Tag Archive for: Coronavirus

/10 Kommentarer/i , , , , /af , , , ,

Facebook-juristerne er på overarbejde

Facebook-juristerne er på overarbejde

Træt af minksagen

Facebook-juristerne er på overarbejde

Jeg er allerede træt af minksagen, da det er helt ufatteligt, som Facebook-juristerne er på overarbejde. Hver og en gør sig klogere end medlemmerne af “Granskningskommission om sagen om aflivning af mink“. De burde starte med at lære forskellen på ordene “forsæt” og “fortsæt”. Og for så vidt angår det med forsættet: De forstår ikke, at statsministeren ikke handlede forsætligt, da hun traf beslutningen om aflivningen af dyrene. De udtaler sig på baggrund af små løsrevne citater hid og did, og ingen har læst rapporten.

Jeg har naturligvis heller ikke læst rapporten og er ikke klar over, om det omtales, at statsministeren muligvis handlede groft uagtsomt. En eller anden har lige belært mig om, at grov uagtsomhed også kan være strafbart. Jo, det er jeg klar over, men jeg ved ikke, om det er strafbart efter ministeransvarlighedsloven, og jeg gider ikke slå efter. Det svarede jeg vedkommende, der herefter oplyste, at det kunne være strafbart efter anden lovgivning. Da jeg meget apropos udbad mig hjemlen, døde debatten (heldigvis) ud.

Jeg har respekt for de radikale, der har sagt, at de vil (nær-)læse rapporten, inden de udtaler sig om dens indhold. Det burde gælde alle Folketingets partier.

Pressemødet

Jeg ser som oftest pressemøderne fra Statsministeriet, fordi det er en måde at vide, hvad der foregår i regeringshovederne. Jeg slukker, når ordet gives videre til journalisterne. Dem orker jeg ganske enkelt ikke at høre på, da de er lige så kloge som Facebook-juristerne og dermed også klogere end medlemmerne af “Granskningskommission om sagen om aflivning af mink”.

Det er min opfattelse, at regeringen har håndteret Coronakrisen utrolig godt. Det er regeringens fortjeneste, at Danmark er kommet så godt gennem krisen. Vis mig den regeringsleder, der ikke ville være gået i panik over smitteudviklingen i Nordjylland i november 2020:

Fødevareministeren viste på pressemødet to kort: et fra oktober 2020 og et fra november 2020. Kortene viste smitteudviklingen, og de var uhyggelige at se på. Nordjylland var en stor brun plamage i november og smitten var fuldkommen ude af kontrol. En del af årsagen til dette var, at minkene spredte smitten. Der var risiko for, at den variant, de spredte, kunne ødelægge vaccinernes effekt. Ældre på plejehjem var udsatte. Falckreddere bragte smitten videre til de mennesker, de skulle redde. Det var fuldkommen vanvittigt. Jeg forstår til fulde, at regeringen, og dermed statsministeren, gik i panik.

Selvfølgelig burde hjemmelsgrundlaget have været på plads. Det er klart, og det har regeringen erkendt og undskyldt gang på gang. De har været åbne om den eklatante fejl. Mere kan man næppe kræve.

Hvis regeringen havde ventet fx tre dage på, at hjemlen havde været tilvejebragt, havde resultatet været nøjagtig det samme: dyrene måtte dø til fordel for at de ældre på plejehjemmene kunne leve. Og i øvrigt ville dyrene blive reddet fra deres frygtelige liv i små lukkede bure, mens de ventede på en anden død: pelsning til fordel for rige forstadsfruers overfrakker.

Jeg er træt af at se TV Avisens klip med tidligere minkavlere, der går tudende rundt i staldene med tusindvis af tomme bure. I dag blev der vist klip af en minkavler med en fejekost. Der er nu gået 1½ år siden den ulovlige beslutning, så han burde for længst være færdig med at feje. Og i øvrigt har avlerne fået et hold kæft-bolsje til en værdi af ca. 19 milliarder kroner.

Embedsværket

Som tidligere ansat i centraladministrationen gennem mere end 23 år undrer jeg mig selvfølgelig over, at det ikke lykkedes embedsværket at “kæfte op” på en måde, der gjorde det klart for politikerne, at de nu betrådte umådelig tynd is. Politikernes job er ikke at kende diverse paragraffer. Det har de folk til, og folkene er embedsværket. Meget interessant i den forbindelse er Pernille Boye Koch, forskningschef i Institut for Menneskerettigheder. Hun udtaler blandt andet:

Det må sende nogle rystelser gennem embedsværket den her dag, fordi der er tale om så alvorlig kritik. Noget af det, jeg synes er mest tankevækkende, er, at der er tale om så klassiske og vigtige embedsmandsdyder som lovlighed og sandhed, som så mange af systemets topfolk ikke har holdt tilstrækkeligt i hævd.

