Indlæg

/4 Kommentarer/i /af

Grüß Gott geht nicht – 2

Grüß Gott geht nicht - 2

Positive tanker fra Frankfurt (Oder)

Grüß Gott geht nicht – 2

Ovenpå gårsdagens knapt så positive post må I have alternative tanker fra Frankfurt an der Oder, som er en rigtig hyggelig og venlig by.

Her er fyldt med kollektiv trafik: masser af sporvogne og mange megalange busser, der ikke kører på diesel. I det hele taget virker alt til at være meget mere “umweltfreundlich” end i Danmark.

Fortovene er kombinerede gang- og cykelstier, hvor alle tager hensyn til hinanden, hvorfor det fungerer. Det var aldrig gået i København, hvor cyklisterne havde kørt de gående ned med en gennemsnitshastighed på 25 km. i timen.

Mange steder gennemskæres selv store trafikårer af fine, små grønne parker.

Byen og indbyggerne virker utrolig afslappede. Jeg ved ikke, hvad man ville sige på tysk, men på engelsk ville man formentlig sige “relaxed”. Mange fædre er optagede af deres børn uanset deres (altså børnenes) alder.

På det store torv ved “Oderturm” ligger min favorit-café. En køn cirka femårig pige med kraftige dybsorte rottehaler, der ser ud som om, hun er fra Costa Rica, Haiti eller deromkring, kører frem og tilbage på et lille løbehjul. Endnu kan hun ikke vende, mens hun kører, så hver gang, hun skal den anden vej, må hun stå af og løfte løbehjulet, så det vender rigtigt.

En mand spiller lidt sørgmuntert på guitar; det lyder godt, og havde jeg kontanter, vil jeg spæde lidt til hatten. En kattedame uden katte halvvejs ligger ned på den ene bænk efter den anden. Håret er gråt, og hun har det vist ikke så godt.

Man guffer is og er overvægtige. Mange flere end i Danmark er rygere, og der står askebægre overalt.

Her står mange mindesmærker fra DDR-tiden – blandt andet en stor søjle med den russiske stjerne, datoen den 5. maj 1945 og så en masse navne med kyrilliske bogstaver. Det er muligvis navnene på de unge mænd, der gav deres liv for den russiske bjørn.

Her hænger stadig plakater fra valget til Europa-parlamentet, og en skræmmende stor del af dem er for AfD med tekst om noget med migration (jeg husker ikke lige, hvad der står, men meningen er klar nok).

Hvad er gået galt?

Nu, hvor jeg lader som om, jeg er hjemme, har jeg det godt nok. Jeg har fjernet det indefrakommende pres på mig selv, så følelsen af uformåenhed er borte.

Men selvfølgelig spørger jeg mig selv, hvad der er gået galt, når diskrepansen til forventningerne er så stor? Og hvorfor kan jeg ikke længere være rejsende, når jeg tidligere har brugt så meget tid og så mange penge på det?

Jeg ved ikke, hvad jeg på forhånd burde have indset. Der var et tiår, hvor jeg af mange årsager end ikke havde et pas, og hvor jeg ikke havde så meget som en 25-øre at omsætte i tog- eller flybiletter. 

Lige så meget som jeg glædede mig til at komme afsted, lige så meget glæder jeg mig nu til at være retur ved min 43” skærm i 2650 Hvidovre. Jeg siger som Dan Turell: “Jeg holder af hverdagen, mest af alt holder jeg af hverdagen”, og det er heldigvis  også dem, der er flest af.

Jeg ser frem til at evaluere rejsen med psykologen, der altid kan finde noget positivt i alt, hvad jeg kommer med, hvilket er godt, for det er det, der bringer mig videre som menneske. Det er læringen. Sådan bliver jeg klogere på mig selv.

Selv kan jeg dog tænke mig frem til én ting, og det er, at jeg hader omskiftninger og forandringer. Og det gør atter, at jeg må finde på et eller andet, når jeg i efteråret skal have malet hele lejligheden. Ellers bliver det meget lange to uger.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Diverse

