Indlæg

,

Museskade, stilhed mv.

museskade

Mulig museskade

Der vil nok være lidt stilhed på siden gennem et stykke tid, da jeg har forbistret ondt i min højre arm, og jeg er bange for, at jeg har pådraget mig en museskade. Det kan også være, at der er kommet en nerve i klemme, da hele armen til tider føles, som om den er fyldt med stoppenåle i bevægelse. Det kan også være karpaltunnelsyndrom, for flere fingre er ind imellem kolde som is.

Jeg har dog valgt at gå til lægen, og fik mirakuløst en tid til på tirsdag. Det dur jo ikke, hvis jeg skal være fraværende fra arbejde med en langvarig museskade, når jeg lige er kommet så godt i gang. Måske kan træning hos en fysioterapeut hjælpe eller bare at få nogle øvelser med hjem fra en sådan? Jeg håber det virkelig.

Ergonomien herhjemme er i øvrigt elendig, for skrivebordet er designet til at se godt ud, ikke til at være sundt. Gennem flere år har jeg siddet med vinklet håndled og altså klemt karpaltunnelen. På arbejdet har jeg bedt om bedre mus og tastatur. Det er i sær musen, der driller, da den er så lille, at jeg kommer til at sidde og “kramme” den. Det er nok ikke så sundt. Jeg får selvfølgelig begge dele.

Men lige nu går det jo meget godt 🙂

Venstres pressemøde

Jeg elsker politik og reelle politiske debatter, og som sådan var det trist at se dette klip fra Venstres pressemøde i den forgangne uge. Politik er fint og spændende, når partierne redegør for deres egen politik, og ikke oplyser vælgerne om, hvad der sker, hvis de stemmer på “de andre”. Hvad skal vi med skræmmekampagner?

Yderste højre slås

Dansk Folkeparti (DF) står som bekendt til at blive halveret ved det kommende valg, fordi mange vælgere ikke finder politikken rabiat nok. De ventes i stedet at smutte til Nye Borgerlige (NB). Så nu kappes de to partier om at være mest rabiate på flygtningeområdet, men også om at være partiet med den bedste velfærd – hvor NB så prioriterer velfærd i form af skattelettelser til de rigeste.

Jeg abonnerer på en form for blog fra DF, kaldet “Dit Overblik”, og i den forgangne uge var de så ude med tal for, hvad NBs minusvækst på 0,5 pct. i den offentlige sektor vil betyde. I følge Finansministeriet vil konsekvensen være:

“Fordelt på faggrupper vil det i fuldtidsstillinger betyde følgende, ifølge ministeriet:

  • 2000 færre SOSU-hjælpere
  • 3000 færre sygeplejersker
  • 3000 færre pædagoger
  • 3000 færre lærere
  • 1000 færre læger
  • 1000 færre socialrådgivere
  • 1000 færre politibetjente.”

Det er det, NB kalder “krølfedtet i den offentlige sektor”, hvor de dog også indregner Djøffere i (de-)centraladministrationen. Sidstnævnte gruppe kan jeg dog ikke se i tallene fra Finansministeriet, men samlet set er der tale om 40.000 fuldtidsstillinger.

“Krølfedt” nu må de styre sig!

,

Grundlovens § 75, stk. 2

Et forsørgelsesgrundlag?

Grundlovens § 75, stk. 2 lyder sådan:

Stk. 2. Den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven herom påbyder.

Det fremgår af Folketingets egen hjemmeside, at:

Stk. 2. siger ikke noget præcist om, hvem der har ret til offentlig hjælp. Men skiftende love har bestemt, at det er ‘enhver, der opholder sig lovligt her i landet’. Det står også i de seneste sociallove: lov om social service og lov om aktiv socialpolitik. Borgere, der er fyldt 18 år, har krav på hjælp. Og det har udlændinge også, da grundloven ikke kræver, at folk skal være danske statsborgere for at få hjælp. Studerende er tilmeldt en uddannelse og står derfor ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. Derfor har studerende som regel ikke krav på hjælp.

Fra integration til midlertidighed, selvforsørgelse og hjemsendelse

Der må ikke være den mindste tvivl hverken hos myndighederne eller hos flygtningene eller de familiesammenførte til flygtninge om, at de skal rejse hjem, når det er muligt – uanset om det sker ad frivillighedens vej eller med tvang

Der er lagt op til en bred fortolkning af ‘når det er muligt’. Det kan vi alle se forskelligt på. Martin Henriksen (DF) og jeg vil næppe være helt enige.

Da filteret faldt

Ydelsen, der har ændret navn til ‘selvforsørgelses- og hjemrejseydelse’ , er 1. december 2018 på DRs side under skarp beskydning af Kirsten Ketscher, der er professor i socialret og diskriminerings- og ligestillingsret ved Københavns Universitet. Hun mener ikke, at man kan ‘…ernære sig og sine’ på den kommende ydelse, der vil bestå af 9.993 kr. brutto, der vel vil give ca. 6.100 kr. netto, hvis trækprocenten er 39, som min er på en anden overførselsindkomst.