Jeg er klar over, at jeg nu selv har tilsluttet mig koret af Facebook-jurister.

/i /af

Vi voksne klarer det nok

Vi voksne klarer det nok

Det er de små børn, det er synd for

Vi voksne klarer det nok

Regeringen og epidemikommissionen gør det eneste rigtige, nemlig at begrænse den samlede aktivitet i samfundet for ikke helt at miste kontrollen over pandemien her til lands. Jeg synes, man kunne gøre lidt mere: lukke restauranter, barer, caféer og andre udskænkningssteder. Det er ikke logisk, at man lukker kulturlivet (men det er fint at gøre det), når man ikke lukker udskænkningsstederne helt, men bare beder dem lukke kl. 23:00 og forbyder udskænkning af alkohol fra kl. 22:00. Der må være store økonomiske interesser bag dette.

Vi voksne klarer det nok. Vi kan læse en (kirke-)bog, se en film, tale i telefon, gå en tur i skoven osv. Det er de små børn, det er synd for. TV Avisen bragte en kort udtalelse fra en pige i 2. klasse, der var ked af, at hun nu igen skulle klare skolen hjemmefra bag skærmen, for så kunne hun ikke lege med sine kammerater i frikvartererne. Hende og hendes aldersklasse er det (sgu) synd for. De lærer ikke alene af undervisningen i timerne men også af samværet med kammeraterne. Den læring er med et slag aflyst.

Det er dog helt rigtigt at lukke skolerne, for det er børnene, der er de største smittebærere. De bliver vist ikke så syge af Omikron, men de bærer smitten rundt i samfundet og bedsteforældrene klarer den måske ikke og ender måske i det i forvejen overbelastede sundhedsvæsen.

Hensyntagen til fællesskabet

Som jeg læser Henrik Ullums grafer og hørte Mette Frederiksens alvorstunge ord, har vi mistet kontrollen over smitten, fordi Omikron smitter helt vildt. Nu drejer det sig om at begrænse smitten og at sikre, at sygehusvæsenet ikke bryder (helt) sammen.

Alle deltagerne på gårsdagens pressemøde takkede ligefrem alle os, der er vaccinerede. Det synes jeg ikke, de behøvede, for det at deltage i det flotte vaccinationsprogram, der er stablet på benene på ingen tid, betyder blandt andet, at man ikke bare tænker på sig selv men også på de andre. Det er at tage hensyn til fællesskabet, selvom det ikke er så moderne længere.

Det tredje stik og Omikron

Jeg synes stadig, myndighederne er forsigtige, når de taler om vaccinernes forventede effekt på Omikron. I hvert fald hørte jeg Søren Brostrøm indflette et lille “nok”, da han omtalte effekten. Det kan man ikke klandre myndighederne for. Det er naturligt, da vi endnu ikke har så mange danske tal for varianten. Derfor henter man blandt andet data fra Israel.

Myndighederne gør alt, hvad de kan. Alt andet er skubbet til side. Det er ganske imponerende, hvad man – presset af omstændighederne – har stablet på benene på ingen tid.

Jeg forestiller mig, at alle medarbejderne i både Sundhedsstyrelsen og Statens SerumInstitut hjælper til, hvor de kan, og at deres daglige opgaver er lagt til side. Jeg takker min Gud og skaber for, at jeg ikke længere er ansat i staten og sikkert på en eller anden måde skulle deltage i hele dette cirkus. Det må være et Helvede at komme igennem. Endnu engang: vi må hjælpe hinanden og ikke bare tænke på os selv. Når jeg tænker tilbage på min mange ansættelser rundt omkring i staten gennem i alt 23 år, var de prægede af en høj grad af fællesskab og at “vi hjælper hinanden”.

Min lille pussenusse skal da ikke vaccineres

Jeg har læst om en del forældre til de 5- til 12-årige, der ikke lader deres børn vaccinere, da børnene ikke bliver ret syge af Covid. De mener ikke, man skal lade raske børn vaccinere. Igen synes jeg, der mangler samfundssind. Det hjælper ikke at tænke tilbage på fx Calmette-vaccinationerne for 50 år siden, for læger og myndigheder er blevet meget klogere/dygtigere siden da. Dengang var der ingen, der spurgte, om vi ville lade os vaccinere. Nej vi stillede uden videre op i køen til at få de to stik og to ret store ar på skulderen. Jeg har dem også. Det er så mange år siden, så jeg husker ikke, om vi havde bivirkninger, men vi – dvs. vores forældre – tænkte mere på fællesskabet end på den lille pussenusse.

