Rejsen til Tyskland var en fiasko
Slægtsforskning i Tyskland
Indholdsfortegnelse
Rejsen til Tyskland var en fiasko
Jeg er hjemme igen, og hvor har jeg dog savnet min computer, mit skrivebord og de mange forskellige tilbagevendende rutiner i kalenderen. De udgør de første faste minutter af min dagligdag, inden nye opgaver i slægtsforskning og andet holder deres indtog.
For fremtiden bliver jeg hjemme, for jeg kan ikke længere rejse.
Der gik for meget tid med at være utryg/ængstelig/angst for det ukendte fx bare at køre den forkerte retning med en bus, at komme for sent til togafgange, at miste ting osv.
Jeg kan ellers godt lide den bastante tyske mad men mistede appetitten og tabte et par kilo (men det gør nu ikke noget). Manglende appetit er ofte udtryk for en mental stresstilstand.
Jeg fik det først bedre, da jeg lod som om, jeg var hjemme og lavede noget af det, jeg plejer at gøre, men det kunne jeg jo i realiteten have gjort både bedre og billigere i Hvidovre.
Jeg fjernede det indefra kommende pres, og så gik det straks meget bedre.
Jeg glæder mig dog over, at det var rejsen, der var en fiasko – ikke mig! På onsdag vil jeg evaluere rejsen sammen med psykologen, der altid kan uddrage noget positivt af enhver fortælling. Hun vil måske sige, at det var kompetent at vide, hvordan jeg kunne få det bedre?
Jeg bryder mig ikke om det ukendte
Jeg må erkende, at jeg hader forandringer i form af “det ukendte”, og dem er der selvfølgelig mange af på en rejse. Jeg er ellers temmelig berejst med bare mig og min 70 liters rygsæk, men det er mere end ti år siden, jeg har været uden for Danmarks grænser. Og min verden så anderledes ud dengang.
Jeg savnede min kugledyne og hadede en madras, man sank helt ned i. Det bidrog til den manglede tryghed = ængsteligheden. Pludselig står det tydeligt for mig, hvad en kugledyne gør. Det tænker jeg jo ikke over til hverdag, når de ti kilo bare omslutter mig.
For mange planer
Jeg havde for mange planer og ville nå for meget set i relation til min aktuelle formåen. Hvad det konkret er, der har ændret sig, ved jeg ikke. Jeg ved ikke, hvad jeg havde glemt at tage i betragtning.
Fra nu af finder slægtsforskning i Tyskland sted fra Hvidovre. Jeg synes ellers, jeg taler og forstår det tyske sprog forholdsvis godt, men det skulle først trækkes op af glemslen, så det gik først uden de store anstrengelser, da jeg skulle til at hjem – og der var det lige sent nok.
Det er svært at gå på et tysk lokalarkiv, for systemet er så forskelligt fra vores. De bad mig være mere konkret, men jeg vidste ikke, hvordan jeg kunne mere konkret, end jeg var bevæbnet med navne, adresser, erhverv og datoer.
Det er svært at vide, hvad man skal spørge efter, når man ikke ved, hvad de har. Det synes jeg, de kunne have vejledt bedre om.
En ældre mand fortalte en masse, som jeg forstod højst 20 pct. af, for det var før, det gik op for mig, at jeg skulle starte enhver samtale med at sige “Jeg er udlænding, og taler ikke så hurtigt”. Når man kan noget, og det lyder rigtigt, tager de forståeligt nok ikke hensyn.
Frankfurt an der Oder er trods alt en dejlig by
Alt det ovenstående skal selvfølgelig ikke overskygge, at Frankfurt an der Oder er en dejlig grøn, overskuelig og rolig by. Når man siger det, bliver de glade for at høre det og fortæller, at mange synes, der sker for lidt. Jeg kan godt lide, når der ikke sker for meget.
Vi har også snublesten i Danmark, men alligevel er det specielt at stå på den centrale “Brunnenplatz” og se disse to for et jødisk ægtepar, der brutalt blev myrdet i Auschwitz i 1944.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!
Det er ikke en god ide at påstå rejsen til Tyskland var en fiasko.
Jeg synes, den må have givet den erfaring, at næste gang du rejser, skal det ikke være en arbejdsrejse, men en “opleverejse”, eller hvad man skal kalde den.
Måske var det den gamle arbejdshest, der mente at alt for mange opgaver skulle løses, der var på tur, og det var måske ikke helt så godt.
Men besøget på hattemuseet var ikke en fiasko. Samtalen med flygtningen var det heller ikke. Især den sidste viser muligheden for at komme i kontakt med folk og så en snak.
Så: rolig nu.
@ Jørgen
Næh, det kan du selvfølgelig have ret i. Lige nu har jeg bare den følelse, at jeg bliver hjemme, fra nu af og til jeg dør (og skal bæres ud herfra på min sidste rejse).
Der er noget om det med “arbejdshesten”, der ville optimere i forhold til prisen. 3½ times succes er ikke nok, om end Industrimuseet i Guben og samtalen med flygtningen selvfølgelig var positive indslag.
Det var da en skam, når du havde glædet dig sådan. Men som Karen skriver, har du gjort dig nogle erfaringer, og de er ikke at kimse ad. Nu vil du sætte endnu større pris på dit hjem og dine ting. Og med tiden vil du huske turen til Tyskland for de gode ting, du trods alt oplevede.
@ Eric
Ja det har du ret i. Det er rigtigt med alle erfaringerne. Jeg er allerede i gang med at nyde mit hjem endnu mere.
Hvis jeg nu bare ikke havde haft så mange planer og forventninger, havde det været bedre. Så var jeg ikke blevet så pokkers skuffet over min egen manglende formåen.
I min verden ser det ud til at din rejse har været en succes. Det er da imponerende, hvilke erfaringer, du har gjort dig.
@ Karen
Åh ja – sådan kan man selvfølgelig også vende det. Det havde jeg slet ikke overvejet.
Så nu siger alle disse erfaringer mig, at jeg skal blive hjemme …