Indlæg

/0 Kommentarer/i /af

Thorkild Fogde træder vande i sag om politiets vask af sager

Politiets sagsvask er politisk betinget

Thorkild Fogde træder vande i sag om politiets vask af sager

Statsrevisorernes usædvanligt skarpe kritik af politiets behandling af tusindvis af straffesager rejser et alvorligt spørgsmål om borgernes retssikkerhed. Når sager lukkes uden reel efterforskning, svækkes tilliden til politiet – og ansvaret ender i sidste ende hos Christiansborg, hvor ressourcer og prioriteringer fastlægges.

I gårsdagens (11. maj 2026) TV Aviser kl. 18:20 og 21:00 drejede de vigtigste indslag sig om Statsrevisorernes skarpe kritik af politiet på baggrund af to nye beretninger fra Rigsrevisionen.

Min retsfølelse er krænket.

Sædvanligvis synes folk, at deres retsfølelse er krænket, når de mener, noget (fx en afgørelse) er uretfærdigt. Og de synes, at noget er uretfærdigt, fordi de ikke kan lide det. Kan de omvendt godt lide det, synes de, det er retfærdigt.

Min tilgang er en anden:

Når jeg her mener, min retsfølelse er krænket, skyldes det, at jeg forventer, at skulle jeg en dag anmelde noget til politiet, så tager de sig godt af min sag og behandler den så godt, de overhovedet kan. Skulle den være “åbenbart grundløs”, må de forklare mig hvorfor. Men at de lukker sagen uden overhovedet at have udført nogen form for relevant efterforskning – hører ingen steder hjemme.

Rigspolitichef Thorkild Fogde blev interviewet i TV Avisen kl. 18:30. Han trådte på den mest uklædelige vis vande og gentog flere gange, at de 13.000 gennemgåede sager, der ligger til grund for Rigsrevisionens beretning – og dermed også for Statsrevisorernes skarpe kritik – kun er en brøkdel af alle de sager, der årlig anmeldes/behandles. Ja det kan da godt være, men hvis jeg en dag anmelder noget, er jeg egl. ret ligeglad med, at de også har mange andre sager at se til. I alle tilfælde forventer jeg den sagsbehandling, der er nedfældet i retsplejeloven.

Ansvaret er politisk

Et langt interview i en TV Avis er naturligvis forberedt. Og sådan skal det også være. Både intervieweren og den interviewede skal have haft lejlighed til at gennemtænke, hvad der skal siges.

Derfor gætter jeg også på, at rigspolitichefen på forhånd har drøftet sagen med den fungerende justitsminister. Og derfor blev “svarene” – eller hvad vi nu skal kalde dem – til en omgang litum larum og “ikke-svar”.

Det klæder hverken ministeren eller rigspolitichefen.

Statsrevisorerne har givet den kommende minister fire måneder til at få ryddet op i dette her. Det er ikke længe, når man tænker på, at der er noget riv rav ruskende galt i dansk politi, men det er kun godt, at sagen koldes i kort snor. Her må ske noget.

I sidste ende er politiets ressourcer et politisk prioriteringsspørgsmål. Og kvalitet koster penge! Og når nu pengene har det bedst i borgernes lommer, så øh … Tjah, tænk selv tanken til ende.

De svageste borgere rammes af politiets vask af sager

En af de sager, der har været fremme, drejede sig om en meget svag borger, der fik stjålet sit betalingskort af en kommunalt ansat hjælper, som hævede store summer. Sagen blev først realitetsbehandlet, da offerets pårørende selv efterforskede sagen ved at kontakte offerets bank, der kunne levere en video.

De pårørende var herefter så “heldige”, at de kom i kontakt med en betjent, der gad at høre på dem. Men det krænker også min retsfølelse, at man ligefrem skal være heldig for at få sin sag realitetsbehandlet hos dansk politi.

Allerede i efteråret udkom tre episoder i podcasten Genstart Dox. De har titlen: “Politiets beskidte sager”. Hvis du ikke allerede har hørt den, er det på tide.

Episoderne beskrives således:

En hemmelighed i dansk politi, om at lukke sager og få dem til at forsvinde, bliver i denne Genstart Dox afsløret gennem 40 nuværende og tidligere betjente. Dybt inde i skoven, på et lille hotelværelse og i skjul i et sommerhus møder DR’s undersøgende korrespondent Line Geertsen betjente, der beslutter sig for at træde ud af skyggerne og risikere deres job ved at kaste lys over det, de mener er systematisk “vask” af sager, der kunne være blevet opklaret.

Journalist og fortæller: Line Gertsen.

Man “vasker” sagerne ved at gøre ingenting, for har betjenten først slået op i politiets interne systemer, kører møllen, og så kan sagen ikke bare lukkes.

Jeg har også tidligere skrevet om sagen her: Storvask og selvbetjening hos Østjyllands Politi.

