Tag Archive for: Facebook

,

Er befolkningen træt

Er befolkningen træt

Lige p.t. er tonen på Facebook usædvanligt hård

Er befolkningen træt

Jeg er medlem af nogle usædvanligt dejlige grupper på Facebook, og derfor melder jeg mig ikke bare ud. Det drejer sig om to fora om slægtsforskning og en om hjælp til selvhjælp med WordPress og så er der nok nogle, jeg overser i skyndingen.

Hvis det ikke var for disse grupper og nogle søde både venner og “venner”, ville jeg overveje min deltagelse meget kraftigt i hvert fald for en periode. Det skyldes, at tonen p.t. er usædvanligt hård og at folk har mere end svært ved at holde fokus, hvilket jeg finder ulideligt. Det er det, der får mig til at overveje, om befolkningen er træt? Og skyldes en eventuel træthed et år og ni måneder med Corona, som måske lige nu er krydret med angst for Omikron, der vokser eksponentielt (nu har jeg fundet ud af, at det betyder: fordobling af antal smittede hveranden dag)?

Udløst af Rigsrettens dom over Inger Støjberg

Det er 36 år siden, vi senest har haft en sag ved Rigsretten, så debatten har de seneste dage naturligvis drejet sig om den nye dom. De fleste debattører er – ligesom hovedpersonen selv – i det Freud kaldte “benægtelse“. Et andet godt ord for det samme er “fortrængning”.

Selv om Freud er død for længst, har hans forskning og begrebsapparat stadig relevans. Diskussionerne bliver ørkesløse, fordi det kommer til at dreje sig om, at vi, der mener, at Rigsrettens 25 ud af 26 medlemmer har kendt deres bestemmelse og ladet sig lede af juraen frem for politiske anskuelser, mener at gamle pædofile mænd skal have lov til at forgribe sig på småpiger på 12 år. Ja det er som om, vi mener, det er en dansk værdi at legitimere den form for kriminalitet.

Hverken hovedpersonen eller de omtalte debattører har forstået, hvad dommen drejer sig om. Ingen af dem tænker på at læse dommen eller evt. bare gense Thomas Rørdams forlæggelse den 13. december på TV, hvor han klippede ud i pap, hvorfor Inger Støjberg blev kendt skyldig og straffet med 60 dages ubetinget fængsel. Selv udbrød jeg et meget højt “Yes” kl. ca. 13:10. Så er der alligevel retfærdighed til. Så lever vi alligevel i et retssamfund, hvor selv en minister skal overholde lovgivning og forvaltningsretlige grundsætninger om fx partshøring og ikke bare kan opfinde egne regler og administrere efter dem – og ikke mindst presse forvaltningen til at gøre det samme.

Evnen til at holde fokus

En tråd kan starte med diskussion af Rigsrettens dom og eventuelt af Folketingets drøftelser om værdighed eller ej. I løbet af ingen ting drejer den sig i stedet om statsministerens pressemøde om aflivning af alle mink, SMS-beskeder, der er “væk”, en gammel straffesag mod Rosa Lund, “næser” uddelt af tinget osv.

Det kan næsten sammenlignes med, at en person får en bøde for en færdselsforseelse men nægter at acceptere den, fordi der også var en anden, der kørte for hurtigt evt. med slukkede baglygter.

Kun få forstår alvorligheden af en 25:1 dom fældet af Rigsretten. Ordene “historisk” og “markant” er allerede brugt (for) mange gange, så det vil jeg undlade. Det er som om, diverse debatter er drevet af medlemmer af Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, som uden videre anfører, at så skal Mette Frederiksen også ind og sidde.

De to partier har intet imod kriminelle højtstående medlemmer men ser det som deres ypperste formål at slagte statsministeren. Det er tænkeligt, at hun har handlet ulovligt; i hvert fald har hun fra Folketingets talerstol sagt højt, at det er rigtigt, at der manglede hjemmel til aflivningen af alle mink. Hun vidste det bare ikke, da hun udstedte ordren på pressemødet; altså manglede der forsæt. Det var det, Inger Støjberg havde til overflod. Personhetzen mod Mette Frederiksen er så væmmelig og modbydelig.

