Indlæg

/i , , /af , ,

Den danske hverdagsracisme er ikke køn

Den danske hverdagsracisme er ikke køn

Hedder man Ali, må man tage usundt arbejde

Den danske hverdagsracisme er ikke køn

I løbet af september skal jeg have malet hele lejligheden, for den trænger alvorligt, idet jeg har boet her i lige knap 17 år, hvor stuerne ikke er blevet malet. Vedligeholdelseskontoen bugner af penge. Det er i øvrigt en glimrende anledning til at overgå til kun at ryge udendørs. Intentionen er i hvert fald god. Lad os se, om det holder.

Alt skal pakkes ned og opbevares et eller andet sted, så maleren kan komme til. Herefter skal det pakkes ud og sættes på plads igen en lørdag. Inden nedpakningen skal jeg have ryddet ud i en del bøger, der skal køres til genbrug eller forbrænding. Eksempelvis har jeg et par hylder fyldt med 20 år gamle IT-lærebøger, hvoraf de fleste selvfølgelig er ubrugelige nu, da der er sket meget på 20 år.

Jeg kan ikke overskue at gøre det selv, jeg har ingen, der kan hjælpe, og jeg kender ingen, der har en bil. Ergo må jeg betale mig fra det.

I den forbindelse talte jeg med en meget sød ung mand ved navn “Ali”. Han er i starten af 20erne og læser til procestekniker på Pharmalinjen på CBS. Det er en 4½ år lang uddannelse altså lige så lang som min. Han er lovet arbejde hos Novo Nordisk, når han er færdig. Jobbet er vellønnet, da det er i treholdsskift.

Vi talte om det usunde ved treholdsskift. Hjernens “vaskeprogrammer”, som gennemføres, når man sover den vigtige REM-søvn, forstyrres. Der er både kortere og færre perioder med REM-søvn, når man skal sove om dagen. Søvnen forstyrres herudover af trafikstøj, naboer mv. Bladet “Sygeplejersken” skrev fx i 1997 blandt andet:

Søvnproblemer

Skiftarbejdere klager generelt ofte over søvnforstyrrelser: De har problemer med at falde i søvn og at sove tilstrækkelig godt og længe.

Søvnkvaliteten bliver dårligere: Søvn-vågen-rytmen forrykkes, perioden med REM-søvn bliver kortere og opvågningerne bliver hyppigere – godt hjulpet på vej af al den aktivitet, andre udøver, når man skal forsøge at sove i dagtimerne: Trafiklarm og vejarbejde fra gaden, musik og kimende telefoner hos naboen eller i hjemmet osv.

Det er alt i alt ikke godt, for søvnkvaliteten har en stor indvirkning på menneskets generelle velbefindende.

Melatonin er et af de hormoner, der fortæller kroppen, at nu er der ikke dagslys, så nu skal vi sove. Der går bare kuk i det, når man er på treholdsskift, for der skal man jo altså arbejde, når det er mørkt.

Hedder man Ali, må man tage usundt arbejde

Ali var til fulde klar over, at det er utrolig usundt. Der er bare det, at når man hedder “Ali” og gerne vil arbejde med den ret lange uddannelse, man har arbejdet sig til, er man nødt til at tage et usundt skifteholdsarbejde. Man kan – uanset at man er født her, altid har boet her, taler og skriver perfekt dansk – ikke få et job uden skiftende vagter.

Jeg kalder det racisme! Og det er den form for racisme, man næsten ikke opdager, før man træffer et ungt menneske med den slags problemer.

Strukturel mistænkeliggørelse

Alis fortælling rammer lige ind i Frederik Vads (S) udtalelser fra Folketingets talerstol om, at muslimer – selvom de virker velintegrerede – sikkert udøver en samfundsomstyrtende virksomhed.

Den danske hverdagsracisme er ikke køn

dr.dk citerede den 20. april Frederik Vads tale fra den 5. april:

– Det er jo en erkendelse af, at arbejde, uddannelse, bolig, turpas til foreningslivet og en pletfri straffeattest ikke er nok alene, hvis man samtidig bruger sin position til at undergrave det danske samfund indefra, sagde Frederik Vad fra talerstolen den 5. april og kom senere i talen med nogle eksempler:

– Et parallelsamfund er ikke længere kun et boligområde i Ishøj. Det kan også være et kantinebord i en statslig styrelse. Det kan også være et apotek i Nordsjælland.

