Tag Archive for: Facebook

,

Vildledende annoncer på Facebook

Vildledende annoncer på Facebook

Annoncer på Facebook er det rene Anders And

Vildledende annoncer på Facebook

Annoncerne på Facebook får mig til at tænke, at annoncørerne repræsenterer firmaer, der er det rene fup og svindel. Det er muligvis ikke sandt, men jeg får de tanker, fordi:

  • Kommentarerne stort set altid er adskillige uger gamle, selv når man ser dem første gang. Forleden var en kommentar 26 uger gammel
  • Kommentarerne ofte er enslydende – eksempelvis kan adskillige rumme de samme sproglige fejl. Jeg synes, det ligner “kopier og sæt ind”
  • Adskillige kommentarer kun rummer et tag af en anden person
  • Annoncerne rummer ofte ikke en pris på produktet/ydelsen, eller også er biksen lige ved at lukke, hvilket den har været i månedsvis, og derfor giver de “- 75 pct. rabat”, hvis man skynder sig at handle.
    • Sprogpedanteri: Rabat er noget, der trækkes fra. Dobbelte negationer ophæver hinanden, så enten får man denne vare til normalprisen eller også koster den 75 pct. mere. Jeg hælder til det sidste
  • Annoncerne er ufatteligt dårlige rent sprogligt. Jeg stødte fx på:
    • “Bambus nattøj til kvinder på lager nu”. Den kommer med i næste udgave af sprogdatabasen, hvor jeg glæder mig over ikke at være lagerført.
    • De fremstiller hvad som helst af bambus, og det er så effektivt, at man dårligt behøver at bade mere. Bambusprodukterne fjerner nemlig alle bakterier og dårlig lugt. Jeg vil nu tro, at de er mest effektive på pandabjørne.
    • “Dokteronline” kommer også med. Jeg ville aldrig turde gå til en læge, der ikke en gang kan stave til sin egen profession. I øvrigt er det en af de annoncer, der repræsenterer et gratis produkt, da der ikke er angivet en pris.

Vildledende annoncer på Facebook

Vildledende annoncer på FacebookEt konkret eksempel med “Flosser Pro”

Uden at jeg kan gennemskue algoritmerne, oversvømmes jeg p.t. af annoncer for noget, der hedder “Flosser Pro”, der er en erstatning for tandtråd. Oversvømmelsen kan skyldes, at jeg selv skriver om tænder og tand- og mundsundhed.

Normalprisen er 999 kr., men “lige nu” sparer man 30 pct. så man kun skal betale 699 kr.

Også lige nu: “Begrænset lager: +8.955 af 10.000 enheder er solgt!”

Jeg spurgte min tandlæge, om det var noget, hun ville anbefale. Det var det ikke.

Interdentalbørster og tandtråd var efter hendes opfattelse det bedste. Hun havde ikke meget til overs for vandpjaskeriet med Flosser Pro.

Retfærdigvis skal det dog siges, at himstregimsen er fint anmeldt på Trustpilot.

Deres hjemmeside findes her – men du skal ikke klikke på linket. Det skyldes, at mit sikkerhedsprogram “Bitdefender” straks reagerer med advarsler om:

1) Phishing attemt detected:
Feature: Online Threat Prevention

We blocked this dangerous page for your protection:
https://www.private-apps.com/easyannouncementbar/getBarInfo.php?shop=flosser.dk
Dangerous pages attempt to install software that can harm the device, gather personal information or operate without your consent.

2) Infected webpage detected:
Feature: Online Threat Prevention

We blocked this phishing page for your protection:
https://www.private-apps.com/easyannouncementbar/getBarInfo.php?shop=flosser.dk
Phishing pages attempt to obtain sensitive information such as login credentials or credit card details by disguising as trustworthy entities. The stolen data can be then used for financial gain.

Prisen for annoncer på Facebook

Annoncernes pris kan man ikke uden videre se, for at annoncere der afhænger fuldkommen af det ønskede budget, og det er selvfølgelig fint. Filosofien er beskrevet i denne artikel fra “Meta”.

På et tidspunkt ville jeg selv prøve at annoncere for et eller andet. Jeg kan ikke huske hvad og undrer mig over det, da jeg jo ikke sælger noget og aldrig  kommer til det.

Jeg kan bare huske, at jeg bakkede baglæns tilbage (og inden du skriver til mig, at sådan hedder det ikke, må jeg hellere fortælle, at det naturligvis er forsøg på en morsomhed) da det gik op for mig, hvad det kostede. Men det må jo kunne betale sig, for ellers indrykkede annoncørerne vel ingen annoncer.

Det bliver bare ikke mig, der køber et produkt på baggrund af en annonce på Facebook.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Jordskælvet: Jeg fandt idioten

Jordskælvet: Jeg fandt idioten

Facebooks idioter

Jordskælvet: Jeg fandt idioten

Normalt skjuler man folks identitet.

Det ser jeg ingen grund til at gøre i dette tilfælde, når opslaget fra i aftes ligger frit tilgængeligt.

