Indlæg

/0 Kommentarer/i , /af ,

Sådan bliver vi venner på facebook

Sådan bliver vi venner på Facebook

Jeg kan godt lide facebook

Jeg kan godt lide facebook, så jeg kæmper lidt af en ihærdig – og måske også dum – kamp for at platformen bliver ved at være et trygt og rart sted at færdes.

Sådan bliver vi venner på facebook

Hovedregel: Vi skal som minimum have 100 fælles venner, fordi det er mit kriterium for, at vi nok har noget til fælles. Der kan selvfølgelig være undtagelser fra denne hovedregel.

Du skal kommunikere ved hjælp af ord ikke ved hjælp af hoppende og dansende figurer/emojis. Hvis din kommunikation ikke foregår ved hjælp af ord, er der en stor risiko for, at jeg ikke forstår dig. Og jeg gider ikke bruger ressourcer på at prøve at afkode diverse figurer.

Har jeg eksempelvis skrevet en kommentar til dig eller en anden, og reagerer du med en grinende smiley, bliver jeg ret så træt af dig og den, for det er jo temmelig umuligt helt præcist at forstå, hvad det er, du finder så morsomt. Forleden var der syv personer, der fandt en af mine kommentarer morsom. Da jeg spurgte til, hvad det sjove var, fik jeg ingen svar. Jeg er godt klar over, at min kommunikationsform er forældet, men den er i hvert fald klar og svær at misforstå.

Du skal mene noget om noget, og du skal give din mening til kende. Hvis det eneste, du selv foretager dig, er at opdatere dit coverbillede, profilbillede – eller andre billeder – med jævne mellemrum, bliver du ikke lukket ind, for så kan jeg ikke vide, hvad du er for en person. Stammer din viden primært fra denkorteavis.dk, har vi nok heller ikke meget til fælles.

Du skal kende og bruge dansk grammatik nogenlunde rigtigt.

Tidens trends på facebook

Sådan bliver vi venner på facebookLige p.t. er der også en gruppe kvinder, der kæmper for, at facebook kommer tilbage til stedet, hvor vi kan dele almindeligheder så som hunde- og kattebilleder, madopskrifter mv.

Jeg forstår dem godt, for det skal nærmest ses som en modvægt til de endeløse, tåbelige »politiske« diskussioner, man skal holde sig langt fra på facebook, da ingen af parterne alligevel har lyst at lytte, og debatniveauet er uendeligt lavt.

Man skal også holde sig langt fra at mene noget om krigen i Mellemøsten. Mener man, at H@mas var nogle svin, da de den 7. oktober 2023 kørte ind i Israel på motorcykler og begik de frygteligste forbrydelser, beskyldes man for at være zionist. Mener man, at Benjamin Netanyahus regering og politik er fuldkommen vanvittig, beskyldes man i løbet af ingen tid for at være jødehader. Den såkaldte »debat« rummer ingen nuancer overhovedet.

Jeg synes, jeg læser om flere og flere mennesker, der har besluttet at holde sig ude af debatten, hvilket jo i virkeligheden er dybt problematisk og også meget trist, for facebook var jo egentlig et fint sted at udveksle synspunkter.

Når politikere slår noget op, svines de i løbet at ingen tid til. Det er især markant, når Mette Frederiksen slår noget op. Man kan være uenig med statsministeren i den førte politik, men derfor kan man jo godt tale/skrive ordentligt til hende.

Sådan bliver vi venner på facebook

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/14 Kommentarer/i /af

Jeg er træt af betalingsmure

Jeg er træt af betalingsmure

I shitstorm på Facebook

Jeg er træt af betalingsmure

Jeg er virkelig træt af betalingsmure. Jeg synes, det er irriterende at blive præsenteret for indhold, jeg alligevel ikke må tilgå. Jeg er træt af at spilde min tid på at klikke på hemmelige elementer.

