Indlæg

,

Smag for nye og gamle salmer

Smag for nye og gamle salmer

Glæden ved at synge salmer

Smag for nye og gamle salmer

I forbindelse med sprogdatabasen pr. 1. februar faldt jeg over dette fra selveste “Tante Berlinger” – og fik lyst til at genhøre en af mine favoritsalmer “Hil dig Frelser og Forsoner” (N.F.S Grundtvig – 1837):

Smag for nye og gamle salmer

Når man søger fx salmer på YouTube, får man mange frem og megen inspiration, og det gælder både nye og gamle salmer. Jeg glæder mig over at kunne ganske mange af dem næsten udenad, og savner faktisk at synge sammen i kirken, hvor jeg af forskellige årsager ikke kan komme længere.

Det var et dejligt fællesskab, og vel egl. det bedste ved at være i menighedsrådet fra 2008 – 2016, hvor jeg ikke blev genvalgt, da det er mere end vanskeligt at føre “valgkamp” fra psykiatrisk afdeling. Men det gjorde faktisk ikke noget, at jeg røg ud, idet jeg ikke trivedes med rådets sammensætning og processer.

“Du har ikke en tone i livet”

Min “mor” sagde altid, at jeg “ikke har en tone i livet”, og det er måske sandt, så jeg synger kun alene, med mindre det fx er i kirken, hvor ingen alligevel kan høre, hvem der synger hvad. Det er ikke helt nemt at smide den slags gamle etiketter fra sig, uagtet jeg gør mig umage.

Jeg er fra et sted, hvor de var vældig kreative på alle mulige områder. Jeg kunne intet af det. Jeg var boglig, men det jeg kunne, havde ingen værdi. 11- og 13-taller vægtede ingen steder. Og jeg kan da godt se, at det måske kan være svært at dele begejstringen for de fysikbøger, jeg lærte udenad fra femte klasse og frem. Men de kunne da have prøvet. Det er ikke svært at spørge “Hvorfor synes du, det er så spændende?”.

Under pandemien sendte DR1 “Morgensang” med Philip Faber hver dag, og jeg sang med hver dag, varmede stemmen op og sagde bruuuh (eller hvordan det staves). Ingen kunne høre det, og det var en fin start på dagen. Jeg kan godt lide Philip Faber. Nu hører jeg jo til dem, der stort set ikke lagde mærke til “nedlukningerne” og trivedes fint under Corona, fordi det underliggende pres om at være social for en tid var pakket væk. Det var en lettelse og helt vidunderligt, at det pludselig var legalt bare at tale i telefon.

Gamle og ældre salmer jeg holder af

  • Hil dig Frelser og Forsoner (vidunderlig melodi)
  • Nu falmer skoven trindt om land (blandt andet sunget til min fars begravelse, november 1972)
  • Agnus Dei/O du Guds Lam (det varede noget, før det gik op for mig, at den hører til nadveren – jeg troede bare, de vældig godt kunne lide den i Hvidovre Kirke. Dum kan man altid være.)
  • Alle mine kilder skal være hos dig
  • Op al den ting som Gud har gjort
  • Den signede dag med fryd vi ser
  • Til himlene rækker …
  • Det dufter lysegrønt af græs

Nyere salmer jeg holder af

  • Du som har tændt millioner af stjerner
  • Spænd over os dit himmelsejl
  • Kære linedanser (jeg er ikke klar over, om den står i salmebogen. Hvis ikke, så burde den)
  • Du kom med alt det der var dig (ditto)
  • Du, som gir os liv og gør os glade
  • Må din vej gå dig i møde

Dette kunne vi godt bruge lige for tiden

Salme 29: Spænd over os dit himmelsejl

“Spænd over os dit himmelsejl.
Rør jorden med din finger.
Lad himmelbuen være spejl
for lyset, som du bringer.
Sæt fredens bue som et skjold
mod mørke, død og krigens vold –
du himmelbuens Herre.”

Denne kan man kun elske:
Må din vej gå dig i møde

Musik: Trad. Irsk melodi. Arr. Mikkel Vale.

Tekst: Vers 1: Per Harling, Sverige. Vers 2‐4: Holger Lissner, Danmark.

“Må din vej gå dig i møde,
og må vinden være dig en ven,
og må solen varme blidt din kind,
og må regnen vande mildt din jord,
indtil vi ses igen,
må Gud holde, holde dig ‐ i sin hånd.

Må din dag se mange timer,
og må natten skænke dig sin fred,
og må mørket læge dine sår,
og må lyset leve i dit blik,
indtil vi ses igen,
må Gud holde, holde dig ‐ i sin hånd.

Må din lut få mange strenge,
og må tanken spænde højt sin flugt,
må din visdom finde til sin brønd
og din latter lette som en fugl,
indtil vi ses igen,
må Gud holde, holde dig ‐ i sin hånd.

Må din tro bevare gløden,
Og dit håb sit stærke vingeslag,
Og må kærligheden fylde dig,
Og din Gud velsigne dig og dit,
Indtil vi ses igen
Må Gud holde, holde dig – i sin hånd.”

Jeg kunne blive ved, for der er så mange skønne salmer. YouTube er inspirerende. Prøv evt. selv.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, , , ,

Facebook-juristerne er på overarbejde

Facebook-juristerne er på overarbejde

Træt af minksagen

Facebook-juristerne er på overarbejde

Jeg er allerede træt af minksagen, da det er helt ufatteligt, som Facebook-juristerne er på overarbejde. Hver og en gør sig klogere end medlemmerne af “Granskningskommission om sagen om aflivning af mink“. De burde starte med at lære forskellen på ordene “forsæt” og “fortsæt”. Og for så vidt angår det med forsættet: De forstår ikke, at statsministeren ikke handlede forsætligt, da hun traf beslutningen om aflivningen af dyrene. De udtaler sig på baggrund af små løsrevne citater hid og did, og ingen har læst rapporten.

Jeg har naturligvis heller ikke læst rapporten og er ikke klar over, om det omtales, at statsministeren muligvis handlede groft uagtsomt. En eller anden har lige belært mig om, at grov uagtsomhed også kan være strafbart. Jo, det er jeg klar over, men jeg ved ikke, om det er strafbart efter ministeransvarlighedsloven, og jeg gider ikke slå efter. Det svarede jeg vedkommende, der herefter oplyste, at det kunne være strafbart efter anden lovgivning. Da jeg meget apropos udbad mig hjemlen, døde debatten (heldigvis) ud.

Jeg har respekt for de radikale, der har sagt, at de vil (nær-)læse rapporten, inden de udtaler sig om dens indhold. Det burde gælde alle Folketingets partier.

Pressemødet

Jeg ser som oftest pressemøderne fra Statsministeriet, fordi det er en måde at vide, hvad der foregår i regeringshovederne. Jeg slukker, når ordet gives videre til journalisterne. Dem orker jeg ganske enkelt ikke at høre på, da de er lige så kloge som Facebook-juristerne og dermed også klogere end medlemmerne af “Granskningskommission om sagen om aflivning af mink”.

Det er min opfattelse, at regeringen har håndteret Coronakrisen utrolig godt. Det er regeringens fortjeneste, at Danmark er kommet så godt gennem krisen. Vis mig den regeringsleder, der ikke ville være gået i panik over smitteudviklingen i Nordjylland i november 2020:

Fødevareministeren viste på pressemødet to kort: et fra oktober 2020 og et fra november 2020. Kortene viste smitteudviklingen, og de var uhyggelige at se på. Nordjylland var en stor brun plamage i november og smitten var fuldkommen ude af kontrol. En del af årsagen til dette var, at minkene spredte smitten. Der var risiko for, at den variant, de spredte, kunne ødelægge vaccinernes effekt. Ældre på plejehjem var udsatte. Falckreddere bragte smitten videre til de mennesker, de skulle redde. Det var fuldkommen vanvittigt. Jeg forstår til fulde, at regeringen, og dermed statsministeren, gik i panik.

Selvfølgelig burde hjemmelsgrundlaget have været på plads. Det er klart, og det har regeringen erkendt og undskyldt gang på gang. De har været åbne om den eklatante fejl. Mere kan man næppe kræve.

Hvis regeringen havde ventet fx tre dage på, at hjemlen havde været tilvejebragt, havde resultatet været nøjagtig det samme: dyrene måtte dø til fordel for at de ældre på plejehjemmene kunne leve. Og i øvrigt ville dyrene blive reddet fra deres frygtelige liv i små lukkede bure, mens de ventede på en anden død: pelsning til fordel for rige forstadsfruers overfrakker.