Kaare Dybvad Bek (S) har ikke lyst til at iværksætte en undersøgelse af problemet, for det kan jo være, der slet ikke er et problem:

Den danske hverdagsracisme er ikke køn

Jeg håber, Socialdemokratiet på et eller andet tidspunkt indser, at de her er på gyngende grund. Jeg kalder det racisme!

Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig.

Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i , /af ,

Hvordan var det Holocaust startede?

Hvordan var det Holocaust startede?

Socialdemokratiets udlændingeordfører Frederik (H)Vad

Hvordan var det Holocaust startede?

Topbilledet stammer fra Birkenau.

Denne artikel er inspireret af Gretelise Holm, der på sin Facebookprofil viser nedenstående billede.

Billedet stammer fra Berlingske Tidende den 25. januar 2024 (man skulle tro, det var 1939). Gretelise skriver om dateringen “Den 25.1 fik jeg den. (Jeg har det billige månedsabonnement med udvalgte artikler, så hvornår den har været i papiravisen ved jeg ikke)”:

Hvordan var det Holocaust startede?

Gretelise Holm skriver:

I et interview i Berlingske Tidende (25.1) forklarer socialdemokratiets nye udlændingeordfører, Frederik Vad, at indvandreres “herskerattituder” er et problem på linje med klimakrisen(!)

Ifølge Frederik Vad kommer “herskerattituderne” blandt andet til udtryk ved, at indvandrere spærrer fortovene, så etniske danskere må gå helt ud på kørebanen for at komme forbi.

Frederik Vad tager dermed arven op fra statsministeren, som blandt andet har forklaret os, at de “utryghedsskabende” indvandrere gør vaskekældre og togstationer usikre. Og at det i øvrigt også var dem, som i særlig grad spredte Corona.

Jeg delte billede og tekst på min egen Facebookprofil, og en af mine trofaste læsere og kommentatorer gennem mange år skrev “Hvordan var det Holocaust startede?” Og det har hun helt ret i. Dette ligner alt for meget, det vi så i Tyskland i 30’erne, hvor det var en bestemt navngiven religiøs minoritet, der blev lagt for had.

Vi skal være sådan på vagt overfor de mindste små spirer til udskamning af enkeltstående grupper i vores samfund, hvis vi virkelig mener det med “aldrig mere en Krystalnat” og alt det andet, vi går og siger, når vi vil solidarisere os med Holocaustoverlevere, og når vi vil hædres, fordi fiskere fra Gilleleje Havn satte livet på spil og sejlede et stort antal jøder til Sverige i 1943. Jeg  har ikke kontrolleret det, men det var vist ca. 20.000. (Mange glemmer fiskernes egen pekuniære interesse i transporterne).

Men sådan tænker S’erne måske ikke, for de tænker snart mere som SS’erne. Som en cirka skrev i Gretelises tråd: “Vi behøver snart ikke DF og M til at føre en stram udlændingepolitik, når vi har S”.

Dette er ikke bare en lille spire. Det er en kraftig vækst, der skal rykkes op med rode med det samme: “… indvandrere spærrer fortovene, så etniske danskere må gå helt ud på kørebanen for at komme forbi. …”

Jamen så må Frederik Vad bede Berlingske bringe et dementi

Her kommer et billede, som jeg ikke kender kilden til eller datoen på. Jeg vil tro, det stammer fra Twitter, som jeg ikke bruger. Det interessante er dog ikke kilde eller dato; det interessante er Frederik Vads udtalelse, der vises sammen med hans profilbillede:

Hvordan var det Holocaust startede?

Jamen hvis Berlingske Tidende virkelig har fejlciteret Frederik Vad, må han da bede avisen om straks at bringe et dementi. Længere er den vel ikke?

Det havde klædt ham, hvis han udover at sige, hvad han ikke sagde, så at fortælle hvad han faktisk sagde. Nu efterlader han sine venstreorienterede læsere (sådan nogle som mig) og andet godtfolk i et tomrum.

Der kom “et lille dementi”

Lørdag den 27. januar skrev Chris Kjær Jessen på Twitter:

Berlingske har lavet en fejl i en mellemrubrik i et nyhedsoverblik, da vi omtalte vores eget interview med Frederik Vad. Han har ikke sagt, at indvandrere er lige så farlige som klimaforandringer.

Når man følger linket, og læser hvad der faktisk står, nemlig at der var en fejl i mellemrubrikken (errare humanum est!), så bliver man klar over, at Hr. Hvad altså mener det med herskerattituden og benægtelsen af Holocaust. Det er kun det med klimaforandringerne, Berlingske trækker tilbage, fordi de selv har fejlet.

