Slægtsforskning er blevet meget nemmere
Crowdsourcingen savner centralisering
Indholdsfortegnelse
Slægtsforskning er blevet meget nemmere
Jeg glemmer ofte, at mange kilder er blevet gjort søgbare i løbet af de seneste 20 år, og derfor sidder jeg stadig og “bladrer” kirkebogsside op og kirkebogsside ned. Det bevirker, at jeg af og til træffer nogle meget hjælpsomme præster. Se fx herunder hvor de fraskilte har fået en blå understregning og enker og enkemænd har fået en rød understregning.
Når de er således markeret, er det langt hurtigere at bladre. Faren er dog, at har præsten glemt at sætte den farvede streg, overser jeg personen, jeg leder efter.
To databaser jeg ofte overser
Jeg går altid tilbage til den originale kilde og taster kildetro fra den, fordi mine kilder skal se ud som fx denne: “Vejle Amt, Hatting, Hedensted, 1837-1853, KM, Døde mænd – opslag: 4 af 10 opslag”, men de to databaser nævnt herunder herunder gør, at det er blevet meget nemmere at finde den originale kilde.
1) Danish Family Search
Det er snart mange år siden, australske Danish Family Search blev lanceret. Dengang var der ikke meget nyt at hente, fordi de baserede sig på data fra Dansk Data Arkivs Dansk Demografisk Database (ddd.dda.dk). Derfor brugte jeg ikke Danish Family Search. I forrige uge fandt jeg alligevel linket frem igen, og jeg må sige, at der er sket noget. Flittige og uselviske mennesker bevirker, at databasen er blevet mere end interessant.
Det er mange år siden, jeg installerede AdBlocker Ultimate, der er en udvidelse til blandt andet Firefox, da jeg hader alle former for reklamer. Det bevirker, at jeg aldrig ser reklamer – heller ikke på Danish Family Search.
Nu har jeg været lidt rundt på hjemmesiden, hvor der er mange fine muligheder, men jeg undrer mig over, at der er etableret mulighed for hjælp til tydning og hjælp til at finde aner. De muligheder findes allerede på Danske Slægtsforskeres hjemmeside, og hvad er idéen i, at de samme muligheder findes flere steder?
Var der ikke engang noget om, at man kunne bidrage bare med enkelte poster? Altså hvis jeg finder data om Hans Jensens kone død i Thyregod, og hændelsen ikke allerede findes i Danish Family Search, så kan jeg indtaste den? Jeg vil gerne bidrage på den måde.
2) Danmark, kyrkböcker, 1812-1924 – Denmark, Church Records, 1812-1924
Siden er etableret i samarbejde med Rigsarkivet her i landet, og den rummer virkelig mange data. Jeg begyndte at bruge den systematisk i forrige uge og fandt eksempelvis både mange konfirmationer og dødsfald, jeg ellers ikke ville have fundet. Jeg er meget overrasket over de mange fine muligheder.
En database jeg aldrig bruger: Link-Lives
Link-Lives er et tværfagligt forskningsprojekt, der etablerer historiske livsforløb og familieforbindelser ved at forbinde folketællinger og arkivernes kilder om dåb, vielser og begravelser.
Lige da projektet blev lanceret, brugte jeg deres søgeformular en del gange, men jeg fik aldrig noget at vide, jeg ikke vidste på forhånd fra DDA, idet de havde fået deres data derfra.
Det ser ud som om, der er sket vældig meget siden da, men jeg synes stadig, man skal være ingeniør eller lignende for at aflæse søgeresultaterne.
Jeg prøvede lige nu at søge på Stegemüller (mit eget efternavn) og fik mange hits, men jeg undrer mig over resultaterne med “Brede Sogn” i venstre side. Brede sogn ligger i Tønder, Højer og Lø Herred, Tønder Amt. Det “Brede”, der er relevant her, er derimod en lokalitet i Kongens Lyngby Sogn.
Også hos Link-Lives kan man deltage i indtastning, hvis man kan læse håndskrift.
Ville en form for centralisering være at foretrække?
For mig at se findes de samme muligheder for både søgning og indtastning adskillige steder. Faktisk er der så mange muligheder, at jeg som slægtsforsker mister overblikket. Det er naturligvis mere end herligt, at alting er blevet så meget nemmere end for 20 år siden, hvor jeg gik glad fra Landsarkivet på Jagtvej om lørdagen med fx tre vielser og et dødsfald.
Men hvem har det samlede overblik? Og ville det ikke være at foretrække at lade fx Danske Slægtsforskere koordinere indsatserne? Hvad er idéen i at der kan indtastes kilder adskillige steder?
Herudover: Hvis alt bliver søgbart, kommer slægtsforskning til at dreje sig om at kende de rette links og så søge i databaser. Så bortfalder glæden over at bruge sin logik til at finde en given kilde. Heroverfor kan man selvfølgelig indvende, at det kan bevirke, at slægtsforskningen bliver mere kvalificeret: Man finder nemt de basale oplysninger og kan bruge kræfterne på andre kilder.
Har du en mening om det?
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!
CPR – det bliver formentlig 25 kr pr. opslag og kun for medlemmer af Danske Slægtsforskere.
Hej
Jeg prøver med lidt kommentarer:
Centralisering – det er en køn tanke, men det vil aldrig lykkes. Der er for mange modstridende interesser hos de forskellige “ejere”.
De gamle enesteministerialbøger (før 1814): Rigsarkivet har gang i et projekt med HTR (Transkribus) til automatisk læsning og tilgængeliggørelse af alle disse gamle vanskeligt læsbare bøger. Så om 2-3 år kan vi se, hvor langt vi er nået. Danske Slægtsforskere er med i projektet, som bl.a. også involverer frivillige til korrekturlæsning m.v.
Link-lives: Deres præsentation af søgeresultater er det rene volapyk (næsten). Søgningen er god, når man får sat sig ind i den. Den indeholder bl.a. alle Ancestry-indekseringerne af kirkebøgerne 1814-1914 (ca-årstal) samt mange begravelsesprotokoller fra Københavns Stadsarkiv (sidstnævnte findes også på http://www.dodsregister.dk). Man skal være opmærksom på, at man skal sætte hak i “inkluder stavevariationer i søgning”, da dette også udvider årstal med +/- 3 år. Og så er det en god ide at bruge filter, når man får præsenteret for mange resultater.
Danish Family Search (DFS): Er på mange måder god, fordi den søger samtidig i kirkebøger og folketællinger, og der er virkelig mange, der har indekseret eller fuldtastet kirkebøger. Fx er stort set alle fødsler fra Fødselsstiftelsen indtastet. Reklamerne er vildt irriterende, så jeg betaler – jeg bruger alligevel så mange penge på min slægtsforskning, at det er peanuts. Når man indtaster, kan man vælge fuldtastning – og her kan man godt nøjes med at indtaste en enkelt person på en given side i en kirkebog. Alternativt indeksering. Her indtastes kun en dato og hovedpersonen. Hvis man indekserer, skal man indeksere hele siden – men ikke nødvendigvis hele bogen.
Hvis man gerne vil indtaste, er der flere gode muligheder.
1) Rigsarkivets CS-portal: https://cs.rigsarkivet.dk/. Her er der bl.a. dødsattester i massevis – og der kommer senere også gamle enesteministerialbøger.
2) Københavns Stadsarkiv: https://kbharkiv.dk/deltag/indtastning-af-begravelser-fra-assistens-kirkegard-1805-1862/.
Gode sider i øvrigt:
dodsregister.dk
aneguf.dk
afdoede.dk
Og lige om lidt kan man købe billige opslag i cpr-registret, hvis man er medlem af Danske Slægtsforskere.
Til sidst lidt reklame:
Støt os gratis –
Læs mere her: https://slaegt.dk/media/gidalvrx/ok-hav-os-i-tankerne.pdf
Kære Kirsten
Velkommen til. Tusind tak for din kommentar, der lige skulle godkendes først, da du ikke tidligere har kommenteret her (spam-hensyn). Fra nu af vil du stryge lige igennem.
Jeg svarer dig rigtigt lige om lidt. Jeg er lige optaget af en artikel, du/I måske vil have lyst at linke til. Den drejer sig om at skrive om slægten.
@ Kirsten
Så er jeg her:
For nu at starte med det sidste: Det vil redde mit budget for 2025 ff., når jeg kan købe billigere opslag i CPR (du må mene adresseforespørgsler?). Det er vildt godt tænkt fra jeres side! Nej hvor jeg glæder mig. I forvejen har jeg fundet ud af, at Gentofte Kommune er blandt de billigste. De tager 52 kr., mens Hvidovre tager 75 kr. Jeg har indledt dialog med deres søde medarbejder om problemet med, at systemet ikke leverer den sidste adresse i ca. 50-75 pct. af tilfældene. Jeg er simpelthen begyndt at skrive til hende, når adressen mangler. I starten tænkte jeg ikke nærmere over det, men nu er jeg altså irriteret over det, eftersom det vel er lidt af det, jeg betaler for.
Selvfølgelig har du ret i, at der nok er for mange modstridende interesser hos de forskellige “ejere”. Det ved du naturligvis meget mere om end mig. Jeg har bare tanken om, at vi kan blive hurtigere “færdige”, hvis vi forener alle kræfter et sted, fordi det kunne sikre, at der ikke laves dobbeltindtastninger. Hvis jeg nu indtaster “mine sogne” hos RA, er der jo ingen sikkerhed for, at Jørgen ikke indtaster de samme sogne hos DFS. Det vil være ret åndssvagt. Der var RAs gamle idé med KIP-numrene jo korrekt.
Ja, jeg har opgivet at læse Link-Lives’ søgeresultater – og jeg er ellers relativt skrap til data i tabeller!
