, , , , ,

Diverse

Madglad
  1. Det er søndag – derfor billedet!
  2. Det er lykkedes at partere en frisk røget makrel på 400 gr, uden at noget af vægten var fordelt på mere end fem ben.
  3. Denne uge røg der lige et kilo parmesan med i kasserne. Muligvis ikke så godt for “projekt vægttab”, men af og til må jeg gerne “synde”, og en klods ost er vel ikke det værste?
De sidste fire

Min lokale Kvickly har en vældig vestibule, hvor der dels stinker af indisk fastfood, dels altid står påtrængende repræsentanter for alt muligt.

Forleden dag var det Hjerteforeningen, der antastede mig. Jeg plejer altid at starte med at sige til de typer, at jeg ikke vil købe noget, og det gjorde jeg også her. Ih næh hun var helt altruistisk. Hun ville blot fortælle mig om risikofaktorerne, men jeg afbrød hende ved at sige, at jeg er i risikogruppen, og det ved jeg ganske udmærket. Men hun ville alligevel gerne give mig forskellige serviceoplysninger. Hun skulle bare bruge min fødselsdato og de sidste fire i CPR-nummeret, som skulle tastes ind på en iPad, godt nok blindt. Men de vil jo ikke være “blinde” i det øjeblik, de anvendes. Jeg spurgte, hvad hun skulle med dem. Det var så noget med koordination med sundhedsvæsen og politi…

Mit svar var selvfølgelig nej, og jeg må sige, at min tillid til hjerteforeningen faldt drastisk. Hvad komme mine sidste fire cifre dem ved?

Cowboyland – slut på føljetonen

ASE erkendte, at de havde rådgivet virksomheden forkert. Dvs. jeg har fået de frister, der fremgår af funktionærloven. Jeg er naturligvis tilfreds med, at virksomheden har tænkt sig at overholde gældende lovgivning. Virksomheden oplyser, at jeg er den eneste, der er ansat under funktionærloven, og at jeg har fået meget bedre betingelser end de øvrige, og at det har stillet virksomheden ringere. Jeg undrer mig, men jeg må hellere tie stille, selvom jeg egl. ikke bryder mig om bare at hytte mit eget skind, og lade andre sejle i deres egen sø, når jeg ved, det er ulovligt. Jeg er normalt mere solidarisk end som så.

Med kort og kompas – visuospatiale forstyrrelser

Topografisk desorientering: Termen omfatter både evnen til personlig topografisk orientering, dvs. at finde vej i velkendte omgivelser, og til at orientere sig på landkort eller arkitekttegninger. Kilde: En lærebog.

Jeg er virkelig, virkelig dårlig til at finde vej, og de 51 ECT-behandlinger har bestemt ikke gjort det bedre. Jeg har nul fornemmelse af, hvor jeg er.

Lige p.t. er det lidt af et cirkus for mig at at finde de to km fra Farum station til arbejdspladsen. Jeg bruger selvfølgelig Google Maps og drejer til højre og til venstre, som “damen” befaler. Problemet kommer, når hun af og til siger fx “gå mod nordøst”. Hvordan i alverden skulle jeg vide, hvor nordøst er? Den første dag gik jeg 50 pct. længere, end jeg skulle. Dagen efter fandt jeg ud af, at min iPhone faktisk har et indbygget kompas. Så med kort og kompas kan jeg finde vej til min arbejdsplads 🙂 Jeg håber, det bliver bedre.

Med kugledyne

Jeg har vovet at sige mange tak til en fin invitation til Nordjylland i Store Bededagsferien sammen med dejlige mennesker, som jeg kender ret godt. En af de ting, der var medvirkende til mit “ja tak”, var, at jeg kan tage min kugledyne med, da de har bil. Det er første gang i mange år, jeg vover mig ud på den slags ekspeditioner. Spændende projekt!

God søndag!

, , , ,

Mad med mere

God mad let at lave

Engang var der en kogebog, der hed “God mad let at lave” (og den findes faktisk stadig), som udkom første gang i 1973. Den rummede et væld af gode opskrifter, og jeg brugte faktisk min flittigt i 80’erne. Nu er der kommet andre boller på suppen, som består af 100 gr. kød pr. dag og uanede mængder af grøntsager. Det er godt! Maden bliver smukkere og mere indbydende at se på. Hvem synes, at en frikadelle er køn? Varmebehandlet svinekød bliver underligt gråt.