Hvad mener Frederik Hvad?

Hvordan var det Holocaust startede?

Berlingske Tidende på nettet den 25. januar kl. 20:25

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/6 Kommentarer/i /af

Kandidattest i starten af valgkampen

Kandidattest i starten valgkampen

Jeg elsker politik

Kandidattest i starten af valgkampen

I går kom valgdatoen, helt uanset at jeg jo ikke synes, der er tid til at afholde valg og sætte folketingsarbejdet i stå gennem et par måneder. Danmark og – mindst – resten af Europa står i lort til halsen, men nu skal vi så tale mink og vaskekældre mv.

Selvom jeg tror, jeg er klar over, hvor krydset skal sættes, tog jeg alligevel kandidattesten på dr.dk og jeg er lidt overrasket over resultatet, der formentlig skyldes min positive holdning til institutioner som Nato, EU, FN osv. Jeg har altid ment, at landene kan mere sammen end hver for sig.

Af og til kommer der virkelig tåbelige regler fra EU (men Danmark er selv med til at beslutte dem). Her tænker jeg fx på hele GDPR-cirkusset, der bevirker, at man skal trykke på en ekstra knap, hver gang man vil se en hjemmeside. Gad vide hvad det har kostet i udviklingsomkostninger at få det implementeret.

Omvendt kommer der også en masse fornuftige regler fra EU. Efter min mening er de nye barselsregler et godt eksempel på sidstnævnte. Når mændene ikke selv kan finde ud af at gå hjemme hos deres nyfødte børn i nogle uger, må vi jo tvinge dem til det via lovgivning. Og det er en ganske smart lovgivning, sådan lidt revolver-agtig: “Enten tager du orloven, eller også forsvinder de uger ud i det blå.” Nogle piber ganske vist over, at det går ud over deres løn og pensionsopsparing, men hertil er kun at sige, at det har kvinderne levet med i alle de år, barselsorloven overhovedet har eksisteret. Det er ikke omkostningsfrit at sætte børn i verden.

Jeg måtte slukke for partilederrunden

Selvom jeg elsker politik, måtte jeg slukke for både partilederrunden og dagens åbningsdebat. Jeg får opkastningsfornemmelser hver eneste gang, de borgerlige – inkl. de Radikale – begynder at tale om de forbandede mink. I dag så jeg fx Sophie Löhde sige, at det var helt utilstedeligt, at Mette Frederiksen havde begået en fejl og ikke erkendt det. Det er jo ikke sandt. Statsministeren har gentagne gange sagt, at ja, der blev begået fejl, og hun har indkasseret en næse efter “Granskningskommission om sagen om aflivning af mink” havde afgivet sin beretning. Hvad forventer de ellers hun skal gøre – gå af er vel næsten det eneste andet, hun kan gøre.

Tilsvarende kropslige reaktioner får jeg, når Støjsenderen fra Jylland er i fokus, og derfor forbliver mit TV slukket i aften kl. 21:25, hvor hun er i “Mød partierne” hos Kåre Quist. Jeg kan simpelthen ikke holde det menneske ud.

For det første tror jeg ikke meget på hendes “snusfornuft”, og for det andet er jeg meget bekymret over hendes (tilsyneladende vellykkede) forsøg på at dele Danmark i to. En helt tredie ting er, at hun ikke lader sig resocialisere. Hun “vil ikke bøje nakken” efter Rigsrettens dom, som hun i øvrigt mener er “i strid med danske værdier”.

Jeg begriber ganske enkelt ikke, at knapt ti pct. af vælgerne vil sætte deres kryds ved et parti, der er så fjendtligt over for alt, der foregår mere end 40 km. fra plovfurerne ved Skive og Hadsund, endsige ved et parti der end ikke har et partiprogram. Det svarer til at sætte sit kryds med bind for øjnene.

Socialdemokrater

Billedet herunder stammer fra dengang, der var socialdemokrater til. Desværre kan jeg ikke datere plakaten.

Kandidattest i starten valgkampen

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/1 Kommentar/i /af

Vi har en dygtig statsminister

Jeg er ikke socialdemokrat men …

Vi har en dygtig statsminister

Det har været en spændende politisk dag. Jeg elsker at se Folketingets åbning og statsministerens åbningstale. DR havde rullet det store skyts ud med både Maria Yde og Jens Ringberg, for hvad nu hvis valget blev udskrevet i dag? De er, sammen med Christine Cordsen, nogle af vores bedste journalister.

