Politiets sagsvask er politisk betinget

Thorkild Fogde træder vande i sag om politiets vask af sager

Statsrevisorernes usædvanligt skarpe kritik af politiets behandling af tusindvis af straffesager rejser et alvorligt spørgsmål om borgernes retssikkerhed. Når sager lukkes uden reel efterforskning, svækkes tilliden til politiet – og ansvaret ender i sidste ende hos Christiansborg, hvor ressourcer og prioriteringer fastlægges.

I gårsdagens (11. maj 2026) TV Aviser kl. 18:20 og 21:00 drejede de vigtigste indslag sig om Statsrevisorernes skarpe kritik af politiet på baggrund af to nye beretninger fra Rigsrevisionen.

Min retsfølelse er krænket.

Sædvanligvis synes folk, at deres retsfølelse er krænket, når de mener, noget (fx en afgørelse) er uretfærdigt. Og de synes, at noget er uretfærdigt, fordi de ikke kan lide det. Kan de omvendt godt lide det, synes de, det er retfærdigt.

Min tilgang er en anden:

Når jeg her mener, min retsfølelse er krænket, skyldes det, at jeg forventer, at skulle jeg en dag anmelde noget til politiet, så tager de sig godt af min sag og behandler den så godt, de overhovedet kan. Skulle den være “åbenbart grundløs”, må de forklare mig hvorfor. Men at de lukker sagen uden overhovedet at have udført nogen form for relevant efterforskning – hører ingen steder hjemme.

Rigspolitichef Thorkild Fogde blev interviewet i TV Avisen kl. 18:30. Han trådte på den mest uklædelige vis vande og gentog flere gange, at de 13.000 gennemgåede sager, der ligger til grund for Rigsrevisionens beretning – og dermed også for Statsrevisorernes skarpe kritik – kun er en brøkdel af alle de sager, der årlig anmeldes/behandles. Ja det kan da godt være, men hvis jeg en dag anmelder noget, er jeg egl. ret ligeglad med, at de også har mange andre sager at se til. I alle tilfælde forventer jeg den sagsbehandling, der er nedfældet i retsplejeloven.

Ansvaret er politisk

Et langt interview i en TV Avis er naturligvis forberedt. Og sådan skal det også være. Både intervieweren og den interviewede skal have haft lejlighed til at gennemtænke, hvad der skal siges.

Derfor gætter jeg også på, at rigspolitichefen på forhånd har drøftet sagen med den fungerende justitsminister. Og derfor blev “svarene” – eller hvad vi nu skal kalde dem – til en omgang litum larum og “ikke-svar”.

Det klæder hverken ministeren eller rigspolitichefen.

Statsrevisorerne har givet den kommende minister fire måneder til at få ryddet op i dette her. Det er ikke længe, når man tænker på, at der er noget riv rav ruskende galt i dansk politi, men det er kun godt, at sagen koldes i kort snor. Her må ske noget.

I sidste ende er politiets ressourcer et politisk prioriteringsspørgsmål. Og kvalitet koster penge! Og når nu pengene har det bedst i borgernes lommer, så øh … Tjah, tænk selv tanken til ende.

De svageste borgere rammes af politiets vask af sager

En af de sager, der har været fremme, drejede sig om en meget svag borger, der fik stjålet sit betalingskort af en kommunalt ansat hjælper, som hævede store summer. Sagen blev først realitetsbehandlet, da offerets pårørende selv efterforskede sagen ved at kontakte offerets bank, der kunne levere en video.

De pårørende var herefter så “heldige”, at de kom i kontakt med en betjent, der gad at høre på dem. Men det krænker også min retsfølelse, at man ligefrem skal være heldig for at få sin sag realitetsbehandlet hos dansk politi.

Allerede i efteråret udkom tre episoder i podcasten Genstart Dox. De har titlen: “Politiets beskidte sager”. Hvis du ikke allerede har hørt den, er det på tide.

Episoderne beskrives således:

En hemmelighed i dansk politi, om at lukke sager og få dem til at forsvinde, bliver i denne Genstart Dox afsløret gennem 40 nuværende og tidligere betjente. Dybt inde i skoven, på et lille hotelværelse og i skjul i et sommerhus møder DR’s undersøgende korrespondent Line Geertsen betjente, der beslutter sig for at træde ud af skyggerne og risikere deres job ved at kaste lys over det, de mener er systematisk “vask” af sager, der kunne være blevet opklaret.

Journalist og fortæller: Line Gertsen.

Man “vasker” sagerne ved at gøre ingenting, for har betjenten først slået op i politiets interne systemer, kører møllen, og så kan sagen ikke bare lukkes.

Rigsrevisionen ctr. Statsrevisorerne

Man er nødt til at forstå de to institutioner for at forstå alvorligheden af politiets vask af sager:

Rigsrevisionen er en uafhængig institution under Folketinget, som har to hovedopgaver:

• at kontrollere statens regnskab
• at undersøge administrationen og anvendelsen af statens penge

Rigsrevisionen afleverer sine undersøgelser til Statsrevisorerne, som giver deres bemærkninger og oversender undersøgelserne til Folketinget. Mens Rigsrevisionen er bemandet af embedsmænd, er Statsrevisorerne udvalgte medlemmer af Folketinget fra forskellige partier.

Kilde: Folketingets hjemmeside. ft.dk.

Klik på billedet bringer dig til Statsrevisorernes hjemmeside.

Jeg har også tidligere skrevet om sagen her: Storvask og selvbetjening hos Østjyllands Politi.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.