Der er nedsat en granskningskommission. Lad nu den gøre sit arbejde færdigt. Hvis den kommer frem til, at der var/er ugler i mosen, må Folketingets medlemmer tage stilling til, om de mener, der skal rejses tiltale ved Rigsretten mod Mette Frederiksen. Hun er – i modsætning til Inger Støjberg – ikke hverken anklaget eller dømt for et eller flere kriminelle forhold. Det er indtil videre kun folkedomstolene på de sociale medier, der har rejst anklage. Også statsministre har krav på retsgrundsætningen om at “enhver berettiget tvivl skal komme den anklagede til gode” (“In dubio pro reo” som ikke står noget sted i lovgivningen, men som uden tvivl gudskelov er både rigtig og gældende i et retssamfund). Ordet “berettiget” er fremhævet, fordi de fleste glemmer det. Måske kan jeg medvirke en smule til påvirkning af den kollektive hukommelse?

Men uanset hvad: diskussionerne mangler fokus, og det er ikke til at holde ud. Og derfor holder jeg mig ude.

Og så er der det med vaccinationerne

En diskussion kan også meget let bevæge sig fra Rigsrettens klare dom til, at Bill Gates har iværksat pandemien, at der er “noget” i vaccinerne, der bevirker, at vi efter dem kan overvåges, at pandemien er en verdensomspændende løgn, at vaccinerne er farlige, at politikernes vacciner ikke er rigtige vacciner men bare saltvand eller evt. slet ikke gives (ledsaget af photoshoppede billeder hvor nålen er retoucheret ud) osv.

Så bliver jeg noget så træt i hjernen – og skriver helt bestemt ikke et indlæg. Man kan lige så godt lade være; de fleste er alligevel faktaresistente. Det er sundere (for mig) at transskribere kirkebøger fra 1700-tallet, hvis jeg ellers kan læse hieroglyfferne.

Folk er meget hårde ved hinanden

Jeg kan ikke lade være at overveje, om ikke angsten for Covid-19, evt. undertrykt og u-erkendt, der nu har varet knapt to år er med til at splitte mennesker ud mod hinanden? Gør det ikke noget ved os, at vi fx. lige nu skal læse om Omikrons fremmarch og se Søren Brostrøm og Henrik Ullum hver aften i TV Avisen opfordre os til supervåbnet og fortælle, at der er så meget, vi ikke ved om den nye variant?

Det er en velkendt menneskelig reaktion at sparke udad – og gerne nedad – når man selv er presset. Og vi er pressede lige for tiden. Jeg tror, det er det, der bevirker, at folk er så hårde ved hinanden og skriver så pokkers grimt til dem, de er uenige med.

Hvad tror du? Har du tænkt over det?

Man skal altid gå til toppen

Man skal altid gå til toppen

Jeg hostede tre gange i aftes og blev bange

Man skal altid gå til toppen

Forleden rodede jeg mig ud i en diskussion på Facebook om, hvorvidt Sundhedsstyrelsens bevillinger delvist er drevet af medicinalindustrien. Jeg ved tilfældigvis, hvordan man slår op på Sundhedsstyrelsens bidrag til finanslov og finder deres indtægter og udgifter. Jeg kunne ikke finde sådanne indtægter på budgettet, og der var heller ikke nogen i årsrapporterne et par år bagud.

Alle statens indtægter og udgifter skal stå på Finansloven, ellers er der ikke hjemmel til at oppebære indtægterne eller til at afholde udgifterne. Og selvfølgelig er det ikke sådan, at de er drevet af medicinalindustrien. Jeg argumenterede med Budgetvejledningen, Grundloven og alt muligt andet, men jeg kom ikke igennem med det, jeg rent faktisk ved noget om.

Modargumenterne var 10 – 14 år gamle artikler i diverse aviser, nogle endda udenlandske om udenlandske forhold, en otte år gammel omtale af en artikel af Peter Gøtzsche osv. Så er niveauet lagt.

Til sidst gad jeg ikke mere men gik til toppen ved hjælp af en venlig mail til budgethajerne i Sundhedsstyrelsen og spurgte dem, om det var sandt nu, eller om det tidligere havde været sandt, at de delvist var finansieret af medicinalindustrien. Jeg fik et ditto venligt svar – endda med en tak for, at jeg havde kastet mig ind i debatten. Det er naturligvis ikke sandt. Ham, der svarede, havde endda spurgt i deres regnskabsafdeling, om der for ca. 10 år siden, havde været en sådan medfinansiering. Det havde der ikke!

Når denne post er færdig får debatørerne et link. Og herefter slår jeg notifikationerne fra, for mit liv er for kort til de ørkesløse diskussioner med mennesker, der alligevel ikke er modtagelige for fakta og viden. (Opdatering: Jeg er åbenbart “smidt ud af diskussionen”, for jeg kan ikke længere kommentere i tråden. Ak ja – sandheden er ofte ilde hørt.)