Jeg er blevet svinet til i tre dage, fordi jeg gerne ville have læst en artikel, som jeg så ikke kunne læse, m.m. jeg hældte penge ud over Jyllandsposten, hvilket jeg aldrig kunne drømme om. Derfor tillod jeg mig at skrive »Jeg er træt af betalingsmure«. Det skulle jeg aldrig have gjort.

Og jeg er træt af ikke at måtte have en holdning, der er forskellig fra fx diverse journalistiske enmandshære, der promoverer diverse aviser/arbejdsgivere, på deres private Facebookprofil.

Jeg er træt af at blive svinet til i sprogtoner, du ville tro var løgn. Folk lader ikke en debat dø hen, selvom den faktisk er død. De elsker lige at skrive et eller andet, for så har de da også deltaget i indeværende mentale voldtægt?

Det er som om, nogle ikke kan læse indenad i det, der er gået forud, se fx ex-journalist Eric Andersen her, som forsøger at holde liv i en død debat:

Jeg er træt af betalingsmure

Herefter forsøgte han sig med dette:

Jeg er træt af betalingsmure

Jeg har flere gange tidligere været ude i en sådan shitstorm og har flere gange besluttet, at det ville jeg undgå i fremtiden. Men man kan jo ikke vide det, før man er der. Det værste er debatniveauet, og at nogle simpelthen er nogle s***. Så er det sagt.

Hvorfor kan man ikke være uenig på en ordentlig måde? Det kommer jeg aldrig til at forstå.

Netmedierne skyder sig selv i foden?

Det er blevet vanvittigt dyrt at holde en avis, og det gælder både, hvis man ønsker sig en rigtig avis af papir, man kan sidde og bladre og læse i til morgenkaffen, eller hvis man kan nøjes med en elektronisk udgave. Jeg ved ikke, hvornår betalingsmurene blev etableret, men det skete muligvis i perioden mellem 2014 og 2018, for et er sikkert: de har ikke altid været der.

Det må være dejligt at have råd til en papiravis og sidde med duften af tryksværte hver morgen. Det har jeg ikke, eftersom jeg ville få læst alt for lidt, og prisen pr. artikel dermed ville blive for høj. Jo højere prisen er på aviser og magasiner, jo færre abonnenter vil de have.

Jeg tror, I går i den gale retning. I kunne jo lade det komme an på en prøve. Sæt da alt jeres indhold bag betalingsmure i et år eller to – og tjek så hvor nye abonnenter, I fik ud af det.

Journalisten.dk omtalte i sommer en forskningsrapport, der peger på, at der er overraskende få betalingsmure her i landet. Tager man Danmarks Radio, TV2 og BT ud af målingen er “kun” 33 pct. af indholdet skjult, hvilket Journalisten naturligvis mener er en ringe andel.

Min fornemmelse er, at det er en meget større andel, der befinder sig bag en betalingsmur. Det kan skyldes, at det, der linkes til på Facebook, netop er det, der er bag betalingsmure – og som måske er det, der er værd at læse? Og jeg har ingen “glæde” af indhold på hverken BT eller TV2, da jeg opfatter begge som uinteressante og ikke noget for mig. De få gange, jeg har kigget ind der, er de begge fyldt med »Breaking News«, gule baggrunde og ting, der hopper og danser. Det gider jeg ikke se på.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/7 Kommentarer/i , , , /af , , ,

White month på Facebook

White month på Facebook

På afvænning

White month på Facebook

Jeg har tidligere været meget begejstret for Facebook. Det har været et rart sted at møde nye mennesker og at slappe af mellem andre gøremål. Det har også været en god måde at være sikker på, at jeg ved, hvad der foregår i verden, og hvad jeg bør sætte mig nærmere ind i.

