Slægtsforskere har brug for det gratis Notepad++

Slægtsforskere har brug for det gratis Notepad++

Notepad++ kan alt det, du behøver

Slægtsforskere har brug for det gratis Notepad++

Notepad++ er egentlig et program til at kode i, så det har også en masse funktioner, du ikke har behov for, og som jeg ikke kender.

Her gennemgår jeg de vigtigste funktioner, der gør livet lettere for slægtsforskere, fordi de sparer en masse tid, men leg med det og se, hvordan det kan gavne lige netop dig. Der er virkelig mange interessante funktioner, og jeg er enormt glad for det. Langt hovedparten er selvfølgelig på dansk!

Jeg transskriberer alle indførsler fra kilderne så bogstavret, jeg kan. Dvs. jeg har utrolig mange ord, som det – uden Notepad++ – ville tage meget lang tid at skrive.

Denne artikel rummer mange billeder, da de ofte siger mere end ord, og det ellers kan være lidt svært at forklare. Har du spørgsmål, så sender du en kommentar til artiklen nederst.

Genbruge eller genkende ord

Hvor tit har du ikke siddet og skrevet “Husmand”, “efterlevende”, “Kirkegaard” eller måske “Nykøbing”, som alle er lange ord, der er lidt besværlige at skive gang på gang? Nogle gange har du måske endda lavet en tastefejl, så det er blevet forkert? (Egne tastefejl er selvfølgelig umulige at genkende fra dem, der skal være i den bogstavrette transskription).

Fordelen ved Notepad++ er, at det slår op efter ord, du allerede har skrevet i det samme faneblad. Når programmet slår op for mig, uden jeg behøver gøre noget for det, behøver jeg kun skrive de første 3-4 bogstaver, så foreslår programmet selv resten. Det sker en gang imellem, at det ikke genkender ordet, men jeg er ikke klar over hvorfor. Altså behøver jeg kun skrive fx “Husm”, så foreslår Notepad++ selv “Husmand”. Jeg er nødt til at få m’et i Husmand med, for ellers kunne det jo være alle versionerne af “Hustru”.

Programmet kender forskel på store og små bogstaver, så “August” er ikke det samme som “august”. Det bevirker, at det er en god måde at blive opmærksom på egne tastefejl. Jeg har dog aldrig fundet ud af, hvordan man fjerner ord, der er skrevet forkert (enten i kilden eller af en selv).

Eksempelvis stod der en dag “Parcelist” i en folketælling, men det skulle have været “Parcellist”. Så nu skal jeg være opmærksom på at vælge det rette forslag. Det er lidt irriterende:

“1-2-1921
Familie nr.: 171. Matr.nr.: -. Kildehenvisning: Folketællingsskema

649, Jens Jensen, Mand, 51, 1870, Ugift, Husfader forh Træskomager Parcelist
650, Line Johansen, Kvinde, 58, 1863, Ugift, Husholderske Tjenestepige”

Ombryd tekst

Husk at vælge Vis > Ombryd, så teksten ikke løber ud til højre i én lang linje.

Det har fx den konsekvens, at hele linjen, som det jo reelt er, markeres som en blok. Her er det eksempelvis hele linje 2.248, der er markeret. Det ér kun en linje, men på grund af tekstombrydningen ser det ud som om, der er to, men det er “snyd”.

Slægtsforskere har stærkt brug for det gratis Notepad++

Du behøver ikke gemme

Du kan gemme dit faneblad, men du behøver ikke, for det er der også næste gang, du åbner programmet.

Der er store fordele ved at fortsætte med at skrive i det samme faneblad, for så har Notepad++ en masse at slå op i. Lige p.t. har jeg 2.274 linjer i den fil, der hører til mit aktuelle projekt “slægt-temp.txt”. Men pyt med det, jeg skal jo ikke sidde og se på dem. Jeg ruller bare ned, så de ikke vises.