Jeg hostede tre gange i aftes og blev bange

Men jeg udviser rettidig omhu, holder god afstand (og beder andre gøre det samme), spritter af, lufter ud, gør rent mv. Jeg kan næppe gøre mere.

Jeg kom samtidig til at tænke på, at vi lever i verdens største og bedste velfærdssamfund. Sundhedsstyrelsen fremrykker nu tredje stik, så alle, der bare er fyldt 40 år og har fået andet stik for 4½ måned siden, nu kan få “boosteren”. Det siger noget om graden af alvor i den aktuelle situation, hvor Omikron – vist sådan på græsk Ὂ μικρόν – breder sig med “eksponentiel hast” (uden at jeg er helt på det rene med matematikken bag begrebet). Der må være grund til alvorlig bekymring? Eller også er det angsten for, hvad de blå partier vil sige til endnu en nedlukning?

Jeg så en fremskrivning fra en læge og matematiker, der viste, at hvis vi ikke straks gjorde noget virkelig alvorligt, ville der være en million smittede inden juleaften. Det må Brostrøm og Ullum så være enige i. Jeg synes også, myndighederne lyder en anelse tilbagetrukne/forsigtige, når de skal fortælle, hvor effektive vaccinerne er mod Ὂ μικρόν.

Det er selvfølgelig klart bedre at være vaccineret end ikke at være det, og det er de u-vaccinerede, der fylder op i respiratorerne og er med til at lægge sundhedsvæsenet yderligere ned, men der er meget, vi endnu ikke ved om varianten. Jeg føler mig ikke helt tryg. Da jeg mest er sammen med mig selv bag min 32″ skærm, er risikoen dog næppe ret stor.

Vaccinationer for 185 år siden

Man skal altid gå til toppen

Man skal altid gå til toppen

For 185 år siden blev man fx vaccineret af “Krigsraad Christens, Dist.Læge i Veile.

Det var et tilfælde, jeg faldt over denne vaccination i dag, og jeg troede, jeg læste forkert, da jeg så ordet “Krigsraad”. Det er den øverste af de to indførsler på billedet, og slår du op i kirkebogen, drejer det sig om lille Eske Mads Poulsen Madsen fra Sønder Omme i Nørvang Herred, Vejle Amt.

Hvad en “Krigsraad” lavede, ved jeg ikke – men han kunne jage nålen i oldemors søsters anden ægtefælles far. På det tidspunkt vaccinerede man mod kopper vha. indirekte tvang i medfør af Koppeforordningen, sådan som Eric påpegede forleden.

Forordningen kunne ikke tvinge folk til at blive vaccineret, men en forudsætning for f.eks. konfirmation, giftermål, skolegang, læreplads og militærtjeneste var, at man kunne dokumentere, at man have overvundet en koppesygdom eller gennemgået vaccinationen. Gennem denne vaccinationsattest var der altså indirekte tale om tvang.

Kilde: danmarkshistorien.dk fra Aarhus Universitet.

Det var før, der var en Sundhedsstyrelse og et Seruminstitut, der kunne tænke for os og udregne de bedste og sikreste strategier. Indkaldelserne kom ikke i eBoks, og jeg har aldrig læst om en udpræget teststrategi i datiden.

Nogle kritiserer de mange tests med argumentet om, at jo mere vi tester, jo flere smittede vil vi finde. Og det er selvfølgelig rigtigt. Men gjorde vi det ikke, ville befolkningen vel være udryddet til sommer eller lidt før?

,

Diskussion om figurerne

Diskussion om figurerne

Jeg forstår ikke figurerne

Diskussion om figurerne

Jeg er (eller rettere var) med i en gruppe på Facebook ved navn “Gruppe for piger/kvinder med autisme”. I den opslog jeg i aftes følgende:

JEG HADER FIGURERNE

Jeg er helt klar over, at de hedder emojis, men det gør ikke, at jeg bryder mig mere om dem. Der findes omkring 3.000 og jeg kender ca. 2.

Jeg orker ikke at læse opslag, der er fyldt med figurer, blandt andet fordi en figur åbner for fortolkningstvivl, hvilket ord ikke gør i samme grad.
Jeg kan sagtens se, at et opslag fyldt med figurer er mere interessant og ser “sødere” ud, men mig forekommer det mere volapyk-agtigt, og jeg får dis-respekt for forfatteren.
Meget debat på fx Facebook foregår ved hjælp af figurer. Jeg har dog valgt at afslutte længere indlæg med “jeg debatterer ikke ved hjælp af figurer”.
Er jeg den eneste i denne verden? Er der nogen, der forstår mig?