Diverse

Backup… Tænk at det skulle overgå mig

  • Jeg kunne ikke rigtig sove, så jeg har tilbragt det meste af natten med en så fredelig syssel som at lave en hjemmeside for en veninde, der arbejder med smukke og kreative smykker.
    • Jeg var faktisk stort set færdig; jeg skulle bare lige kopiere en fil fra min egen side til hende side, så hun også kunne få den smarte funktion, der gør, at ‘blogfirkanterne’ på forsiden er 100 pct. lige høje. Jeg kan ikke leve med andet.
    • Jeg overskrev hendes fil med min fil… og nu har jeg en blank side og en administratorside, der ser besynderlig ud. For pokker da. Jeg plejer altid lige at lave en backup af filen. Nåh men nu har jeg jo da lavet alle billederne, og det er faktisk det, der tager tiden.
    • Nu har jeg skrevet til Michael, min redningsmand fra Designunivers, om han kan hjælpe mig. Han plejer at kunne, og jeg har taget backup af databasen, men måske for sent.
    • Jeg tror nok, jeg kan huske, hvordan det skulle se ud.
  • Apropos billeder: GIMP, der er et gratis billedbehandlingsprogram, er et dejligt program at arbejde med. Jeg er allerede bedre venner med det, end jeg nogensinde blev med Photoshop, som jeg nu har givet væk.
    • Det har været en meget lærerig nat mht. billedbehandling. De billeder, jeg har modtaget er ganske enorm store målt i bytes og megabytes. Det går ikke på nettet. Siden bliver tung, og det kan Google ikke lide.
    • Billederne skal selvfølgelig derfor gøres mindre, og de skal skaleres, så de passer til formålet. Jeg lærte om rækkefølgen og om det geniale i at bruge lag. Åh Gud hvor er det simpelt, når man først har fået det ind under huden. Jeg elsker læreprocesser.
    • Det giver blod på tanden. Tidligere har jeg være lidt bange for lag.
  • DiverseJeg vil gerne passe ekstra godt på min spritnye iPad Pro 12,9″ (3. generation). Mit nuværende cover med indbygget tastatur beskytter kun glasset. Jeg vil også gerne have bagsiden beskyttet, og kiggede mig derfor rundt på nettet. Apple har et meget lækkert et inkl. tastatur.  Men prisen er også ‘lækker’, og der er jo sådan set ikke grund til at købe et tastatur yderligere.
    • Jeg fandt frem til forretningen ‘Tabletcovers.dk’, der i første omgang sendte mig et forkert sleeve, men derefter gjorde alt, hvad der stod i deres magt for at finde det rigtige til mig.
    • Så nu bliver det til et sleeve der egl. hører til en MacBook, men målene bør passe. Forretningen har i hvert fald gjort deres, og jeg har givet dem en stilsikker anmeldelse på Trustpilot. Af og til er det berettiget.
  • Det er svært at lave en præsentationsvideo på bare to minutter, hvor man på seriøs vis får fortalt om både fortid, nutid og ønsker for fremtiden. Jeg har rettet og rettet i mit ‘storyboard’, og jeg har øvet optagelsen mange gange. Nu er der kommet et brugbart resultatet ud af det. Min cyberven oppe på Mors har lovet at sætte mit logo op i hjørnet, da min baggrund ellers er lidt for hvid.
  • Det er som om, synsproblemerne er lidt i aftagende, og det glæder jeg mig over. Tasterne farer ikke så meget rundt længere.
  • Der er styr på julen. Dejligt.
  • Du må have en god dag hvad end, du skal.
/22 Kommentarer/i , /af ,

Angst og ensomhed

Angst og ensomhed

Er angst og føler mig ensom

(Posten “Angst og ensomhed” drejer sig ikke om at få medlidenhed, selvom det måske kan se sådan ud.)

Jeg holder af hverdagen

Jeg har det ligesom Dan Turèll: “Jeg holder af hverdagen”. Jeg har glædet mig til at komme på arbejde igen og komme ud af min egen lille kokon. En påske er frygtelig lang, når man ikke har et netværk i form af venner og familie. For alle andre handler det om sild, snaps og samvær med familien eller vennerne. Det er ligeså afskyeligt som julen.

Det er tabubelagt, men jeg erkender, at jeg er ensom, og jeg aner ikke, hvordan jeg kommer ud af det. Man opbygger ikke bare lige et netværk. Jeg har tænkt på, at jeg egentlig ikke behøver en telefon; den ringer alligevel aldrig 🙂 Jeg har været i kirke tre dage for dog at se nogle levende mennesker. I kirken har jeg et strejf af netværk med søde mennesker, men det er ikke nogle, jeg ser privat. Det er bare en time ad gangen til gudstjenesterne.

Jeg har meldt mig hos “En af os”, som bruger frivillige til at holde foredrag om psykisk sygdom – det vil jeg gerne hjælpe med, og en sidegevinst kan muligvis være en forsigtig start på at opbygge et netværk. Jeg har i parentes bemærket holdt mange foredrag i mit liv, men selvfølgelig aldrig om mig selv, så jeg ved egentlig ikke, om jeg kan finde ud af det.

