Tag Archive for: Facebook

,

Fremragende Facebookgruppe

Fremragende Facebookgruppe

Slægtsforskere er hjælpsomme mennesker

Fremragende Facebookgruppe

Af og til kan Facebook bruges til noget virkelig fornuftigt.

Jeg og andre har snart brugt tre dage på at optrevle min nye halvsøsters og min fælles 3 x tipoldefar fødested og ægteskab, og når jeg nu pludselig har interesserede “kunder” til min elskede hobby og de kære data, skal og vil jeg være ekstra sikker på, at alt stemmer.

Det er vores 3 x tipoldefar Niels Rasmussen, der er fuldkommen umulig at få styr på. Det er et vidunderligt hovedbrud, men jeg er sørme kommet på (over-)arbejde.

Facebookgruppen hedder “Slægtsforskning”

Jeg er naturligvis medlem af foreningen “Danske Slægtsforskere“, som blandt andet driver Facebookgruppen “Slægtsforskning“, der i skrivende stund har 26.000 medlemmer. I den gruppe findes nogle virkelig skarpe hjerner. Jeg synes, man bør være medlem af foreningen, når man gerne vil have medlemmernes hjælp i gruppen. Det er sikkert “politik”, som nogle ikke bryder sig ret meget om, da det lugter lidt af solidaritet og fagforening. Men mange nye slægtsforskere ville gå i stå og aldrig komme i gang, hvis gruppen ikke fandtes.

I gruppen sidder nogle af de bedste: de er dygtige tydere af de mest umulige indførsler, de kan finde rundt i skifter og lægdsruller (hvor jeg stadig har deficitter), de kender et væld af søgemidler og de er så uendeligt hjælpsomme. Jeg foretrækker at kunne (lave) tingene selv, men når det vælter for meget rundt med fakta inde i hjernen, når jeg har set mig sur på det og bare mangler inspiration, er det altså skønt at have dygtige mennesker at spørge. Både til drilagtige indførsler men også til inspiration og “oprydning i hjernen”.

Især to af medlemmerne i Facebookgruppen har været hjælpsomme angående Niels Rasmussen (? – 1833) og hans kone Maren Hansdatter (1770 – 1842). De har fundet fine originale kilder frem, og de har korrigeret min opfattelse af reglerne for opkald. Jeg havde overset, at en afdød ægtefælle altid opkaldtes. Så når Maren Hansdatters første ægtefælle hed Mads, skulle førstefødte søn i næste ægteskab opkaldes, hvilket vil sige, at han skulle hedde Mads. Og det gør han! I realiteten skal man tænke det modsat: Hvis man har fundet første søn i det nye ægteskab, og han hedder Mads, kan man være 99 pct. sikker på, at den afdøde ægtefælle også hed Mads. Jeg kan vældig godt lide læreprocesser.

En fornem bog fyldt med fejl

Der findes en fornem bog, som man kan hente kvit og frit i “Slægtsforskernes Bibliotek”, der også drives af foreningen (endnu en grund til at blive medlem af foreningen). Både Niels, Maren og hendes første ægtefælle Mads Hansen er nævnt, og det er herligt. Så er der noget at tage fat i og kontrollere. Bogen er støttet af to fonde og Maribo Kommunes Kulturudvalg.

Jeg kontrollerer alt ved selvsyn og forsøger selv at stave mig gennem Østofte kirkebog, der ved Gud ikke er så ligetil midt i 1700-tallet, hvor præsten sparede grundig på papiret. Man skal altid tjekke alting selv, og man skal angive sine kilder, hvis man vil betragtes som en seriøs slægtsforsker, andre gerne må kigge i kortene. Og det vil jeg jo da gerne.

Alle laver fejl, det gælder også mig! Der er mange fejl i bogen “GREVSKABET KNUTHENBORGS GÅRDE OG HUSE. Brugere og ejere ca. 1750-2000. ØSTOFTE SOGN”, men den har været en fin retningsgiver og inspiration.