Jeg er træt af at se TV Avisens klip med tidligere minkavlere, der går tudende rundt i staldene med tusindvis af tomme bure. I dag blev der vist klip af en minkavler med en fejekost. Der er nu gået 1½ år siden den ulovlige beslutning, så han burde for længst være færdig med at feje. Og i øvrigt har avlerne fået et hold kæft-bolsje til en værdi af ca. 19 milliarder kroner.

Embedsværket

Som tidligere ansat i centraladministrationen gennem mere end 23 år undrer jeg mig selvfølgelig over, at det ikke lykkedes embedsværket at “kæfte op” på en måde, der gjorde det klart for politikerne, at de nu betrådte umådelig tynd is. Politikernes job er ikke at kende diverse paragraffer. Det har de folk til, og folkene er embedsværket. Meget interessant i den forbindelse er Pernille Boye Koch, forskningschef i Institut for Menneskerettigheder. Hun udtaler blandt andet:

Det må sende nogle rystelser gennem embedsværket den her dag, fordi der er tale om så alvorlig kritik. Noget af det, jeg synes er mest tankevækkende, er, at der er tale om så klassiske og vigtige embedsmandsdyder som lovlighed og sandhed, som så mange af systemets topfolk ikke har holdt tilstrækkeligt i hævd.

Jeg er klar over, at jeg nu selv har tilsluttet mig koret af Facebook-jurister.

Vi voksne klarer det nok

Vi voksne klarer det nok

Det er de små børn, det er synd for

Vi voksne klarer det nok

Regeringen og epidemikommissionen gør det eneste rigtige, nemlig at begrænse den samlede aktivitet i samfundet for ikke helt at miste kontrollen over pandemien her til lands. Jeg synes, man kunne gøre lidt mere: lukke restauranter, barer, caféer og andre udskænkningssteder. Det er ikke logisk, at man lukker kulturlivet (men det er fint at gøre det), når man ikke lukker udskænkningsstederne helt, men bare beder dem lukke kl. 23:00 og forbyder udskænkning af alkohol fra kl. 22:00. Der må være store økonomiske interesser bag dette.

Vi voksne klarer det nok. Vi kan læse en (kirke-)bog, se en film, tale i telefon, gå en tur i skoven osv. Det er de små børn, det er synd for. TV Avisen bragte en kort udtalelse fra en pige i 2. klasse, der var ked af, at hun nu igen skulle klare skolen hjemmefra bag skærmen, for så kunne hun ikke lege med sine kammerater i frikvartererne. Hende og hendes aldersklasse er det (sgu) synd for. De lærer ikke alene af undervisningen i timerne men også af samværet med kammeraterne. Den læring er med et slag aflyst.

Det er dog helt rigtigt at lukke skolerne, for det er børnene, der er de største smittebærere. De bliver vist ikke så syge af Omikron, men de bærer smitten rundt i samfundet og bedsteforældrene klarer den måske ikke og ender måske i det i forvejen overbelastede sundhedsvæsen.

Hensyntagen til fællesskabet

Som jeg læser Henrik Ullums grafer og hørte Mette Frederiksens alvorstunge ord, har vi mistet kontrollen over smitten, fordi Omikron smitter helt vildt. Nu drejer det sig om at begrænse smitten og at sikre, at sygehusvæsenet ikke bryder (helt) sammen.

Alle deltagerne på gårsdagens pressemøde takkede ligefrem alle os, der er vaccinerede. Det synes jeg ikke, de behøvede, for det at deltage i det flotte vaccinationsprogram, der er stablet på benene på ingen tid, betyder blandt andet, at man ikke bare tænker på sig selv men også på de andre. Det er at tage hensyn til fællesskabet, selvom det ikke er så moderne længere.

Det tredje stik og Omikron

Jeg synes stadig, myndighederne er forsigtige, når de taler om vaccinernes forventede effekt på Omikron. I hvert fald hørte jeg Søren Brostrøm indflette et lille “nok”, da han omtalte effekten. Det kan man ikke klandre myndighederne for. Det er naturligt, da vi endnu ikke har så mange danske tal for varianten. Derfor henter man blandt andet data fra Israel.

Myndighederne gør alt, hvad de kan. Alt andet er skubbet til side. Det er ganske imponerende, hvad man – presset af omstændighederne – har stablet på benene på ingen tid.

