Indlæg

, ,

Nikon D40

Et klenodie

Mads planlægger at udfordre mig: Han vil bede mig hver dag i syv dage at slå et billede op på Facebook af en af mine yndlingsbøger, uden forklaring – uden beskrivelse – kun omslaget. Hver dag er det så meningen, at jeg skal udfordre en ny person.

Nikon D40

Nu om dage er mobiltelefonernes kameraer helt fantastiske, og de er let tilgængligee, for vi har dem stort set altid med os. Det er så let i modsætning til at slæbe rundt på et spejlreflekskamera.

Jeg har bare så stor veneration ved min store klods, som snart er en antikvitet. Kameraet er fra november 2006 – altså 12 år gammelt. Det er godt, og det var dyrt dengang.

Så de kommende syv dage vil jeg fotografere mine yndlingsbøger med dette skønne kamera, der har været med mig rundt i Asien, mange steder i Grækenland, de skønneste steder i Bayern, på toppen af Kilimanjaro osv.

Hvis man kan holde af ting, så holder jeg af mit gamle kamera.

Post scriptum

Eftersom denne post om Nikon D40 fik nr. 2, gik jeg tilbage og fandt nr. 1, som handler om glæden ved købet i 2007!

Vietnam

Årsskiftet 2009/10

Jeg har rejst en del rundt i verden, og jeg har elsket det. En del af rejserne er fra den pre-digitale tidsalder, og dengang man tænkte sig om, før man trykkede på udløseren, for det kostede kassen at få billederne fremkaldt. Jeg sidder og undrer mig over, at jeg ikke har billeder fra Thailand, hvor jeg trods alt har været tre gange.

Billederne fra Vietnam er bevarede, og dem kan du se et udvalg af i et slide show på 4:59 minutter. Det største på den tur var bestigningen af Fansipan (3.200 m.) i Sapaprovinsen. Der var meget smukt og meget diset tidligt på morgenen, når solen langsomt stod op over de overrislede rismarker, der lå i lag på terrasser. Ledsagemusikken er derfor “Ensam i gryningen” af Bjørn Afzelius (2001).

Her er mange billeder af mad og blomster, idet de smukke farver gør sig godt på billeder.

Hukommelse

Det er lidt mærkeligt at dykke ned i disse billeder. Jeg kan jo se, at jeg har været der, men jeg husker intet af det, dog lige bortset fra ét billede, der viser en kvinde; hun hed måske Lisbeth.

På det seneste har jeg bemærket, at hukommelsen for det, der kan kaldes “den fjerne fortid” er rigtig god, mens “den nære fortid” er pist borte. Men pyt med det for jeg har efterhånden vænnet mig til det.

Og her er så billederne – der desværre ikke egner sig til fuldskærmsvisning. Jeg tror, det skyldes, at den oprindelige opløsning ikke er høj nok:

, , ,

Billedleg

Slideshow

Jeg har kigget nogle af mine mange billeder igennem, og koblet dem med min nye lærdom om IrfanView. Programmet kan lave slideshows, så jeg har udvalgt nogle få billeder, som jeg selv synes har følelse. Du kan se dem her: [download id=”12267″] Det er en exefil, så du skal dobbeltklikke, for at få vist slideshowet.

Topbilledet

Herudover har topbilledet fået en ny udformning:

De to første er fra Tanzania 2009, hvor jeg var nede for at opleve forskellige kristne projekter understøttet af dansk kirke i udlandet. Det var nærmere bestemt landsbyen Karagwe.

Hernæst kommer to billeder fra Vietnam 2010: Fantastiske grønsager på et marked og en kvinde med den karakteristiske hat og med en hårdt lastet cykel fyldt med appelsiner.

De sidste to er fra den græske ø Telendos i 2013.

Fremtid

Jeg drømmer om fortsat at kunne rejse verden rundt. Jeg har det som H. C. Andersen: At rejse er at leve.