Efterhånden synes jeg, at:

  1. der er for mange links til indhold, jeg alligevel ikke kan se (betalingsmurene)
  2. der er for meget indhold, der ikke interesserer mig, og som jeg ikke har forstand på (kunst, litteratur, musik osv.)
  3. der er for mange “pseudodebatter”, fordi ingen er interesserede i en reel meningsudveksling eller at blive klogere på et andet synspunkt end deres eget
  4. der er for mange, der kommunikerer vha. figurer, jeg ikke kender betydningen af
  5. der er for mange vittigheder, jeg ikke forstår, selv om jeg prøver ihærdigt
  6. der er for mange faremomenter i form af kriminelle bastarder, så man hele tiden skal passe på ikke at falde i en eller anden fælde. Det var ikke det, der var Mark Elliot Zuckerbergs idé med platformen. Faktisk synes jeg, det er trist, at hans geniale idé efterhånden er fuldkommen ødelagt
  7. jeg bruger for meget tid på Facebook, og det er tid, der er helt uproduktiv
  8. jeg bruger for meget tid på at “slukke for stories” og undgå andre elementer, der hopper og danser. Jeg må have slukket for minimum 450 “stories”
  9. der er for mange stavefjel
  10. der er for mange irritationsmomenter (som dog lige nu kan skyldes mit rygestop)

Når jeg kan holde op med at drikke alkohol (21. marts 2024), og når jeg kan kolde op med at ryge (21. august 2024), kan jeg måske også holde mig fra Facebook? Jeg agter at prøve bare i en måned.

Dukker jeg op igen, gik det ikke. Jeg savnede det for meget, og så er den potte ude.

Taber jeg læsere?

Jeg elsker mine egne skriverier forstået på den måde, at jeg elsker skriveprocessen; men dybest set skriver jeg også for at blive læst. Jeg bruger Facebook til at “reklamere” for mine artikler, og de er ikke bag betalingsmur, da jeg selv finansierer siden.

  • Min bekymring er, at jeg taber læsere
  • Mit håb er:
    • At folk selv finder ud af at kigge ind på siden
    • At folk tilmelder sig nyhedsbrevet, der udkommer én eneste gang om ugen (mandag morgen kl. 06:00) med links til ugens artikler

Findes der et alternativ til Facebook? Er der et andet sted, jeg kan reklamere for mine artikler – og som har mere end syv brugere?

Jeg kender ganske udmærket LinkedIn, men de har en anden profil, og jeg opfatter platformen som et professionelt netværk. Jeg har aldrig rigtig fundet mig til rette der.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , /af ,

Det ruller – Børnehjemmet på Sofievej 26

Det ruller - Børnehjemmet på Sofievej 26

Følelser og ihærdighed giver resultater

Det ruller – Børnehjemmet på Sofievej 26

Jeg ved næsten ikke, hvor jeg skal ende og begynde. Jeg har bare behov for at fortælle følgende, der bla. indeholder, at jeg nu sidder her med 16 originale s/h fotos af livet på “Dear Home”!

Siden onsdag den 17. april, hvor redaktør Jesper Bjørn Larsens redaktionelle artikel var i lokalavisen “Villabyerne”, er der tilføjet adskillige brikker til mit personlige puslespil.

Nogle vil måske kalde min tilgang i denne sag for “følelsesporno” – men dem om det. Jeg har følelser i puslespillet, og dem er jeg stået frem med i de formuleringer, jeg bevidst har anvendt.

Det er langt fra min sædvanlige skrivestil, men når man beder om andre menneskers hjælp, bistand og tid, må man også fortælle, hvorfor man gør det. Lige der er man styret af sine følelser. Gør det noget?

Det er fx formuleringer som:

  • Det betyder, at jeg har en lakune i mit liv. Jeg kan umuligt lægge puslespillet uden hjælp udefra. Og det er det, jeg behøver jeres bistand til.
  • Jeg vil være så glad, hvis I vil læse …
  • Rigsarkivet har ingen oplysninger. Det er forsøgt, og jeg ventede 2½ år på svaret …
  • Kære både “Danmarks Forsorgsmuseum” og “Retten til egen historie”. Jeg håber sådan …

Og det har (sgu) virket! Nogle af de mennesker, jeg har haft kontakt med via alle mulige medier og platforme (Facebook, min egen hjemmeside, telefonopkald osv.) har foreslået flere mulige tilgange. Og de mest lovende har jeg fulgt.