Jeg forestiller mig, at alle medarbejderne i både Sundhedsstyrelsen og Statens SerumInstitut hjælper til, hvor de kan, og at deres daglige opgaver er lagt til side. Jeg takker min Gud og skaber for, at jeg ikke længere er ansat i staten og sikkert på en eller anden måde skulle deltage i hele dette cirkus. Det må være et Helvede at komme igennem. Endnu engang: vi må hjælpe hinanden og ikke bare tænke på os selv. Når jeg tænker tilbage på min mange ansættelser rundt omkring i staten gennem i alt 23 år, var de prægede af en høj grad af fællesskab og at “vi hjælper hinanden”.

Min lille pussenusse skal da ikke vaccineres

Jeg har læst om en del forældre til de 5- til 12-årige, der ikke lader deres børn vaccinere, da børnene ikke bliver ret syge af Covid. De mener ikke, man skal lade raske børn vaccinere. Igen synes jeg, der mangler samfundssind. Det hjælper ikke at tænke tilbage på fx Calmette-vaccinationerne for 50 år siden, for læger og myndigheder er blevet meget klogere/dygtigere siden da. Dengang var der ingen, der spurgte, om vi ville lade os vaccinere. Nej vi stillede uden videre op i køen til at få de to stik og to ret store ar på skulderen. Jeg har dem også. Det er så mange år siden, så jeg husker ikke, om vi havde bivirkninger, men vi – dvs. vores forældre – tænkte mere på fællesskabet end på den lille pussenusse.

Over-information

Nogle mener, vi er alt for godt informerede om Covid og at det er med til at udløse i hvert fald min angst. Det kan godt være, det er rigtigt. Men hvis myndighederne nu ikke lagde alle data og al viden frem for os, er jeg sikker på, mange ville mene, magthaverne skjulte fakta og på den måde bare sikrede egne magtpositioner. Det kan vi jo heller ikke have. Jeg synes, de gør det godt, og jeg synes, Mette Frederiksen var usædvanligt klar i spyttet på pressemødet. Jeg stemmer ikke på hendes parti, men derfor kan jeg godt sympatisere med hendes tagen action i den aktuelle krisesituation. Og jeg ser ingen grund til at inficere debatten med manglende SMS-beskeder og aflivningen af alle mink i Danmark.

 

,

Er befolkningen træt

Er befolkningen træt

Lige p.t. er tonen på Facebook usædvanligt hård

Er befolkningen træt

Jeg er medlem af nogle usædvanligt dejlige grupper på Facebook, og derfor melder jeg mig ikke bare ud. Det drejer sig om to fora om slægtsforskning og en om hjælp til selvhjælp med WordPress og så er der nok nogle, jeg overser i skyndingen.

Hvis det ikke var for disse grupper og nogle søde både venner og “venner”, ville jeg overveje min deltagelse meget kraftigt i hvert fald for en periode. Det skyldes, at tonen p.t. er usædvanligt hård og at folk har mere end svært ved at holde fokus, hvilket jeg finder ulideligt. Det er det, der får mig til at overveje, om befolkningen er træt? Og skyldes en eventuel træthed et år og ni måneder med Corona, som måske lige nu er krydret med angst for Omikron, der vokser eksponentielt (nu har jeg fundet ud af, at det betyder: fordobling af antal smittede hveranden dag)?

Udløst af Rigsrettens dom over Inger Støjberg

Det er 36 år siden, vi senest har haft en sag ved Rigsretten, så debatten har de seneste dage naturligvis drejet sig om den nye dom. De fleste debattører er – ligesom hovedpersonen selv – i det Freud kaldte “benægtelse“. Et andet godt ord for det samme er “fortrængning”.

Selv om Freud er død for længst, har hans forskning og begrebsapparat stadig relevans. Diskussionerne bliver ørkesløse, fordi det kommer til at dreje sig om, at vi, der mener, at Rigsrettens 25 ud af 26 medlemmer har kendt deres bestemmelse og ladet sig lede af juraen frem for politiske anskuelser, mener at gamle pædofile mænd skal have lov til at forgribe sig på småpiger på 12 år. Ja det er som om, vi mener, det er en dansk værdi at legitimere den form for kriminalitet.

Hverken hovedpersonen eller de omtalte debattører har forstået, hvad dommen drejer sig om. Ingen af dem tænker på at læse dommen eller evt. bare gense Thomas Rørdams forlæggelse den 13. december på TV, hvor han klippede ud i pap, hvorfor Inger Støjberg blev kendt skyldig og straffet med 60 dages ubetinget fængsel. Selv udbrød jeg et meget højt “Yes” kl. ca. 13:10. Så er der alligevel retfærdighed til. Så lever vi alligevel i et retssamfund, hvor selv en minister skal overholde lovgivning og forvaltningsretlige grundsætninger om fx partshøring og ikke bare kan opfinde egne regler og administrere efter dem – og ikke mindst presse forvaltningen til at gøre det samme.

