Slægtsforskere hjælper hinanden

Slægtsforskeres kolossale hjælpsomhed

Slægtsforskning er sjældent en enmandsopgave. Når 196 tyske avisudklip fra 1800-tallet skal oversættes, eller en tiptiptiptiptipoldemor gemmer sig blandt navnesøstre i Odsherred, er hjælpen aldrig langt væk. I slægtsforskernes verden deler vi viden, erfaringer og tid med hinanden – og betaler tilbage, når vi selv kan hjælpe andre.

Jeg sidder med 196 små tyske avissider, hvor der fra 1835 og frem dukker “Stegemüller” op. Aviserne stammer fra mit MyHeritage Omni-abonnement.

Selvom jeg er nysproglig student og elskede tysk (og latin), fordi begge dele var så logiske, så er det 43 år siden, jeg blev student. Jeg havde også venner i Bayern, som jeg talte tysk med, men også det er snart længe siden. Ergo måtte jeg erkende, at jeg ikke kunne klare de 196 aviser selv.

Mit netværk blandt slægtsforskere er efterhånden stort, så jeg skrev til en, jeg ved er utrolig dygtig til tysk, om hun ville hjælpe mig. Hun svarede “Send bare løs” Så nu er vi i gang. Det er en lidt besværlig proces, at holde styr på alle klippene: at få hver enkelt registreret med år, navn, udgivelsessted, avisens navn, filnavn, sendt til oversætter, modtaget fra oversætter m.v. Men det klarer Excel selvfølgelig.

Det er også vigtigt at registrere, om det er personer, jeg “kender” eller ej. Indtil videre “kender” jeg ingen af dem, men jeg skal nok få dem identificeret.

Teksten til billedet herunder lyder:

November 1835
Den nedenfor nærmere beskrevne tjenestekarl
Joseph Stegemüller fra Rieste, Vörden amt,
har ved flugt unddraget sig den her indledte
kriminalundersøgelse vedr. tyveri
Hermed udsendes en generelle opfordring til at
anholde ham, hvis han betræder [andre jurisdiktioner?], og
at lade ham transportere hertil
Fürstenau 16. November 1835
Det Kgl. engelsk-hannoverske Kriminalkontor
L., G., v. R.

Signalement:
Alder: 27-30 år
Højde: ca. 6 rhinlandske fod
Kropsbygning: kompakt
Hår: blond
Pande: normal
Øjne: grå
Næse/Mund: normal
Tænder: sunde
Hage: rund
Skæg: kraftigt, mørkblond
Ansigt: fyldigt

Af beklædningsgenstande skal han have taget med:
2 Overtræksjakker af såkaldt hollandsk duffel
1 hollandsk kåbe af brunt stof med lædersømme og en kvast
1 såkaldt tallerkenformet kåbe af mørkegrønt stof
1 par brune manchesterbukser
1 par blå lærredsbukser
1 grov blå lærredsskjorte
1 par lange støvler med to sømme
1 par hollandske sko
1 engelsk sølvlommeur, men en lang sølvkæde i 4 kæder, i hvis midte der er anbragt et såkaldt ‘lille hjerte’, plus to sølvsigneter

(Teksten fortsætter under billedet)

Danske Slægtsforskeres Forum

Et sted at finde hjælpsomme mennesker er i Danske Slægtsforskeres Forum. Jeg færdes selv i to fora:

Hjælp til tydning af tekster m.v.

Her kan man søge hjælp til tydning af tekstpassager og vanskelig gotisk skrift eller få hjælp til at få identificere gamle fotos. Jeg bruger selv dette forum til tydningshjælp med anerne, da det ellers bliver for omfangsrigt, eller til særlig interessante familiemedlemmer. Hvis man skulle spørge om alt, man ikke kan læse, ville det blive helt umuligt.

I dette forum sidder – gætter jeg på – et fast team af skarpe tydere, der aldrig sover. Det er næsten ligemeget på hvilket tidspunkt af døgnet, man sender et spørgsmål, så har man kort efter et svar.

Man skal skrive alt det, man selv mener at kunne tyde og erstatte det manglende med x eller ? Man skal anvende originalens linjeskift.