Du kan se yderligere kommentarer i denne artikel.

  • Hvorfor er der kun to sure figurer?
  • Hvorfor er det ikke i strid med de ellers allestedsnærværende, såkaldte “fællesskabsregler” hos Facebook?
  • Jeg anmelder opslaget nu.
  • Måske har du lyst at gøre det samme?

Jordskælvet: Jeg fandt idioten

 

, ,

(A-)bortadopteret

(A-)bortadopteret

50-året for den frie abort

(A-)bortadopteret

Pernille Skipper havde i juledagene et indlæg i Politiken om den højt besungne frie abort her i landet. Den kan i 2023 fejre sin 50-årsdag. Hendes påstand var, at den måske slet ikke er så fri endda.

Selv har jeg det utrolig dobbelt med den frie abort. Realiteten er, at havde den eksisteret ti år tidligere, var jeg formentlig aldrig blevet menneske. Jeg respekterer min biologiske mor højt for at gennemføre et svangerskab med bevidstheden om, at barnet skulle bortadopteres. Det skulle med andre ord ende med en (a-)bortadoption.

Hun kunne også have valgt strikkepindene og/eller den brune sæbe, der var to af datidens gængse midler, hvis man ikke ville gå til en “kvaksalver”. I virkeligheden er jeg ikke klar over, om det netop var kvaksalverne, der brugte disse midler. For hvilke gymnastiske øvelser skulle en kvinde ikke være i stand til at udføre, hvis hun skulle bruge dem selv? Hun kunne selvfølgelig spise den brune sæbe, men strikkepindene? Dem har jeg svært ved at forestille mig taget i anvendelse.

I mit tilfælde blev det ikke en abort men en bortadoption. Det kan der også være en del bøvl med efterfølgende for både moder og barn. Det havde måske nok været meget lettere for hende at få foretaget en abort end at gå ind på en fødegang den ene dag med stor mave og gå ud igen dagen efter uden hverken mave eller barn. Et par uger forud havde hun hos Mødrehjælpen underskrevet et dokument, der kaldtes en “Ammefritagelse”.

Jeg forestiller mig, at det er et traume, der følger en resten af livet. Jeg har prøvet at spørge forsigtigt til det, men enten er der ingen, der ved noget, eller også vil de ikke fortælle, hvad de ved. Det ville jeg ellers gerne vide i min evindelige jagt på min egen historie.

Hvad er problemet med grænsen på de 12 uger?

Selvfølgelig skal vi bevare den frie abort.

Selvfølgelig skal den gælde i alle dele af rigsfællesskabet, så færøske kvinder ikke skal rejse hverken til Syddanmark eller Polen for at få foretaget indgrebet.

Selvfølgelig hører jeg ikke til i det amerikanske bibelbælte eller andre steder, hvor kvinders ret til abort trykkes under fode i disse år. I nogle stater er det ikke en gang muligt at få foretaget en abort, selv om fosteret er undfanget ved incest eller voldtægt, hvilket er fuldkommen absurd.

Det er da heller ikke Pernille Skippers ærinde. Hendes ærinde er at rejse debat om de 12 uger, der regnes fra sidste menstruations første dag, hvorved vi kommer ind i det, der så smukt hedder “avlingstiden”. Det minder mig lidt om kaninavl. Hun skriver, at grænsen ikke er lægeligt begrundet, og at perioden er så kort, at mange kvinder reelt kun har ca. to uger til at træffe det svære valg. Det er ikke rimeligt, når grænsen ikke er lægeligt begrundet.

Når man ikke frem til en beslutning inden for de 12 uger, har man en mulighed tilbage, og det er at få tilladelse af et organ, der kaldes “Abortsamrådet”, som rutinemæssigt giver tilladelse, hvis man er sikker på, at barnet vil blive født med misdannelser.

Synes der ikke at være misdannelser hos fosteret, er der ikke noget at gøre.

Findes kvinder, der tyer til “den sikre metode”?

En (mandlig) deltager i Pernille Skippers kommentarspor på Facebook udbredte sig om, at han i 80’erne havde kendt kvinder, der brugte “den sikre metode”, det vil sige ingen prævention men i stedet “går det galt får jeg da bare en abort”.

Jeg har svært ved at tro, at det skulle være sandt; og er det sandt, så sker det helt sikkert kun en gang i et kvindeliv. Og er det sandt, siger det mere om de kvinder end om deres partnere.

Et historisk perspektiv?

Når jeg læser fortidens kirkebøger, har jeg tit på fornemmelsen, at børn af fruentimmere (ugifte, herunder fraskilte, kvinder), børn født i dølgsmål osv. var i langt større risiko for at dø kort efter fødslen end børn avlet i ægteskab. Min tanke er, at mødrene simpelthen passede mindre godt på dem, hvorfor de døde tidligere. Eller med andre ord: De overlevede ikke vanrøgten. Skammen over at føde uægte børn har været enorm, så der kan have været en lettelse knyttet til de hurtige små dødsfald.

