Vi har en dygtig statsminister

Jeg er ikke socialdemokrat men …

Vi har en dygtig statsminister

Det har været en spændende politisk dag. Jeg elsker at se Folketingets åbning og statsministerens åbningstale. DR havde rullet det store skyts ud med både Maria Yde og Jens Ringberg, for hvad nu hvis valget blev udskrevet i dag? De er, sammen med Christine Cordsen, nogle af vores bedste journalister.

Selv synes jeg, der kom alt for meget fokus på, hvornår valget blev udskrevet, for der er jo også dagen i morgen, og det ville da være noget underligt noget at udskrive det som en del af åbningstalen. Det er vist aldrig sket. Mette Frederiksen måtte mindst 50 gange sige “Det nærmer sig” eller lignende til det tåbelige spørgsmål, der i vidt omfang fortrængte spørgsmål, der havde været mere væsentlige i den situation, Danmark (og verden) står i lige p.t.

En af de “kvikke” journalister spurgte “Hvad skal du i morgen?”. Heldigvis svarede Mette Frederiksen: “Det kan man da ikke spørge mig om! Jeg skal mange ting.”

For mange år siden stemte jeg et par gange på socialdemokratiet; det vil ikke gentage sig, jeg kan ikke med Rwanda o. lign., men det hindrer ikke, at jeg synes, vi har en dygtig statsminister. Hendes åbningstale var en af de bedste, jeg har hørt, hvor hun både turde være menneske og politiker. Jeg synes, det var så fin en måde hun tog afsked med Marianne Jelved, Bertel Haarder og Henrik Dam Kristensen. Ingen af dem genopstiller.

En dygtig og nuanceret retoriker

Hun er retorisk dygtig, hvilket hun også beviste 21:25 i “Mød statsministeren” med Kaare Quist, der næsten fik hende til at sige, at hun formentlig udskriver valget omkring kl. 10:30 i morgen. Men også kun næsten.

Hun holder fast i, at hun ikke orker at svare kun “Ja” eller “Nej” på komplekse problemstillinger. Var det så nemt at løse de aktuelle problemer, så var de jo nok løst. Hun sagde fx, at hun ikke havde noget mod skattelettelser, men at der jo altså så må være ydelser, vi skal fjerne fra velfærdssamfundet. Og det har hun jo fuldstændig ret i. Politik er et andet ord for prioritering.

Når Søren Pape flot lover at fjerne topskatten, fra de der vel at mærke har råd til at betale den, fortæller han ikke hvilke ydelser, der skal fjernes. Mette Frederiksen forklarer derimod, at der er tale om en balancegang mellem inflation, recession, arbejdsløshed, velfærd, rentestigninger, konkurrenceevne osv. Nationaløkonomi er ikke for dem i tredje klasse.

Jakob Ellemann-Jensen gentager sit mantra om, at regeringen har vedtaget 80 (var det vist?) skattestigninger til en værdi af 10 mia. kr. og “Danskerne skal have lov at beholde deres egne penge”. Han glemte at fortælle, at noget af beløbet stammer fra prisstigningen på cigaretter. Det er selvfølgelig irriterende, når man er ryger, men dybest set er det ret fornuftigt, og så må man jo prøve at blive ikke-ryger, hvis man ikke vil være med længere.

Han glemte også at fortælle, at der er lagt afgifter på plastik, ikke for at genere borgerne men for at afhjælpe den katastrofale situation i verdenshavene. Som den sidste ting i relation til disse to emner, glemte han at fortælle, at Venstre havde stemt for begge dele.

Også dette nuancerede Mette Frederiksen og satte tingene ind i deres rette sammenhæng. Det kan jeg godt lide hende for. De borgerlige har alt for mange udokumenterede påstande til min smag.

De Radikale er om nogle “magtfuldkomne”

Man skal ikke ønske andre mennesker ondt. Det er dårlig politik, men det er lige før, jeg kunne ønske mig, at de triller ned under spærregrænsen.

De har tiltaget sig en magtposition, så de må jo have lært noget, ved at stille deres berømte ultimatum, der næstmest har lydt “Om tre måneder har vi ikke tillid til dig Mette Frederiksen, men indtil da har vi tillid”.

Det er nu engang statsministerens privilegie at beslutte, hvornår der skal udskrives valg til Folketinget. Det skal et luset, magtliderligt, bette, små-parti ikke beslutte.

Konfronterer man dem fx på Facebook, hyler de lige så højt om mink som minkavlerne. Partiet vil så gerne have del i magten, ministerposter osv.

De siger noget rigtigt om at “løse problemer fremfor at fokusere på rød hhv. blå”. Det er jeg faktisk enig med dem i. Problemet er, at deres løsninger vil få en blå smag, da de er et liberalt parti med en del røde vælgere.

Jeg ved, det lyder dumt, men jeg synes nærmest “De skulle have nogle tæsk”. Så nu kan de forhåbentlig få nogle valgtæsk efter deres valgflæsk.

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Du er fuldkommen anonym og alt vedr. GDPR overholdes.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

1 svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] Hvis ikke Socialdemokratiet havde den frygtelige udlændingepolitik (Rwanda, udrejsecentrene, forskelsbehandlingen af flygtninge fra fx Syrien og Ukraine mv.), ville jeg stemme på dem, for jeg synes helt ærligt Mette Frederiksen gør det godt. […]

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.