Hvad er det, der sker?

Højredrejningen i Europa er stærkt bekymrende

AfD stormer frem ved de tyske delstatsvalg, og i Danmark viser meningsmålingerne markant fremgang til Dansk Folkeparti. Samtidig følger jeg et par Facebookgrupper, hvor afmagt, vrede og mistillid trives. Jeg bliver bekymret – men mest af alt nysgerrig: Hvad er det, der får så mange mennesker til at søge mod det yderste højre, og hvordan får vi dem i tale?

Tyskland

Der er afholdt tre delstatsvalg i Tyskland, hvor Alternative für Deutschland (AfD) stormer frem

I går søndag blev der afholdt valg i de to tyske delstater Mecklenburg-Vorpommern og Berlin.

• I Mecklenburg-Vorpommern fik AfD over en tredjedel af stemmerne og blev det største parti. CDU kom end ikke over spærregrænsen og forbundskansler Mertz kalder der for “Es ist ein desaster”.
• Ved delstatsvalget i Berlin blev AfD det tredjestørste med 16,3 procent af stemmerne.
• For to uger siden var der valg  i Sachsen-Anhalt, og her fik AfD 39 mandater ud af 83 – altså næsten halvdelen.

Hvad er det, der sker?

Ikke kun hos vore naboer i syd

Også i Danmark stormer højrefløjen frem. Prøv at se den seneste Voxmeter fra den 18. september:

Dansk Folkeparti står til en fremgang på 5,2 pct og bliver dermed det næststørste parti. Antageligt har de været på strandhugst hos Socialdemokratiet og måske også hos Venstre. Man kunne også forestille sig, at de har nappet nogle stemmer hos Borgernes Parti, der vil lande under spærregrænsen.

Også Danmarksdemokraterne står til en fremgang på 1,1 pct. og lander således på 7,2 pct.

Hvad er det, der sker?

Jeg lurer lidt i et par Facebookgrupper

“Vi er folket – Vi har fået nok !!!” har 9.300 medlemmer

“Det Danske Folk – Debatgruppe” har 2.800 medlemmer, der præsenterer deres Facebookgruppe med denne grafik. Det svært ikke at antage, at de består af DF’ere.

Umiddelbart ser det jo både fredeligt, folkeligt  og familievenligt ud, men når man læser, hvad de slår op i de to grupper, er det frygtindgydende.

Så vidt jeg har forstået det, er det et sammenrend fra de to grupper, hvor mange medlemmer sikkert er gengangere, der arrangerer demonstrationen den 17. oktober i København, og som også stod bag demonstrationen i hovedstaden for et par uger siden. Det var den, hvor nogle sortklædte mænd heilede.

De er glade for Putin, og de er trætte af, at Danmark støtter Ukraine med tocifrede milliardbeløb. Der er næsten ikke noget eller nogen, de ikke er trætte af. På en førsteplads kommer selvfølgelig statsminister Mette Frederiksen og umiddelbart efter følger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen. De viser videoer med Glistrup og tiljubler både ham og Morten Messerschmidt.

De håber at blive flere til demonstrationen i oktober. Jeg håber af hele mit hjerte, at de bliver færre, for jeg synes, det er uhyggeligt. De minder mig alt for meget om noget, jeg ved en del fra 30’erne, hvor man bar brun skjorte og skrårem.

Billedet herunder minder mig om noget, jeg har set før. Det er bare farven, der har en anden lyd:

Screenshot

Kilder og kildekritik

De slynger om sig med tal om antal indvandrere, udgifterne til førtidspension til mennesker fra de såkaldte MENAPT-lande, antallet af kriminelle indvandrere osv. Men spektret er bredere end det. De har også markante holdninger landbrugets udledninger af kvælstof, A-kraft, dødsstraf etc. Faktisk er der ikke noget, de ikke har en markant holdning til

Når jeg spørger til deres kilder til de forskellige tal og begynder med at fortælle at “internettet” ikke er en kilde, får jeg typisk at vide, at jeg hører til på venstrefløjen, er jødehader, psykisk syg etc. Jødehader er jeg dog ikke, men jeg er ikke meget for zionismen.

Jeg har fulgt dem et par uger nu og konstaterer, at det ikke er studenterhuerne, der trykker, hvilket selvfølgelig ikke er nogen overraskelse.

Kildekritik er en by i det Rusland, de er så glade for.

Hvad er det, der sker?

Jeg er bekymret for højredrejningen og kan ikke lade være at spørge: Hvad er det, der sker, siden der er så mange mennesker, der har gjort afmagten til deres strategi

Hvad har vi som samfund gjort galt, siden der er så mange mennesker, der tiljubler det yderste højre i Tyskland, Italien og Danmark (og sikkert også andre steder i Europa).

Det er for farligt at lade som om, de ikke eksisterer. Men hvad gør vi så? Hvordan får vi dem i tale?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.