Eksempelvis angives vores tiptipoldemor Ane Katrine Nielsdatter (1804 – ?) at være død i 1823. Det passer simpelthen ikke, for så kunne hun jo for det første ikke være vores tiptipoldemor, og for det andet får hun børn i hele perioden 1827 – 1844. Jeg har dobbelttjekket mine egne data – for det kunne jo sagtens være mig, der tog fejl, men det er det altså ikke (denne gang).

Formålet med indeværende artikel er flertydigt

  • Opfordre til at tegne medlemskab af foreningen “Danske Slægtsforskere”
  • Sige tak til alle de hjælpsomme mennesker, der dagligt bruger mange timer i Facebookgruppen “Slægtsforskning”
  • Sige tak til de to kvinder, der i særlig grad har brugt tid på Niels Rasmussen, Maren Hansdatter og Mads Hansen
  • Sige tak for altid god inspiration fra gruppens medlemmer. Det er sjovest at løse problemerne selv, men det kan altså ske, at man får behov for input udefra.

 

Debatniveauet på Facebook

Debatniveauet på Facebook

Jeg hader emojis

Debatniveauet på Facebook

Debatniveauet på FacebookSofie Carsten Nielsen slog en besked op på Facebook, hvori hun udtrykte sin tilfredshed med udfaldet af folkeafstemningen. Det er hun i sin gode ret til.

Jeg kommenterede som vist til højre med “Jeg tror på, at danskerne har truffet den rigtige beslutning”. Det er jeg også i min gode ret til. Reaktionerne er også vist.

Som det ses, har jeg fået mange reaktioner på min øverste kommentar. 83 pct. er enten negative eller vist nok nedladende emojis. Nederst er der en, der indsætter et lam/får i sin tekst og skriver, at der mangler ulve. Jeg begriber ikke, hvad manden mener og spørger derfor, hvad han prøver at sige. Det får jeg ikke noget svar på.

Efter min opfattelse er det overhovedet ikke sådan, man debatterer. Det er langt under et ordentligt niveau. Derfor holder jeg mig som oftest ude af debatter, der har med politik at gøre. Men man har da vel for pokker lov at udtrykke sin holdning?

Emojis kan fortolkes

Hvis nogen vil mig noget, og hvis de vil have et svar, bedes de udtrykke deres holdning med klare ord, idet emojis kan/skal fortolkes afhængigt af, hvem der ser dem. Og det gider jeg simpelthen ikke.

Jeg gider ikke sidde og gætte mig frem til en mening. Det er ikke muligt at diskutere med en figur, da den kan fortolkes. Jeg vil ellers gerne diskutere politik mv., men det skal foregå ordentligt og respektfuldt. Eksemplet her til højre viser, at en “debat” på Facebook er umulig, og i hvert fald hverken er ordentlig eller respektfuld.

Det er for nemt, at trykke på en knap og så tro, at man debatterer – for det gør man ikke. Og hvordan skulle jeg i givet fald svare?

3.000 emojis

Da jeg senest tjekkede antallet af emojis, var der ca. 3.000, og der kommer sikkert hele tiden nye til. Jeg kender to af dem: “Like” og hjertet. Resten står hen i det uvisse, hvorfor jeg vil kunne tage fejl 2.998 gange pr. styk.

Jeg overvejer af og til, hvordan andre har lært det store antal at kende? Hvordan pokker kan de være så sikre i deres sag? Har de med tiden slået dem alle efter i de “ordbøger“, der findes over emojis og så lært dem med tiden? Jeg ved det ikke. Det er et mysterium.

Det er utrolig synd, at den fine platform, Facebook ellers er, bliver ødelagt på den måde, eller at man i hvert fald ikke drager den fulde nytte af den. Nytten ville være langt større, og man ville udnytte den langt bedre, hvis man ikke nøjedes med at trykke på en tast, når man ville noget.

 

 

,

Er befolkningen træt

Er befolkningen træt

Lige p.t. er tonen på Facebook usædvanligt hård

Er befolkningen træt

Jeg er medlem af nogle usædvanligt dejlige grupper på Facebook, og derfor melder jeg mig ikke bare ud. Det drejer sig om to fora om slægtsforskning og en om hjælp til selvhjælp med WordPress og så er der nok nogle, jeg overser i skyndingen.

Hvis det ikke var for disse grupper og nogle søde både venner og “venner”, ville jeg overveje min deltagelse meget kraftigt i hvert fald for en periode. Det skyldes, at tonen p.t. er usædvanligt hård og at folk har mere end svært ved at holde fokus, hvilket jeg finder ulideligt. Det er det, der får mig til at overveje, om befolkningen er træt? Og skyldes en eventuel træthed et år og ni måneder med Corona, som måske lige nu er krydret med angst for Omikron, der vokser eksponentielt (nu har jeg fundet ud af, at det betyder: fordobling af antal smittede hveranden dag)?

Udløst af Rigsrettens dom over Inger Støjberg

Det er 36 år siden, vi senest har haft en sag ved Rigsretten, så debatten har de seneste dage naturligvis drejet sig om den nye dom. De fleste debattører er – ligesom hovedpersonen selv – i det Freud kaldte “benægtelse“. Et andet godt ord for det samme er “fortrængning”.

Selv om Freud er død for længst, har hans forskning og begrebsapparat stadig relevans. Diskussionerne bliver ørkesløse, fordi det kommer til at dreje sig om, at vi, der mener, at Rigsrettens 25 ud af 26 medlemmer har kendt deres bestemmelse og ladet sig lede af juraen frem for politiske anskuelser, mener at gamle pædofile mænd skal have lov til at forgribe sig på småpiger på 12 år. Ja det er som om, vi mener, det er en dansk værdi at legitimere den form for kriminalitet.

Hverken hovedpersonen eller de omtalte debattører har forstået, hvad dommen drejer sig om. Ingen af dem tænker på at læse dommen eller evt. bare gense Thomas Rørdams forlæggelse den 13. december på TV, hvor han klippede ud i pap, hvorfor Inger Støjberg blev kendt skyldig og straffet med 60 dages ubetinget fængsel. Selv udbrød jeg et meget højt “Yes” kl. ca. 13:10. Så er der alligevel retfærdighed til. Så lever vi alligevel i et retssamfund, hvor selv en minister skal overholde lovgivning og forvaltningsretlige grundsætninger om fx partshøring og ikke bare kan opfinde egne regler og administrere efter dem – og ikke mindst presse forvaltningen til at gøre det samme.

Evnen til at holde fokus

En tråd kan starte med diskussion af Rigsrettens dom og eventuelt af Folketingets drøftelser om værdighed eller ej. I løbet af ingen ting drejer den sig i stedet om statsministerens pressemøde om aflivning af alle mink, SMS-beskeder, der er “væk”, en gammel straffesag mod Rosa Lund, “næser” uddelt af tinget osv.

Det kan næsten sammenlignes med, at en person får en bøde for en færdselsforseelse men nægter at acceptere den, fordi der også var en anden, der kørte for hurtigt evt. med slukkede baglygter.

Kun få forstår alvorligheden af en 25:1 dom fældet af Rigsretten. Ordene “historisk” og “markant” er allerede brugt (for) mange gange, så det vil jeg undlade. Det er som om, diverse debatter er drevet af medlemmer af Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, som uden videre anfører, at så skal Mette Frederiksen også ind og sidde.

De to partier har intet imod kriminelle højtstående medlemmer men ser det som deres ypperste formål at slagte statsministeren. Det er tænkeligt, at hun har handlet ulovligt; i hvert fald har hun fra Folketingets talerstol sagt højt, at det er rigtigt, at der manglede hjemmel til aflivningen af alle mink. Hun vidste det bare ikke, da hun udstedte ordren på pressemødet; altså manglede der forsæt. Det var det, Inger Støjberg havde til overflod. Personhetzen mod Mette Frederiksen er så væmmelig og modbydelig.

Der er nedsat en granskningskommission. Lad nu den gøre sit arbejde færdigt. Hvis den kommer frem til, at der var/er ugler i mosen, må Folketingets medlemmer tage stilling til, om de mener, der skal rejses tiltale ved Rigsretten mod Mette Frederiksen. Hun er – i modsætning til Inger Støjberg – ikke hverken anklaget eller dømt for et eller flere kriminelle forhold. Det er indtil videre kun folkedomstolene på de sociale medier, der har rejst anklage. Også statsministre har krav på retsgrundsætningen om at “enhver berettiget tvivl skal komme den anklagede til gode” (“In dubio pro reo” som ikke står noget sted i lovgivningen, men som uden tvivl gudskelov er både rigtig og gældende i et retssamfund). Ordet “berettiget” er fremhævet, fordi de fleste glemmer det. Måske kan jeg medvirke en smule til påvirkning af den kollektive hukommelse?

Men uanset hvad: diskussionerne mangler fokus, og det er ikke til at holde ud. Og derfor holder jeg mig ude.

Og så er der det med vaccinationerne

En diskussion kan også meget let bevæge sig fra Rigsrettens klare dom til, at Bill Gates har iværksat pandemien, at der er “noget” i vaccinerne, der bevirker, at vi efter dem kan overvåges, at pandemien er en verdensomspændende løgn, at vaccinerne er farlige, at politikernes vacciner ikke er rigtige vacciner men bare saltvand eller evt. slet ikke gives (ledsaget af photoshoppede billeder hvor nålen er retoucheret ud) osv.

Så bliver jeg noget så træt i hjernen – og skriver helt bestemt ikke et indlæg. Man kan lige så godt lade være; de fleste er alligevel faktaresistente. Det er sundere (for mig) at transskribere kirkebøger fra 1700-tallet, hvis jeg ellers kan læse hieroglyfferne.

Folk er meget hårde ved hinanden

Jeg kan ikke lade være at overveje, om ikke angsten for Covid-19, evt. undertrykt og u-erkendt, der nu har varet knapt to år er med til at splitte mennesker ud mod hinanden? Gør det ikke noget ved os, at vi fx. lige nu skal læse om Omikrons fremmarch og se Søren Brostrøm og Henrik Ullum hver aften i TV Avisen opfordre os til supervåbnet og fortælle, at der er så meget, vi ikke ved om den nye variant?

Det er en velkendt menneskelig reaktion at sparke udad – og gerne nedad – når man selv er presset. Og vi er pressede lige for tiden. Jeg tror, det er det, der bevirker, at folk er så hårde ved hinanden og skriver så pokkers grimt til dem, de er uenige med.

Hvad tror du? Har du tænkt over det?

Man skal altid gå til toppen

Man skal altid gå til toppen

Jeg hostede tre gange i aftes og blev bange

Man skal altid gå til toppen

Forleden rodede jeg mig ud i en diskussion på Facebook om, hvorvidt Sundhedsstyrelsens bevillinger delvist er drevet af medicinalindustrien. Jeg ved tilfældigvis, hvordan man slår op på Sundhedsstyrelsens bidrag til finanslov og finder deres indtægter og udgifter. Jeg kunne ikke finde sådanne indtægter på budgettet, og der var heller ikke nogen i årsrapporterne et par år bagud.

Alle statens indtægter og udgifter skal stå på Finansloven, ellers er der ikke hjemmel til at oppebære indtægterne eller til at afholde udgifterne. Og selvfølgelig er det ikke sådan, at de er drevet af medicinalindustrien. Jeg argumenterede med Budgetvejledningen, Grundloven og alt muligt andet, men jeg kom ikke igennem med det, jeg rent faktisk ved noget om.

Modargumenterne var 10 – 14 år gamle artikler i diverse aviser, nogle endda udenlandske om udenlandske forhold, en otte år gammel omtale af en artikel af Peter Gøtzsche osv. Så er niveauet lagt.

Til sidst gad jeg ikke mere men gik til toppen ved hjælp af en venlig mail til budgethajerne i Sundhedsstyrelsen og spurgte dem, om det var sandt nu, eller om det tidligere havde været sandt, at de delvist var finansieret af medicinalindustrien. Jeg fik et ditto venligt svar – endda med en tak for, at jeg havde kastet mig ind i debatten. Det er naturligvis ikke sandt. Ham, der svarede, havde endda spurgt i deres regnskabsafdeling, om der for ca. 10 år siden, havde været en sådan medfinansiering. Det havde der ikke!

