Skyldig til det modsatte er bevist: barnedrab i 1880’erne
Barneliget på Fejø
Skyldig til det modsatte er bevist: barnedrab i 1880’erne
En podcast fra DR Lyd fortæller den sande historie om Ane fra Fejø, der i 1880’erne blev dømt for barnedrab på et tvivlsomt grundlag. Det er en rystende beretning om fødsler i dølgsmål, falske tilståelser og et retssystem, hvor man i praksis var skyldig, indtil det modsatte blev bevist.
Jamen hov, er der ikke noget galt med artiklens titel? Skulle der ikke have stået “uskyldig”?
Nej, det er der desværre ikke. Der skal stå “skyldig”. Det er nemlig titlen på episode nr. 4 i podcasten “Barneliget på Fejø”. Hvis du ikke allerede har hørt den, og du er interesseret i fødsler i dølgsmål og datidens retspleje, må du straks gøre det. Det er en fantastisk historie. Du har serien i DR Lyd her.
Freuchen, der kommer til Fejø som dommer, har aldrig tidligere beskæftiget sig med straffesager. Han har taget sig af privatretlige sager så som skifter, men nu kommer han til et lille øsamfund, hvor han opfatter kvinderne som moralsk fordærvede og nærmest farlige. Det sætter han sig for at sætte en stopper for.
Man hører om tortur i arresten i Sakskøbing. Et eksempel er, at da Ane og hendes mor ikke vil tilstå selv efter mange forhør, kalkes vinduerne i cellerne til, så der selv ved middagstid er næsten mørkt. Da de tilstår forbrydelsen, som de aldrig har begået, nemlig at dræbe Anes nyfødte barn, fjernes kalken igen.
DR skriver:
Graveren på Fejø finder en forårsmorgen i 1881 en lille stofbylt ved kirkegårdsmuren. Indeni ligger et dødt spædbarn. Alt tyder på, at en kvinde har skjult sin graviditet, født alene og dræbt barnet. Efterforskningen går i gang og hurtigt kommer en ung kvinde ved navn Ane i søgelyset.
Ane ender i kvindefængslet på Christianshavn, og hun får snart følgeskab af flere andre kvinder fra Fejø, som også bliver dømt for barnemord. En læge i kvindefængslet bliver mistænksom. Hvordan kan landets mindste retskreds have så mange barnemordersker? Lægen beslutter sig for at undersøge, om Ane har født, og får sig noget af en overraskelse.
Barneliget på Fejø er den utrolige – og sande – fortælling om, hvordan Anes bizarre skæbne var med til at ændre magtfordelingen i vores retssystem.
Serien rummer meget om datidens – mangel på – retspleje og meget om forholdene i Kvindefængslet på Christianshavn og de fire klasser, kvinderne kunne klassificeres i. Jeg lærte en del nyt om det fængsel og om forskellene på forbedringshuse og tugthuse.
- Forbedringshuse: Formålet var opdragende. Man ønskede at forbedre den indsatte og give hende en disciplineret moral.
- Tugthuse: En strengere straffeanstalt for kriminelle, som dømtes til strafarbejde.
De store fængselsbyggeår
Vi er i tiden efter vedtagelsen af den første egentlige danske straffelov, der i 1866 afløste den middelalderlige Danske Lov.
Nogle mener, at det da var en farlig tid, man var om at få 1866-loven skruet sammen – men det skal ses i sammenhæng med, at straffeloven afskaffede legemsstraffene (dødsstraf, brændemærkning, kagstrygning m.v.) og indførte frihedsstraffene i stedet.
Når man nu holdt op med at slå folk ihjel, skulle man have jo et sted at gøre af forbryderne, altså måtte man ved overgangen være klar med fængsler. Og selvfølgelig har det taget sin tid at få bygget fx Horsens Tugthus, Vridsløselille og Vestre Fængsel i København. Sidstnævnte er med sine tusind celler stadig i brug som varetægtsarrest …
(Når man sidder i varetægt, har man ikke samme ret til arbejde og/eller uddannelse, som man har, når man sidder i et egentligt fængsel. Så her kan man stadig sidde isoleret 23 timer i døgnet og se ind i væggen.)
