,

Jeg elsker behovet for logisk sans

Jeg elsker behovet for logisk sans

Jeg skulle finde mormor i Kalundborg 1930

Jeg elsker behovet for logisk sans

Det blev lidt trivielt at gennemgå slægtsbogen for Schiøtt-familien, for den handler mest om efterkommere, der skulle jo være nogen til at betale, og deres data er for nye til at kunne verificeres, så jeg har lagt opgaven lidt til side, og jeg mangler da også kun 72 ud af 372 personer. Så der er sket en hel del allerede.

Hvor var mormor i 1930?

Der blev holdt folketælling den 5. november 1930, og på baggrund af bidragssagen mellem mormor og den udlagte barnefader Hans Petersen Jørgensen Juhl i april 1931, har jeg grund til at tro, at hun blev “optalt” i Kalundborg. Jeg vil gerne se, om hun står som husbestyrerinde (som ved vielsen i 1933) eller om hun tjener på “Jernbanehotellet”. Ved Onkel Hans’ dåb i april 1931 står der i Kalundborg kirkebog:

Holbæk amt, Ars, Kalundborg – Vor Frue, 1925-1939, KM, Fødte – opslag: 115 af 272 opslag

Nr. 0x. 1931 11te April. Starup By, Starup Sogn, Vejle Amt. Hans Juhl Christensen. Søn af ugift Mary Christensen født 8 Februar 1910. Døbt 1931 26de April af Sognepræst Bårris i Starup Kirke. I.h.t. Skr. af 29 Juli 1931 fra Kalundborg Forsørgelsesværn har Barnet Fødehjemstedsret her, da Moderen paa Timånedersdagen før Nedkomsten havde et havde et til Forsørgelsesrets Erhvervelse egnet Ophold her i Kommunen.

Jeg har allerede gennemgået Øster Starup, hvor hun nedkom med Hans, og Blaahøj, hvor hun gifter sig med morfar i 1933. Der er hun ikke. Så må hun vel være i Kalundborg. Det er det med den logiske sans og udelukkelsesmetoden. Kalundborg Købstad er bare ganske enorm, så jeg må tage det i småbidder. Indtil videre er hun i hvert fald ikke i hverken Adelgade (bare første bogstav i alfabetet) eller Skibbrogade lige nr. (hvor Jernbanehotellet lå i nr. 2).

Kapelmester eller omrejsende musikant?

Det er sjovt at tænke på, at mormor altid kaldte den udlagte barnefader for kapelmester – det gjorde hele familien, for vi vidste ikke bedre. Jeg har kigget på nogle af mine tidligste fund, der for længst var glemt. Her er noget, jeg vil forfølge, hvis jeg ellers kan finde ud af det, for det er sådan noget, der gør slægten levende. Det følgende vedrører “kapelmesteren”:

“Holbæk Amt, Journalsager, 1931, 14-61 (alimentationssag (på nutidigt dansk: sag om børnebidrag)):

Opholdssteder siden det fyldte 18. år:
Haderslev til Marts Maaned 1928
Fra Marts 1928 til Februar 1929 Nyborg Straffeanstalt (Tuberkulosesanatoriet)
Haderslev til Marts 1929
Fra Marts Maaned 1929 ernæret sig som Musiker og kun opholdt sig kortere tid, de forskellige Steder
Fra 1′ Februar 1931 til Dato i Holbæk.

Dateret 19/3 1931 Holbæk Politistation.
Sign.: H. Juhl

Ved Sønderjyllands Genforening med Danmark opholdt han sig i Haderslev og blev dansk Statsborger. Forældrene er født i Tyskland, Faderen den 21/4 og Moderen 26/7, hvilket Aar huskes ikke.

Hans Petersen Jørgensen Juhl var ikke i Militærtjeneste. Kasseret.
Han blev i 1929 i Haderslev straffet med 18 Maaneders Forbedringshus for Bedrageri.”

På baggrund af dette, tror jeg mest på den omrejsende musikant!