Selv synes jeg, der kom alt for meget fokus på, hvornår valget blev udskrevet, for der er jo også dagen i morgen, og det ville da være noget underligt noget at udskrive det som en del af åbningstalen. Det er vist aldrig sket. Mette Frederiksen måtte mindst 50 gange sige “Det nærmer sig” eller lignende til det tåbelige spørgsmål, der i vidt omfang fortrængte spørgsmål, der havde været mere væsentlige i den situation, Danmark (og verden) står i lige p.t.

En af de “kvikke” journalister spurgte “Hvad skal du i morgen?”. Heldigvis svarede Mette Frederiksen: “Det kan man da ikke spørge mig om! Jeg skal mange ting.”

For mange år siden stemte jeg et par gange på socialdemokratiet; det vil ikke gentage sig, jeg kan ikke med Rwanda o. lign., men det hindrer ikke, at jeg synes, vi har en dygtig statsminister. Hendes åbningstale var en af de bedste, jeg har hørt, hvor hun både turde være menneske og politiker. Jeg synes, det var så fin en måde hun tog afsked med Marianne Jelved, Bertel Haarder og Henrik Dam Kristensen. Ingen af dem genopstiller.

En dygtig og nuanceret retoriker

Hun er retorisk dygtig, hvilket hun også beviste 21:25 i “Mød statsministeren” med Kaare Quist, der næsten fik hende til at sige, at hun formentlig udskriver valget omkring kl. 10:30 i morgen. Men også kun næsten.

Hun holder fast i, at hun ikke orker at svare kun “Ja” eller “Nej” på komplekse problemstillinger. Var det så nemt at løse de aktuelle problemer, så var de jo nok løst. Hun sagde fx, at hun ikke havde noget mod skattelettelser, men at der jo altså så må være ydelser, vi skal fjerne fra velfærdssamfundet. Og det har hun jo fuldstændig ret i. Politik er et andet ord for prioritering.

Når Søren Pape flot lover at fjerne topskatten, fra de der vel at mærke har råd til at betale den, fortæller han ikke hvilke ydelser, der skal fjernes. Mette Frederiksen forklarer derimod, at der er tale om en balancegang mellem inflation, recession, arbejdsløshed, velfærd, rentestigninger, konkurrenceevne osv. Nationaløkonomi er ikke for dem i tredje klasse.

Jakob Ellemann-Jensen gentager sit mantra om, at regeringen har vedtaget 80 (var det vist?) skattestigninger til en værdi af 10 mia. kr. og “Danskerne skal have lov at beholde deres egne penge”. Han glemte at fortælle, at noget af beløbet stammer fra prisstigningen på cigaretter. Det er selvfølgelig irriterende, når man er ryger, men dybest set er det ret fornuftigt, og så må man jo prøve at blive ikke-ryger, hvis man ikke vil være med længere.

Han glemte også at fortælle, at der er lagt afgifter på plastik, ikke for at genere borgerne men for at afhjælpe den katastrofale situation i verdenshavene. Som den sidste ting i relation til disse to emner, glemte han at fortælle, at Venstre havde stemt for begge dele.

Også dette nuancerede Mette Frederiksen og satte tingene ind i deres rette sammenhæng. Det kan jeg godt lide hende for. De borgerlige har alt for mange udokumenterede påstande til min smag.

De Radikale er om nogle “magtfuldkomne”

Man skal ikke ønske andre mennesker ondt. Det er dårlig politik, men det er lige før, jeg kunne ønske mig, at de triller ned under spærregrænsen.

De har tiltaget sig en magtposition, så de må jo have lært noget, ved at stille deres berømte ultimatum, der næstmest har lydt “Om tre måneder har vi ikke tillid til dig Mette Frederiksen, men indtil da har vi tillid”.

Det er nu engang statsministerens privilegie at beslutte, hvornår der skal udskrives valg til Folketinget. Det skal et luset, magtliderligt, bette, små-parti ikke beslutte.

Konfronterer man dem fx på Facebook, hyler de lige så højt om mink som minkavlerne. Partiet vil så gerne have del i magten, ministerposter osv.

De siger noget rigtigt om at “løse problemer fremfor at fokusere på rød hhv. blå”. Det er jeg faktisk enig med dem i. Problemet er, at deres løsninger vil få en blå smag, da de er et liberalt parti med en del røde vælgere.

Jeg ved, det lyder dumt, men jeg synes nærmest “De skulle have nogle tæsk”. Så nu kan de forhåbentlig få nogle valgtæsk efter deres valgflæsk.

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Du er fuldkommen anonym og alt vedr. GDPR overholdes.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.