,

Er befolkningen træt

Er befolkningen træt

Lige p.t. er tonen på Facebook usædvanligt hård

Er befolkningen træt

Jeg er medlem af nogle usædvanligt dejlige grupper på Facebook, og derfor melder jeg mig ikke bare ud. Det drejer sig om to fora om slægtsforskning og en om hjælp til selvhjælp med WordPress og så er der nok nogle, jeg overser i skyndingen.

Hvis det ikke var for disse grupper og nogle søde både venner og “venner”, ville jeg overveje min deltagelse meget kraftigt i hvert fald for en periode. Det skyldes, at tonen p.t. er usædvanligt hård og at folk har mere end svært ved at holde fokus, hvilket jeg finder ulideligt. Det er det, der får mig til at overveje, om befolkningen er træt? Og skyldes en eventuel træthed et år og ni måneder med Corona, som måske lige nu er krydret med angst for Omikron, der vokser eksponentielt (nu har jeg fundet ud af, at det betyder: fordobling af antal smittede hveranden dag)?

Udløst af Rigsrettens dom over Inger Støjberg

Det er 36 år siden, vi senest har haft en sag ved Rigsretten, så debatten har de seneste dage naturligvis drejet sig om den nye dom. De fleste debattører er – ligesom hovedpersonen selv – i det Freud kaldte “benægtelse“. Et andet godt ord for det samme er “fortrængning”.

Selv om Freud er død for længst, har hans forskning og begrebsapparat stadig relevans. Diskussionerne bliver ørkesløse, fordi det kommer til at dreje sig om, at vi, der mener, at Rigsrettens 25 ud af 26 medlemmer har kendt deres bestemmelse og ladet sig lede af juraen frem for politiske anskuelser, mener at gamle pædofile mænd skal have lov til at forgribe sig på småpiger på 12 år. Ja det er som om, vi mener, det er en dansk værdi at legitimere den form for kriminalitet.

Hverken hovedpersonen eller de omtalte debattører har forstået, hvad dommen drejer sig om. Ingen af dem tænker på at læse dommen eller evt. bare gense Thomas Rørdams forlæggelse den 13. december på TV, hvor han klippede ud i pap, hvorfor Inger Støjberg blev kendt skyldig og straffet med 60 dages ubetinget fængsel. Selv udbrød jeg et meget højt “Yes” kl. ca. 13:10. Så er der alligevel retfærdighed til. Så lever vi alligevel i et retssamfund, hvor selv en minister skal overholde lovgivning og forvaltningsretlige grundsætninger om fx partshøring og ikke bare kan opfinde egne regler og administrere efter dem – og ikke mindst presse forvaltningen til at gøre det samme.

Evnen til at holde fokus

En tråd kan starte med diskussion af Rigsrettens dom og eventuelt af Folketingets drøftelser om værdighed eller ej. I løbet af ingen ting drejer den sig i stedet om statsministerens pressemøde om aflivning af alle mink, SMS-beskeder, der er “væk”, en gammel straffesag mod Rosa Lund, “næser” uddelt af tinget osv.

Det kan næsten sammenlignes med, at en person får en bøde for en færdselsforseelse men nægter at acceptere den, fordi der også var en anden, der kørte for hurtigt evt. med slukkede baglygter.

Kun få forstår alvorligheden af en 25:1 dom fældet af Rigsretten. Ordene “historisk” og “markant” er allerede brugt (for) mange gange, så det vil jeg undlade. Det er som om, diverse debatter er drevet af medlemmer af Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, som uden videre anfører, at så skal Mette Frederiksen også ind og sidde.

De to partier har intet imod kriminelle højtstående medlemmer men ser det som deres ypperste formål at slagte statsministeren. Det er tænkeligt, at hun har handlet ulovligt; i hvert fald har hun fra Folketingets talerstol sagt højt, at det er rigtigt, at der manglede hjemmel til aflivningen af alle mink. Hun vidste det bare ikke, da hun udstedte ordren på pressemødet; altså manglede der forsæt. Det var det, Inger Støjberg havde til overflod. Personhetzen mod Mette Frederiksen er så væmmelig og modbydelig.

Der er nedsat en granskningskommission. Lad nu den gøre sit arbejde færdigt. Hvis den kommer frem til, at der var/er ugler i mosen, må Folketingets medlemmer tage stilling til, om de mener, der skal rejses tiltale ved Rigsretten mod Mette Frederiksen. Hun er – i modsætning til Inger Støjberg – ikke hverken anklaget eller dømt for et eller flere kriminelle forhold. Det er indtil videre kun folkedomstolene på de sociale medier, der har rejst anklage. Også statsministre har krav på retsgrundsætningen om at “enhver berettiget tvivl skal komme den anklagede til gode” (“In dubio pro reo” som ikke står noget sted i lovgivningen, men som uden tvivl gudskelov er både rigtig og gældende i et retssamfund). Ordet “berettiget” er fremhævet, fordi de fleste glemmer det. Måske kan jeg medvirke en smule til påvirkning af den kollektive hukommelse?