På billedet er fanen “slægt-temp.txt” vist med en rød diskette. Det skyldes, at denne fane rummer indhold, der ikke er gemt. Den orange streg til højre for linjerne 2.270 – 2.274 viser det nyeste indhold.

Slægtsforskere har brug for det gratis Notepad++

 

Notepad++ kan ligge ovenpå kilden

Hvis du bruger det almindelige Notepad/Notesblok, der følger med Windows, og du vil transskribere, skal du sidde og skifte frem og tilbage mellem de to programmer. Det er både besværligt og irriterende.

Med Notepad++ lægger du bare fanen ovenpå kilden, så du kan se begge dele på en gang. Så er det langt hurtigere at transskribere.

Slægtsforskere har brug for det gratis Notepad++

Tekst og tal kan farvelægges

Det kan være vældig praktisk midlertidigt at farvelægge ord, tal eller hele linjer, så man kan finde dem igen. Prøv at se dette eksempel, hvor der er flere datoer i en ret lang tekst, jeg skal taste ovre i Legacy. Det kan være svært hurtigt at genfinde dem i en så lang tekst, så jeg har farvelagt dem.

Bemærk at der kan bruges forskellige farver. Man kan også definere flere/sine egne. Det har jeg ikke eksperimenteret med.

Slægtsforskere har brug for det gratis Notepad++

Du farvelægger vha. Søg > Mærk enkelte.

Hvis du lukker enten programmet eller fanen, forsvinder farvelægningen. Det er altså noget midlertidigt, men du har jo heller ikke brug for dem senere, så det er i orden.

Notepad++ husker søg og erstat

Når man henter folketællinger fra fx Danish Family Search, er de ikke ret kønne. De er fyldt med tabulatortegn. På billedet herunder har jeg farvelagt et par af dem.

Linjerne 27 – 29 er den oprindelige tekst. Linjerne 31 – 33 viser teksten, som den ser ud, efter jeg har kørt søg og erstat. Jeg synes, den er meget pænere, og den sætter jeg ind i Legacy, så den pæne tekst også vises i slægtsdatabasen TNG på min hjemmeside.

Slægtsforskere har brug for det gratis Notepad++

Som altid kommer du til Søg og erstat vha. CTRL H. Det smarte ved Notepad++ er, at det husker, hvad du senest søgte efter og erstattede med.

  • Prøv fx at markere et “hul” bestående af en tabulering
  • Tast CTRL H, så kommer du automatisk til søg og erstat
  • Tabuleringen/”hullet” vises automatisk i det øverste felt “Søg efter” som en blå “blok” (det kan desværre ikke gengives på billedet herunder).
  • Da jeg senest søgte efter tabuleringer, erstattede jeg med: komma mellemrum Det husker Notepad++
  • Tryk på knappen “Erstat” (men gem gerne fanen inden du går i gang. Der er vist ingen vej tilbage, hvis du får lavet noget forkert).
  • Nu er min folketælling pæn, og det har taget to sekunder.

Slægtsforskere har brug for det gratis Notepad++

Det praktiske

Slægtsforskere har brug for det gratis Notepad++

  • Slægtsforskere har brug for det gratis Notepad++For at sikre at txt-filer altid åbnes med Notepad++ fremfor med det sædvanlige Windowsprogram (Notepad/Notesblok) skal du hente og installere den gratis Notepad Replacer.
  • Du klikker simpelthen på den enormt store knap “Download now”.

Så er du kørende. God fornøjelse med Notepad++

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

3 Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Jørgen

      Tak skal du have. Det glæder mig, at jeg kan inspirere dig.

      Jeg har aftalt med Kathrine Tobiasen (redaktøren af “Slægtsforskeren”), at jeg skriver en artikel til bladet 2/2025 (dvs. til sommer). Her vil jeg tage disse muligheder med men selvfølgelig også udbygge og skrive om mange flere nyttige ting fra Notepad++

      Svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i debatten?

Du er mere end velkommen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *