Jeg fandt det sgu – Morten Toustrups tinglæste fripas
Snejbjerg: Morten Toustrup og Anne Østergaard
Indholdsfortegnelse
Jeg fandt det sgu – Morten Toustrups tinglæste fripas
Åh, en gang imellem er man bare så tilfreds med sig selv. Og da det ikke går ud over nogen, er det vel tilladeligt? I går skrev jeg, at jeg aldrig havde set Morten Toustrup Pedersens fripas fra Hastrup. I dag tænkte jeg, at det måske kunne lade sig gøre. Og jeg foretrækker at se alt selv, for så er fejlene mine egne.
Jeg vidste ikke, hvor man leder efter den slags, men Anton satte mig på sporet ved at foreslå, at når fripasset er tinglæst, kunne det måske forefindes i skøde- og panteprotokollen. Jeg har aldrig åbnet en skøde- og panteprotokol før og tænkte, at det kunne jeg nok ikke finde ud af. Men det lykkedes, og jeg er helt vild. I virkeligheden var det ikke så svært, når jeg havde år og dato; det var bare at bladre. Protokollen er i fin orden. “Never give up”!
Fripasset er vist herunder og kilden er: Arkivalieronline: Nørvang-Tørrild Herredsfoged. Skøde- og panteprotokol, Nørvang-Tørrild opslag 58/66.
Teksten i fripasset er følgende og er vist transskriberet af Ejnar Bjerre
“Anno 1772, dend 27de November (Fredag), blev følgende Documenter læst og lyder saaledes:
No. 20, C 7tinus, 24 skl. ’96 Jeg Anders Bagger til Hastrup kiendes og herved vitterliggør, at Nærværende Morten Pedersen, føed i Brande og med sin Moder inkommen paa mit Gods, da hun intraadte i andet Ægteskab med min Bonde Mads Pedersen i Sejrup, og hvor han derefter har været til Ophold udi 9de Aar og der gaaet til Skole og Confirmation og saaledes bleven mit Gods tilhørende, af mig har været sit frie Pas begierende, da han agter at søge sin Lykke og Brød paa Andre Steder, og for at perfectionere sig viidere udi det allerede lærte Snedker Haandværk, saa har jeg ikke villet nægte ham samme, uden min og Arvingers eller Efterkommende Hastrup Gods Eieres Tiltale og Pretention i nogen Maade, maae opholde sig, bygge og boe udi Hans Kongelige Maistæts Riiger og Lande, hvor Gud og Lykken vil unde ham Brød.
Og som her har Opført sig ærlig og skikkelig, saa vil jeg have hannom til alle Forekommende paa bæste recommenderet og i sær til hans Siæle Sørger velærværdige og Høiædle Hr. Paludin i Thyregod Præstegaard, at hand herpaa trogivet paa Forlangende vil meddele ham Skudsmaal hands Saligheds Sag bekræffende.
I øvrigt maae hand dette sit frie Pas til Tinge lade læse og protocollere, hvor nødig skulle eragtes, uden nogen Kald eller Varsel derom til mig at give.
Dets til Bekræftelse under min Haand og Siegl.
Datum Hastrup dend 13de April 1771
A. Bagger.”
Opdaterede sider om Morten Toustrup Pedersen og Anne Jensdatter Østergaard
I 2018 udarbejdede jeg den samlede historie om Morten og Anne, fordi de to mennesker har optaget mig lige siden 2006. I dag har jeg opdateret siderne.
Efter Mortens død i 1810, og han var jo en veluddannet gårdmand og selvejer, oplever Anne en frygtelig social deroute.
I 1834 bor hun i fattighuset i Snejbjerg, og da hun i 1838 dør, holdes der auktion over hendes (få) ejendele. Fattigkassen skal have sit udlæg først, så må vi se, hvad der bliver til overs til arvingerne, og det er ikke meget, for hendes væsentligste aktiv – Kiersgaard hvor hun har siddet i uskiftet bo – er i august 1815 brændt ned til grunden. Selvom der tilkaldes folk med vandspande fra både nær og fjern, er der ikke noget at gøre; det er for sent.
Ilden opstod efter bagning, og der er nok sprunget en gnist. Hendes to værelser og også resten af gården er tom, for sønnen Peder MORTENSEN 1788 – 1854 er ude for at høste, mens Anne selv er gået på familiebesøg i Albæk. Det er formentlig hos datteren Anne MORTENSDATTER (1785 – ?) og svigersønnen Ole ALBECK/PEDERSEN. Det kan vi ikke vide, og det er også ligegyldigt. Historien viser bare, at der skulle uendeligt lidt til, før man kunne ende med prædikatet “fattig” i fattighuset.
Auktionen over Anne JENSDATTERs 22 ejendele efter hendes død
Fattigvæsenet havde førsteret til det, en afdød forsørget efterlod sig. Al ydet fattighjælp skulle være refunderet, inden der evt. blev noget til arvingerne eller til de kreditorer, der måtte melde sig. Familien var næsten altid lige så fattig, som den afdøde havde været; men havde den evne og vilje til at godtgøre fattigvæsenet måske mange års understøttelse, så ophørte sognekommissionens krav på at kunne disponere over boet.
Citatet herover stammer fra side 123 i en fremragende bog om offentlig forsorg på landet i første halvdel af 1800-tallet. Bogen hedder “Forsørget og forfulgt” (Udgiverselskabet ved Landsarkivet for Nørrejylland – 1996), og er skrevet af Anna Rasmussen. Enhver med interesse for slægtshistorie og fattiges forhold bør læse denne bog.
Det gik Anne JENSDATTERs ejendele præcis som Anna Rasmussen beskriver det: De blev solgt på auktion! Anne var for længst lagt i graven, da auktionen blev afholdt den 1. juli 1838 ved kirken i Snejbjerg. Læg mærke til at Annes mest værdifulde ejendel er hendes dyne, når vi lige ser bort fra chatollet.
Kilde: LK 692 – 420/1:
År 1838 d. 1. juli holdtes efter forud holdt bekendtgørelse auktion ved Snejbjerg Kirke over afdøde Almisselem Anna Jensdatter Kjærsgaards efterladenskaber. Konditionen Fol. 8 b. lagde til Grund og Påstand.
1. 1 Rødstribet Olmerdugsdyne: 5 Rd 0 M 6 Sk – Thue Ørskov (Thue Larsen)
2. 1 Do.: 2 Rd 2 M 4 Sk. – Fattighuset
3. 1 Hovedpude: 1 Rd 3 M 8 Sk – Peder Christensen Krogstrup
4. 1 Do 3 M 6 Sk. – Do (altså til Peder Christensen Krogstrup)
5. 1 Lagen: 5 M – Thue Ørskov
6. 1 Skjørt: 2 M 10 Sk – Fattighuset
7. 1 Trøje 1 M – Do (altså til Fattighuset)
8. 1 Underklokke: 3 Sk – Ole Skytte, betalt
9. 2 Tørklæder: 3 – Hans Christian Dalsgaard (Laugesen), betalt
10. 1 Særk: 4 M 7 Sk – Niels Jespersen, betalt
11. 1 Par strømper: 7 Sk – Christen Salling, betalt
12. 1 Par tøfler: 7 Sk – Christen Jeppesen, betalt
13. 1 Treblokke: 2 M 12 Sk – Jens Meldgaard Snejbjerg Bye, betalt
14. 1 Silhert og et par gl. huer: 2 Sk – Niels Jespersen, betalt
15. 1 _lankar: 12 Sk – Kromanden ___
16. 1 Kurv med Ragelse: 3 Sk – Niels Chr. Smedegaard (Sørensen), betalt
17. 1 Par Kryster: 3 Sk – Niels Jespersen, betalt
18. 1 Par strømpeblokke 1 Sk – Hans Christian Dalsgaard, betalt
19. 1 Spinderokke: 8 Sk – Christen Salling, betalt
20. 1 Stol: 1M 3 Sk – Ole Nielsen, betalt
21. 1 H___ gryde: 9 Sk – Fattighuset
22. 1 Schartol 6 Rd – Jens Christian Amtrup, betalt
————————————————————————————————————-
Ialt 19 Rd. 2 Sk.
3 Rd. 1 M. 3 Sk. til Fattighuset = 15 Rd. 4 M. 1 Sk.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!
Efter at have kigget på den side du linker til (det virker nu), er jeg ret sikker på at nummer 15, som kromanden fik (hvad står der dog), er et Wankar (vandkar).
Sikke en historie, og jeg er ret sikker på at du har fudet årsagen til hendes deroute.
@ Charlotte
Åh ja “Wankar” er helt sikkert godt (vi er jo i “Westjylland”, hvor de har de lidt “brede” v’er).
Ja, er det ikke bare en frygtelig historie? Tænk at gå fra at være en ret velanset/veldreven gårdmandsfamilie til – pga. en lille gnist fra bagning – at lande på fattiggården. Og tænk at ens dyne kunne være det næstmest værdifulde aktiv, man havde. Det forstår vi slet ikke i dag.
Sgu er meget passende anvendt netop her. Godt fundet.
@ Jærgen
Ja, jeg er også svært godt tilfreds. Tak.
Så lærte jeg også noget i dag. Jeg skal da også have set i skøde- og panteprotokollerne i mit område, når der kan være så nyttige oplysninger om fødested og evt. slægtsforhold.
Ps. Link til Anne Jensdatter (Østergaard) på denne side virker ikke hos mig. Den skriver siden ikke findes.
https://stegemueller.dk/social-deroute-efter-gaardbrand/
@ Mike
Ja, skøde- og panteprotokollerne kan vist være guldgruber. Der er noget med, at man ikke kan regne med datoen for en begivenhed, eftersom protokollerne blev ført, efterhånden som man nåede til den pågældende “sag” i herredsretten – har jeg hørt/læst et eller andet sted. Det skulle give en del bladren.
Mange tak for det døde link. Det var mig selv, der fik fumlet rundt i diverse links i går, da jeg havde ca. 10 sider åbne på en gang … Det burde virke nu.
Her ser vi et eksempel på endnu et vigtigt element i slægtsforskning: vedholdende stædighed.
Tillykke med fundet.
Jeg er aldrig stødt på personer med fripas eller behov for at lede efter det. Men selvfølgelig står sådant i skøde- og panteprotokollen.
@ Mia
Du har fuldkommen ret: vedholdende stædighed og tanken om at “Det må simpelthen være der”
Mange tak!
Ja, når man tænker sig om, skal fripas selvfølgelig stå i skøde- og panteprotokollen, for hvor skulle det ellers stå? Jeg har bare altid troet/tænkt, at S&P alene drejede sig om hæftelser på ejendomme, og det kan et fripas jo ikke siges at være.
Jeg har tænkt en del over at det stod i skøde- og panteprotokollen – for egentlig hører den slags vel til i en notarialprotokol eller justitsprotokol??
Men Morten var vel en slags ejendom???
Fik mig til at tænke på en scene i serien “Rødder” hvor en efterkommer af en slavegjort opsøger en efterkommer af et gods og vil se, om den slavegjorte er opført som beboer på ejendommen. Godsejeren leder uden held, hvorefter den slavegjortes efterkommer siger: “Prøv at kigge under dyrehold mv.” – og der står den slavegjorte opført.
@ Mia
Nej, nej, nej en historie – mange tak for den. Den er slet ikke til at udholde. Efterkommeren var helt utrolig kvik.
Ja, du har nok ret i, at Morten var en form for ejendom. Eftersom han var stavnsbundet til godset, og Anders Bagger ejede godset, ejede han dermed også Morten. Hvis man kan følge fortidens tankegang, er den jo egl. logisk nok. Det kan vi ikke forestille os i dag, men den slags viden og historier er en del af den læreproces, som slægtsforskning også er. Det er langt fra bare datoer. Det er noget af det, jeg elsker ved det. Jeg føler, at jeg konstant lærer noget.
Jeg har “genkøbt” bogen “Forsørget og forfulgt” af Anna Rasmussen (jeg må have lånt min tidligere udgave ud), og det er virkelig også en læreproces om fattigdom på landet i perioden fra ca. 1800 – 1850. Der er meg,et jeg ikke vidste. Et sted (som jeg ikke kan finde igen) så jeg, at hvis fx en kvinde “medbragte” børn fra et tidligere ægteskab, og hun så døde, så havde hendes nye ægtefælle ingen forpligtelse overfor børnene, de måtte gå på landevejen for at ernære sig som betlere. De var jo ikke hans børn …