Høje priser presser danskere til kanten

Dansk Folkeparti på stemmefiskeri

Høje priser presser danskere til kanten

TV Avisen kl. 7:00 havde denne label på et langt indslag, der blev vist som det første: “Danskere presset til kanten af høje priser”. Der blev vist et indslag med en kvindelig førtidspensionist, der ulovligt fyrede med affaldstræ fra genbrugspladsen, for hun havde ikke andre muligheder. Hun gik dog uden om det trykimprægnerede træ.

Det er ikke tilladt at fyre med affaldstræ, idet der kan være ulovlig stoffer, der er skadelige for både mennesker og miljø. Kommunen griber ind, hvis de opdager det – måske fordi naboen klager over den giftige røg. Miljøstyrelsen har lavet denne liste over, hvad man ikke må fyre med.

SF gentog deres gode idé: Øg beskatningen på de overnormale profitter fra 4 % til 6 %. Det klarer både Ørsted og Mærsk nok! Problemet er formentlig blandt andet, at det ikke er en snuptagsløsning, der virker her og nu.

Enhedslisten vil lave et engangsfald i skatten på 10.000 kr. til to mio. danskere – altså ca. en tredjedel af befolkningen. Det lyder helt vildt, men det kan godt være, der er råd til det.

600 kr. pr. barn oveni børnechecken en enkelt gang forslår som en skrædder i Helvede. Men intentionen er selvfølgelig god nok.

Dansk Folkeparti deler gaver ud

Morten Messerschmidt var i gavehumør  og ville tilbageføre 18 mia. kroner til borgerne fra den øgede moms, staten får ind, fordi priserne er vanvittige. Modtagerne skulle være førtidspensionister, folkepensionister og børnefamilier. Det er faktisk også en god idé og det er konkret, men det er SF’s og Enhedslistens forslag også. Jeg sad bare med en følelse af, at der var tale om stemmefiskeri for at undgå at ryge under spærregrænsen.

Morten Messerschmidt havde helt ret i, at hjælpen skal være mærkbar her og nu, da der også kan være koldt i oktober, november og december, sidstnævnte måned rummer endda en jul. Han havde også ret i, at hjælpen skal ramme rigtigt og ikke som varmechecken blive uddelt nærmest arbitrært.

Varmechecken ramte dog af og til forkert, idet folk ikke selv havde sørget for at rette deres informationer i BBR. Det kan man ikke klandre Energistyrelsen for! Havde man lavet en ansøgningsprocedure, var hjælpen kommet om et år eller to … Man var på forhånd klar over, at nogle checks ville ramme forkert og at andre ikke ville få det beløb, de retteligt havde krav på. Det var prisen for at handle hurtigt, hvilket jo egl. er meget tilforladeligt.

En balancegang jfr. Michael Svarer, professor i økonomi ved Aarhus Universitet

Der skal balanceres mellem at hjælpe de mest udsatte gennem vinteren, og hvem frygter ikke den kommende elregning? Det gør jeg også. Hjælpen skal være målrettet de rigtige modtagere og samtidig skal man sørge for, at der ikke pumpes så mange penge ud i samfundet, at inflationen øges endnu mere.

Selv kan jeg ikke forestille mig, at de mest udsatte kan øge inflationen ret meget. Det drejer sig om for det første ikke om en majoritet, og for det andet er der ikke tale om, at de mennesker pludselig vil købe vildt ind af aktier og obligationer, de vil bare gerne have varme på – også i december.

Godt jeg ikke er politiker

Jeg glæder mig dagligt over ikke at være politiker, måske især over ikke at være statsminister. Det må være utrolig svære valg at træffe. Hele tiden at skulle holde balancen uden at blive alt for upopulær. Hvem skal man prioritere? Og lige p.t. går de fra krise til krise. Hele den seneste valgperiode har mere været krisehåndtering end noget som helst andet. Coronaen, krigen i Ukraine og nu inflationen.

Hvis ikke Socialdemokratiet havde den frygtelige udlændingepolitik (Rwanda, udrejsecentrene, forskelsbehandlingen af flygtninge fra fx Syrien og Ukraine mv.), ville jeg stemme på dem, for jeg synes helt ærligt Mette Frederiksen gør det godt.

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.