  • En slægtsforskerkollega foreslog “Danmarks Forsorgsmuseum”, hvor jeg har fået en aftale om et virtuelt møde med museumsinspektøren på torsdag den 25. april kl. 10:30.
  • Jesper Bjørn Larsen fra “Villabyerne” foreslog Gentofte Lokalarkiv, der har fået en mail. Her mangler jeg fortsat svar.

Det er helt vildt. Jeg synes aldrig, jeg har prøvet noget lignende.

Da jeg gik i folkeskolen, skrev en eller anden på en af mine fem skoler om mig, at jeg var “kværulerende” i gymnastik. Når man lige vender medaljen (eller hvad det nu end kaldes) fra ordet “kværulerende”, svarer det til “stædighed” eller “ihærdighed”. Da jeg engang for længe siden skrev ansøgninger, inkluderede jeg altid ordet ihærdig i afsnittet om egenskaber. Det kan jeg stadig stå inde for. I denne sag er det umådelig praktisk.

Jeg har også fået tips, der ikke var så anvendelige. En foreslog fx at tage en DNA-test. Jeg blev nødt til at svare, at DNA-tests fortæller om antallet af X- og Y-kromosomer ikke om børnehjem 🙂

Mine skræmmebilleder er erstattet af 16 originale og virkelige s/h billeder

Her kommer det vildeste.

Lørdag var jeg til en kop kaffe hos B. i Gentofte

Hun havde været i erhvervspraktik en uge på “Dear Home” i november 1964. Hun forærede mig papirudgaven af “Villabyerne”, så jeg selv kunne se Jespers artikel. Hun kunne fremvise en art anbefaling på stedets brevpapir. Hun fortalte, at hun havde et godt indtryk af stedet, og at det var et rart sted. Der var i alt 29 børn. Det var ikke noget med store stuer med senge i lange rækker. Der var faste teams. Forstanderinden hed Lydia Thomsen.

Søndag var jeg til en hel kande kaffe og nybagt kage hos B. i Taastrup

Jeg har en lydoptagelse på 2:11:14 af vores samtale, hvor hun fortæller om “Dear Home” og om sit virke der. Hun var der i otte måneder fra oktober 1964 til juni 1965, dvs. hun var der, mens jeg var der.

  • Det var et dejligt sted – og hun havde noget at sammenligne med.
  • Personalet boede på stedet.
  • Personaleomsætningen var lav.
  • Der var faste teams. Hun var ansvarlig for fem børn, hun kaldte “sine”.
  • Der var ikke sovesale med senge i lange rækker. Sengene stod adskilt og hver for sig i en stue, der lignede en dagligstue i et rigtigt hjem.
  • Forstanderinden hed Lydia Thomsen men kaldtes ‘plejemor’.
  • Børnene blev formentlig udleverede til adoption til mennesker, de aldrig havde set før.

Hun forærede mig 16 originale s/h billeder! Jeg kan ved selvsyn konstatere, at hun taler sandt. Muligvis er jeg selv på et af billederne af “hendes” børn, men vi er usikre. Der er ligheder, men der er også uligheder. Jeg tager dem med til psykologen den 1. maj, fordi hun er skrap (også) til billedanalyse.

Om jeg er på et eller billederne eller ej er heller ikke så vigtigt for mig. Det vigtige er fx at se en træbarnevogn med plads til otte børn på tur. En stor sandkasse i haven med legende børn. Fem spisende børn omkring et bord. To børn sammen i bad i en lille balje i badeværelset.

Jeg havde jo nærmest forestillet mig børnehjemmene i Nicolae Ceaușescus Rumænien med lange sovesale, og børn der sad uvirksomme i deres senge. Det er et falsum og et skræmmebillede, jeg nu kan pakke væk for altid.

Man skal nok have prøvet dette for til fulde at forstå det.

Jeg bringer her to af billederne, hvor personerne er ret anonyme for ikke at overtræde reglerne i GDPR mv. Du skal glæde dig sammen med mig. (Mere tekst under billederne.)

