På skovkirkegård i Frankfurt Oder
Slægtsforsker “i marken”
Indholdsfortegnelse
På skovkirkegård i Frankfurt Oder
Det er søndag, og byen er dejligt stille.
Ved 13-tiden stilnede regnen af, og efter en Weissbier mit hefe (Alkoholfrei), en stor stærk kaffe og en Nutella-crepe tog jeg mig sammen til ikke bare at glo ud i luften på torvet eller ind i skærmen på iPad’en på hotelværelset.
Som slægtsforsker “i marken” er kirkegårdsbesøg en nyttig foreteelse. Man kunne jo “møde nogen, man kendte”. Google Maps fortalte hvilken bus, der kørte dertil, og det var uden omstigning, så jeg antog, at jeg kunne finde ud af det.
Jeg kunne imidlertid ikke finde ud af at købe en billet, da de prædestinerede steder ikke sagde mig noget. Hvordan skulle man vide, hvad “Frankfurt AB” betød? En sød gammel dame forærede mig uden videre en billet, og fortalte derefter, at det med AB betød rundt om byen (vist nok). De spurgte, hvor jeg skulle hen, og da jeg svarede “am Friedhof”, spurgte de, om jeg ville til den nye eller den gamle. Jeg foretrak den gamle, men så skulle jeg have været et helt andet sted hen. Men pyt nu med det.
Ni stoppesteder senere kom jeg af i noget, der lignede en forstad. Og der er lige det med mig og Google Maps, at jeg altid får en længere tur ud af det end nødvendigt.
“Gå mod sydøst” eller “Gå mod vest” siger mig absolut intet. Og når der ikke er gadeskilte med vejnavne, tager jeg nemt en rundtur. Det er så irriterende, når den siger “Beregner ny rute”, og afstanden til målet bliver længere fremfor kortere. Jeg er idiot til den slags.
Men jeg fandt da kirkegården til sidst, og den er enorm, og den er tilsvarende flot. Det er, hvad vi i Danmark kalder en skovkirkegård. Utrolig smukt anlagt og mindst på størrelse med Vestre Kirkegård i København, der er den største kirkegård, jeg kender. Stierne lå tæt ind imellem birketræer og andre træer.
Det lykkedes at finde en gammel afdeling med krigsgrave, hvor det mest var tætskrevne jern-mindeplader, der lå række op og række ned – praktisk nok ordnet alfabetisk efter efternavne … Det virkede lidt specielt.
Jeg mødte ikke nogen, jeg “kendte”, hverken i denne afdeling eller i de øvrige afsnit, jeg gik rundt i, men det var nok også for meget forlangt.
Men det var en meget smuk kirkegård. Sådan nogle burde vi også anlægge i Danmark.
Jeg gik hjem igen
Det så ud som om, der kun var et par kilometer tilbage til hotellet. Vejret var fornemt, så hvorfor ikke spadsere – også selvom jeg nok kunne få gjort to kilometer til tre? 🙂
Da jeg først havde fundet ud fra kirkegården, hvor der jo ikke er gadenavne, der er kendt af Google, lykkedes det overraskende godt at finde retur til hotellet. Turen blev ikke alt for meget forlænget. Og jeg nåede det, mens der stadig var strøm på telefonens batteri. Der er altid det der lille stressmoment, om man når det, mens der langsomt tælles ned, også selvom man slår den batteribesparende funktion til.
Jeg har noget bøvl med den højre svang. Det er som om, jeg er blevet platfodet, og svangen mangler den “trampolineffekt”, den burde have. Jeg oplevede det også derhjemme, men troede det var gået i sig selv. Jeg må vel gå til lægen, selvom jeg har svært ved at se, hvad hun skulle gøre ved det.
Men sådan er der så meget.
Jeg har klaret endnu en dag.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!
Faktisk kan jeg også godt lide at gå en tur på kirkegårde. Der er stor forskel på dem, men sådan må det være.
Jeg lagde mærke til, at du gik hjem. Ikke til hotellet, men hjem. Sådan har jeg det også altid. Det er sjovt så hurtigt hjem opstår, når man andre steder.
@ Jørgen
Jeg holder også af at gå på kirkegårde, og får man lidt gevinst med hjem, er det ikke så ringe.
Du har ret i det med hotel ctr. hjem. Faktisk tænkte jeg også selv over det, da jeg skrev det.