Om at stå glad op hver søndag
Ugens leverance fra Aarstiderne
Indholdsfortegnelse
Om at stå glad op hver søndag
Jeg abonnerer på Aarstidernes “Vegetar 20 minutter – 2 pers – 4 dage”, så i næste uge skal jeg have:
- Sprøde falafler og friskt grønt med hvidløgsdressing i lune pitabrød
- Cremet perlebyg med svampe og tomat toppet med stegt grønkål
- Fyldte fladbrød med søde kartofler og krydrede kikærter
- Sprød tarte flambée med løg, rosmarin og grønkål.
Især dag to med den cremede perlebyg bliver god. Den har jeg prøvet før. Jeg er derimod ikke så begejstret for falaflerne, men sådan er det. Der kan ikke være noget for enhver smag. Det med vegetar er såmænd ikke, fordi jeg pludselig ikke vil spise kød (jeg levede engang ti år som vegetar – det var skønt), det er derimod den eneste måde at undgå fisk hos Aarstiderne, når man samtidig vil have leveret til to personer i fire eller fem dage. Jeg mangler altid et eller andet på 7. dagen, men så ser jeg, hvad de har i føtex.
Det med de 20 minutter passer mig godt. Jeg vil gerne have sund, økologisk og lækker mad, men jeg gider ikke bruge for meget tid i køkkenet (der skal også vaskes op bagefter), for der er så meget andet, jeg hellere vil.
Jeg bliver til gengæld glad over at stå op hver søndag op til noget á la dette. Ser det ikke bare lækkert ud?
Autistisk atypisk spisemønster
Min psykolog siger, jeg har et “atypisk spisemønster”. Sidst ville jeg orientere hende om, hvad det kan betyde i praksis. Det viste sig, at hun vidste det hele på forhånd fra andre autister i sin praksis.
- Jeg smager på alle råvarerne dvs. også fx løg og porrer, før de bliver varmebehandlede, fordi jeg gerne vil vide, hvordan varerne oprindeligt var. Se fx på grønkålen herover. Den smager fantastisk, inden man gør noget ved den. Eller tænk på en rød peber, som i rå tilstand er dejligt knasende, men som efter varmehandling nærmest er lidt kønsløs og uinteressant.
- Psykologen mener, det er udtryk for en kontroladfærd, og det i hvert fald skyldes et udtalt ønske om at kende og forstå alle mulige sammenhænge, uanset hvad det drejer sig om. Det kan jeg godt se logikken i, så jeg giver hende ret.
- Når maden er lavet, skal den selvfølgelig øses op. Jeg gør meget ud af, at de forskellige madvarer/retter ligger hver for sig og ikke rører hinanden. Der skal helst være mellemrum mellem dem. Jeg føler mig lidt tåbelig, men jeg generer jo ikke nogen og har bare købt et par ekstra store tallerkner.
- Psykologen siger, at det er sådan noget, man ofte ser hos børn, hvor det typisk skyldes, at de vil teste, om der er nogen af retterne, de ikke kan lide. I givet fald kan disse retter fjernes fra tallerkenen, og man ved med sikkerhed, at de ikke har inficeret det resterende.
- Jeg er ikke begejstret for sammenligningen, men lad det nu være. Jeg synes bare, det er næsten blasfemisk at rode alt det sammen, man omhyggeligt har tilberedt hver for sig.
- Jeg laver mad og spiser, når jeg er sulten og ikke til den af de fleste definerede spisetid. Skulle det evt. være kl. 03:15, er tidspunktet ingen hindring. Heller ikke her generer jeg nogen. Det er en af pensionistlivets usigeligt mange glæder.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!
Kære Hanne!
Tusind tak for en som altid spændende artikel.
Og så beklager jeg rigtig meget, at jeg ikke har givet lyd fra mig et godt stykke tid.
Jeg er på ingen måde træt
af dig eller nogen anden. Tværtimod
Det har blot været en svær, lang og krævende tid for os. Nu er jeg tilbage.
Min kone Birgit har ENDELIG fået udleveret den medicinpumpe, hun fik lovet af vores dygtige neurolog på Odense Universitetshospital.