Det er en fin regel, for den bevirker, at man selv “tvinges” til at prøve selv først. Altså træner man sig selv i at løse de “gotiske knuder” (Tak til Mike Lyng for udtrykket), og sådan bliver man langsomt bedre, for det kommer bestemt ikke af sig selv – det gør kun lommeuld og nullermænd. Det er en langvarig læreproces.

Aneefterlysning

Her kan man søge oplysninger om (primært afdøde) slægtninge, man ikke selv kan finde. Jeg har – så vidt jeg husker – kun haft behov for dette forum to gange, men begge gange har jeg været imponeret over, hvad hjælperne har kunnet finde.

Min seneste tråd i dette forum drejede sig om “Ca. 1700 – Højby, Ods, Holbæk. Boel Madsdatters fædre. Forvirret på højt niveau”. Jeg var gået helt i stå med denne Boel Madsdatter, der er en tip⁵-oldemor, og jeg stolede ikke på min egne gamle oplysninger, der var fyldt med 23 år gamle begynderfejl. Eksempelvis havde jeg for mange år siden givet hende en far, der hed Christen, hvilket selvfølgelig var åbenlyst forkert.

Problemet var blandt andet, at der var mange Boel Madsdatter i Højby i begyndelsen af 1700-tallet, men der var også et andet mysterium: Boel Madsdatter og hendes ægtefælle Peder Pedersen giftede sig i 1725 i Højby, men det første barn var fra 1733. Kunne de have “afholdende” så længe? Det virkede mærkeligt. Vi overvejede, om de kunne have været ude af sognet nogle år, men det kunne afvises, da Peder flere gange stod fadder i det interval. Jeg må også undersøge, om der var “mellemdøde” børn, her tænker jeg på dødfødte børn.

For Højby i Odsherred er der en fremragende sekundær kilde nemlig Heino Rost-Nielsens Højby Kirkebog, hvor man finder transskriptioner fra 1700 til 1759. Det gør det nemt at søge med CTRL F og så efterfølgende selv at finde kirkebogsteksten for at se, om man er enig og også at angive den primære kilde.

Når man opretter et opslag i Aneefterlysning, skal man selvfølgelig vælge en god overskrift, som ikke er “Hjælp min oldemor er blevet væk”. Herudover skal man være omhyggelig med at formulere selve problemet og huske at angive alt det, man selv har undersøgt, så hjælperne ikke spilder deres tid med at finde alt det, man selv allerede ved. Det kan man ikke være bekendt.

Det kan betale sig at være meget omhyggelig med problemformuleringen, også selvom det kan være vanskeligt. Selv skriver jeg en kladde, som jeg redigerer flere gange, så jeg er sikker på at få alt med og på at min tekst er præcis og skarp, før jeg opretter selve spørgsmålet. Det er mit indtryk, at det bliver taget vel imod.

The Next Generation of Genealogy Sitebuilding (TNG)

“Der er altid noget, man er god til, man skal bare finde ud af, hvad det er”. Sådan skrev Ole Lund Kirkegaard i “Gummi Tarzan” i 1975. Jeg er ikke i stand til at hjælpe med gotisk tekst, og jeg er ikke kreativ nok til at finde forsvundne aner. Men jeg kan noget andet:

Jeg hjælper folk i gang med TNG, når de selv er gået i stå og selv har prøvet at løse problemet. Det er min måde at betale tilbage på. Man kan booke en times onlinehjælp, når man skriver:

• Hvad er problemet?
• Hvad forsøger man at opnå (hvilken funktion, hvor, hvordan, hvad osv.),
• Hvordan gør man det?
• Hvad sker der/hvad sker ikke?
• Alt andet jeg har brug for at vide, når man vil have min gratis hjælp og tid.

Det er vist sådan, at vi alle har fået hjælp til at komme i gang, for de første skridt er svære. Hvordan skulle man dog kende reglerne for kirkebøgernes struktur efter 1814, eller vide hvorfor man har brug for at få lavet opslag i CPR for 25 kr. osv.

Det er vist også sådan, at de fleste af os gerne vil “betale tilbage” som en tak for det, der var nogen, der gjorde for os engang for længe siden.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.