Over-information

Nogle mener, vi er alt for godt informerede om Covid og at det er med til at udløse i hvert fald min angst. Det kan godt være, det er rigtigt. Men hvis myndighederne nu ikke lagde alle data og al viden frem for os, er jeg sikker på, mange ville mene, magthaverne skjulte fakta og på den måde bare sikrede egne magtpositioner. Det kan vi jo heller ikke have. Jeg synes, de gør det godt, og jeg synes, Mette Frederiksen var usædvanligt klar i spyttet på pressemødet. Jeg stemmer ikke på hendes parti, men derfor kan jeg godt sympatisere med hendes tagen action i den aktuelle krisesituation. Og jeg ser ingen grund til at inficere debatten med manglende SMS-beskeder og aflivningen af alle mink i Danmark.

 

/4 Kommentarer/i , /af ,

Er befolkningen træt

Er befolkningen træt

Lige p.t. er tonen på Facebook usædvanligt hård

Er befolkningen træt

Jeg er medlem af nogle usædvanligt dejlige grupper på Facebook, og derfor melder jeg mig ikke bare ud. Det drejer sig om to fora om slægtsforskning og en om hjælp til selvhjælp med WordPress og så er der nok nogle, jeg overser i skyndingen.

Hvis det ikke var for disse grupper og nogle søde både venner og “venner”, ville jeg overveje min deltagelse meget kraftigt i hvert fald for en periode. Det skyldes, at tonen p.t. er usædvanligt hård og at folk har mere end svært ved at holde fokus, hvilket jeg finder ulideligt. Det er det, der får mig til at overveje, om befolkningen er træt? Og skyldes en eventuel træthed et år og ni måneder med Corona, som måske lige nu er krydret med angst for Omikron, der vokser eksponentielt (nu har jeg fundet ud af, at det betyder: fordobling af antal smittede hveranden dag)?

Udløst af Rigsrettens dom over Inger Støjberg

Det er 36 år siden, vi senest har haft en sag ved Rigsretten, så debatten har de seneste dage naturligvis drejet sig om den nye dom. De fleste debattører er – ligesom hovedpersonen selv – i det Freud kaldte “benægtelse“. Et andet godt ord for det samme er “fortrængning”.

Selv om Freud er død for længst, har hans forskning og begrebsapparat stadig relevans. Diskussionerne bliver ørkesløse, fordi det kommer til at dreje sig om, at vi, der mener, at Rigsrettens 25 ud af 26 medlemmer har kendt deres bestemmelse og ladet sig lede af juraen frem for politiske anskuelser, mener at gamle pædofile mænd skal have lov til at forgribe sig på småpiger på 12 år. Ja det er som om, vi mener, det er en dansk værdi at legitimere den form for kriminalitet.

Hverken hovedpersonen eller de omtalte debattører har forstået, hvad dommen drejer sig om. Ingen af dem tænker på at læse dommen eller evt. bare gense Thomas Rørdams forlæggelse den 13. december på TV, hvor han klippede ud i pap, hvorfor Inger Støjberg blev kendt skyldig og straffet med 60 dages ubetinget fængsel. Selv udbrød jeg et meget højt “Yes” kl. ca. 13:10. Så er der alligevel retfærdighed til. Så lever vi alligevel i et retssamfund, hvor selv en minister skal overholde lovgivning og forvaltningsretlige grundsætninger om fx partshøring og ikke bare kan opfinde egne regler og administrere efter dem – og ikke mindst presse forvaltningen til at gøre det samme.

Evnen til at holde fokus

En tråd kan starte med diskussion af Rigsrettens dom og eventuelt af Folketingets drøftelser om værdighed eller ej. I løbet af ingen ting drejer den sig i stedet om statsministerens pressemøde om aflivning af alle mink, SMS-beskeder, der er “væk”, en gammel straffesag mod Rosa Lund, “næser” uddelt af tinget osv.

Det kan næsten sammenlignes med, at en person får en bøde for en færdselsforseelse men nægter at acceptere den, fordi der også var en anden, der kørte for hurtigt evt. med slukkede baglygter.

Kun få forstår alvorligheden af en 25:1 dom fældet af Rigsretten. Ordene “historisk” og “markant” er allerede brugt (for) mange gange, så det vil jeg undlade. Det er som om, diverse debatter er drevet af medlemmer af Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, som uden videre anfører, at så skal Mette Frederiksen også ind og sidde.

