, ,

Præsten i Søllerød udrullede alle omstændigheder ved dødfødsler

Jordemødres og præsters pligt til at indberette

Præsten i Søllerød udrullede alle omstændigheder ved dødfødsler

Igen faldt jeg over noget – for mig – usædvanligt:

Præsten i Søllerød var meget omhyggelig med at beskrive stort set samtlige omstændigheder ved dødfødsler. Jeg har mine eksempler fra begyndelsen af 1800-tallet. Der er tale om gifte kvinder, dvs. ikke “letfærdige kvindfolk”, så der var ikke risiko for dødsstraf efter Danske Lovs (DL) vanvittige regler i 6-6-7 og 6-6-8. Jeg har skrevet flere artikler om barnedrab og reglerne i Danske Lov.

Ergo skriver han ikke side op og side ned for at beskytte kvinderne i sin menighed mod bødlens sværd eller økse.

Jeg har støvsuget mange kirkebøger både på land og i by, og jeg synes ikke, jeg har set dødfødslerne beskrevet omhyggeligt i kirkebøgerne, men det kan naturligvis være manglende opmærksomhed fra min side.

Af cirkulæreskrivelsen af 24. december 1802, som jeg gennemgår herunder, fremgår, at udtog af anmeldelserne skulle skrives i ministerialbogen. Men at han stort set skriver det hele af fra jordemoderens indberetning, synes jeg ikke, jeg har set før.

Der fandtes regler om, hvordan og hvornår jordemødrene skulle indberette dødfødsler. Det er John Dam Sørensen, der har gjort mig opmærksom på regler og links. Mange tak for hjælpen John. Jeg elsker af og til at fordybe mig i et emne. Det er noget af det, der bevirker, at slægtsforskning vedbliver at være så spændende og lærerigt.

Reglerne om jordemødrenes indberetningspligt

Cirkulæret fra 1802

Den første sikre regel om “Jordemødres Indberetninger om dødfødte Børn” findes i kancelliets cirkulære af 24. december 1802. Eller rettere: Det var faktisk ikke første gang, man forsøgte at regulere området; det havde man forsøgt allerede ved en cirkulæreskrivelse af 14. juni 1800, men de indberetninger, der var kommet ud af det, var ikke tilstrækkeligt præcise til at medvirke til at løse det problem, man stod med, så nu prøvede man en gang mere.

Hver gang en jordemoder forsømte at indberette efter cirkulæret fra 1802, ville hun få en bøde på fem Rigsdaler.

Hun skulle indberette om ethvert dødfødt barn og ethvert barn, der var  levendefødt, men som døde indenfor 24 timer. Hun skulle oplyse følgende:

  • hvad hed forældrene?
  • i hvilken svangerskabsmåned fødtes barnet?
  • hvis hun kendte årsagen til en evt. for tidlig fødsel, hvad var den så?
  • kom barnet let eller besværligt til verden og måtte hun bruge instrumenter?
  • var barnet levende eller dødfødt?
    • hvis barnet var levende født: hvor længe levede det så?
    • hvis barnet var dødfødt: brugte hun så håndgreb eller “midler” for at få det vakt til live? (Jeg ved ikke, hvad det er for “midler, der altid skrives om (også i DL 6-6-8))
  • havde moderen tidligere født dødfødte børn?

Disse oplysninger skulle oplæses for en eller flere af de tilstedeværende. Det kunne fx være “een eller to af de fornuftigste koner”. De, der havde fået omstændighederne læst op, skulle skrive under på, at det var sandt. Havde jordemoderen begået fejl, hun forsøgte at skjule, skulle det også fremgå.

“Præster bør derefter anføre disse Anmeldelser udtogsviis i Ministerialbogen …”

Sammendragene skulle sendes til stiftets Physikus, som inden otte dage skulle videreformidle dem til biskoppen, som derefter skulle videresende dem til kancelliet. Hvem sagde bureaukrati?