Oven i ensomheden har jeg kæmpet med en kolossal angst for at blive fyret, inden jeg er blevet ansat. Jeg havde det meget dårligt før påske og kunne ikke gå på arbejde. Angsten handlede om, at min chef ville ombestemme sig og sige, at de ikke kunne bruge mig alligevel, når jeg har så meget fravær. (Skær)-torsdag morgen bestemte jeg mig for at tage derind for dog at foretage mig et eller andet, tænke på noget andet og gøre nytte. Det hjalp lidt. Chefen er imidlertid en engel og da vi talte lidt om det i dag, sagde han “Det er en gave, hver dag du er her”. Fantastisk!

Jeg var klar til ny indlæggelse

Søndag var jeg klar til indlæggelse med alt for mange dårlige tanker. Samtidig kunne jeg (heller) ikke overskue det, for hvad så med jobbet, rehabiliteringsteamet og hundrede andre ting? De dårlige tanker kommer, når jeg opgiver håbet om, at det nogensinde bliver bedre – bare lidt. Min logik er: Gennem de seneste 1½ år har jeg fået så meget – fantastisk god – hjælp af hele systemet, jeg tager masser af medicin og får forebyggende ECT; hvorfor kan jeg så stadig falde i de forfærdelige sorte huller?

Så er det, jeg ikke orker mere, når jeg i tillæg tænker på, at hele mit liv har været op ad bakke, og at mit liv nu er gået i stykker. Præsten (se senere) siger, at det er sygdommen, der taler her. Hun har nok ret.

For dog at tale med et menneske ringede jeg til Psykiatrifondens telefonrådgivning. De syntes, jeg skulle lade mig indlægge. Jeg var ikke sikker. Den næste jeg ringede til, var “min” præst som har hjulpet mig utrolig meget. Hun er ansat både på psyk. og i Hvidovre Kirke. Hun ved altså, hvad hun taler om, og så er hun god til at lytte. Hun syntes også, jeg som minimum skulle tage på skadestuen og blive vurderet af en læge.

Svingninger er en del af livet som bipolar

Samtidig tænkte jeg på det, psykologen siger om ikke at gå i panik, når svingningerne kommer, for de er og bliver en del af mit liv. Derfor besluttede jeg trods alt at sove på det. To sovepiller og så god nat. Som ved et mirakel var de dårlige tanker væk næste morgen. Angsten og ensomheden var der selvfølgelig stadigvæk, men den store håbløshed var væk.

Jeg bliver vanvittig af de svingninger; det er utrolig hårdt at leve med dem. De dukker op som en tyv om natten. Jeg har ingen kontrol over dem; jeg kan snart ikke holde det ud mere.

Men nu er det gudskelov hverdag igen, og jeg skal noget hver dag inkl. lørdag (vi skal ansætte en ny præst), ikke mindst skal jeg på arbejde og der er nogen at sige god morgen og farvel til. Jeg skal se, om jeg kan få lavet nogle software-guides færdige, og dem er der adskillige af; jeg skal bare tage mig sammen.

Det var bare det, jeg ville. Tak fordi du læste med.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/6 Kommentarer/i /af

Søvngængeri

Jeg er begyndt at gå i søvne

Jeg har altid syntes, at det var mærkeligt, når folk beskrev, at de gik i søvne, og har tænkt, at det aldrig ville ramme mig. Men det har det altså nu.

Hver morgen kigger jeg opmærksomt efter, hvad der måtte være ændret siden i aftes, Det kan eksempelvis være at en pakke abrikoser er spist, at badeforhængene er forsøgt taget ned, at stavblenderen er snavset, at der står et stort krus med kaffegrums ved sengen og at selve dynen og puden er fyldt med kaffe eller jeg har fornemmelsen af at være blevet sparket af en hest eller at mit ene knæ er helt blodigt fra et fald.

Indtil videre takker jeg for, at jeg holder mig inde i min lejlighed. Tænkt hvis jeg også gik udenfor lejligheden og det sikkert uden nøgler; det kunne blive et værre cirkus.

Det er en meget underlig fornemmelse at gå i søvne! Jeg ved ikke, om det er noget, jeg lige er begyndt på, eller om det har stået på i lang tid. Det er i hvert tilfælde først nu jeg begynder at se sporene af det. Den morgen hvor jeg måtte i gang med at hænge badeforhængene op igen blev jeg godt nok lidt “loren” ved hele situationen. En af fordelene ved at være samboende, ville da være, at man så kan få at vide, om man gik i søvne. Der er sikkert også en række fordele ved at bo sammen, men dem vil jeg lade bære ufortalt her… 🙂