Hottentot-pjat
Indholdsfortegnelse
Halfdan Rasmussens rim
En del af dagens debat har udspillet sig om genudgivelsen af nogle af Halfdan Rasmussens rim for børn. Miseren er, at Gyldendal har valgt at fjerne otte rim hvor ordet ‘neger’ og/eller ‘hottentot’ indgår. Årsagen er, at de kan virke ‘racistisk nedsættende’.
Come on! Der er sørme langt flere mishagsytringer i Danmark p.t., der er racistisk nedsættende end et ord som ‘hottentot’ i et rim for børn, der er beregnet til at blive læst op ved sengetid. Alle ansvarlige forældre kan vel forklare deres børn, at det ikke er termer, vi går hen og slynger i ansigtet på andre mennesker.
Det betyder hottentot:
‘Person som tilhører et oprindeligt folkeslag i det sydlige Afrika hvis medlemmer er små af vækst og taler et sprog med karakteristiske kliklyde nyere betegnelse for folkeslaget: khoikhoi. Undertiden nedsættende’. Kilde: Den Danske Ordbog. Man kan således godt bruge ordet, man kan bare lade være at bruge det nedsættende.
Halfdan Rasmussens datter om hottentot
Forfatterens datter er blevet interviewet til Radio 24syv i anledning af sagen, da hun har forsøgt at kæmpe imod fjernelsen af de otte rim.
Jeg synes, at det er en form for censur. Det virker mærkeligt. Hvor ender man så? Hvornår skal man ellers censurere og med tilbagevirkende kraft tage ting ud af film eller digte, hvor man ville bruge et andet sprogbrug i dag. Det er jo et tidsbillede også. Jeg synes personligt, at det er ærgerligt, siger hun til radiostationen.
Morten Østergaard siger
Jeg hørte den radiale leder Morten Østergaard være enig med mig i, at det er noget pjat. Han nævnte, at han aldrig havde hørt en flygtning/indvandrer beklage sig over den slags ord og vendinger men nok over nogle andre!
Inspiration: TV2Nyhederne.
Jeg har lidt svært ved rigtig at forstå den der krænkelsesømhed, men jeg er fordragelig, så hvis nogen hellere vil kaldes sort, inuit eller noget andet, går der ingen skår af mig ved at bruge de ord i stedet for de gamle. Så må man jo tage de knubs, det give, hvis en separatisk bliver fornærmet over at blive kaldt “spanier” i stedet for “basker”.
Men når det kommer til før nutidig brug af ord, som i dag er på krænkelisten, er det helt ude i hampen at censurere gamle værker. Den groteske konsekvens er jo så også, at de i dag krænkede mister eksemplerne på, hvordan kolonialismen tidligere diskriminerede helt ud i det sproglige – forklaringen på, hvorfor de er krænkede, forsvinder simpelthen.
Det, der er politisk korrekt i dag, er måske ukorrekt i morgen, og så må vi tilpasse praksis, så ingen får blå mærker; men vi skal ikke censurere fortiden. Det er i yderste konsekvens bogafbrænding. Man lærer ikke af historien, hvis man sletter den.
Og hvor går grænsen? Skal man ændre ord i mange tusinde værker (som man har gjort i Pippi Langstrømpe), eller skal man slet og ret lade være at genoptrykke Tarzanbøgerne, Rudyard Kipling og talløse andre?
@ Eric
Jeg forstår som nævnt heller ikke helt problemet med disse her ord og har svært ved at se det krænkende i dem. Mht. det spanske skal man nu nok afholde sig fra ‘spanioler’.
Jeg er også enig med dig i, at man ikke skal censurere de gl. værker. Vores barndoms bøger kan i så fald ikke genoptrykkes.
😉 Nu skal vi jo ikke partout være enige om alt!
@ Henny
Enig 🙂
Uenig for anden gang på en dag! Jeg er i det mindretal, der går ind for politisk korrekthed, for det betyder noget, hvilket ordforråd, vi har til rådighed, når vi taler om andre mennesker. Der er, efter min mening, overhovedet ingen grund til, at kommende generationer skal have sådan noget som “neger” og “hottentot” inde på lystavlen. Jeg tror ikke, Halfdan mente noget som helst dårligt, da han skrev ordene, men han skrev dem altså i en anden tid, hvor befolkningen var anderledes, langt mere homogen end nu.
Det er jo til alle tider let nok, for dem, der sjældent bliver krænkede, at tordne mod en krænkelseskultur!
@ Henny
Jeg har ikke en god dag 🙂
Tjah du kan selvfølgelig godt have ret; jeg synes bare, det tager overhånd.