Cirkulæret fra 1806

Det førstnævnte cirkulære fra 1802 blev modificeret af “Cirkulære ang. Jordemødres Anmeldelser af dødfødte Børn af 25. januar 1806” i erkendelse af, at jordemødre på landet i almidelighed var fattige koner, der stort set ikke fik nogen betaling for fødselshjælpen og ofte havde langt at gå for at komme til præsten.

Man fjernede med reglen fra 1806 reglen om bødestraffen på de fem Rigsdaler for jordemødre på landet, men resten var uændret. Indberette skulle hun altså stadig, og præsten skulle stadig skrive udtog i kirkebogen. Og alle de andre, der skulle have besked om dødfødte børn og børn, der levede kortere end 24 timer, skulle også fortsat underrettes.

Ergo: Det er i orden at undre sig over, at der ikke findes flere udtog i kirkebøgerne om dødfødte børn.

Nu til Søllerød

Kilde til følgende: Københavns Amt, Sokkelund, Søllerød, 1799-1823, EM, FKVD – opslag: 89 af 142 opslag.

Dette link fører til kirkebogen, hvor der på blot én dobbeltside beskrives fire dødfødsler og omstændighederne ved dem. Det illustrerer ganske godt, at man lovgiver, når man har et stort problem, man ønsker at løse. Det gælder også i dag.

De to første eksempler herunder er allerede valideret i Danske Slægtsforskeres Forum. De to næste venter jeg svar på.

Venstre side:

“Døde i aaret 1809 og 1810

Nov 25. 1809
Papiermagersvend Wilhelm Sørensens og Hustrue Mette
Christensdatters dødfødte Drengebarn paa Nyemølle
Omstændighederne ved denne Fødsel vare følgende: Barnet
var fuldbaarent, men død før Fødselen, laae forkert i Mo
ders Liv, men kom dog uden Besværlighed eller instruments
Hjælp til Verden. Moderen har tilforn ingen dødfødte
børn faaet – Aarsagen til denne Dødfødsel vides ikke – Ved
Fødselen vare tilstæde. Barnets Fader, Giordemoderen Mad. Witte ?
Smidts, Erfeldts og Lindbergs Koner.

Længere nede ad siden:

Blandt October Maaneds begravede skal henføres
Gartner Köhlers >fra< Holte og Hustrue Ane Katrines dødfødte Drengebarn
Giordemoder Ane Marie Jensen fra Lyngbye anmeldte følgen-
de Omstændigheder: Barnet blev født i den 9de Maaned
og kom ved en meget besværlig Vending til Verden.
Da Barnet var død i Moders Liv, blev ingen Mid-
ler anvendt til at faae Liv i samme – ved Fødselen
vare tilstædet Barnets Fader og ovenmeldte Ane Marie Jensen.

NB. Da Fosteret blev iordet i Stilhed her paa Kirkegaarden
uden mit Vidende saa kunde dets Begravelse, som ieg
først længe efter fik at vide, ikke af mig blev indført
paa det behørige Sted her i Bogen.

Højre side:

Døde i Aaret 1810.

Febr. 18
Ao 1810 d. 12 Febr. blev arbejdsmand Niels Olsens
Kone, Trine Ottos Datter i Nærum forløst ned et dødfødt
Drengebarn. Omstændighederne vare følgende. Barnet
var fuldbaarent. Kom paa naturlige Maade og uden instru
ments hjælp til Verden. Aarsagen til denne Dødfødsel
vides ikke. Moderen har før ingen dødfødte børn faaet.
Ingen Midler blev anvendte til skaffe liv i Fosteret
da det var dødt inden Fødselen. Af Tilstædeværende vare
Mortens Enke, Ole Nielsens Enke, Niels Mortensens Kone
med flere. Efter Faderens(?) Anmeldelse er dette anført.

Maij 13.
Arbejdsmand Peder Borresens og Hustru Dorte Jacobs
Datters dødfødte Pigebarn paa Frederikslund. Om-
stændigederne ved denne Dødfødsel vare følgende
Barnet var fuldbaarent men død før Fødselen
kom med nogen Besværlighed og ved Instru
menters Hjælp til Verden. Moderen har tilforn
ingen dødfødte Børn faaet. Aarsagen til denne
Dødfødsel vides ikke ___ Følgende vare tilstæde
Hr.(?) Distriktstslægen(?) Hr. Bandrup fra Lyngbye, Gjorde(?)
moder Madam Bauers. s. alle Stuart S fra samme(?)
Gaard(?), ___ Faderen og 2de Koner Marie
og Johanne – efter faderens angivelse.”

