Indlæg

Engagement!

Et politisk menneske!

Altid har jeg gået op i politik – og jeg har været medlem af et politisk parti siden 1983, for jeg mener, det er det mest rigtige for mig. Jeg kommer fra et sted, hvor man stemte på Glistrup og gik ind for dødsstraf.

Partierne har været svingende fra EL, til S, til SF, til RV, ud af RV og nu tilbage til RV igen. Det kan være svært at finde et sted at høre til, men bare at sætte et kryds hvert ca. fjerde år er ikke nok for mig. Og så bliver der lidt “slingrekurs”; man kan spørge, om det alene er min kurs, der er en slingrekurs? Er det ikke også partiernes? Måske lidt af hvert?

Engagement via Facebook

Facebook kan bruges til mange tåbelige ting, men den aktuelle situation, med risikoen for udsendelse af 505 mennesker til diktatoren Bashar al-Assads Syrien, viser, at platformen er fantastisk. Her kan meningsfæller finde hinanden og danne suveræne netværk. Her kan vi dele viden, søge kilder og gøre hinanden klogere på et ordentligt grundlag. Det er fremragende.

Jeg måtte bare stå af igen

Gennem de seneste par uger havde jeg tilmeldt mig nogle særdeles aktive grupper med meningsfæller. Jeg var også selv aktiv, hvis jeg kunne bidrage med noget jura. Jeg skaber ikke skilte eller møder til demonstrationer, for det forbyder min psykiske sygdom mig, men jeg kan noget andet.

I går gik det op for mig, at min Facebookprofil ikke kunne holde ud længere. Jeg kunne ikke længere holde ud at læse om alle de forfærdelige ting, der er er et resultat af S-politikken. Jeg er ikke blevet indifferent, jeg er ikke blevet partineutral; jeg er bare nødt til at kunne hvile med min Facebookprofil og ikke kun at se verdens fortrædeligheder i øjnene.

Det kan lyde som “både og”. Sådan er det dog ikke ment. Hvis det ikke giver mening for dig, så send en kommentar. Herefter vil jeg prøve at forklare det bedre.

,

Gamle poster?

Måske “vælter” din Facebook. Undskyld!

Jeg arbejder på at udvide mit virtuelle netværk. Derfor har jeg lavet en profil på Linkedin med erhvervserfaring fra mit uaktuelle CV og hvad der ellers kan være (ir)relevant derfra, så det bliver muligt at skabe forbindelse til gamle forbindelser.

Linkedin er jo primært et fagligt netværk, men de kan ikke censurere, hvad man bruger det til, så jeg bruger det i privat øjemed.

Jeg har brugt lang tid på det, da Linkedin er svær at overskue og rodet. Der findes masser af guides til tjenesten, men 95 pct. er på det pseudoengelsk, jeg af princip ikke gider læse.

Der skal også “aktiviteter” på profilen, hvis den skal kunne tiltrække forbindelser. Da der ikke er meget sjov ved selv at kopiere gamle links fra hjemmesiden, har jeg fundet en tjeneste (OneUp), der sørger for automatisk at kopiere poster fra mit feed (bloggen) til Linkedin. Og det ser faktisk ud til at virke.

Tjenesten er smart, for den kan sørge for også at sende en kopi til Facebookprofilen. Så nu er det slut med selv at sidde og kopiere links.

OneUp kigger hver 20. minut efter, om der skulle være nyheder i ens feed. Hvis svaret er ja, lægger de linket på både Facebookprofilen og Linkedinprofilen.

Gamle poster på Facebook

Man kan desværre ikke teste det ordentligt på forhånd, da det er en livetjeneste, og derfor er det muligt, at du får op til 10 gamle links på din Facebookside. Det beklager jeg virkelig! Min hensigt er ikke at agere spammer, og jeg vil prøve at slette dem manuelt.