Men uanset hvad: diskussionerne mangler fokus, og det er ikke til at holde ud. Og derfor holder jeg mig ude.

Og så er der det med vaccinationerne

En diskussion kan også meget let bevæge sig fra Rigsrettens klare dom til, at Bill Gates har iværksat pandemien, at der er “noget” i vaccinerne, der bevirker, at vi efter dem kan overvåges, at pandemien er en verdensomspændende løgn, at vaccinerne er farlige, at politikernes vacciner ikke er rigtige vacciner men bare saltvand eller evt. slet ikke gives (ledsaget af photoshoppede billeder hvor nålen er retoucheret ud) osv.

Så bliver jeg noget så træt i hjernen – og skriver helt bestemt ikke et indlæg. Man kan lige så godt lade være; de fleste er alligevel faktaresistente. Det er sundere (for mig) at transskribere kirkebøger fra 1700-tallet, hvis jeg ellers kan læse hieroglyfferne.

Folk er meget hårde ved hinanden

Jeg kan ikke lade være at overveje, om ikke angsten for Covid-19, evt. undertrykt og u-erkendt, der nu har varet knapt to år er med til at splitte mennesker ud mod hinanden? Gør det ikke noget ved os, at vi fx. lige nu skal læse om Omikrons fremmarch og se Søren Brostrøm og Henrik Ullum hver aften i TV Avisen opfordre os til supervåbnet og fortælle, at der er så meget, vi ikke ved om den nye variant?

Det er en velkendt menneskelig reaktion at sparke udad – og gerne nedad – når man selv er presset. Og vi er pressede lige for tiden. Jeg tror, det er det, der bevirker, at folk er så hårde ved hinanden og skriver så pokkers grimt til dem, de er uenige med.

Hvad tror du? Har du tænkt over det?

4 Svar
  1. Kirsten Friis
    Kirsten Friis siger:

    Jeg fik bare lyst til at skrive til dig, at dit indlæg i dag er så helt igennem klogt og godt skrevet. Bare alle mennesker kunne læse det. Hilsen Kirsten Friis (som har fulgt din blog i mange år).

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Kære Kirsten

      Mange tak for din kommentar, der lige skulle godkendes, da du ikke har kommenteret her tidligere. Det er et spam-hensyn, man desværre er nødt til at tage. Fra nu af vil du stryge lige igennem!

      Igen: Mange tak for din kommentar – det er så dejligt at høre fra en læser, og det endda fra en, der har læst med i mange år. Så ved jeg, at jeg har et “segment” og at jeg har en historie, og at jeg ikke skriver for døve øren. Det er rigtig rart.

      Tak – og god jul, hvis vi nu ikke skrives ved inden da.

      Svar
  2. Eric
    Eric siger:

    Jeg tilbringer ikke så megen tid på sociale medier, at jeg kan sige, om tonen er blevet (endnu) værre eller ej, men hård er den, det er sikkert, og det kan være ganske ulideligt og får mig til at overveje, om nogen af “vennerne” fortsat skal være venner.
    Omvendt delte en ven i dag et link, hvor en retorikprofessor skriver om Støjbergs sproglige spin, så noget nyttigt kan man også få:
    https://videnskab.dk/forskerzonen/kultur-samfund/retorikprofessor-saadan-spinner-stoejberg-sig-uskyldig?fbclid=IwAR370g9Ise-7J8tc7bMXUV6mzvN741E9EZNpr6JpRG9wy49Dvhk2CqNsMvY

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Eric

      Mange tak for linket. Det vil jeg se frem til at læse.

      Der er bestemt meget godt ved de sociale medier. Jeg skal sikkert bare blive (endnu) bedre til at holde mig ude af de ufrugtbare diskussioner. Jeg er i gang med at lære det. Meget af min kommunikation med omverdenen foregår på skrift på Facebook (bruger ikke andre SoMe) og der er bestemt meget positivt at sige om det. Derfor melder jeg mig ikke bare ud. Fx har jeg lige p.t. en “meningsmåling” i en af slægtsforkningsgrupperne, hvor jeg spørger, hvordan de øvrige håndterer “det hastigt voksende stedregister”. Det er utrolig interessant og inspirerende. Et andet eksempel er, at jeg kan sidde med præstens hieroglyffer og være kørt fast. Så lægger jeg et link til det relevante arkivalie, skriver hvad jeg selv er kommet frem til, og fem minutter efter har jeg mindst tre tilkendegivelser af, hvad de andre læser. Det er jo helt fantastisk. Og det at dele en interesse med 25.000 mennesker er også værdifuldt.

      Svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i debatten?

Du er mere end velkommen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.