Forlade Facebook?

For og imod Facebook

Jeg har været på Facebook i årevis, faktisk siden maj 2007, men af og til får jeg lyst til at forlade platformen. Det sker, hver gang jeg bliver svinet til, fordi jeg har en anden holdning end den person, jeg skriver til. Jeg ved 100 pct., at jeg altid skriver pænt til folk, og derfor vil jeg ikke svines til.

Her til formiddag var der en eller anden, der mente, at autisme var et udslag af coronavaccinerne. Det er jo fuldkommen Anders And. Jeg skrev, at jeg også havde Aspergers syndrom inden Corona, og at det er en udviklingsforstyrrelse, der bevirker, at vi har et anderledes “styresystem”. Retur fik jeg en eller anden GIF, som jeg ikke en gang kender betydningen af, og jeg orkede ikke at spørge. I stedet blokerede jeg vedkommende.

Min blokeringsliste er efterhånden kilometerlang. Jeg kan ikke udholde folk, der spreder falske rygter og ikke sætter sig ind i tingene, før de udtaler sig. Så svært er det altså ikke at finde ud af, at autisme er en udviklingsforstyrrelse. Jeg er ret omhyggelig med, hvem jeg lukker ind som “venner”. Eksempelvis skal vi have minimum 100 fælles bekendte, førend døren åbnes. På den måde håber jeg at udelukke de værste, men det virker åbenbart ikke altid efter hensigten.

I aftes skrev en person følgende til mig: “jeg er pensionist så jeg har taget min tørn siden jeg var 16 år så bare luk kajen”. Hvordan det hang sammen med, at jeg havde skrevet “Nå, så har du nok ikke så travlt der ved båndet, siden du kan være aktiv på Facebook” til en, der svinede Mette Frederiksen til, fordi hun holdt fri en aften. Han beklagede sig over, hvor travlt han havde ved sit samlebånd (og selvfølgelig at han ikke længere havde fri på Store Bededag), ved jeg ikke. Okay, det var måske lige på kanten fra min side, men jeg mener det faktisk. I mit eget arbejdsliv var der ikke plads til sociale medier, og det var heller ikke det, jeg fik min løn for! Når vi er på arbejde, arbejder vi.

Til hende, der var pensionist, skrev jeg: “Ja ved du hvad, det er er jeg også. Jeg har knoklet, siden jeg var 13. Og du får en bedre dialog, hvis du taler pænt.”

Tonen bliver værre og værre, og der er ingen reelle dialoger, hvis man har forskellige holdninger. Af og til har jeg på fornemmelsen, at der kun er de dummeste tilbage på Facebook. Men det er selvfølgelig ikke rigtigt. Jeg kender rigtig mange både kloge og søde mennesker her. Jer ville jeg savne, hvis jeg meldte mig ud. Det er jeres skyld, jeg stadig er her.

Hvordan håndterer I selv lavpunkterne på Facebook?

Hvad laver jeg så på Facebook?

Jeg bruger platformen til at gøre lidt “reklame” for mine egne artikler i erkendelse af, at mit beskedne nyhedsbrev aldrig nogensinde vil få lige så mange medlemmer, som mennesker der klikker på en artikel, når jeg har linket til den på Facebook.

Jeg skriver, fordi jeg kan lide det, og fordi det giver mig noget, men selvfølgelig skriver jeg også for at blive læst, og fordi jeg kan lide den dialog, der opstår i kølvandet på et link.

Og det vil tage år og dag, før Bluesky har lige så mange brugere, som Facebook har.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.