Hvis han kommer til afsoning umiddelbart efter forbedringshusstraffen i 1929, passer det ret godt med, at han bliver sluppet løs og kort efter gør mormor gravid ca. i juli 1930. Det må være muligt at finde noget om både forbedringshusstraffen og tiden i Nyborg Straffeanstalt.

Mormor forelsker sig altså i en 7½ år ældre kriminel, omrejsende musikant.

Det kunne være sjovt at finde ud af, hvordan det gik ham senere i livet fx om der er efterkommere, men det er ikke sådan lige til, når data er så nye, og en omrejsende musikant kan jo være hvor som helst i landet. Forældrene er heller ikke så enkle, når oplysninger skal findes fra før genforeningen i 1920. Musikanten selv er fra 1902.

Onkel Hans’ svigermor Jenny havde 11(!) søskende.

Onkel Hans gifter sig med tante Inge. Slægtsskabet tante Inge og mig er vist grafisk her. Jeg er ikke klar over, om jeg nogensinde har truffet hendes forældre Jenny og Martin. Det er lidt mærkeligt hvis ikke, for de døde med 14 dages mellemrum i april 1978, hvor jeg var 15 år, så jeg kunne let have truffet dem. Men jeg har i hvert fald hørt dem omtalt mange gange.

Jenny var nr. 10 ud af en søskendeflok på 12. Det er helt vildt, og jeg er vist aldrig stødt på det tidligere i det, man vel kan tillade sig at kalde for nyere tid. Første barn er fra 1884 og det sidste er fra 1907 – altså et tidsspand med fødsler på 23 år. Familien bor på Ellinge Lyng/Ellinge Kongepart i Højby Sogn, Ods Herred, Holbæk Amt gennem hele perioden. Man skal bare vende et par blade i kirkebogen, så har man en ny “rigtig” Jensen.

Det er her den logiske sans kommer ind igen. Hvis børnene ikke er i folketællingerne, er de muligvis døde, og ganske rigtigt. De er døde. Det er hurtigt at gennemgå selv et stort sogn og selv et navn som Jensen, for de skal have de rigtige forældre, det rigtige fødested og være under 10 år. Desværre står der ikke noget om dødsårsagen, men det er helt vildt. Jeg har ingen grund til at tro, at familien skulle være speciel fattig, for faderen Jens Peter Jensen er hhv. husmand, parcellist og murer på Lyngen eller Kongeparten gennem hele perioden. En parcellist drev et jordstykke, der var større end et husmandslod men mindre end et gårdbrug.

I slutningen af maj 1888 må forældrene på Højby kirkegård for at begrave døde børn med tre dages mellemrum. Hvad mon det gør ved mennesker? Det står ikke i arkivalierne. Man må tænke selv. Det eneste, jeg kan forestille mig, er, at det gør umådeligt ondt. Selvom børn havde en helt anden stilling i 1888, der var masser at tage af, var de vel alligevel elskede?

De store børneflokke går nærmest i arv

Jeg har ikke nået at kigge ret meget på Jennys mange (formentlig syv overlevende) søskende bortset fra Hans Oluf Jensen (1889 – 1976). Det tager sin tid, når kilderne skal med. Han bliver far 10 gange i perioden 1911 – 1929! Også hans hustru Karen Kristine Madsen må have haft et noget slidt underliv for nu at sige det mildt.

Jeg er begyndt at vise navne – men ikke andet – på potentielt nulevende. Datatilsynet har udtalt, at det må man gerne trods GDPR mv. Det kunne være så sjovt at komme i kontakt med nogen efterkommere. Også dem er der nok at tage af.

1 svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] er fra en tid, hvor der slet ikke var tvivl om, at hvis man ville finde noget, måtte man bladre og bruge sin logiske sans, og at det faktisk er det, der er det sjove, udfordrende og hyggelige ved slægtsforskning. Det tog […]

Skriv en kommentar

Vil du deltage i debatten?

Du er mere end velkommen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *