Indlæg

/4 Kommentarer/i , /af ,

Højredrejningen i Europa er stærkt bekymrende

Hvad er det, der sker?

Højredrejningen i Europa er stærkt bekymrende

AfD stormer frem ved de tyske delstatsvalg, og i Danmark viser meningsmålingerne markant fremgang til Dansk Folkeparti. Samtidig følger jeg et par Facebookgrupper, hvor afmagt, vrede og mistillid trives. Jeg bliver bekymret – men mest af alt nysgerrig: Hvad er det, der får så mange mennesker til at søge mod det yderste højre, og hvordan får vi dem i tale?

Tyskland

Der er afholdt tre delstatsvalg i Tyskland, hvor Alternative für Deutschland (AfD) stormer frem

I går søndag blev der afholdt valg i de to tyske delstater Mecklenburg-Vorpommern og Berlin.

  • I Mecklenburg-Vorpommern fik AfD over en tredjedel af stemmerne og blev det største parti. CDU kom end ikke over spærregrænsen og forbundskansler Mertz kalder der for “Es ist ein desaster”.
  • Ved delstatsvalget i Berlin blev AfD det tredjestørste med 16,3 procent af stemmerne.
  • For to uger siden var der valg  i Sachsen-Anhalt, og her fik AfD 39 mandater ud af 83 – altså næsten halvdelen.

Hvad er det, der sker?

Ikke kun hos vore naboer i syd

Også i Danmark stormer højrefløjen frem. Prøv at se den seneste Voxmeter fra den 18. september:

Dansk Folkeparti står til en fremgang på 5,2 pct og bliver dermed det næststørste parti. Antageligt har de været på strandhugst hos Socialdemokratiet og måske også hos Venstre. Man kunne også forestille sig, at de har nappet nogle stemmer hos Borgernes Parti, der vil lande under spærregrænsen.

Også Danmarksdemokraterne står til en fremgang på 1,1 pct. og lander således på 7,2 pct.

Hvad er det, der sker?

Jeg lurer lidt i et par Facebookgrupper

“Vi er folket – Vi har fået nok !!!” har 9.300 medlemmer

“Det Danske Folk – Debatgruppe” har 2.800 medlemmer, der præsenterer deres Facebookgruppe med denne grafik. Det svært ikke at antage, at de består af DF’ere.

Umiddelbart ser det jo både fredeligt, folkeligt  og familievenligt ud, men når man læser, hvad de slår op i de to grupper, er det frygtindgydende.

Så vidt jeg har forstået det, er det et sammenrend fra de to grupper, hvor mange medlemmer sikkert er gengangere, der arrangerer demonstrationen den 17. oktober i København, og som også stod bag demonstrationen i hovedstaden for et par uger siden. Det var den, hvor nogle sortklædte mænd heilede.

De er glade for Putin, og de er trætte af, at Danmark støtter Ukraine med tocifrede milliardbeløb. Der er næsten ikke noget eller nogen, de ikke er trætte af. På en førsteplads kommer selvfølgelig statsminister Mette Frederiksen og umiddelbart efter følger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen. De viser videoer med Glistrup og tiljubler både ham og Morten Messerschmidt.

De håber at blive flere til demonstrationen i oktober. Jeg håber af hele mit hjerte, at de bliver færre, for jeg synes, det er uhyggeligt. De minder mig alt for meget om noget, jeg ved en del fra 30’erne, hvor man bar brun skjorte og skrårem.

Billedet herunder minder mig om noget, jeg har set før. Det er bare farven, der har en anden lyd:

Screenshot

Kilder og kildekritik

De slynger om sig med tal om antal indvandrere, udgifterne til førtidspension til mennesker fra de såkaldte MENAPT-lande, antallet af kriminelle indvandrere osv. Men spektret er bredere end det. De har også markante holdninger landbrugets udledninger af kvælstof, A-kraft, dødsstraf etc. Faktisk er der ikke noget, de ikke har en markant holdning til

Når jeg spørger til deres kilder til de forskellige tal og begynder med at fortælle at “internettet” ikke er en kilde, får jeg typisk at vide, at jeg hører til på venstrefløjen, er jødehader, psykisk syg etc. Jødehader er jeg dog ikke, men jeg er ikke meget for zionismen.

Jeg har fulgt dem et par uger nu og konstaterer, at det ikke er studenterhuerne, der trykker, hvilket selvfølgelig ikke er nogen overraskelse.

Kildekritik er en by i det Rusland, de er så glade for.

Hvad er det, der sker?

Jeg er bekymret for højredrejningen og kan ikke lade være at spørge: Hvad er det, der sker, siden der er så mange mennesker, der har gjort afmagten til deres strategi

Hvad har vi som samfund gjort galt, siden der er så mange mennesker, der tiljubler det yderste højre i Tyskland, Italien og Danmark (og sikkert også andre steder i Europa).

Det er for farligt at lade som om, de ikke eksisterer. Men hvad gør vi så? Hvordan får vi dem i tale?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/6 Kommentarer/i /af

Problemet er ikke Dansk Folkeparti. Vælgerne vil “remigration”

Det radikaliserede højre

Problemet er ikke Dansk Folkeparti. Vælgerne vil “remigration”

Topbilledet stammer fra Yadvashem, der er et museum i Jerusalem, hvor man kan mindes Holocaust. Jeg har selv været der, og togvognen på vej ud over kanten gjorde et uudsletteligt indtryk på mig. Er vi også selv på vej ud over kanten?

Problemet er befolkningen, folkestemningen og de vælgere, der stemmer på det yderligtgående parti. Alle politikere vil gerne have magt, og de vil gerne gøre deres indflydelse gældende alle steder, hvor det overhovedet kan lade sig gøre. Det er derfor, de besluttede at gå ind i politik. Og det kan man jo godt forstå, uanset hvilken fløj man selv befinder sig på.

Så når Dansk Folkeparti opstiller en plan for “remigration” (det fine ord lyder også bedre end tvangsforflytning), så skyldes det ene og alene, at de ved, at det vil afføde en masse stemmer. Man kan sige, at de har loddet “stemningen”.

Slå man “remigration” op i en ordbog, betyder det “massedeportation af ikke-hvide europæere og deres efterkommere”. Nogle af disse mennesker skal til “nærområderne”, som ligger behageligt langt væk.

I sidste uge kunne man læse lidt mere om Dansk Folkepartis plan i dagbladet Politiken. Det viser jeg til højre. Jeg har forgæves forsøgt at finde yderlige materiale om remigrationen på partiets egen hjemmeside, men jeg har ikke kunnet finde noget. Der var også tilstrækkeligt mange andre vederstyggeligheder til, at jeg skyndte mig væk igen. Og måske har de i deres iver bare ikke haft tid til at opdatere hjemmesiden, nu hvor de har så meget vind i sejlene?

De asociale medier

Jeg er for længst holdt op med at deltage i “debatter” om politik på asociale medier, for det foregår typisk på et niveau, hvor jeg hverken kan eller vil være med.

Da jeg stadig deltog, spurgte jeg ofte “Hvad er din kilde?” eller “Hvad bygger du det på?”, når folk slyngede påstand efter påstand ud. Ikke sjældent var svaret “Jeg behøver ingen kilder, jeg ved det bare”. Det er problematisk, at der føres holdninger til torvs på basis af “jeg ved det bare”, for så er det fx, man kan forledes til at tro, at alle muslimer enten er voldsparate eller på førtidspension.

Det er også længe siden, jeg holdt op med at debattere med eller være “venner” med folk på Facebook, hvis de viser dannebrog som en del af deres profilbillede. Jeg har bestemt ikke noget imod vores flag, det er rigtig pænt, men jeg har meget imod dem, der misbruger det til egne formål. Gid vi havde regler mod det. Måske kan Rasmus Stoklund (også) gøre noget ved det?

At bo på Vestegnen

Jeg bor på Vestegnen (det betyder vest for Rådhuspladsen) i Hvidovre, og det er jeg glad for. Hvidovre er sådan lidt ad modum en landsby midt i alt det store.

Jeg har boet her i 17 år, og jeg har aldrig nogensinde oplevet mine medborgere som et problem! Vi har mange mennesker, der bruger tørklæde. Min frisør er fra Syrien, og min tandlæge er vist fra Irak, i hvert fald er han lidt brunlig i det. Så længe de passer henholdsvis mit hår og mine tænder, har jeg svært ved at se det som et problem, at de måske beder til Allah fem gange om dagen. Jeg ved dog ikke, hvordan de skule få tid til det, når de også skal passe deres forretninger.

Europas sorte fortid

Da jeg kortvarigt besøgte Dansk Folkepartis hjemmeside, da jeg læste indlægget i Politiken, når jeg hører DF i Folketinget, Jyllands-Demokraternes formand, Mikkel Bjørns, Rasmus Stoklunds og Mette Frederiksens hadtaler mod muslimer, så bliver jeg så bange.

Nu har det lige været “Krystalnat”, hvor vi andægtigt mindedes en aften og nat i Tyskland for 87 år siden, og måske sagde eller tænkte vi “Nie wieder”?

Hvis ovennævnte partier og personager får mere magt, end de allerede har, så kan det være, at der rent faktisk kommer et “wieder Mahl” lige her i vores land. Er det virkelig det, vi vil? Er det det, Dansk Folkeparti m.fl.s proselytter vil? Det håber jeg ikke.

Min sorte fortid: Glistrup som statsminister og dødsstraf

Det er vist ingen hemmelighed, at der, hvor jeg voksede op efter min fars død, ønskede man Glistrup som statsminister, genindførelse af dødsstraf (dvs. en tilbagevenden til før 1866 …). Man mente, at mennesker uden arbejde var samfundsnassere og mere i den dur. Der var mere, men jeg har heldigvis glemt resten.

Det har givet mig et godt indblik i, hvorfor folk bliver radikaliserede. Det skyldes oftest,

  • at de selv mødes af et pres, de ikke kan honorere,
  • at de er marginaliserede,
  • at de mangler relationer,
  • at de er dårligt uddannede (min “mors” ægtefælle var dog skolelærer, men det hjalp ikke) osv.

Det er problemet med højrefløjens vælgere, og det er det, vi bliver nødt til at sætte ind over for. Og det haster.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i /af

Høje priser presser danskere til kanten

Dansk Folkeparti på stemmefiskeri

Høje priser presser danskere til kanten

TV Avisen kl. 7:00 havde denne label på et langt indslag, der blev vist som det første: “Danskere presset til kanten af høje priser”. Der blev vist et indslag med en kvindelig førtidspensionist, der ulovligt fyrede med affaldstræ fra genbrugspladsen, for hun havde ikke andre muligheder. Hun gik dog uden om det trykimprægnerede træ.

Det er ikke tilladt at fyre med affaldstræ, idet der kan være ulovlig stoffer, der er skadelige for både mennesker og miljø. Kommunen griber ind, hvis de opdager det – måske fordi naboen klager over den giftige røg. Miljøstyrelsen har lavet denne liste over, hvad man ikke må fyre med.

SF gentog deres gode idé: Øg beskatningen på de overnormale profitter fra 4 % til 6 %. Det klarer både Ørsted og Mærsk nok! Problemet er formentlig blandt andet, at det ikke er en snuptagsløsning, der virker her og nu.

Enhedslisten vil lave et engangsfald i skatten på 10.000 kr. til to mio. danskere – altså ca. en tredjedel af befolkningen. Det lyder helt vildt, men det kan godt være, der er råd til det.

600 kr. pr. barn oveni børnechecken en enkelt gang forslår som en skrædder i Helvede. Men intentionen er selvfølgelig god nok.

Dansk Folkeparti deler gaver ud

Morten Messerschmidt var i gavehumør  og ville tilbageføre 18 mia. kroner til borgerne fra den øgede moms, staten får ind, fordi priserne er vanvittige. Modtagerne skulle være førtidspensionister, folkepensionister og børnefamilier. Det er faktisk også en god idé og det er konkret, men det er SF’s og Enhedslistens forslag også. Jeg sad bare med en følelse af, at der var tale om stemmefiskeri for at undgå at ryge under spærregrænsen.

Morten Messerschmidt havde helt ret i, at hjælpen skal være mærkbar her og nu, da der også kan være koldt i oktober, november og december, sidstnævnte måned rummer endda en jul. Han havde også ret i, at hjælpen skal ramme rigtigt og ikke som varmechecken blive uddelt nærmest arbitrært.

Varmechecken ramte dog af og til forkert, idet folk ikke selv havde sørget for at rette deres informationer i BBR. Det kan man ikke klandre Energistyrelsen for! Havde man lavet en ansøgningsprocedure, var hjælpen kommet om et år eller to … Man var på forhånd klar over, at nogle checks ville ramme forkert og at andre ikke ville få det beløb, de retteligt havde krav på. Det var prisen for at handle hurtigt, hvilket jo egl. er meget tilforladeligt.

En balancegang jfr. Michael Svarer, professor i økonomi ved Aarhus Universitet

Der skal balanceres mellem at hjælpe de mest udsatte gennem vinteren, og hvem frygter ikke den kommende elregning? Det gør jeg også. Hjælpen skal være målrettet de rigtige modtagere og samtidig skal man sørge for, at der ikke pumpes så mange penge ud i samfundet, at inflationen øges endnu mere.

Selv kan jeg ikke forestille mig, at de mest udsatte kan øge inflationen ret meget. Det drejer sig om for det første ikke om en majoritet, og for det andet er der ikke tale om, at de mennesker pludselig vil købe vildt ind af aktier og obligationer, de vil bare gerne have varme på – også i december.

Godt jeg ikke er politiker

Jeg glæder mig dagligt over ikke at være politiker, måske især over ikke at være statsminister. Det må være utrolig svære valg at træffe. Hele tiden at skulle holde balancen uden at blive alt for upopulær. Hvem skal man prioritere? Og lige p.t. går de fra krise til krise. Hele den seneste valgperiode har mere været krisehåndtering end noget som helst andet. Coronaen, krigen i Ukraine og nu inflationen.

Hvis ikke Socialdemokratiet havde den frygtelige udlændingepolitik (Rwanda, udrejsecentrene, forskelsbehandlingen af flygtninge fra fx Syrien og Ukraine mv.), ville jeg stemme på dem, for jeg synes helt ærligt Mette Frederiksen gør det godt.

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det.

[yop_poll id=”2″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i /af

Partilederrunden

SV-regering

I aftes var der partilederrunde

Jeg så selvfølgelig partilederrunden, for jeg holder af politik. Og jeg skulle da også lige se Rasmus Paludan te sig, og det fik jeg så sandelig lov til. Manden er jo fuldkommen sindssyg for fuld udblæsning, og ordet ‘hottentotter‘ kom frem i en sammenhæng, hvor det ikke er i orden. Det, der kom ud af Pernille Vermunds mund, var ikke meget bedre. De to partier bliver desværre nok repræsenterede i Folketinget. Hvordan kunne vi falde så lavt?

Dagen derpå: Reaktionerne på partilederrunden

Dansk Folkeparti er meget kede af det publikum, der var tilstede under partilederrunden. Pia Kjærsgaard havde allerede inden udsendelsen var slut dette på Twitter: “Elendigt publikum udvalgt nøje af DR. Klapsalver og våde øjne hver gang, der bliver talt modtagelse af flygtninge. Og stilhed når der bliver talt om asylstop og hjemsendelse”.

Søren Espersen følger trop i dag i Jyske Vestkysten: “Det var utrolig ensidigt. Det kan ikke være rigtig, at ingen klappede af borgerlige, men hver gang Østergaard (De Radikales politiske leder Morten Østergaard, red.) sagde noget, klappede folk i ekstase, siger Søren Espersen.”

Sandheden er, at DR havde uddelt gratis biletter efter først til mølle-pricippet.

Hvad bliver det næste, hvis de radikale får det gode valg, de spås? Bliver det at der er noget galt med vælgerne, og at de også er nøje udvalgt? Barede fordi DF står til at blive decimeret – vi kunne også kalde det halveret – behøver de ikke hetze mod de øvrige partier eller mod  vælgerne eller mod demokratiet for den sags skyld.

Efter valget

Hvis Nye Borgerlige og Stram Kurs kommer ind – og det gør de uden tvivl – vil Danske Folkeparti give den som brobyggere. De vil række hånden ud til de to og bygge bro: “Hvis de kommer i Folketinget, vil vi bygge en bro, så vi i samlet flok kan gå til de andre partier og sige: “Vi bliver nødt til at have styr på indvandringen, blandt andet ved at kræve et asylstop,” erklærer Peter Skaarup” Kilde: A4NU i går den 3. juni 2019.

Jeg har præsenteret denne teori for flere venner gennem nogle måneder, men de har slået det hen i et forsøg på at sige, at så slem kunne verden ikke være. Men det bliver den!

Jeg tror, DF spås ca. 17 mandater efter faldet fra magtens tinde. Hvis de to unævnelige kommer ind med 2,6 pct. hver, hvilket alt tyder på, så giver det vist fire mandater til hver. Summa summarum 25 mandater. Der er gudskelov langt til 90, men det er heller ikke sådan, at man bare kan ryste på hovedet og sige, de er ligegyldige i visse sammenhænge. Hvis man ikke kan, så må man låne.