Grüß Gott geht nicht – 2

Grüß Gott geht nicht - 2

Positive tanker fra Frankfurt (Oder)

Grüß Gott geht nicht – 2

Ovenpå gårsdagens knapt så positive post må I have alternative tanker fra Frankfurt an der Oder, som er en rigtig hyggelig og venlig by.

Her er fyldt med kollektiv trafik: masser af sporvogne og mange megalange busser, der ikke kører på diesel. I det hele taget virker alt til at være meget mere “umweltfreundlich” end i Danmark.

Fortovene er kombinerede gang- og cykelstier, hvor alle tager hensyn til hinanden, hvorfor det fungerer. Det var aldrig gået i København, hvor cyklisterne havde kørt de gående ned med en gennemsnitshastighed på 25 km. i timen.

Mange steder gennemskæres selv store trafikårer af fine, små grønne parker.

Byen og indbyggerne virker utrolig afslappede. Jeg ved ikke, hvad man ville sige på tysk, men på engelsk ville man formentlig sige “relaxed”. Mange fædre er optagede af deres børn uanset deres (altså børnenes) alder.

På det store torv ved “Oderturm” ligger min favorit-café. En køn cirka femårig pige med kraftige dybsorte rottehaler, der ser ud som om, hun er fra Costa Rica, Haiti eller deromkring, kører frem og tilbage på et lille løbehjul. Endnu kan hun ikke vende, mens hun kører, så hver gang, hun skal den anden vej, må hun stå af og løfte løbehjulet, så det vender rigtigt.

En mand spiller lidt sørgmuntert på guitar; det lyder godt, og havde jeg kontanter, vil jeg spæde lidt til hatten. En kattedame uden katte halvvejs ligger ned på den ene bænk efter den anden. Håret er gråt, og hun har det vist ikke så godt.

Man guffer is og er overvægtige. Mange flere end i Danmark er rygere, og der står askebægre overalt.

Her står mange mindesmærker fra DDR-tiden – blandt andet en stor søjle med den russiske stjerne, datoen den 5. maj 1945 og så en masse navne med kyrilliske bogstaver. Det er muligvis navnene på de unge mænd, der gav deres liv for den russiske bjørn.

Her hænger stadig plakater fra valget til Europa-parlamentet, og en skræmmende stor del af dem er for AfD med tekst om noget med migration (jeg husker ikke lige, hvad der står, men meningen er klar nok).

Hvad er gået galt?

Nu, hvor jeg lader som om, jeg er hjemme, har jeg det godt nok. Jeg har fjernet det indefrakommende pres på mig selv, så følelsen af uformåenhed er borte.

Men selvfølgelig spørger jeg mig selv, hvad der er gået galt, når diskrepansen til forventningerne er så stor? Og hvorfor kan jeg ikke længere være rejsende, når jeg tidligere har brugt så meget tid og så mange penge på det?

Jeg ved ikke, hvad jeg på forhånd burde have indset. Der var et tiår, hvor jeg af mange årsager end ikke havde et pas, og hvor jeg ikke havde så meget som en 25-øre at omsætte i tog- eller flybiletter. 

Lige så meget som jeg glædede mig til at komme afsted, lige så meget glæder jeg mig nu til at være retur ved min 43” skærm i 2650 Hvidovre. Jeg siger som Dan Turell: “Jeg holder af hverdagen, mest af alt holder jeg af hverdagen”, og det er heldigvis  også dem, der er flest af.

Jeg ser frem til at evaluere rejsen med psykologen, der altid kan finde noget positivt i alt, hvad jeg kommer med, hvilket er godt, for det er det, der bringer mig videre som menneske. Det er læringen. Sådan bliver jeg klogere på mig selv.

Selv kan jeg dog tænke mig frem til én ting, og det er, at jeg hader omskiftninger og forandringer. Og det gør atter, at jeg må finde på et eller andet, når jeg i efteråret skal have malet hele lejligheden. Ellers bliver det meget lange to uger.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

4 Svar
  1. Jørgen
    Jørgen siger:

    Det vigtigste jeg læste er, at du har fjernet det indefra kommende pres.

    Konsekvensen er at du er hvor du er og føler dig hjemme netop der. Det er vel godt for oplevelsen af byen og dens leben. Jeg håber det fortsætter resten af tiden.

    Grüss Gott – som jeg jo har sagt og hørt utallige gange når jeg har mødt folk på vej op og ned ad bjerge i Østrig.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Jørgen

      Netop: Fjernelsen af det indefrakommende pres er det vigtigste, som har bevirket, at jeg nu lader som om, jeg er hjemme -> føler mig hjemme. Det fungerer.

      Gleichfalls

      Schönen Tag noch!

      Svar
  2. Glennie Jensen
    Glennie Jensen siger:

    Dejligt at læse, at du også tager gode oplevelser med fra din tur, og jeg synes faktisk, at det er ganske imponerende, at du overhovedet har haft mod til at tage afsted alene. Det ville jeg ikke selv have. Jeg synes , det var rigeligt udfordrende, da jeg her i sommer var på højskole i Løgumkloster, og skulle være social i en uge med nye mennesker. Selv om det var et dejligt ophold, var jeg drænet en uge efter.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Glennie

      Åh på højskole i Løgumkloster, det kunne jeg også tænke mig, for det skulle jo være noget helt særligt. Tidligere har jeg været meget på højskole og elsket det med morgensamling, sang fra Højskolesangbogen, aftensamling, dejlige åbne mennesker osv. Men jeg tror ikke, jeg kan det længere, nu hvor jeg har fået det sådan, at fem mennesker er rigeligt mange mennesker at være sammen med.

      Jeg forstår til fulde, at du var drænet en uge efter, for et højskoleophold er fyldt med indtryk fra morgen til aften – også selvom det er af de gode.

      Jeg har tidligere rejst meget og altid rejst alene, hvilket har været helt problemfrit. Faktisk har jeg nærmest haft det sådan, at jeg ikke kunne forestille mig at rejse sammen med nogen, fordi jeg gættede på, at der ville blive for mange “forhandlinger” om hvorvidt, vi skulle til højre eller venstre i et gadekryds mv.

      En veninde skrev til mig, at hun havde ønsket, hun var her, og siden har jeg tænkt over, om det har ændret sig, altså at jeg nu kunne forestille mig at rejse to sammen. Og det kan faktisk godt være, men det er jo ikke sådan lige til at afprøve. Pludselig står man midt i det, og hvad nu, hvis det overhovedet ikke er fedt? Så er det jo ikke lige til at sende hende hjem 🙂

      Svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i debatten?

Du er mere end velkommen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *