Hilsen fra Frankfurt (Oder)

Grüß Gott geht nicht

Hverken mit sydtyske eller mit kirkebogs-tyske rækker. Man siger simpelthen ikke “Grüß Gott” i Frankfurt, såvidt jeg da kan høre. Så jeg må vist vænne mig af med det, selvom det er ganske høfligt.

Jeg kan mærke, det er alt for mange år siden, jeg har rejst, og at jeg er fuldkommen ude af træning med at være rejsende, og da især at være rejsende i Tyskland. Jeg tror faktisk, det er mere end 17 år siden, jeg har været i Tyskland, så mit tysk er noget “rustig”.

På stadsarkivet i Frankfurt

Jeg ankom torsdag efter en ca. 10-11 timers rejse (nattog + 1,5 time med bus fra Berlin til Frankfurt). Jeg stillede rygsækken på hotellet og drog til arkivet, hvor jeg havde bestilt plads på læsesalen.

Besøget var omsonst, selvom jeg synes, jeg var velforberedt med de vigtigste informationer, der skulle suppleres (navne, adresser, datoer, sogne, kirkelige tilhørsforhold mv.). En yngre medarbejder bad mig være mere konkret. En ældre (medarbejder?) mand forklarede en masse, som jeg højst forstod 20 pct. af, og i hvert fald ikke tilstrækkeligt til at kunne drage nytte af det.

Måske var jeg bare for træt ovenpå rejsen og efter ikke at have sovet optimalt i en sovevogn, for jeg gav op. Systemet er helt anderledes. Hvorfor skulle jeg fx kigge efter vielse nr. to i 1874, når første ægtefælle døde 1871? Jeg begreb ikke logikken.

Man må selv hente de mest brugte arkivalier, men hvor ender og begynder man?

Jeg har også reserveret plads på tirsdag, men har besluttet at droppe det. Det fører desværre intet med sig andet end en dårlig følelse af uformåenhed.

Sankt Georg Kirche eksisterer ikke i den originale udgave

Efter at have sovet dejligt i 11 timer var humøret bedre i går. Jeg slog Sankt Georg Kirche op, og der så ud til at være åbent fra meget tidlig morgen til 19:00. Det var sært. Jeg fandt kirken, men alle døre var låste. Der var skilte rundt omkring, der fortalte, at kirken var fra 1926 … Det var også mærkeligt.

Uden for hotellet kom jeg til at tale (på ganske udmærket tysk) med en ældre mand, der spurgte, hvad jeg dog ville her. Jeg fortalte lidt om mine ærinder, og han fortalte til gengæld, at den oprindelige Sankt Georg Kirche blev revet ned, fordi den var ganske forfalden.

Det burde jeg nok have vidst hjemmefra. Så langt havde jeg simpelthen ikke tænkt. Kirker består da.

Vi fik i øvrigt også en spændende samtale om, hvordan det var for 35 år siden, da Frankfurt ikke ikke længere tilhørte DDR. Mange indbyggere mener stadig, at alting var bedre i DDR-tiden. Han var selv ganske tilfreds med tilstanden nu, men selvfølgelig var det en stor omvæltning (die Wende), hvor alle regler pludselig var nogle andre. Det kan man godt forestille sig.

Jeg håber, han også skal ned og sortere affald en anden dag. Han var rar at tale med.

Kirkegårdene er langt ude for byen

Jeg ville i virkeligheden også gerne på en eller flere kirkegårde men efter at have spurgt mig lidt for, er det gået op for mig, at de ligger langt ude for byen, og jeg har ikke rigtigt mod på at finde dem med en eller anden form for offentligt transportmiddel. Det er ærgerligt.

Hvordan vil det gå på industrimuseet i Guben?

Jeg har truffet aftale med en kvinde, som jeg tror er leder af industrimuseet i Guben, der rummer en udstilling om en hattefabrik, der ganske vist ikke er min oldefars hattefabrik. Altså er det ikke der, han tog sin uddannelse, før han kom til Danmark i marts 1890.

Vi har sendt en del mails frem og tilbage, og nu er jeg spændt på, hvordan det vil gå, for jeg har jo skrevet alle mine svar vha. DeepL, så måske tror hun, jeg er meget bedre til tysk, end jeg er.

Vil hun bare tale derudad og efterlade mig på perronen?

Det er lykkedes at købe en returbillet dertil, men selv det var en udfordring.

Det sted på stationen, der lignede et sted, man købte billetter, blev man mødt af et stort skilt, der oplyste, at det ikke var et “DB Reisecentrum”. På forespørgsel: “gå ud og til højre”. Til højre førte ingen vegne, og jeg kunne ikke se noget, der kunne ligne et Reisecentrum.

En venlig mand drak en øl og kunne udpege et sted til venstre uden skiltning, hvor man skulle banke på, så ville de åbne.

Dette hemmelige sted fortalte, hvordan jeg kommer til Guben og retur, hvad der ville stå på toget, hvornår det kørte, hvor lang tid det tager osv. Som nervøs udlænding har man mange spørgsmål.

Tilbage til stedet, der ikke er et Reisecentrum, kunne man købe biletterne … Sikke et cirkus.

Hidtil har jeg primært løst problemer

Engang var jeg ganske berejst, men jeg er ude af træning. Det er minimum ti år siden, jeg har været uden for Danmark bortset fra forårets sviptur til Skåne.

At få åbnet for at bruge mobilt internet (dataroaming)

Normalt har jeg spærret min youSee konto for adgang fra udlandet, hvilket jeg havde glemt alt om. Opringning til youSee, hvor en flink supporter fiksede det. Uden internet fungerer Google Maps selvfølgelig ikke, og jeg er afhængig af det, da jeg ikke ejer den ringeste stedsans.

Det mobile internet fungerede alligevel ikke

Jeg har ikke tidligere prøvet at bruge mobilt internet uden for Danmark, og jeg var ikke klar over om der skulle bruges en kode eller lignende til dataroaming. Google Maps fungerede stadig ikke, selvom jeg syntes, jeg havde trykket alle de rigtige steder.

Ny opringning til youSee, ny ventetid, ny Josefine osv.

Ny flink supporter fiksede det. Gad nok vide hvorfor uret så fungerede – men pyt nu med det.

Indkøb af ladekabel til iPad

På min pakkeliste stod, at jeg skulle huske alle tre ladekabler (tænk om det samme kunne bruges til samtlige Apple-produkter?). Alligevel lykkedes det at glemme det til iPad’en.

Jeg har medbragt en fuldt opladet powerbank, men den kan selvfølgelig ikke holde til at oplade iPad’en så længe. Hotellet turde ikke lade mig oplade powerbanken via deres computer, selvom det ikke er det mindste “farligt”. Men selvfølgelig forstår man dem godt. De har deres sikkerhedsforanstaltninger.

De havde flere kasser med glemte kabler, men ingen af dem passede til min iPad. Heldigvis kunne de udpege en elektronikforretning 500 meter væk.

Nu er det problem også løst.

Tiden fra check-ud til toget retur til Berlin

Nattoget kører retur ca. kl. 21 på onsdag. Jeg tager toget herfra til Berlin, da det formentlig er mere bekvemt end bussen. Et toilet vil fx være rart. Jeg vil tro, jeg skal herfra omkring kl. 19 (mangler nyt besøg i den hemmelige servicebutik).

Jeg havde det dårligt over, hvor jeg skulle gøre af mig selv mellem 11 og 19. Otte timer er lang tid, når man ikke har nogen ærinder.

Den medarbejder på hotellet, der virker til at være højst “in charge”, solgte i formiddag glad og gerne forlænget ophold fra 11 til 18. Endnu et problem løst. Penge kan gøre meget, og det er 90 € værd for mig.

Det har givet ro i maven. Nu har jeg det meget bedre.

Nu lader jeg som om, jeg er hjemme

I aftes var jeg klar til at finde et fly til Kastrup hurtigst muligt. Jeg ville bare hjem til mine hjemlige gøremål og min kugledyne. Men det var ikke muligt.

Alternativet, der føles som om, det vil fungere, er, at jeg lader som om, jeg er hjemme, og gør de ting, jeg holder af fx at skrive artikler på hjemmesiden.

Det er for mange år siden, jeg har rejst, og jeg er for usikker på alting. Det er ikke rart. Jeg vil hellere være hjemme i mine vante folder. Så er jeg blevet så klog!

Hvis du kommenterer, går der nok lidt længere tid, før du får svar, end vanligt.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.