Du har helt ret i, at der er guld hos Danish Family Search (DFS). Hold da op, hvor er der indtastet meget. Den seneste tid har jeg fundet meget, jeg ikke ellers ville have fundet. Men jeg har konstateret et problem – i hvert fald hos mig – jeg bruger Firefox (som er en fin browser): Fødestederne kommer ikke med i folketællingerne 1845 ff. Og det er vildt irriterende. Prøv at se dette eksempel, der stammer herfra: København, København (Staden), Øster Kvarter, København Øster Kvarter, Lille Kongensgade no. 95, 2. sal, , FT-1845, C4625:
Visning på DDD.DDA hos mig
Frederik Ludvig Licht, 36, Gift , , ?? , København
Caroline Petrine Halgreen, 39, Gift , , Hans Kone , København
Dorothea Caroline Licht, 8, Ugift , , Deres Børn , København
Thorvald Constantin Licht, 6, Ugift , , Deres Børn , København
Camilla Angelica Licht, 5, Ugift , , Deres Børn , København
Thora Albertine Frederikke Licht, 2, Ugift , , Deres Børn , København
Visning i DFS hos mig
1, Frederik Ludvig Licht, Mand, 36, 1809, Gift, ??
2, Caroline Petrine Halgreen, Kvinde, 39, 1806, Gift, Hans kone
3, Dorothea Caroline Licht, Kvinde, 8, 1837, Ugift, Deres barn
4, Thorvald Constantin Licht, Mand, 6, 1839, Ugift, Deres barn
5, Camilla Angelica Licht, Kvinde, 5, 1840, Ugift, Deres barn
6, Thora Albertine Frederikke Licht, Kvinde, 2, 1843, Ugift, Deres barn
Det er genialt, at I har lavet aftale med benzinselskabet OK! Hvor er I gode strateger. Det er skønt at læse.
Det vises bare oppe foroven hos DFS
Arrgh – jeg kan ikke indsætte billeder.
Men altså helt oppe ved fanebladene, hvor du også kan se den originale kilde.
CPR – ja adresseforespørgsler – men det er også her man finder dødsdatoer og sidste kendte opholdssted
@ Kirsten
Ja, men DFS viser ikke fødestederne ved de enkelte mennesker nede i tabellen, der drejer sig om familien. Det gør dda.dda altså bedre. Jeg er helt med på, at man får den enkelte persons fødested oppe i toppen (den person man søgte efter).
På din email sender jeg lige nogle eksempler på, at sidst kendte adresse ikke kommer med i adresseforespørgslen.
25 kr. … fantastisk – det er jo også en måde at hverve medlemmer – det vil simpelthen være dumt ikke at melde sig ind. I er gode strateger. Det havde jeg aldrig klaret.
Du skal bare klikke på luppen ud for hver af de andre personer, så vises deres fødesogn oppe for oven.
@ Kirsten
Ja okay, det kan jeg godt se, men jeg savner, at den står i tabellen, så jeg har det hele på en gang hos alle, der optræder i den enkelte folketælling, da jeg sætter tabellerne ind ved den enkelte person i Legacy, og så ryger de videre til TNG. Du kan se et eksempel her, hvis du vælger FT 1930 hos min kære fadrer: https://tng.stegemueller.dk/getperson.php?personID=I630&tree=HBS. Den tabel, der vises hos min far, vises også hos hans søster og hans forældre.
Er jeg virkelig den eneste, der savner det? Hrm … mærkeligt, nå, men sådan er det så.
Det er lidt morsomt, at du nævner Danish Family Search (DFS). Sidste onsdag lavede en slægtsforsker en gennemgang i den gruppe, jeg deltager i om slægtsforskning, og det fik mig til at arbejde lidt med DFS. Der var ganske mange reklamer og efter en vis tid bestemte jeg mig for at betale 28 kr. + moms for at blive fri for dem. Dette beløb gælder en måned. Jeg er også begyndt at indtaste indekseringer af en kirkebog for et sogn, hvor præsten har benyttet kalligrafi, hvilket til tider gør det endog meget svært at læse, men det lykkes, når man sammenligner hans streger med andre lignende tal og bogstaver. Der skal vist nok indtastes en side ad gangen, og det har vist sig at være en god ide at læse instruktionen, før man begynder.
Det må vise sig, om jeg køber en måned af og til eller lidt mere.
Jeg er godt tilfreds med, at man kan finde frem til personer på en lettere måde end ved at bladre og bladre, men det er dog vigtigt at se efter i de originale kilder, om der er skrevet rigtigt og derved modvirke MyHeritage-effekten.
I øvrigt har jeg ingen mening om, hvorvidt det hele skal samkøres. Det må yngre folk forholde sig til.
@ Jørgen
Tak for din kommentar.
Prøv at installere den AdBlocker, jeg omtaler. Så kan det være, du kan spare de 28 kr. pr. måned. Jeg har en idé om, at jeg i sin tid betalte et engangsbeløb for pro-versionen. Men nu ser det ud som om, den er gratis. Det må du undersøge.
Hvis et af “mine sogne” er ledige, vil jeg overveje at indeksere. Noget af det, jeg synes er lidt træls ved Danish Family Search (DFS), er, at det altid er det lette, der er indtastet. Det der er svært, må man stadig selv bakse med.
Det ville være godt, hvis nogen tænkte over en centralisering. Der går for mange kræfter til spilde på den nuværende måde.