Låneord
Indholdsfortegnelse
Jeg var lige ved at falde i fælden
Fælden var at kalde indlægget for ‘Anglicismer’ … 🙂
Kun skriftsproget?
Jeg har god tid, så jeg færdes en del på Facebook, og der er mange ting, jeg undrer mig over. En af dem er den udbredte brug af engelske låneord.
Det forekommer mig virkelig mærkeligt, at langt hovedparten af skribenterne bruger engelske låneord i deres indlæg, og det er ikke bare i IT-relaterede tråde, hvor de kan have deres berettigelse; det er overalt.
Jeg synes, det bliver et mere og mere fremherskende fænomen. Hvorfor kan vi ikke bare bruge danske ord med mindre, der er en særlig grund? Jeg er med på, at en gang imellem er man nødt til at bruge det engelske ord for at være tilstrækkelig præcis og for at undgå misforståelser. Men prøv selv at tage en rundtur på din Facebookprofil og kig efter sådanne ord.
Det gør sig ikke kun gældende på Facebook og andre ‘underlødige’ steder; det gør sig også gældende på fx dr.dk, og i talesproget. Jeg holder ikke en avis, men mit gæt er, at det ikke er meget bedre i aviserne. Hvorfor skulle det være det?
Gammel artikel i Kristeligt Dagblad
Kristeligt Dagblad beskæftigede sig med fænomenet for et par år siden i denne artikel, som er interessant med nogle sjove eksempler. Fx fremgår det, at vi altid har brugt låneord, men at de nu udgør ca. 10 pct. af vores ordforråd. Brugen af dem er eksploderet i det 21. århundrede. Gode eksempler er ‘app’, ‘tough’, ‘airbag’ og ‘film’. De to sidste kan vi selvfølgelig ikke undvære, men det er da en tanke værd?
Andre fund på Facebook
Noget andet, der vinder større og større indpas, er den udbredte brug af smileys ( 🙂 ), der også kaldes emojis. Det er som om ingen kan udtrykke sig med ord alene men er nødt til at have sådan en sat ind. De er selvfølgelig meget søde og kan spare mange ord, men risikoen for at bruge dem forkert eller mistolke dem er stor, når man ser, hvor mange der egentlig er. Jeg fandt en liste her. Jeg ville ikke have en chance for at huske bare en tiendedel af dem, men jeg kan se, at andre bruger dem lystigt, så de må jo vide, hvad de betyder.
Og nu vil den gamle dame gå i seng…
Det er næsten værre, når folk forsøger sig ud i det franske. Jeg så en botnakke, der havde skrevet “Karl Blank” forleden. Der skulle have stået carte blanche … Hvis botnakkerne vidste hvor megen morskab de gav anledning til, ville de indstille virksomheden straks, er jeg overbevist om. Man kan nu en gang ikke blære sig med noget, man ikke mestrer uden at blive til grin.
Den anden halvdel af problemet, nemlig de mennesker, der godt kan skrive det, de vil blære sig med, er straks værre. Dem ved jeg ikke umiddelbart, hvad vi skal stille op med.
Endelig er der en del udenlandske ord, der indgår i visse typer fagsprog, og det er vi vel nødt til at finde os i. Vi skulle også nødig opnå nå norske tilstande, med “klisterkanalen”, “vitaminski” osv.
@ Henny
‘Karl Blank’ er skøn! Den har jeg aldrig set før. Jeg synes i det hele taget sjældent, jeg ser folk forsøge sig med franske låneord, men det kan jo selvfølgelig være fordi, jeg ikke aner, det er fransk… Jeg er godt nok nysproglig student, men det er jo fra ca. Slaget ved Dybbøl, så alt fransk er glemt, og det er egentlig ærgerligt.
Nej dem der kan skrive det, de vil blære sig med… Jeg giver dig helt ret. Hvad gør vi ved dem?
Jeg synes heller ikke, den norske løsning er god. Jeg kender ikke videre meget til den, men blev lidt oplyst af at læse den gamle artikel fra Kristeligt Dagblad og så selvfølgelig dine eksempler. Tak for dem.
Ja, brugen af engelske ord i stedet for danske griber om sig, men det er vel næppe så underligt med internettet, sociale medier osv. Der er en klar TREND, for hvem siger tendens i dag?
Det er så hvad det er – ordene er jo gode nok, hvis både afsender og modtager forstår det samme. Værre er næsten, at retskrivningen eroderer med (engelsk inspireret) ORD KLØVNING. Det burde ellers være så nemt: Det bruges ikke på dansk, heller ikke hvis det er engelske ord. Der er pokker til forskel på en rød spætte og en rødspætte.
@ Eric
Den med ‘trend’ i stedet for ‘tendens’ er rigtig god. Du har ret: selvfølgelig bruger vi flere og flere engelske ord, når verden bliver ‘mindre’, og vi lettere og lettere kommer i kontakt med omverdenen. Det engelske er ikke længere fremmed for os men en del af vores dagligdag.
Ord kløvning er også god! Det kan drive mig til vanvid og jeg ser det som udtryk for, at folk ikke kan stave, men det kan sagtens være, jeg tager fejl her. Det er måske den engelske influence, der gør sig gældende? Man skal nok ikke gå til fiskehandleren og bede om en rød spætte 🙂