Den store oprydning er begyndt

Den store oprydning er begyndt

Ajourføring af slægtsdata

Den store oprydning er begyndt

Jeg er gået i stå med noget af min delvist biologiske slægt i Østofte Sogn i 1700-tallets start. Det skyldes, at jeg sidder med en direkte ane, som jeg altid gør ekstra ud af, hvor jeg simpelthen ikke kan få tingene til at stemme. Lægdsrullen og folketællingerne passer bare ikke sammen. Den der ubehagelige fornemmelse af “her er et eller andet galt”. Så hellere stoppe dér og få det afklaret. Jeg har sendt en forespørgsel til min meget dygtige ven i Odense og spurgt, om han med friske øjne vil se på, hvad der er op og ned?

På studiet engang i 1980-erne lærte vi i flere omgange om “kan-det-passe-?-prøven”. Den bruger jeg stadig.

  • Kan det passe, at ægtefæller i 1700-tallet var gift syv år fra 1783, inden de fik første barn i 1790? Nej vel, der må være nogle, der er døde så tidligt, at de ikke nåede at komme med i folketællingen den 1. juli 1787, når konen også flere gange inden 1790 står som introduceret? På den måde fandt jeg tre børn, der døde inden for et par uger.
  • Kan det passe, at han er gift anden gang, når første hustru ikke er død, og der ikke står noget om en skilsmisse? Nej vel. Altså må kirkebogen gennemgås en gang til, da bigami var og er ret sjældent.

Formålet med den store oprydning

Nåh, men det var jo den store oprydning, denne artikel skulle handle om!

  • I lang tid har jeg haft lyst til at gennemgå data fra A til Z og få rettet op på det sludder, jeg skrev for 20 år siden.
  • Lyst til at ajourføre data, så de stemmer med mine nutidige standarder, fx
    • den måde jeg kan lide kilderne nu. Jeg foretrækker noget a la dette: “Københavns Amt, Sokkelund, Holmen, 1904-1911, KM, Viede – opslag: 128 af 248 opslag”, hvilket er en af årsagerne til, at jeg bruger salldata.dk. Siden leverer de smukkeste kildeangivelser lige til at kopiere.
    • at registrere skiftende erhverv livet igennem, så de sociale profiler med op- og nedture i erhvervslivet bliver tydelige.
  • Lyst til at inkludere nutidens søgemidler. Fx vil der formentlig kunne findes en masse dødsfald. Jeg har allerede fundet et par stykker i Statstidende.
  • Lyst til at inkludere den erfaring, jeg har opnået over årene. Det kan fx indebære at få rettet alle de Husmænd, jeg fået har gjort til Gårdmænd, fordi det kræver øvelse at skelne et gotisk “H” fra et ditto “G”.
  • Lyst til kildekritik.
  • Lyst til at gøre overvejelser og tvivl tilgængelige, når jeg nu alligevel har en hjemmeside, hvor resultaterne offentliggøres.
  • Lyst til at få alle de “løse” enten gjort færdige med dødsfald og konfirmation eller helt slettet, hvis de er “for langt ude”.
  • Lyst til at udnytte flere af Legacys muligheder, idet jeg startede med WinFamily, Brothers Keeper og så Family Tree Maker, inden jeg endelig blev enormt glad for Legacy, som er programmet, der tilbyder alt det, jeg skal bruge og som spiller meget fint sammen med TNG, der er programmet, der genererer hjemmesiden. Med alle de programskift har flere data lidt under konverteringerne, fx er der indsat helt umotiverede “mellem rum”, som jeg hader at se. Men sådan er det med konverteringer: der er altid et kedeligt oprydningsarbejde bagefter.

Jeg har lige nu bare 4.745 personer, og det er jo ingenting, når man tænker på, at jeg startede i 2003, men der var en del år, hvor jeg holdt en ufrivillig pause pga. sygdom, og så var der jo mange år, hvor primære kilder ikke var tilgængelige andet end lørdage, afspadseringsdage, fridage og ferier.

De første år ville jeg så gerne have mange personer ind i databasen, så når jeg fandt oplysninger i bøger eller på nettet, der var brugbare, stoppede jeg revl og krat ind i databasen. Herregud der var jo ikke samme mulighed for at gå til primærkilderne og internettet var knapt opfundet.

Det ville jeg aldrig gøre i dag.

Hvor skal jeg dog ende og begynde

I går tog jeg fat i nogle personer, jeg fik øje på, fordi en anden slægtsforsker havde spurgt til personer i min mormors tætteste familie. Hun leverede mig nogle fine oplysninger, der kunne verificeres, og jeg ofrede til gengæld en adresseforespørgsel. Noget for noget.

Det bliver en lang proces
I første omgang:

Jeg tror simpelthen, jeg gennemgår dem, jeg får øje på og retter op i det, der er at rydde op i. Det har allerede givet pote. Fx fandt jeg en person, som jeg havde anført som født i Værløse – men hvorfor Søren skulle hun så blive mor i Rude Eskildstrup, Munke Bjergby Sogn, Alsted Herred, Sorø Amt? Værløse var helt ude i hampen. “kan-det-passe-?-prøven” var ikke udført. Og engang i fortiden tog jeg det ikke så tungt, at navnet ikke passede helt; der manglede et “Maren” …

Bare jeg dog finder mere af den slags, så jeg virkelig kan få ryddet op. Jeg kan se i MyHeritage, at flere kritikløst har kopieret mine forvrøvlede informationer uden at udføre “kan-det-passe-?-prøven”.

I anden omgang:

Her tager jeg fat på alle dem, jeg ikke bare får øje på – altså residualen eller resten. For at få det til at fungere, og for at jeg ikke skal tage fat i en masse personer, jeg allerede har gennemgået, har jeg lavet en log, hvor jeg noterer ID-nummer, navn, er der tilføjet ny information “Ja” eller Nej” og stikord om den nye information, altså fx “død, viet” osv. Herudover bruger jeg Legacys “Hashtags”, og så må det være muligt at finde alle dem, der ikke har det pågældende hashtag. På en eller anden måde må det så kunne sammenlignes i Excel – men den tid den herlige udfordring.

Det vil tage enormt lang tid, men jeg glæder mig allerede til resultatet. Og jeg plejer at være ret god til det lange seje træk.

2 Svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] Denne artikel læses formentlig bedst i forlængelse af “Den store oprydning er begyndt“. […]

  2. […] har sat gang i det store oprydningsprojekt i “de dejlige data”. Det er mestendels de […]

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.