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

9 Svar
  1. Charlotte (Uglemor)
    Charlotte (Uglemor) siger:

    Jeg synes altså aldrig, jeg har set andet end tomme rubrikker ved dødfødsler. Jeg tjekkede lige i Hammer sogn – det jeg lige er i gang med – og fandt ét resume i 1815 … den allerførste dødfødsel i den nye, fine kirkebog. Resten af vejen er der bare, som jeg også husker det andre steder fra: tomme rubrikker.

    “Midler” til at bringe liv i barnet, er det ikke noget med at gnide brystet med sprit og den slags? Og når jeg endelig har læst noget – hvor husker jeg ikke længere – er det vist mere som en beskyttelse af jordemoderen, der kunne anklages for ikke at have gjort sit bedste.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Charlotte

      Ser man på side 594, er der anført en cirkulæreskrivelse fra 14. juni 1800 om, at herredsprovsterne skulle føre nogle lister, og hvordan det skulle foregå.

      Jo, men her er vi jo før 1814, men jeg er ikke klar over, hvor længe de anførte regler om, at præsten skulle skrive uddrag, var gældende. Det er mit gæt, at reglerne blev afskaffede, da man ryddede op i det hele i forbindelse med, at man overgik til de tabellariske kirkebøger i 1814. Men jeg har ingen virkelig viden om det.

      Hvilke midler? Jeg har ingen idé om det.

      Jo, man ser af og til, at det er beskrevet, at jordemoderen har anvendt de “midler”, hun skulle, og på den måde fortalte man, at hun ikke havde begået fejl. Men det siger jo ikke rigtig noget om karakteren af “midlerne”.

      Svar
      • Charlotte (Uglemor)
        Charlotte (Uglemor) siger:

        Jeg kan heller ikke huske at have set noget lignende i de ældre kirkebøger – altså før 1814, og der har jeg da også rodet tilstrækkeligt rundt til at skulle have set det … På den anden side var der ikke mange dødfødsler blandt mine forfædre – underligt nok.

        Det må jeg være opmærksom på fremover. Lige nu er jeg i Herlufmagle helt tilbage i 1773 … og han fortæller ikke ret meget.

        Svar
        • Stegemüller
          Stegemüller siger:

          @ Charlotte

          Næh, det er vist lidt af en sjældenhed, jeg er løbet ind i her. Du ville også være stødt ind i dem bare ved at bladre.

          Hvis/når din familie gik på kroen i Herlufmagle, købte de deres øl af mine tip-3-oldeforældre Bolette Cathrine Harboe og Andreas Peter Jacobsen Gørtzen. Skål 🙂 Der er en vældig historie om hendes første ægtefælle Simon Nielsen, der var temmelig utilfreds med privilegiet til at holde kroen (jeg kan ikke lige huske detaljerne, men de kan nemt graves frem).

          Som jeg husker det på siddende hale, drejede det sig om, at Simon Nielsen var rasende over, at han ikke selv måtte brygge og brænde sit øl og brændevin, men skulle hente det i den nærliggende købstad, som var Næstved. Ergo klagede han gang på gang til øvrigheden. Og alle de afgørelser har jeg adgang til via et fornemt dokument overlærer, cand.phil. Rasmus Nielsen skrev i 1948, og som jeg for mange år siden skrev af på Næstved Lokalhistoriske Arkiv (Arkiv nr.: A 10.217, 1983/397, lb. 5.)

          Svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] en eller anden for for omtale. Det kan være, jeg pludselig lærer noget om pesten, opdager en præst i Søllerød, der er begejstret for at beskrive alle omstændighederne om hver enkelt død… eller noget helt andet, der er lidt ud over det […]

Skriv en kommentar

Vil du deltage i debatten?

Du er mere end velkommen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *