Indlæg

,

Nikon D40

Et klenodie

Mads planlægger at udfordre mig: Han vil bede mig hver dag i syv dage at slå et billede op på Facebook af en af mine yndlingsbøger, uden forklaring – uden beskrivelse – kun omslaget. Hver dag er det så meningen, at jeg skal udfordre en ny person.

Nikon D40

Nu om dage er mobiltelefonernes kameraer helt fantastiske, og de er let tilgængligee, for vi har dem stort set altid med os. Det er så let i modsætning til at slæbe rundt på et spejlreflekskamera.

Jeg har bare så stor veneration ved min store klods, som snart er en antikvitet. Kameraet er fra november 2006 – altså 12 år gammelt. Det er godt, og det var dyrt dengang.

Så de kommende syv dage vil jeg fotografere mine yndlingsbøger med dette skønne kamera, der har været med mig rundt i Asien, mange steder i Grækenland, de skønneste steder i Bayern, på toppen af Kilimanjaro osv.

Hvis man kan holde af ting, så holder jeg af mit gamle kamera.

Post scriptum

Eftersom denne post om Nikon D40 fik nr. 2, gik jeg tilbage og fandt nr. 1, som handler om glæden ved købet i 2007!

, , ,

Billedleg

Slideshow

Jeg har kigget nogle af mine mange billeder igennem, og koblet dem med min nye lærdom om IrfanView. Programmet kan lave slideshows, så jeg har udvalgt nogle få billeder, som jeg selv synes har følelse. Du kan se dem her: [download id=”12267″] Det er en exefil, så du skal dobbeltklikke, for at få vist slideshowet.

Topbilledet

Herudover har topbilledet fået en ny udformning:

De to første er fra Tanzania 2009, hvor jeg var nede for at opleve forskellige kristne projekter understøttet af dansk kirke i udlandet. Det var nærmere bestemt landsbyen Karagwe.

Hernæst kommer to billeder fra Vietnam 2010: Fantastiske grønsager på et marked og en kvinde med den karakteristiske hat og med en hårdt lastet cykel fyldt med appelsiner.

De sidste to er fra den græske ø Telendos i 2013.

Fremtid

Jeg drømmer om fortsat at kunne rejse verden rundt. Jeg har det som H. C. Andersen: At rejse er at leve.

Valutakurser

Turen til Karagwe nærmer sig med hastige skridt

Om få dage går turen til Tanzanias nordvestlige hjørne, nærmere bestemt Karagwe Stift. Sognepræst Ida Kongsbak, som er arrangør af turen, har lavet et fantastisk program, som er spækket med oplevelser og steder og mennesker vi skal besøge: Skoler, stiftskontorer, familier, hospitaler, ungdomscentre osv. Vi kommer virkelig tæt på de afrikanske familier, blandt andet fordi vi kommer til at bo hos nogle af dem i små grupper på to.

Jeg glæder mig og er spændt – men samtidig har jeg gjort den erfaring, at jeg ikke en anden gang skal lægge to rejser så tæt på hinanden, for det er som om oplevelserne fra rejse nr. 1 ikke rigtig når at sætte sig, inden man skal indstille sig på rejse nr. 2 – men det er luksusproblemer!

På Telendos fik jeg hævet for mange penge i automaten i Myrties (Nikos tog ikke Visa, og jeg ville være sikker på ikke at løbe tør for kontanter), så jeg havde meget bekvemt 200 euro med hjem i store sedler. Disse skulle bare veksles til dollars, for Euro er næppe så gangbare i Karagwe ude i de små landsbyer, hvor kragerne har vendt, og hvor vand og strøm er noget man vandrer langt for at få.

Altså sprang jeg ned i banken og tænkte, at dette var en rutinesag – men ak nej. Det tog mindst et kvarter, før det var lykkedes de tre – i øvrigt søde – unge piger at veksle fra den ene fremmede valuta til den anden. Computeren gjorde vist ikke livet lettere for dem.

Jeg tænker, at de skulle tage på nogle valutakurser, for selv jeg kunne regne ud, at først skulle banken købe 200 € af mig og herefter skulle de sælge mig et tilsvarende beløb i $ og da jeg er “kerneplusbonus”-kunde, skulle alt dette ikke koste mig noget, andet end det jeg selvfølgelig har tabt ved at sælge mine euro til en dårligere kurs, end jeg har købt dem! Så var der selvfølgelig lige det med gebyret som det lykkedes dem først at opgøre til først to gange 30 kroner, herefter til 25 kroner og til sidst korrekt til 0 kroner. Jeg må sige, at jeg var lidt overrasket over Nordea.

, ,

100.000/36

Smede medens jernet er varmt!

Min chef synes slet ikke, det er en ringe idé, at jeg tager noget kombineret ferie og orlov i efteråret 2013! Jeg gik ind til hende og spurgte om hun ikke var enig i, at man skal forfølge sine drømme? Hvem kan næsten svare andet end ja?

Hos os må man i op til tre år i træk spare fem feriedage op. Jeg kan nå op på 40 dage ved at gemme fem fra ferieåret 2011/12 og fem fra 2012/2013 + de 30 dage (incl de fem særlige feriedage) fra 2013/14. Fyrre arbejdsdage er immervæk 1½ måned på farten. Så langt så godt!

Så kan man jo også regne lidt: 100.000 kr./36 måneder = 2.800 kr. pr. måned. Hvis jeg kan spare 2.800 kr. op pr. måned, fra jeg kommer hjem fra Tanzania (velfærdsproblemer…) og de næste 36 mdr., så vil jeg tro, at jeg har til rejsen! Jeg bør kunne finde 2.800 pr. måned; allerede fordi jeg i dag sætter et par tusind til side hver måned (som jeg ganske vist fluks bruger igen) og fordi jeg i løbet af det kommende 1½ år også vil være færdig med et boliglån, som p.t. koster mig 2.000 kr. pr. måned.

Sådan med lidt lodder og trisser og mange bække små er min drøm faktisk realisabel! Det er mærkeligt at tænke på, at det, jeg har drømt om i årevis, kan lade sig gøre, hvis det bare planlægges i lidt god tid. Jeg ved præcis, hvor gammel denne drøm er. Den stammer fra årsskiftet 1996/1997, hvor jeg første gang var i Asien og traf folk, der var på længere rejser end mig. Jeg tænkte, at det ville jeg også gøre en dag. Faktisk havde jeg sparet 100.000 kr. op med det formål, men så besluttede jeg at bruge pengene til en flytning og en grundig istandsættelse af lejligheden i stedet.

Der har så også været en årrække, hvor jeg ikke syntes, jeg havde mod på atter at rejse ud og være min egen dynamo. Men når jeg nu sidder og tænker på det, har jeg fuldt ud mod på at være min egen dynamo. Pudsigt som ting kan ændre sig.

Målene og mulighederne er uanede. Verden er uendeligt stor. Jeg har allerede siddet med atlasset og drømt: Sydamerika, Afrika, Australien, USA, øerne i Stillehavet, men hjertet banker for Asien og som kortet viser er der stadig et utal af lande, selv om man “indskrænker” sig til Asien. Man kommer sædvanligvis også rigtig langt for pengene i Asien!

Sikke en drøm, der er født. Jeg tror sørme, jeg vil forfølge den.