DET LYKKEDES – endelig!
Jeg er ved at vende tilbage ‘på fuld tid’ efter et langt forløb. Birgit ligeså. Vi er så utrolig glade. Glade, lettede og umådelig trætte.
Husker ikke helt, hvornår vi to begyndte at skrive sammen?
Men – under alle omstændigheder er jeg tilbage, endelig, og jeg glæder mig meget til at fortsætte vores gode kontakt. V
Tænk, det lykkedes!
Jeg glæder mig virkelig til at skrive med dig og kommentere dine altid spændende og interessante artikler!
Og til at genoptage & fortsætte vi tos gode kontakt og venskab efter lang tid.
For en sikkerheds skyld har jeg lige for en sikkerheds skyld lige tilmeldt mig dit gode nyhedsbrev.
De bedste hilsener fra
Kenneth
Kærligste hilsener og tanker, samt på genhør,
Kenneth.
@ Kære Kenneth
Velkommen tilbage!
Hvor er det dog dejligt at Birgit endelig har fået medicinpumpen. Hvorfor i al verden skulle der gå så lang tid med det?
Du er altid velkommen her, og nogle gange har man bare behov for at trække stikket i en periode. Det skal du ikke tænke på.
Uha, det der med hver for sig på tallerkenen kan jeg erklære mig enig i. Men vegetarisk. nej tak. Jeg kan ikke tåle alle de fine ting. Kål, løg, bønner, kikærter og svampe giver mig ondt i maven og hjernetåge, mens gulerødder får halsen til at hæve, så jeg ikke kan få vejret. Jeg har ikke smagt på en gulerod i årtier, men hvor jeg dog elskede den knasende sprøde smag som lille. Kogte grøntsager når bare ikke de rå til sokkeholderne!
Vi holdt op med Aarstiderne, ford der var for mange af de ting, vi ikke spiste, men det var ellers nogle fine kasser, frisk, godt og med gode opskrifter. Du er heldig.
@ Charlotte
Vi er fuldkommen enig om, at grøntsager skal være rå eller under alle omstændigheder ikke mere varmebehandlede, end at de stadig har “bid”.
Jeg synes, det er synd for dig, at der er så mange grøntsager, du ikke kan tåle. Hvad søren spiser du så? Det er snart mange uger siden, jeg skiftede til vegetarkassen – og jeg har ikke savnet kødet en eneste dag. Jeg havde det alligevel sådan, at kødet var en form for tilbehør til mine grøntsager, og så besluttede jeg at prøve med vegetarkassen. Når jeg engang kunne leve ti år som vegetar, kunne jeg vel gøre det igen. Jeg er ikke 100 pct. vegetar, da jeg stadig bruger mælk i kaffen og også spiser ost, som jeg aldrig vil kunne undvære igen.
Ja, det er nogle fine kasser Aarstiderne sender. Jeg er rigtig godt tilfreds.
Man må åbenbart lide for at undgå fisk.
Mit problem med mad på tallerken er ikke, hvordan det ligger, men en tendens til at tage for meget.
Det er da en god ide at smage på nogle af råvarerne. Jeg tager ofte lidt af kål. gulerødder osv, men fars smager jeg ikke på. Psykologer skal vel vare sig for at have psykologiske forklaringer på alt muligt!
@ Jørgen
Næh … hvor ser du lidelsen for at undgå fisk?
Ja, jeg har bare boet for længe på Bornholm, hvor fisk var billig hverdagskost og kunne hentes nærmest gratis i en spand på havnen i Svaneke. Det var dengang, der stadig var fisk i Østersøen. Nu er der næsten ikke flere fisk.
Nåh nej, selvfølgelig ikke råt svinekød, rå kylling eller den slags, men nu spiser jeg jo stort set ikke hverken kød eller fjerkræ mere.
Lidelsen var vel blot min reaktion på at man måtte gøre sådan og sådan for at undgå fisk fra Årtiderne – det kaldes sikkert en fordom.
@ Jørgen
Det vil jeg gerne erklære mig enig i.