De to partier har intet imod kriminelle højtstående medlemmer men ser det som deres ypperste formål at slagte statsministeren. Det er tænkeligt, at hun har handlet ulovligt; i hvert fald har hun fra Folketingets talerstol sagt højt, at det er rigtigt, at der manglede hjemmel til aflivningen af alle mink. Hun vidste det bare ikke, da hun udstedte ordren på pressemødet; altså manglede der forsæt. Det var det, Inger Støjberg havde til overflod. Personhetzen mod Mette Frederiksen er så væmmelig og modbydelig.

Der er nedsat en granskningskommission. Lad nu den gøre sit arbejde færdigt. Hvis den kommer frem til, at der var/er ugler i mosen, må Folketingets medlemmer tage stilling til, om de mener, der skal rejses tiltale ved Rigsretten mod Mette Frederiksen. Hun er – i modsætning til Inger Støjberg – ikke hverken anklaget eller dømt for et eller flere kriminelle forhold. Det er indtil videre kun folkedomstolene på de sociale medier, der har rejst anklage. Også statsministre har krav på retsgrundsætningen om at “enhver berettiget tvivl skal komme den anklagede til gode” (“In dubio pro reo” som ikke står noget sted i lovgivningen, men som uden tvivl gudskelov er både rigtig og gældende i et retssamfund). Ordet “berettiget” er fremhævet, fordi de fleste glemmer det. Måske kan jeg medvirke en smule til påvirkning af den kollektive hukommelse?

Men uanset hvad: diskussionerne mangler fokus, og det er ikke til at holde ud. Og derfor holder jeg mig ude.

Og så er der det med vaccinationerne

En diskussion kan også meget let bevæge sig fra Rigsrettens klare dom til, at Bill Gates har iværksat pandemien, at der er “noget” i vaccinerne, der bevirker, at vi efter dem kan overvåges, at pandemien er en verdensomspændende løgn, at vaccinerne er farlige, at politikernes vacciner ikke er rigtige vacciner men bare saltvand eller evt. slet ikke gives (ledsaget af photoshoppede billeder hvor nålen er retoucheret ud) osv.

Så bliver jeg noget så træt i hjernen – og skriver helt bestemt ikke et indlæg. Man kan lige så godt lade være; de fleste er alligevel faktaresistente. Det er sundere (for mig) at transskribere kirkebøger fra 1700-tallet, hvis jeg ellers kan læse hieroglyfferne.

Folk er meget hårde ved hinanden

Jeg kan ikke lade være at overveje, om ikke angsten for Covid-19, evt. undertrykt og u-erkendt, der nu har varet knapt to år er med til at splitte mennesker ud mod hinanden? Gør det ikke noget ved os, at vi fx. lige nu skal læse om Omikrons fremmarch og se Søren Brostrøm og Henrik Ullum hver aften i TV Avisen opfordre os til supervåbnet og fortælle, at der er så meget, vi ikke ved om den nye variant?

Det er en velkendt menneskelig reaktion at sparke udad – og gerne nedad – når man selv er presset. Og vi er pressede lige for tiden. Jeg tror, det er det, der bevirker, at folk er så hårde ved hinanden og skriver så pokkers grimt til dem, de er uenige med.

Hvad tror du? Har du tænkt over det?

/i /af

Man skal altid gå til toppen

Man skal altid gå til toppen

Hostede tre gange i aftes og blev bange

Man skal altid gå til toppen

Forleden rodede jeg mig ud i en diskussion på Facebook om, hvorvidt Sundhedsstyrelsens bevillinger delvist er drevet af medicinalindustrien. Jeg ved tilfældigvis, hvordan man slår op på Sundhedsstyrelsens bidrag til finanslov og finder deres indtægter og udgifter. Jeg kunne ikke finde sådanne indtægter på budgettet, og der var heller ikke nogen i årsrapporterne et par år bagud.

Alle statens indtægter og udgifter skal stå på Finansloven, ellers er der ikke hjemmel til at oppebære indtægterne eller til at afholde udgifterne. Og selvfølgelig er det ikke sådan, at de er drevet af medicinalindustrien. Jeg argumenterede med Budgetvejledningen, Grundloven og alt muligt andet, men jeg kom ikke igennem med det, jeg rent faktisk ved noget om.

Modargumenterne var 10 – 14 år gamle artikler i diverse aviser, nogle endda udenlandske om udenlandske forhold, en otte år gammel omtale af en artikel af Peter Gøtzsche osv. Så er niveauet lagt.