Rigsrevisionen ctr. Statsrevisorerne

Man er nødt til at forstå de to institutioner for at forstå alvorligheden af politiets vask af sager:

Rigsrevisionen er en uafhængig institution under Folketinget, som har to hovedopgaver:

  • at kontrollere statens regnskab
  • at undersøge administrationen og anvendelsen af statens penge

Rigsrevisionen afleverer sine undersøgelser til Statsrevisorerne, som giver deres bemærkninger og oversender undersøgelserne til Folketinget. Mens Rigsrevisionen er bemandet af embedsmænd, er Statsrevisorerne udvalgte medlemmer af Folketinget fra forskellige partier.

Kilde: Folketingets hjemmeside. ft.dk.

Klik på billedet bringer dig til Statsrevisorernes hjemmeside.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/3 Kommentarer/i , /af ,

Storvask og selvbetjening hos Østjyllands Politi

Vi skal selv stå for efterforskningen

Storvask og selvbetjening hos Østjyllands Politi

Jeg er forarget.

Karsten V. Hansen, som er vist på billedet herunder, er chefpolitiinspektør hos Østjyllands Politi. Mandag aften hørte jeg ham i TV Avisen 18:30 fortælle, at de ikke havde henlagt en sag om økonomisk kriminalitet til en værdi af mere end 150.000 kr., hvis den havde været bedre oplyst af anmelderne.

Men da sagen ikke på forhånd var efterforsket af anmelderne, blev den “vasket”; det andet ord for henlagt uden efterforskningsskridt.

Offeret var en ældre/gammel mand, hvis kort var blevet stjålet og misbrugt af hans hjemmehjælper, som jo altså er en offentligt ansat i en betroet stilling.

Chefpolitiinspektørens argument for den “benhårde prioritering” er ressourcemangel. Men når det ikke ligefrem er cykeltyverier eller småbeløb, (men jo egl. også der), er det netop politiets opgave – ikke borgernes – at oplyse/efterforske sagen.

Når de åbenbart mangler penge, må de gå de sædvanlige veje med dialog med departementet og ministeren og slutteligen aktstykker i Finansministeriet.

Man “vasker” sagerne ved at gøre ingenting, for har betjenten først slået op i politiets interne systemer, kører møllen, og så kan sagen ikke bare lukkes.

dr.dk skriver i dag:

– Det er noget, vi ofte taler om, når vi er ude at køre, hvor frustrerende det er, at vi ikke skal slå ting op eller bruge politiets systemer. Det kan være, at det er vagthavende, der siger det direkte, at denne sag skal bare vaskes, og det gør man blandt andet ved at gøre ingenting, siger han.

Det går ud over de svageste

Den ældre/gamle mand havde heldigvis pårørende med flere ressourcer end politiet. De kontaktede offerets bank, der var mere hjælpsom end politiet. Hvad med alle de ofre, der ikke har ressourcefulde pårørende?

De to eksempler på ofre, der blev vist i den pågældende TV Avis, var det, man kan kalde svage borgere. Den ene var den meget ældre mand, og den anden var en stærkt handicappet yngre kvinde, der fortalte, at hun var blevet rigtig bange, da hun var blevet bekendt med, at der var hævet 50.000 kr. fra hendes konto.

Også i hendes sag viste det sig, at der var tale om en offentligt ansat i en betroet stilling. Disse mennesker har selvfølgelig et ekstraordinært behov for myndighedernes hjælp og bistand.

Kvindens sag er her tre år efter anmeldelsen stadig ikke lukket, selvom gerningspersonen har tilstået overfor de pårørende og delvist tilbageført beløbet. Så nogle gange går det alt for hurtigt og andre gange alt for langsomt.

En ny “Genstart Dox”

Jeg er stor fan af podcasten “Genstart”, som man kan finde i DR Lyd. Af og til laver de en mere dybdegående serie i flere afsnit, og det gælder også i denne sag.

De har kaldt serien, der er i tre dele, for “Politiets beskidte sager”. Dette er det direkte link.

Ikke særlig sjovt?

Selvbetjeningen hos Østjyllands Politi minder mig om, da jeg senest var til blodprøver og EKG. Lokalet var tomt, da jeg kom hen til “prøverummet”. Bioanalytikeren kom efter et par minutter og sagde “Der er selvbetjening i dag”. Det lo vi begge af, for det var faktisk sjovt.

Men det er ikke særlig sjovt, at der åbenbart er indført selvbetjening hos politiet.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i /af

Hold nu op…

Nørreport Station

Jeg gik fra arbejde kl. 14:00, hen i Irma på Nørrevold og dernæst ned til (ikke på) skinnerne ved Nørreport Station. Her traf jeg Christopher, der er søn af en af præsterne i Hvidovre Sogn. Han går i 2. g på latin-græsk linjen, og vi talte om hans tanker om fremtidigt studievalg. Han er så sød, velformuleret og tænksom, så vi fik en god snak om, at han evt. ville læse jura. Det kunne jeg ikke lige anbefale. Han kiggede hele tiden på mig og jeg på ham. Han ville da have set, hvis nogen stod bag mig og lynede lynlåsen op og huggede pung og telefon.