Det var okay gruppe, for det er muligt at diskutere ting på en ordentlig måde, uden at folk synes, man er en idiot, bare fordi man er uenig med dem.

Her er links til tidligere poster om figurerne.

Mange gode svar på mine to spørgsmål

For det første: det er meget få, der ikke benytter emojis. For det andet: der er faktisk et par stykker, der forstår mig, og det er jo rart nok.

I løbet af diskussionen er jeg blevet meget klogere på, hvorfor folk bruger figurerne. En af grundene er, at de gerne vil bløde lidt op på de ord, de har skrevet. Det skal forstås sådan, at hvis de har skrevet noget, der kan lyde hårdt, indsætter de en figur, der skal fortælle, at de alligevel ikke mener det så slemt. I min verden synes jeg, de kunne have skrevet teksten anderledes og brugt ord, der fortalte, hvad de mente.

En skrev til mig: “***” Det måtte jeg så ikke gengive, så nu er jeg smidt ud af gruppen. Sådan kan det gå. Jeg lever nok uden.

Men altså: Det gælder vel temmelig mange, at de er født længe før figurerne? Jeg kan ikke lade være at tænke på, hvordan de har lært dem.

Henvisningen til ordbogen er selvfølgelig også kommet. Jeg kendte den godt i forvejen, men jeg synes, det er en uoverkommelig opgave at lære de 2.998 figurer, jeg ikke kender. Af ordbogen fremgår det blandt andet også, at figurerne ikke vises ens på Android- og Apple-platformene. Betyder det så, at jeg skal lære 2 * 2.998?

Jeg ved heller ikke, hvordan jeg skulle få dem sat ind, når jeg skriver indlæg på Pc’en, hvilket jeg gør mest. Den helt klassiske smiley har jeg dog lært koden for: kolon, bindestreg, højreparentes. Men hvor er alle de andre koder?

Jeg har blandt andet lært dette af diskussionen

Hvis man ikke indsætter figurer, kan man opfattes som kolde eller sur. Jeg indsætter af princip ikke figurer, men kold eller sur er jeg ikke.

Hvis man afslutter en besked med et punktum, lyder man også sur. Pyh ha sikke en masse hemmelige koder, der findes, og som man ville være nødt til at lære, hvis man ikke brugte ordene i stedet. Jeg synes, det er ret naturligt at afslutte en besked med et punktum, da det for det meste er afslutningen på en sætning, og sætninger afslutter man med punktum. Punktum!

Enhver berettiget fortolkningstvivl skal komme den anklagede til gode

En veninde afsluttede en dag sit indlæg med et meget grinende ansigt. Jeg troede, hun syntes, mit indlæg var latterligt. Det tog hende mindst fem minutter i telefonen at forklare, at hun aldrig ville markere mine indlæg som latterlige og hvad hun i stedet mente.

Efter min opfattelse fjerner figurerne fokus fra indholdet af teksten. Hvis det er en af de tekster, der er overbroderet med figurer inde i teksten, springer jeg den nu konsekvent over, for jeg forstår jo alligevel ikke, hvad der menes.

Note: Tulipanerne har selvfølgelig intet med teksten at gøre. Jeg købte dem bare i går for at være lidt god ved mig selv.

,

Kampen med mastodonterne

Kampen med mastodonterne

Kampen med mastodonterne udvikler sig

Måske er jeg bare et fjols, der er naivt og godtroende, men jeg vil forstå tingene, og de skal give mening for mig. Jeg giver ikke op før, jeg forstår dem. Derfor er kampen med mastodonterne nu udvidet til også at omfatte Facebook.

Som Henny skrev i en kommentar “Det er uhyre sjældent, David vinder mod Goliat” (eller sådan noget lignende), og det har hun ret i. Jeg er bare en fighter, så jeg bliver ved til den bitre ende. Eller i hvert fald til det har givet mening for mig.

Kampen med Facebook

Jeg er medlem af en dejlig Facebookgruppe ved navn “Aspergers Syndrom Danmark”. Det er en fin gruppe, fordi medlemmerne altid er både søde og hjælpsomme. Det bevirker så, at der stilles spørgsmål om alt mellem himmel og jord. En hel masse har jeg ikke forstand på og ruller bare videre, men af og til er der nogen, der spørger om noget med regler, og når jeg er 100 pct. sikker på, jeg kan svare rigtig, gør jeg det. Det er trods alt mit håndværk, også selvom det er over 30 år siden, jeg blev kandidat. Jeg tror imidlertid, at det, Københavns Universitet bankede ind i hovedet på os om “juridisk metode”, er en art livsledsager, man ikke bare efterlader på perronen.