Det ville være utrolig interessant at lave et datastudie over det. Men vil jeg “have noget at have det i” og skal det ikke bare være påstande og synsninger, der let kan tilbagevises, kræves et stort materiale og meget tid. Materialet kan let skaffes; det ligger frit tilgængeligt på Rigsarkivets hjemmesider, men det er værre med tiden, når man nu er pensionist …

(A-)bortadopteret

 


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Jeg skal ikke på plejehjem!

Jeg skal ikke på plejehjem!

Parolen var “Længst muligt i eget hjem”

Jeg skal ikke på plejehjem

Om den parole fortsat er gældende, er jeg ikke klar over, men faktum er, at jeg bliver her. Jeg skal ikke på plejehjem og spille ludo. Det føler jeg mig simpelthen for god til; det er under min værdighed.

Jeg vil være hjemme hos mine egne ting, ved mine egne vinduer og ved min egen computer, der udgør grundstammen i mit liv. Andre kan mene, det er underligt, men ikke desto mindre er det sådan, det er. Det er det, der gør mig glad og tryg.

Måske skal jeg så ligge i min egen afføring, men det gør jeg hellere hjemme i min dejlige lejlighed end på et eller andet plejehjem, hvor det er “underklassen”, der er ansat (jfr. Nye Borgerlige i “Altinget” den 21. oktober 2022).

Da jeg troede, jeg var dement

Jeg glemmer det aldrig. Jeg må have været i en (nær)psykose?:

Engang i 2018 eller 2019 var jeg oppe midt om natten. Jeg ville lave kaffe, men jeg kunne ikke huske, hvordan man gjorde, skønt jeg har lavet kaffe på gammeldags manér siden 1. august 1980. Det giver rundt regnet 100.000 kopper kaffe – men jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle gøre det.

Og jeg lagde brødkniven på plads i køleskabet. Jeg var klar over, at der skulle den ikke ligge; samtidig kunne jeg ikke finde andre placeringsmuligheder.

En del af mig var altså helt væk, men en anden del af mig var smerteligt bevidst, at dette var helt galt. Jeg var simpelthen så bange for, at jeg nu var dement eller bare på vej til at blive det. Samtidig var jeg klar over, at hvis jeg virkelig var på vej ad den vej, ville jeg ikke være klar over det. En virkelig dualisme.

Jeg var så bange, at jeg ringede til psykiatrisk afdeling på Brøndbyøstervej, der sagde, at jeg skulle pakke tasken og komme med det samme. Og det gjorde jeg selvfølgelig i tryg forvisning om, at de både kunne og ville tage sig af mig. Og det gjorde de som så ofte før. De fik dysset det hele ned, men frygten sad i mig. Og af og til kan jeg genkalde den, når jeg rækker ud efter endnu en pakke blå Irma på øverste hylde.

Nu er jeg glad, for jeg ved, at det var en ubegrundet frygt. Jeg var ikke på vej til at blive dement.

Et stærkt mandskab hos FOA

TV2, som jeg ikke ser, har åbenbart vist en udsendelse om fuldkommen urimelige og frygtelige vilkår på et plejehjem i Køge. Jeg kommenterede tidligt på dagen de reaktioner, jeg havde set, og jeg pointerede, at jeg ikke havde set udsendelsen, men at jeg alene forholdt mig til omtalen af udsendelsen. Jeg skrev højt og larmende, at det, mht. netop de påpegede forhold på netop dette plejehjem, vel måtte være anses bevist vha. billeder, at forholdene for beboerne var utilstedelige.

Det skulle jeg aldrig have gjort, idet topfolk i FOA (Torben Hollmann og Brian Kobbenagel) blev ved med at skyde mig ting i skoene, som jeg aldrig nogensinde havde udtalt mig om. Jeg forholdt mig til, hvad jeg havde forstået på en række seere, som jeg fandt valide. Og det var jeg åben om. De fremturede med, at jeg fremkom med en generel kritik at samtlige deres medlemmer, hvilket jeg naturligvis aldrig kunne finde på. De, der læser med her hos mig, vil formentlig kunne genkende min profil.

Der blev formenlig brugt 20 kommentarer, før jeg fik dem til at holde mund. Til sidst måtte jeg skrive til Torben Hollmann: “Jeg har ALDRIG nogensinde skrevet om den generelle kvalitet, for det ved jeg intet om. Derfor kan jeg heller ikke besvare dine spørgsmål”. Det var svar på hans spørgsmål om mine holdninger til kvalitetsstandarderne. På et tidspunkt stoppede det heldigvis, og mit indtryk er, at jeg faktisk fik det sidste ord. I hvert fald holdt de kæft!

Jeg synes, det er trist, man ikke kan indgå i en saglig debat uden at få skudt udsagn i skoene, som man aldrig har fremsat. Debatten bliver noget helt andet end saglig. Facebook er et dejligt medie, men hvis man mener noget, med det man siger, skal man godt nok stå tidligt op. Men i dag var jeg nu også oppe 6:55, så de fik mig ikke.

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.