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.