, , ,

Til Sapa fra Hanoi via Lao Cai

En lille Update til jer skrevet på iPhone, så det vil skorte på stor lyrik.

Hanoi er i den grad blevet motoriseret; der er næsten ingen cykler mere, men millioner af scootere i en endeløs strøm, hvor jeg de første fire timer næsten ikke tør krydse gaden. Men pludselig kommer følelsen “det er fedt!”

Jeg rejser med Topas i en gruppe på 12, og allerede i flyet til Singapore har vi sludret lidt. Alle er super søde og alle hjælper hinanden med alt.

Halvandet døgn i Hanoi og så har jeg også fået nok byliv – havde helt glemt min gamle konklusion: Asien larmer! Det passer mig glimrende, at vi den 24-12 kl 20 tager nattoget de 280 km nordpå til Lao Cai. Viet Nam railway uddeler generøst nissehuer, og vi hygger og snakker til kl 22. I køjen til kl 5, hvor der er hvid the (smager dejligt -slet ikke af the), og vi bliver hældt af på Lao Cai.

Morgenmad et dejligt sted med mulighed for at få lidt vand i hovedet og en tandbørste i kæften. Det er tid at sende jer derhjemme en glædelig jul-SMS, men julen er surrealistisk her. Måske er det sådan jeg skal gøre: tage hele den fine december hjemme og så rejse, før det går løs?

Vi startede med at køre op og se grænse til Kina blive åbnet kl 7. Vietnameserne løb alt hvad deres små ben kunne holde med højtbelæssede cykler med kul, grøntsager og andre varer for at blive dagens første og måske at gøre den bedste handel i dag.

Videre til et fascinerende marked hos hmong-stammen (14 mio. mennesker i Vietnam tilhører en Hill-Tribe). Alskens varer faldbydes; jeg nøjes nu med 12 clementiner til 10.000 Dong (3 kr).

Vi kører længere ud i ingenmandsland og starter to timers vandring til madpakke-stedet. Her er så smukt og grønt, solen skinner gennem disen og vi skulle så alligevel have haft solcreme på; men vi kommer lige fra Danmark og har glemt konceptet Sol!

Efter frokost en dejlig bådtur på floden. Jeg elsker at blive transporteret fra punkt A til punkt B og bare sidde at kigge ud på sceneriets.

Chaufføren henter os efter at tolv danskere har tømt endnu et lille sted helt for alt, hvad der ligner kaffe. Vi kører to timer op i bjergene ad smukke serpetinerveje med risterasser til begge sider. Der er 1600 højdemeters forskel og pludselig er det både mørkt og koldt.

I Sapa har vi det mest fantastiske hotel og et bad og rene sokker mv gør underværker. Fantastisk vietnamesisk mad og ditto kaffe – og en bæogpost skrevet med skælvende fingre (kulden) og jeg er klar til at ønske godnat på denne første juledag 2009. God jul derhjemme. De næste to dage byder på Mountainbike – gad vide hvordan det vil gå?

6 replies
  1. Fie Lindenstrøm
    Fie Lindenstrøm says:

    Hej Hanne
    helt vildt at du er i Vietnam og holde jul, selv om jeg elsker den Danske jul ville jeg ønske det var mig der var dernede. “At rejse er at leve” og jeg kan godt tilslutte mig H.C. Andersen`s motto.
    Du ønskes en eventyrlig tur
    Knuzz Fie

    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      Hej Fie

      Tak for din kommentar! Det er ogsaa fantastisk – og jeg er paa mange maader taknemmelig over, at jeg har mulighed for at prioritere at rejse. Jeg er ogsaa helt p[ linie med H. C. Andersen. Hvis du har mod paa anderledes rejser, saa tjek Topas’ hjemmeside. De har mange typer rejser, baade med og uden fysiske udfordringer.

      Bedste hilsner Hanne

  2. Stegemüller
    Stegemüller says:

    Naah, nu fandt jeg en rigtig pc, og kan besvare jeres kommentarer – dog uden danske tegn.

    @ Kirsten og Gert: Jeg er ogsaa fascineret af Internettet og hele den teknologi der goer, at man kan vaere paa naesten overalt. Det er naesten for vildt at kunne staa paa en bjergtop og kunne sende en SMS eller en blogpost hjem.

    @ Ellen: Jeg elsker julen med alt hvad der hoerer til, men jeg har ikke rigtig nogen at holde den med, og saa er en rejse det allerbedste alternativ.

  3. Ellen
    Ellen says:

    Du er da så sandelig stået af det danske juleræs, må jeg sige.
    Din rejse lyder meget spændende og meget anderledes.
    Glæder mig til at høre mere om turen.

  4. Gert Larsen
    Gert Larsen says:

    Kære Hanne,

    Dejligt at høre fra dig. Jeg kan helt tilslutte mig Kirsten. Det er fantastisk; fra Nordvietnam til Danmark på sekunder. Men husk nu: Verden er ikke blevet mindre, men kun et internet størrer.

    Glæder mig til at høre mere nyt.

    Gert

  5. Kirsten Rasmussen
    Kirsten Rasmussen says:

    Hej Hanne

    Det er virkelig vildt, at du opdaterer din hjemmeside med din Iphone mens du er ude i den store verden. Jeg er endnu ikke holdt op med at undre mig over internettets muligheder!

    Hilsen
    Kirsten br

Kommentarer er lukkede.