Til sidst gad jeg ikke mere men gik til toppen ved hjælp af en venlig mail til budgethajerne i Sundhedsstyrelsen og spurgte dem, om det var sandt nu, eller om det tidligere havde været sandt, at de delvist var finansieret af medicinalindustrien. Jeg fik et ditto venligt svar – endda med en tak for, at jeg havde kastet mig ind i debatten. Det er naturligvis ikke sandt. Ham, der svarede, havde endda spurgt i deres regnskabsafdeling, om der for ca. 10 år siden, havde været en sådan medfinansiering. Det havde der ikke!

Når denne post er færdig får debatørerne et link. Og herefter slår jeg notifikationerne fra, for mit liv er for kort til de ørkesløse diskussioner med mennesker, der alligevel ikke er modtagelige for fakta og viden. (Opdatering: Jeg er åbenbart “smidt ud af diskussionen”, for jeg kan ikke længere kommentere i tråden. Ak ja – sandheden er ofte ilde hørt.)

Jeg hostede tre gange i aftes og blev bange

Men jeg udviser rettidig omhu, holder god afstand (og beder andre gøre det samme), spritter af, lufter ud, gør rent mv. Jeg kan næppe gøre mere.

Jeg kom samtidig til at tænke på, at vi lever i verdens største og bedste velfærdssamfund. Sundhedsstyrelsen fremrykker nu tredje stik, så alle, der bare er fyldt 40 år og har fået andet stik for 4½ måned siden, nu kan få “boosteren”. Det siger noget om graden af alvor i den aktuelle situation, hvor Omikron – vist sådan på græsk Ὂ μικρόν – breder sig med “eksponentiel hast” (uden at jeg er helt på det rene med matematikken bag begrebet). Der må være grund til alvorlig bekymring? Eller også er det angsten for, hvad de blå partier vil sige til endnu en nedlukning?

Jeg så en fremskrivning fra en læge og matematiker, der viste, at hvis vi ikke straks gjorde noget virkelig alvorligt, ville der være en million smittede inden juleaften. Det må Brostrøm og Ullum så være enige i. Jeg synes også, myndighederne lyder en anelse tilbagetrukne/forsigtige, når de skal fortælle, hvor effektive vaccinerne er mod Ὂ μικρόν.

Det er selvfølgelig klart bedre at være vaccineret end ikke at være det, og det er de u-vaccinerede, der fylder op i respiratorerne og er med til at lægge sundhedsvæsenet yderligere ned, men der er meget, vi endnu ikke ved om varianten. Jeg føler mig ikke helt tryg. Da jeg mest er sammen med mig selv bag min 32″ skærm, er risikoen dog næppe ret stor.

Vaccinationer for 185 år siden

Man skal altid gå til toppen

Man skal altid gå til toppen

For 185 år siden blev man fx vaccineret af “Krigsraad Christens, Dist.Læge i Veile.”

Det var et tilfælde, jeg faldt over denne vaccination i dag, og jeg troede, jeg læste forkert, da jeg så ordet “Krigsraad”. Det er den øverste af de to indførsler på billedet, og slår du op i kirkebogen, drejer det sig om lille Eske Mads Poulsen Madsen fra Sønder Omme i Nørvang Herred, Vejle Amt.

Hvad en “Krigsraad” lavede, ved jeg ikke – men han kunne jage nålen i oldemors søsters anden ægtefælles far. På det tidspunkt vaccinerede man mod kopper vha. indirekte tvang i medfør af Koppeforordningen, sådan som Eric påpegede forleden.

Forordningen kunne ikke tvinge folk til at blive vaccineret, men en forudsætning for f.eks. konfirmation, giftermål, skolegang, læreplads og militærtjeneste var, at man kunne dokumentere, at man have overvundet en koppesygdom eller gennemgået vaccinationen. Gennem denne vaccinationsattest var der altså indirekte tale om tvang.

Kilde: danmarkshistorien.dk fra Aarhus Universitet.

Det var før, der var en Sundhedsstyrelse og et Seruminstitut, der kunne tænke for os og udregne de bedste og sikreste strategier. Indkaldelserne kom ikke i eBoks, og jeg har aldrig læst om en udpræget teststrategi i datiden.

Nogle kritiserer de mange tests med argumentet om, at jo mere vi tester, jo flere smittede vil vi finde. Og det er selvfølgelig rigtigt. Men gjorde vi det ikke, ville befolkningen vel være udryddet til sommer eller lidt før?