Den mindste kat har overtaget

Jason er 80 cm. lang – Josephine ved ikke, at størrelse har betydning

Jason bliver større og større og måler nu hele 80 centimeter fra forpoter til halespids, når han ligger helt udstrakt. Josephine er stadig klart den mindste af de to. Men ser man dem lege, skulle man ikke tro, at hun havde opdaget det. Hun angriber, forfølger og kaster sig over sin storebror med en selvtillid, der er vokset næsten lige så hurtigt, som Jason er vokset i længden.

Jeg synes efterhånden, at Jason er enorm.

Ikke enorm i absolut forstand, selvfølgelig. Han er stadig en killing. Men sammenlignet med den lille røde mis, der flyttede ind sammen med sin søster den 29. juli, er der sket noget.

Jeg fandt tommestokken frem og målte ham, mens han lå helt udstrakt. Fra forpoterne til spidsen af halen er der nu cirka 80 centimeter kat.

80 centimeter!

Jeg tror efterhånden, at han er omkring 50 pct. større end Josephine. Jeg har ikke aktuelle vægte på dem begge, så det er alene mit øjemål, men forskellen er i hvert fald blevet meget tydelig.

Det interessante er bare, at ingen tilsyneladende har fortalt Josephine, at hun er den lille.

Josephine har overtaget

Da de kom, var det meget ofte Jason, der var den frembrusende.

Han var nysgerrig, modig og skulle undersøge alting. Josephine var mere forsigtig. Hun så verden an og lod ofte sin bror gå forrest.

Det billede er efterhånden blevet noget mere nuanceret.

Se bare filmen.

De første sekunder fortæller næsten hele historien. De er i gang med en regulær brydekamp på gulvet, og det er ikke en lille forsigtig Josephine, der prøver at slippe væk fra sin storebror.

Tværtimod.

Hun går ind i kampen med stor entusiasme. Hun hopper på ham, de vælter rundt, de skifter position, og kort efter er de på benene igen.

Og så går jagten.

På et tidspunkt ender den henne ved transportkassen. Jason søger om bag den, mens Josephine følger efter.

Det ser simpelthen så morsomt ud, fordi størrelsesforholdet burde tilsige det modsatte: Den store røde hankat på retræte med den betydeligt mindre hunkat lige i hælene.

Jason bakker længere og længere ind bag transportkassen, mens Josephine følger efter ham.

Man kan næsten høre hende sige:

“Kom du bare frem. Jeg er ikke færdig med dig endnu.”

(Teksten fortsætter under videoen.)

Det er ikke bare Jason, der bestemmer legen

Noget af det, jeg bedst kan lide ved filmen, er, at den viser, hvor gensidig deres leg er.

Hvis man kun så et enkelt stillbillede af en af deres brydekampe, kunne man nemt få det indtryk, at Jason med sin efterhånden betydelige størrelse var for voldsom over for sin mindre søster.

Men videoen viser noget helt andet.

Her kan man se forløbet.

De skifter roller. De går fra hinanden. De opsøger hinanden igen. Den ene jager, og lidt efter er det den anden. Josephine kan sagtens forlade situationen, men vælger at vende tilbage.

Og hun nøjes bestemt ikke med at deltage.

Hun tager initiativ.

Det synes jeg faktisk er noget af det dejligste ved at se deres udvikling. Den forsigtige lille kat, jeg lærte at kende i slutningen af juli, er stadig Josephine. Hun har stadig sin egen måde at møde verden på, og hun behøver ikke blive en kopi af Jason.

Men hendes selvtillid er vokset enormt.

Hun tør mere. Hun opsøger mere. Hun gør mere.

Og over for Jason er der tilsyneladende ingen som helst tvivl om, at hun betragter sig som hans ligeværdige.

Centimeter er ikke det samme som autoritet

Jeg ved ikke, hvor stor Jason ender med at blive.

Når jeg ser ham ligge helt udstrakt, synes jeg allerede, der er temmelig meget kat over ham. De lange ben, den lange krop og ikke mindst den lange hale bidrager naturligvis til de 80 centimeter.

Josephine er bygget helt anderledes og er tydeligt mindre.

Men katte måler heldigvis ikke hinanden med tommestok eller målebånd.

Hvis størrelse automatisk gav rang, har Josephine i hvert fald ikke læst instruktionsbogen.

Hun går lige på ham.

Og Jason ser på ingen måde ud til at have noget imod det. Tværtimod. Han kommer igen, og så begynder næste omgang. De ruller rundt på gulvet, bruger både for- og bagpoter, springer væk og vender tilbage.

Det er selvfølgelig også værd at huske, at de to har været sammen hele deres liv. De kender hinandens signaler på en måde, jeg aldrig kommer til.

Jeg kan se på.

De kan tale kat.

Den stille killing taler højere

Noget af det, jeg har været meget opmærksom på, siden de flyttede ind, er, at Jason ikke måtte komme til at fylde så meget, at jeg overså Josephine.

For han fylder.

Han fylder fysisk mere og mere, men han har også altid været meget tydelig i sin kontakt med mig og i sin måde at indtage verden på.

Josephine taler lidt lavere.

Derfor glæder det mig ekstra meget at se sådan en film.

For her taler hun ikke lavt.

Her er hun en lille, stærk og selvsikker kat, der udmærket ved, hvad hun vil. Og hvis det, hun vil, er at forfølge en 80 centimeter lang Jason ind bag en transportkasse, så er det åbenbart det, der skal ske.

Jeg har tidligere været meget optaget af forskellen mellem dem.

Efterhånden bliver jeg mindst lige så optaget af, hvordan forskellen udvikler sig.

Jason bliver større.

Josephine bliver modigere.

Og på en eller anden måde ser det ud til at passe dem begge to ganske glimrende.

En kort AI-genereret samtalepodcast

Her følger en AI-genereret podcast, som egl er meget sjov.

De to værter taler sammen med udgangspunkt i fem artikler om banditterne.

Der er nogle få faktuelle fejl, fx at Jason går ind i vaskemaskinen, det passer ikke.

Men jeg synes alligevel, den er meget sjov og et imponerende billede på, hvad AI efterhånden kan, og vi har kun set begyndelsen.

Lydfilen er 11 minutter lang – og der er ikke mere tekst efter den, bortset fra den generelle opfordring til at efterlade en kommentar.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.