I aftes stod den på pizza med grønkål men uden ost. Den blev ikke hverken tør eller kedelig, for tricket er at smøre bunden med creme fraiche, inden man putter et væld af grofthakket grønkål på sammen med fine, fine løgringe og chorizo. Dertil fintsnittet romainesalat toppet med halverede cherrytomater alt sammen lige vendt i en snert af olivenolie og tilsvarende mængde æbleeddike. Det var rigtig godt. Jeg vil jo gerne have triglyceriderne endnu længere ned.

Kamera

Jeg har en meget fin telefon, en iPhone 7, som jeg faktisk kun bruger til at tale i og så at tage billeder af råvarer og færdige retter; ikke at forveksle med færdigretter. I realiteten kunne jeg klare mig med en Doro, når jeg har min iPad ved siden af 🙂

Jeg har også et rigtig godt spejlreflekskamera, et Nikon D40, men jeg har gået og tænkt på, om det i realiteten var helt håbløst nu om dage, og om det var overhalet af telefonen. Min gode “cyberven” oppe på Mors, som har styr på billede og lyd, afkræftede mine bange anelser: Nikon D40 er stadig et meget fint  kamera. Derfor er det det, der skal med til Bornholm en gang i løbet af foråret, vist når syrenerne blomstrer.

Jeg har ikke været der i 36 år, så det bliver jo nok lidt s(v)ært. Men nu skal det være, og jeg har fået en meget fin og fleksibel invitation fra ex-isenkræmmerne. Jeg vil gerne på turen rundt om/på Hammerknuden og til Christiansø. Mærkeligt har jeg aldrig været nogen af de to steder. Det er i sær underligt, at jeg ikke har været på Christiansø, når “Postbåden Peter” sejler fra netop Svaneke, hvor min familie boede.

Fra guiden “Strømstyring”

Webdesign

Jeg mangler “kun” 26 pct. af siderne på supportsiden idet 82 af 111 er færdige. Her er en detaljeret status. Det er lidt drøjt, men det bliver pænt og forhåbentligt lettere for brugerne at overskue.

Jeg har lavet en del af billederne om, men det er tidskrævende. Jeg kan bare godt lide, når menuer, titler til enkeltfunktioner har den samme terrakotta som logo, som menuen foroven, som links, som fed skrift mv.

God weekend!

, ,

Videoer og vira spredes

Det er nemt at falde i

I dag kl. 16:10 fik jeg via Messenger en besked fra et menneske, jeg kender virkelig godt. Hun havde vedhæftet en video. Hun skrev “se her Hanne”, sur smiley, vedhæftede link til en YouTube-video. Der var et par fingre der pegede nedad, og der var en lille knap synlig tekst med “Vanessa Viscardi”.

Nu er jeg ikke typen, der klikker lystigt på hvad som helst, så selvfølgelig klikkede jeg ikke. Jeg havde også læst om dette hackerangreb via Messenger, så der var jo ikke noget at tage fejl af.

Dette mere for at sige, at jeg egentlig godt forstår dem, der “kommer til” at klikke, for det ser jo så tilforladeligt ud. Elly kunne da godt finde på at sende mig en video. Men beskeden er, klik aldrig på links, du ikke stoler på, og vær stærkt kritisk grænsende til det paranoide, og er du i tvivl, så kontakt afsenderen først.

Får du beskeden, så slet den med det samme.

Har du alligevel klikket, er det første, du skal gøre at skifte password til Facebook/Messenger. Hvad du dernæst skal gøre, er jeg i tvivl om, men det ved mine venner i “Support PC og andet“. meld dig til og få hjælp.

Livlig aktivitet

Efterfølgende var der mindst fem mennesker i min vennekreds, der udsendte SMS og opdateringer på Facebook om, at det altså ikke var dem, der var afsendere. En skrev “Stol ikke på noget fra mig!” Jeg kunne ikke lade være med at svare “Det har jeg da aldrig gjort 🙂 ” Jeg håber, hun fanger min sære form for humor.

Mange skrev, at det var spam. Gid det var så vel. Spam er træls, men ufarlig. Det er derimod skadelig kode, hacking, der sender sig selv videre til alle dine kontakter.

Som jeg ser det, er der et større angreb lige i øjeblikket, eller også er det først nået til min lille uskyldige iPad/iPhone nu. Jeg er jo altid lidt bagud…