Horsens åbnede i 1853 og Vridsløselille i 1859. Ergo var man klar, da 1866-loven trådte i kraft.
Jeg har været på Fejø
Da jeg har slægt på Fejø, besøgte jeg kirken og øen på en smuk solskinsdag i oktober 2022. Man kører til Kragenæs på Vestlolland og så sejler man over til øen, der blandt andet er kendt for sine mange æbleplantager.
Billedet af Fejø Kirke herunder stammer fra den tur. Det er en dejlig kirke med en interessant altertavle, der forestiller to kvinder.
Eller er det en engel og Jomfru Maria, der – meget apropos – får at vide, at hun skal have et barn uden at være gift? Det kan man ikke vide.
Sådan bydes man velkommen til Fejø:
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!
Spændende. Freuchen lyder som en personlighed.
Jeg kan godt lide, at du på den måde understreget forbindelsen mellem ophør af “legemsstraffe”, fængeslstraffe og fængselsbyggeri. Når først, man har hørt det, er det jo totalt indlysende, at det må hænge sammen.
Mht. altertavlen i Fejø kirke bliver jeg nødt til at kloge mig lidt, for det forestiller helt klart englen, der kommer og fortæller Maria at hun skal føde Jesus … skulle man være i tvivl, står der under billedet: Lucas – 1-26-38, hvor man kan læse historien om Maria bebudelse 😉
@ Charlotte
Mange tak. Jeg bør vist få indflettet at “legemsstraffe erstattes af frihedsstraffe” (edit: Næh, det står der allerede) – og derfor måtte man være klar med fængsler. Det er noget, der har interesseret mig, lige siden jeg i midten af 1980’erne gik til hhv. kriminologi hos Flemming Balvig og retshistorie hos Ditlev Tamm. “De store fængselsbyggeår” er en meget relevant periode for slægtsforskere.
Du må gerne kloge dig! Det med billedet af altertavlen har jeg direkte fra podcasten (enten episode 3 eller 4). Der er to, der taler om det. Jeg tror, den ene er præsten, men det siges ikke direkte.
Hvordan kan det være, du er så godt kendt i Fejø Kirke? (ender vi med at være beslægtede? 🙂 )
Jeg fandt lige Lukasevangeliet frem. Maria Bebudelse er den 5. søndag i fasten
26 Men i den sjette Måned blev Engelen Gabriel sendt fra Gud til en By i Galilæa, som hedder Nazareth, 27 til en Jomfru, som var trolovet med en Mand ved Navn Josef, af Davids Hus; og Jomfruens Navn var Maria. 28 Og Engelen kom ind til hende og sagde: “Hil være dig, du benådede, Herren er med dig, du velsignede iblandt Kvinder!” 29 Men hun blev forfærdet over den Tale, og hun tænkte, hvad dette skulde være for en Hilsen. 30 Og Engelen sagde til hende: “Frygt ikke, Maria! thi du har fundet Nåde hos Gud. 31 Og se, du skal undfange og føde en Søn,og du skal kalde hans Navn Jesus. 32 Han skal være stor og kaldes den Højestes Søn; og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders Trone. 33 Og han skal være Konge over Jakobs Hus evindelig, og der skal ikke være Ende på hans Kongedømme.” 34 Men Maria sagde til Engelen: “Hvorledes skal dette gå til, efterdi jeg ikke ved af nogen Mand?” 35 Og Engelen svarede og sagde til hende: Den Helligånd skal komme over dig, og den Højestes Kraft skal overskygge dig; derfor skal også det hellige, som fødes,. kaldes Guds Søn. 36 Og se, Elisabeth din Frænke, også hun har undfanget en Søn i sin Alderdom, og denne Måned er den sjette for hende, som kaldes ufrugtbar. 37 Thi intet vil være umuligt for Gud.” 38 Men Maria sagde: “Se, jeg er Herrens Tjenerinde; mig ske efter dit Ord!” Og Engelen skiltes fra hende.