Det ruller - Børnehjemmet på Sofievej 26

Det ruller - Børnehjemmet på Sofievej 26

Henvendelse til Gentofte Lokalarkiv den 17. april

“Kære Gentofte Lokalarkiv

Angående børnehjemmet “Dear Home” Sofievej 26 i Hellerup

Jeg vil være så glad, hvis I vil læse dette link: https://stegemueller.dk/boernehjemmet-paa-sofievej-26-i-hellerup-2/ der blandt andet rummer en efterlysning fra i dag (den 17/4-2024) i “Villabyerne” af et menneske, der kan fortælle om de generelle forhold på “Dear Home”. Jeg har ingen forventning om, at nogen kan huske lige præcis mig.

Jeg var på børnehjemmet fra 1963-1966. Rigsarkivet har ingen oplysninger. Det er forsøgt, og jeg ventede 2½ år på svaret …

Ligger I inde med materiale, der kan være med til at kaste lys over de første tre år af mit liv?

Venlig hilsen
Hanne B. Stegemüller”

Henvendelse til “Danmarks forsorgsmuseum” og “Retten til egen historie” den 18. april

Sagen har jo udviklet sig noget, siden jeg skrev til dem, idet jeg nu har fundet en medarbejder (men jeg vil naturligvis gerne have kontakt med flere!) Det, der nu vil være umådelig interessant at få deres hjælp til, er journaloplysninger af en eller anden slags. Der må jo stå noget et eller andet sted.

De har jo nok mere forstand på at samle information, end jeg har. I den indledende korrespondance foreslog de fx en egenaccess hos det daværende Skjern Kommune. Det har jeg aldrig overvejet.

Der er bare den hage ved det, at jeg engang har forsøgt at få at vide, hvornår jeg fik folkeregisteradresse der for at finde ud af, hvor længe jeg var på “Dear Home” men da jeg åbenbart ikke står på folkeregisterkortet, svarede de, at der havde jeg aldrig boet. Det hjalp ikke, at jeg kunne fortælle, at en af mine tidligste erindringer er, at jeg stod på reposen på Park Allé 4 og kiggede ud 🙂

“Kære både “Danmarks forsorgsmuseum” og “Retten til egen historie”

Jeg håber sådan, at I begge vil tage jer tiden til at læse vedhæftede link. Det rummer blandt andet en artikel i lokalavisen “Villabyerne” fra i går den 17. april 2024. Jeg er gået viralt for at prøve at finde en medarbejder på “Dear Home” fra perioden mellem 1963 og 1966.

Jeg, der er en erfaren slægtsforsker gennem mere end 20 år, har opgivet at lægge puslespillet i min egen historie, så nu søger jeg hjælp hos jer, som sidste skud i bøssen.

Jeg var på “Dear Home” fra 1963-1966, og jeg søger generel viden om stedet. Det vil være for meget forlangt, at nogen skulle kunne huske lige præcis mig. Det er også uden betydning.

Egenacces hos RA [slang for ‘Rigsarkivet’] har været resultatløs. Jeg ventede 2½ år på en journal, der kun rummer kun indleverings- og udleveringsdato samt adoptivfars navn og adresse. Facebook, LinkedIn osv. er forsøgt. Jeg kan simpelthen ikke forestille mig, at man ingenting har skrevet om børnene, men det kan selvfølgelig være kasseret i forbindelse med stedets lukning.

Hvad vil I foreslå mig at gøre?

Venlig hilsen
Hanne B. Stegemüller”

Opdatering om “plejemor” efter inspiration fra en slægtsforskerven Mike Lyng

Plejemor døde, mens B. var ansat, så det krævede bare et enkelt opslag i Hellerup Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, som resulterede i følgende:

“Nr. 9.
1965 23. marts Københavns amts sygehus, Gentofte.
1965 27 marts Holmens Kirkegård, København.
Thomsen, Lydia Marie
Forstanderinde, boende Sofievej 26, Hellerup – født i Esbjerg den 18 september 1907, ugift.
57 år.
Præst: Niels Mann
Nordre Birks skifteret 25/3 1965, bo nr. 606.”

Kilden er her.

Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig. Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.