Evnen til at holde fokus

En tråd kan starte med diskussion af Rigsrettens dom og eventuelt af Folketingets drøftelser om værdighed eller ej. I løbet af ingen ting drejer den sig i stedet om statsministerens pressemøde om aflivning af alle mink, SMS-beskeder, der er “væk”, en gammel straffesag mod Rosa Lund, “næser” uddelt af tinget osv.

Det kan næsten sammenlignes med, at en person får en bøde for en færdselsforseelse men nægter at acceptere den, fordi der også var en anden, der kørte for hurtigt evt. med slukkede baglygter.

Kun få forstår alvorligheden af en 25:1 dom fældet af Rigsretten. Ordene “historisk” og “markant” er allerede brugt (for) mange gange, så det vil jeg undlade. Det er som om, diverse debatter er drevet af medlemmer af Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, som uden videre anfører, at så skal Mette Frederiksen også ind og sidde.

De to partier har intet imod kriminelle højtstående medlemmer men ser det som deres ypperste formål at slagte statsministeren. Det er tænkeligt, at hun har handlet ulovligt; i hvert fald har hun fra Folketingets talerstol sagt højt, at det er rigtigt, at der manglede hjemmel til aflivningen af alle mink. Hun vidste det bare ikke, da hun udstedte ordren på pressemødet; altså manglede der forsæt. Det var det, Inger Støjberg havde til overflod. Personhetzen mod Mette Frederiksen er så væmmelig og modbydelig.

Der er nedsat en granskningskommission. Lad nu den gøre sit arbejde færdigt. Hvis den kommer frem til, at der var/er ugler i mosen, må Folketingets medlemmer tage stilling til, om de mener, der skal rejses tiltale ved Rigsretten mod Mette Frederiksen. Hun er – i modsætning til Inger Støjberg – ikke hverken anklaget eller dømt for et eller flere kriminelle forhold. Det er indtil videre kun folkedomstolene på de sociale medier, der har rejst anklage. Også statsministre har krav på retsgrundsætningen om at “enhver berettiget tvivl skal komme den anklagede til gode” (“In dubio pro reo” som ikke står noget sted i lovgivningen, men som uden tvivl gudskelov er både rigtig og gældende i et retssamfund). Ordet “berettiget” er fremhævet, fordi de fleste glemmer det. Måske kan jeg medvirke en smule til påvirkning af den kollektive hukommelse?

Men uanset hvad: diskussionerne mangler fokus, og det er ikke til at holde ud. Og derfor holder jeg mig ude.

Og så er der det med vaccinationerne

En diskussion kan også meget let bevæge sig fra Rigsrettens klare dom til, at Bill Gates har iværksat pandemien, at der er “noget” i vaccinerne, der bevirker, at vi efter dem kan overvåges, at pandemien er en verdensomspændende løgn, at vaccinerne er farlige, at politikernes vacciner ikke er rigtige vacciner men bare saltvand eller evt. slet ikke gives (ledsaget af photoshoppede billeder hvor nålen er retoucheret ud) osv.

Så bliver jeg noget så træt i hjernen – og skriver helt bestemt ikke et indlæg. Man kan lige så godt lade være; de fleste er alligevel faktaresistente. Det er sundere (for mig) at transskribere kirkebøger fra 1700-tallet, hvis jeg ellers kan læse hieroglyfferne.

Folk er meget hårde ved hinanden

Jeg kan ikke lade være at overveje, om ikke angsten for Covid-19, evt. undertrykt og u-erkendt, der nu har varet knapt to år er med til at splitte mennesker ud mod hinanden? Gør det ikke noget ved os, at vi fx. lige nu skal læse om Omikrons fremmarch og se Søren Brostrøm og Henrik Ullum hver aften i TV Avisen opfordre os til supervåbnet og fortælle, at der er så meget, vi ikke ved om den nye variant?

Det er en velkendt menneskelig reaktion at sparke udad – og gerne nedad – når man selv er presset. Og vi er pressede lige for tiden. Jeg tror, det er det, der bevirker, at folk er så hårde ved hinanden og skriver så pokkers grimt til dem, de er uenige med.

Hvad tror du? Har du tænkt over det?