Og helt irrelevant:

Coveret til min iPad Pro 12,9″ (2. generation) er samtidig et tastatur. Tastaturet har af en eller grund pludselig fået sit eget liv. Det virker nemlig kun en gang imellem, og det er irriterende, da det ikke er nemt at taste på skærmen (jeg er klar over, at de fleste gør/kan det).

Udstyret er gammelt, og den slags har en begrænset levetid, også selvom man køber kvalitet og passer på det. Derfor måtte jeg på jagt efter nyt. Det tog sin tid, for iPadden er fra 2017, og så betragtes den som helt “ude”,så det er næsten umuligt at finde tilbehør. Mange webshops præsenterer varen i søgninger og med billede, men når man vil bestille, får man besked om, at det er udgået. Så kunne de da fjerne det fra shoppen?

Til sidst lykkedes det. Jeg endte hos Amazon i England, der kan levere på fredag den 14. maj. Det glæder jeg mig til.

 

,

Sølvpapirshat?

Debatniveauet?

Debatniveauet er visse steder på de sociale medier ufatteligt lavt. Alligevel jeg af og til kæfte op.

Statsministeren skrev på Facebook (de små irriterende figurer er også hendes):

“Jeg lover at overlade pladsen til dirigenten i aften, når Odense Symfoniorkester holder genåbningskoncert 😅

Det er en stor dag. For i dag genåbner dele af kulturlivet. Bliver så skønt, når koncertsale landet over igen fyldes med musik. Corona har for alvor sat streg under, hvor vigtig kulturen og kunsten er for os. Fællesskabet, nærværet og dén følelse af samhørighed, som kulturen giver os, kan vi ikke undvære 🙏🏼

Smitten er stadig i blandt os – og det er vigtigt, at vi holder fast – fortsætter med at huske de gode råd. Pas godt på hinanden derude”

Det resulterede naturligvis i hundredvis af coronaskeptikeres mere eller mindre usympatiske og dårligt formulerede kommentarer.

Selv svarede jeg hende:

“Jeg bakker op om regeringens restriktioner og håndtering af pandemien! Jeg synes, de har bragt os helskinnede gennem noget, der kunne have bragt os i en forfærdelig krise!
Jeg har dog svært ved at forstå, det er så frygtelig vigtigt at komme til koncert/Roskilde/Skanderborg, til fitness, på værtshus, på busrejse osv. Men det er jo nok bare mig, der har et mystisk sind med en autismediagnose!”

Sølvpapirshat?

Flere syntes herefter, jeg er en kæmpe-idiot, og en kaldte mig en “sølvpapirshat”. Jeg har ofte set udtrykket, men var ikke klar over, hvad det var, jeg blev beskyldt for.
Information havde i januar 2014 en fin beskrivelse af det. De skrev blandt andet som led i serien “Ugens ord”:

“Sølvpapirshat” bruges dog oftest som en nedsættende betegnelse for personer, der giver meninger til kende som opfattes som paranoide eller konspiratoriske. Hatten kan antage forskellige former og blev såvidt vides nævnt første gang i en science-fiction novelle af Julian Huxley fra 1927, hvor sølvpapirshatte skulle blokere for telepati:

»Vi havde opdaget, at metal var relativt uigennemtrængeligt for den telepatiske effekt, og havde forberedt en slags prædikestol af tin, som vi kunne stå bag ved, mens vi gennemførte eksperimenterne. Dette kombineret med hætter af metalfolie reducerede virkningerne på os enormt«.”

Han mangler en ordbog!

For det første tror jeg ikke på telepati, og for det andet synes jeg ikke, jeg er hverken paranoid eller konspiratorisk. Og for det tredje mener jeg ikke, den mening jeg tilkendegav, kunne opfattes som hverken paranoid eller konspiratorisk. Faktisk tror jeg slet ikke, vedkommende selv ved, hvad ordet betyder og bruger det forkert. Jeg vil muligvis forære ham en nudansk ordbog ved lejlighed…

Herefter stod jeg af den debat. Niveauet var simpelthen for lavt.