For nogle dage siden spurgte en bruger af gruppen, hvorvidt hun kunne få hjælp til en kugledyne fra Protac hos sin kommune. Da jeg selv har en kugledyne fra det firma, og har fået den af Hvidovre Kommune, og ved hvor højt jeg elsker den, og hvor meget den betyder for min søvn, brugte jeg lidt tid på at undersøge reglerne. Det var nu ganske let, for de står eksplicit i servicelovens § 112. Jeg kopierede lovteksten ind i mit svar og linkede nederst til selve serviceloven på retsinformation.dk, så hun nemt kunne konstatere det ved selvsyn. Efter linket skrev jeg til brugeren, at det altså var § 112, hun skulle kigge i. Det gjorde jeg, fordi det kan være svært at sammenholde alle informationerne, der ellers er delt i småbidder, når man er “udfordret”, som det så smukt hedder.

Kampen med mastodonterneDet resulterede i en advarsel fra Facebook om, at jeg spammede, og at de af den grund havde tilbageholdt min kommentar. Jeg havde aldrig linket til serviceloven før.

Som en art provokation prøvede jeg at opslå samme tekst med tilhørende link en gang til. Det medførte endnu en advarsel. Advarslen ser ud som vist til højre.

Algoritmer eller mennesker?

Jeg har klaget min nød i et opslag på min egen “væg” på Facebook, og der er mange, der har langt mere forstand på Facebooks algoritmer end mig. Konklusionen på adskillige skriverier frem og tilbage er, at enten er det algoritmerne, der tildeler mig disse advarsler – trods mit ædle formål, som algoritmerne jo ikke kan vurdere – eller også er der nogen i gruppen, der er trætte af mig/mine links, som derfor klager deres nød til en administrator, som sørger for at anmelde mig til Facebook, som i sidste ende tildeler mig advarslen.

De fleste tror, der er mennesker involveret i det. Derfor har jeg i gruppen spurgt således:

Kære medlemmer af denne gruppe
Jeg kæmper med Facebook, der nu to gange har skrevet til mig at jeg spammer, fordi jeg har prøvet at hjælpe en bruger med link til en bestemmelse i serviceloven (jeg tør ikke skrive det konkret nu), som hun skulle bruge til at tale med sin kommune om betaling af en kugledyne.
Jeg er jurist, så jeg synes, det er naturligt, jeg hjælper med sådan noget, når det dukker op i et spørgsmål.
Jeg tror selv, det er nogle algoritmer, der fastslår, at jeg overtræder fællesskabsbestemmelserne og derfor får advarsler.
Nogle (med mere forstand på Facebooks algoritmer end jeg) siger, det er et gruppemedlem, der anmelder mig til en administrator.
Er der en af jer, der anmelder mig og linket til en administrator? Hvis “ja” hvad skyldes det så? Må jeg ikke hjælpe, hvor jeg kan?

Nu er der gået et par timer uden nogen i gruppen har “påtaget sig skylden”, så jeg tror på, det er algoritmerne, når:

  1. Linket, den første gang, aldrig har været opslået af mig tidligere og
  2. Samme link gyldigt kunne opslås på min egen væg, uden at det medførte en advarsel.

Intet af det giver mening. Intet er logisk.

Når man får advarslen fra Facebook, er den (selvfølgelig) maskinel, og på grund af Corona… kan man ikke fortælle dem, de tager fejl og indlede en blot kortfattet dialog. Herre Jemini hvor er jeg træt af deres såkaldte “Fællesskabsregler”.

Jeg er glad for Facebook, men der er altså nogle områder, hvor jeg bare “står af”. Det kan da ikke være sandt, at man ikke har lov at linke til en lovtekst men gerne må linke til letpåklædte damer og spillecasinoer.

Kampen med Microsoft

Næh, den udvikler sig modsat ikke, men jeg fører den stadig. Kampen med Microsoft stander i våde. Jeg har lagt ind i min kalender, hvornår jeg skal skrive til den pågældende medarbejder og spørge til status og fremdrift endnu en gang.

Det vil ske en gang om ugen, indtil jeg har hul igennem. Næste gang vil blive den 12. oktober.

Jeg giver ikke op.