Da vi endelig kom ind i toget, måtte jeg konstatere at min pung og min iPhone var væk. Yderlommen stod åben. Det må være sket på stationen, men jeg aner ikke hvordan.

Besværligheder

Jeg har nu brugt flere timer på at kommunikere med banken for at spærre kort (uproblematisk), YouSee for at spærre forbrug på telefonen (besværligt) og Politiet (stort set muligt).

Forsikringen – hvad kræver de? Kan kontante penge erstattes? Hold nu (kæft) hvor er det besværligt. Alt burde være så simpelt – det er det bare ikke.

Fx har politiet både behov for både IMEI-nummer (15 cifre der er en entydig identifikation af telefonen) og Serienummeret (også en masse cifre). I følge oplysningerne hos YouSee burde disse tal fremgå af kontoen hos YouSee, men det gør de ikke. Firmaet har verdens mest elendige og uoverskuelige hjemmeside, så måske er det bare fordi, jeg ikke kan finde dem? De foreslår fx, at man ringer til dem… Øh ja, hvordan gør man lige det, når telefonen netop er stjålet? Oplysningerne burde fremgå af købskvitteringen for telefonen. Jeg har styr på mine kvitteringer, da jeg altid scanner dem til en særlig mappe, men oplysningerne fremgår ikke af kvitteringen fra Humac, hvor jeg købte min iPhone 6.

Enhver ved, at Politiet.dk ikke interesserer sig for tyveri af kontanter og telefoner, men hvorfor pokker skal det så være så pokkers besværligt? I disse elektroniske tider burde det nemt at ordne den slags. Det er det bare ikke!

Find my iPhone

Der er også noget, der hedder “Find my iPhone” til Apple-dimser, der kan vise, hvor en Apple-dims befinder sig. Min iPad viser, hvor min min iPad befinder sig… Ja tak men hvor befinder min iPhone sig? Jeg kan slet ikke forestille mig, at jeg ikke har installeret denne tjeneste på telefonen, men selvfølgelig kan jeg komme i tvivl.

Den søde og dejlige ven Rene Rigensborg fra “Support PC og andet”, har ledt mig gennem junglen til at få et nyt password til AppleID. Nu burde det være sådan, at næste gang telefonen bruges, skal der også bruges en ny kode. Jeg tør ikke helt tro på det – og jeg undrer mig over, hvordan helt almindelige brugere finder ud af den slags. Jeg kan i hvert fald ikke. En af de ting, jeg synes er utrolig forvirrende, er at bekræftelseskoder sendes til telefonen… jamen den har man jo ikke mere.

Christ – dette her har jeg taget mig timevis. ØV – jeg har ikke rigtig hverken tid eller lyst til sådan noget.

Aber dabei

Jeg har været rigtig glad for vores HR-chef Sune Lyng, der nu vender tilbage til forsvaret Dansk Industri. Han har gjort så meget for mig, og han var den første, der så mulighederne frem for begrænsningerne i mig.

Jeg besluttede derfor at give ham en gave bare fra mig og ikke “bare” som en del af den fælles gave fra huset. Jeg fandt en meget dejlig bog om kunst i perioden fra 1890 – 1920, “Drømmetid – fortællinger fra Det Sjælelige Gennembruds København”.

Det var en sand brydningstid. Drømmetids forfattere dykker ned i perioden og fanger de mange facetter af 1890´er-stemningen – fin de siècle. Deres kapitler tegner et levende og kalejdoskopisk billede af et fascinerende årti op mod århundredskiftet. Byen voksede udad, kunstnerne kiggede indad og satte drømme i spil, mænd og kvinder dyrkede nerverne, forlystelseslivet blomstrede, politikerne førte udmattelseskrige, man udvandrede til det forjættede land Amerika og polarforskerne søgte ud i de yderste egne.

Der er mange smukke billeder i bogen, og jeg har den også selv. Det er ikke en bog, man læser fra side et og frem, men en man bladrer i og læser lidt her og lidt der. Dybest jeg vidste jo ikke, om han var interesseret i hverken kunst eller historie – men det jeg ved er, at vi har en eller anden for form for forbundethed qua medlemskabet af Mensa, så jeg gættede på, at jeg muligvis ville ramme rigtigt.

Han blev rigtig glad, syntes at jeg ramte rigtigt. “Godt set” sagde han, og så var jeg faktisk glad. Det er altid dejligt at ramme rigtigt. Vi har haft en forbundethed, som jeg kan ikke kan udtrykke via den store fælles afskedsreception. Derfor jeg har hjulpet via en lille særskilt gave.