Det, med at kunne ernære sig og sine allerede hvis man var på integrationsydelse, blev beskrevet af Institut for Menneskerettigheder i en rapport fra 11. oktober 2018. Det fremgik, at det kunne man ikke. Forældrene spiste ikke, hvis børnene skulle have mad, og mange boede i skimmelbefængte boliger.

Dagen efter – den 12. oktober – blev jeg indlagt en måned med en nærpsykose, fordi jeg læste rapporten og mistede den sidste rest af mit ‘filter’ herved. Jeg kunne ikke bære, at mennesker skulle leve i den dybe nød her i landet!

Læs den selv. Og bliv evt. klogere.

Martin Henriksen på kant med grundloven som fortolket på Folketingets hjemmeside!

Det fremgår tydeligt på Folketingets hjemmeside, at ‘…Og det har udlændinge også, da grundloven ikke kræver, at folk skal være danske statsborgere for at få hjælp.’

Martin Henriksen har et andet standpunkt: ‘ Det er vores opfattelse, at den pågældende paragraf i grundloven som udgangspunkt er til for danske borgere. Den nuværende fortolkning i Justitsministeriet er, at man også er forpligtiget til at give en ydelse til folk, der kommer udefra. Vi mener, at en yderligere sænkelse er helt inden for rammerne af grundloven, siger han.’

Jeg må som jurist – trods alt – sige, at han da er helt ude i skoven. Hvordan kan han sætte sig over de jurister, der har skrevet den rigtige fortolkning af § grundlovens 75, stk. 2? Det er kronjuristerne i Justitsministeriet, der har været på arbejde.

Hvordan kan han?

, , ,

Morten Korch-land

Jeg – en nasserøv

Facebook er fedt blandt andet fordi, man kan nasse på diverse grupper i al ubemærkethed, hvis de bare er store nok. Facebook kan også bruges til fornuftige ting så som videndeling og erfaringsudveksling.

Men hvis vi nu holder os til det usympatiske nasseri, udøver jeg det hos:

  • Inger Støjberg og
  • Dansk Folkeparti.

Det er en glimrende måde at få førstehåndskendskab til, hvad de mennesker og deres proselytter tænker. Det er meget interessant – og samtidig gruopvækkende. De værste af de to er Dansk Folkeparti – tro det eller ej. Ingers orange hårpragt viser sig ikke helt så ofte som DFs retoriske skoleridt: “Er du enig så del”, “Skal muslimerne sendes hjem hurtigst muligt?” osv., og så deler og liker de alle sammen som en flok lemminger.

I går ændrede de deres coverbillede til dette, og teksten er “Danmark. Folkestyre og Fællesskab. Der er nemlig så meget, vi skal passe på”.

Med billedet signalerer de et Danmark, der eksisterede i ca. 1950, hvor Poul Reichardt spillede hovedrollen i Morten Korchs “De røde heste”. Den var så populær, at den det år blev set af 2,3 millioner seere (nogle må vel så have set den flere gange?). Den blev i øvrigt genindspillet i 1968 – første udgave blev nok slidt op…

Kirken fylder godt i landskabet, og foran kirken vajer dannebrog. Vi er i de skønne bakker, hvor kornet står strunk på markerne, og inden det dybblå hav med skumsprøjtet breder de grønne træer og buske sig. Partiets logo i dannebrogsfarverne er selvfølgelig også med.

Forleden fejrede partiet i øvrigt Valdemarsdag på sin Facebookside. Og det har de jo da ret til. Problemet er bare, at partiet har taget patent på vores alles flag. Det er også mit, mine venners og mine læseres flag!

Hvordan kan landets største parti leve i en verden af i går og i en verden, der var gældende for 70 siden? Ønsker partitoppen og alle deres vælgere at sætte tiden i stå eller bare at skrue den tilbage til dengang, der var orden i samfundet? Altså dengang før:

  • Den europæiske menneskerettighedskonvention (1948).
  • EKS (Det europæiske Kul- og Stålfællesskab) forløberen for først EF og senere EU (1956).
  • FNs flygtningekonvention, som knæsatte systemet med kvoteflygtninge (1951).
  • Ikke-angrebspagten mellem Tyskland og Sovjetunionen (1939).
  • Neil Armstrong sagde “That’s one small step for man, one giant leap for mankind” i 1969.

Der kunne findes adskillige andre milepæle i de ca. 70 år. Jeg har bevidst – og demagogisk – valgt nogle, der viser, at staterne samarbejder om rettigheder, om ikke at slå hinanden ihjel, om at udvikle handel og industri (for hvis man handler med hinanden, er det sværere at slå hinanden ihjel (det var lige præcis det, der lå bag EKS, hvor Tyskland og Frankrig begyndte samhandel)) og om i fællesskab at udforske både den nære og den fjerne “omgangskreds”. Kort sagt: Alle mulige og umulige former for samarbejde.

Kan Dansk Folkeparti og alle deres vælgere ikke lide forpligtende samarbejde? Tilsyneladende ikke. Det minder mig om en anden tosse, der går rundt og siger “America first” i fuld offentlighed. Mig, mig, mig og så mig.