Når denne post er færdig får debatørerne et link. Og herefter slår jeg notifikationerne fra, for mit liv er for kort til de ørkesløse diskussioner med mennesker, der alligevel ikke er modtagelige for fakta og viden. (Opdatering: Jeg er åbenbart “smidt ud af diskussionen”, for jeg kan ikke længere kommentere i tråden. Ak ja – sandheden er ofte ilde hørt.)

Jeg hostede tre gange i aftes og blev bange

Men jeg udviser rettidig omhu, holder god afstand (og beder andre gøre det samme), spritter af, lufter ud, gør rent mv. Jeg kan næppe gøre mere.

Jeg kom samtidig til at tænke på, at vi lever i verdens største og bedste velfærdssamfund. Sundhedsstyrelsen fremrykker nu tredje stik, så alle, der bare er fyldt 40 år og har fået andet stik for 4½ måned siden, nu kan få “boosteren”. Det siger noget om graden af alvor i den aktuelle situation, hvor Omikron – vist sådan på græsk Ὂ μικρόν – breder sig med “eksponentiel hast” (uden at jeg er helt på det rene med matematikken bag begrebet). Der må være grund til alvorlig bekymring? Eller også er det angsten for, hvad de blå partier vil sige til endnu en nedlukning?

Jeg så en fremskrivning fra en læge og matematiker, der viste, at hvis vi ikke straks gjorde noget virkelig alvorligt, ville der være en million smittede inden juleaften. Det må Brostrøm og Ullum så være enige i. Jeg synes også, myndighederne lyder en anelse tilbagetrukne/forsigtige, når de skal fortælle, hvor effektive vaccinerne er mod Ὂ μικρόν.

Det er selvfølgelig klart bedre at være vaccineret end ikke at være det, og det er de u-vaccinerede, der fylder op i respiratorerne og er med til at lægge sundhedsvæsenet yderligere ned, men der er meget, vi endnu ikke ved om varianten. Jeg føler mig ikke helt tryg. Da jeg mest er sammen med mig selv bag min 32″ skærm, er risikoen dog næppe ret stor.

Vaccinationer for 185 år siden

Man skal altid gå til toppen

Man skal altid gå til toppen

For 185 år siden blev man fx vaccineret af “Krigsraad Christens, Dist.Læge i Veile.

Det var et tilfælde, jeg faldt over denne vaccination i dag, og jeg troede, jeg læste forkert, da jeg så ordet “Krigsraad”. Det er den øverste af de to indførsler på billedet, og slår du op i kirkebogen, drejer det sig om lille Eske Mads Poulsen Madsen fra Sønder Omme i Nørvang Herred, Vejle Amt.

Hvad en “Krigsraad” lavede, ved jeg ikke – men han kunne jage nålen i oldemors søsters anden ægtefælles far. På det tidspunkt vaccinerede man mod kopper vha. indirekte tvang i medfør af Koppeforordningen, sådan som Eric påpegede forleden.

Forordningen kunne ikke tvinge folk til at blive vaccineret, men en forudsætning for f.eks. konfirmation, giftermål, skolegang, læreplads og militærtjeneste var, at man kunne dokumentere, at man have overvundet en koppesygdom eller gennemgået vaccinationen. Gennem denne vaccinationsattest var der altså indirekte tale om tvang.

Kilde: danmarkshistorien.dk fra Aarhus Universitet.

Det var før, der var en Sundhedsstyrelse og et Seruminstitut, der kunne tænke for os og udregne de bedste og sikreste strategier. Indkaldelserne kom ikke i eBoks, og jeg har aldrig læst om en udpræget teststrategi i datiden.

Nogle kritiserer de mange tests med argumentet om, at jo mere vi tester, jo flere smittede vil vi finde. Og det er selvfølgelig rigtigt. Men gjorde vi det ikke, ville befolkningen vel være udryddet til sommer eller lidt før?